|
Punktkilder 2004 7 Saltvandsbaseret fiskeopdræt7.1 ResultaterSaltvandsbaseret fiskeopdræt, som udgøres af havbrug og saltvandsdambrug, har eksisteret i Danmark siden 1960'erne og er overvejende baseret på regnbueørreder (Oncorhynchus mykiss). Ved havbrug forstås ”Opdrætsanlæg bestående af netbure, trådkasser eller lignende placeret i marine vandområder, og hvis drift forudsætter anvendelse af foder”. Saltvandsdambrug dækker over ”Opdrætsanlæg placeret på land med indtag af saltvand, herunder kølevand fra kraftværker eller lignende, og hvis drift forudsætter anvendelse af foder”. Det saltvandsbaserede fiskeopdræt i Danmark bestod i 2004 af 31 virksomheder, fordelt på 8 saltvandsdambrug og 23 havbrug. Produktionen af saltvandsfisk kan lokalt/regionalt udgøre en væsentlig forureningsfaktor. Hav- og saltvandsdambrug udleder organisk stof, kvælstof og fosfor, der først og fremmest stammer fra foderspild og ekskrementer. Dertil kommer udledningen af diverse hjælpestoffer, herunder medicin med antibiotika og antibegroningsmidler, hvis miljøkonsekvenser kun er sparsomt belyst i dag. Set i det store perspektiv har udledningerne fra saltvandsbaseret fiskeopdræt dog en mindre betydning for vandmiljøet. Udledningen er dog en forsvindende del af næringsstoftilførslen til de indre danske farvande. 7.1.1 ReguleringMiljøministeriets bekendtgørelse nr. 640 af 17. september 1990 om saltvandsbaseret fiskeopdræt, som er et led i Vandmiljøplan I's gennemførelse, miljøregulerer driften af både havbrug og saltvandsdambrug. Ifølge bekendtgørelsen skal amtsrådet godkende etablering af nye og ændring eller udvidelse af bestående brug. I forbindelse med godkendelsen skal der fastsættes vilkår for den højest tilladelige årlige totaludledning af kvælstof og fosfor, fodertype og sammensætning, størrelsen af det årlige foderforbrug, foderkvotienten, samt krav om indretning, egenkontrol og driftsjournal. Foderkvotienten defineres som “Mængden af foder angivet i tons, der medgår til en nettoproduktion på 1 ton fisk”. Til forskel fra havbrugene er saltvandsdambrugene ligesom ferskvandsdambrugene optaget på listen over godkendelsespligtige virksomheder, jf. bilag 1, pkt. I 201 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 943 af 16. september 2004 om godkendelse af listevirksomhed (Godkendelsesbekendtgørelsen). Etablering af havbrug forudsætter desuden tilladelse fra Fiskeridirektoratet. 7.1.2 UdledningerOpgørelserne i nedenstående figurer er baseret på indberetningerne fra de enkelte havbrug og saltvandsdambrug til amterne, der har videresendt disse til Miljøstyrelsen. Den samlede udledning fra erhvervet var for saltvandsdambrug 27 tons N og 3 tons P. For havbrug var den samlede udledning 265 tons N og 28 tons P. Den samlede indrapporterede mængde anvendt antibiotika var i 2004 826 kg (aktivt stof). Den samlede nettoproduktion for havbrug var 7570 tons og foderforbruget var 6503 tons. For saltvandsdambrug var nettoproduktionen 1181 tons og foderforbruget var 1674 tons. Udledning af organisk stof er teoretisk beregnet for havbrugene. Udledningen er beregnet til 1791 tons. Tidligere undersøgelser har vist, at denne beregning kan afvige relativt meget fra den faktiske udledning. Under alle omstændigheder er spredningen af organisk stof begrænset, hvorfor udledningen af organisk stof har størst betydning lokalt. Der kan ses mere detaljerede oplysninger på Miljøstyrelsens hjemmeside: http://www.mst.dk/mstmiljoedata Figur 7.1 viser udviklingen i tons kvælstof og fosfor fra hhv. havbrug og saltvandsdambrug i perioden 1993 til 2004.
Figur 7.1 Udviklingen i tons kvælstof og fosfor fra hhv. havbrug og saltvandsdambrug i perioden 1993 til 2004.
|
