| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Punktkilder 2004
8 Samlet belastning i Danmark
Den samlede belastning fordelt på farvandsområder, disse er opdelt i 9 områder som er vist i figur 8.1.

Figur 8.1 De ni danske farvandsområder, hvortil der bestemmes belastning.
8.1 Næringsstoffer til ferskvand og marine områder
Indikator
Belastningen med kvælstof og fosfor for farvandsområderne og for hele landet.
Mål
Der er ikke opstillet konkrete mål for denne indikator.
Relevans
Figuren viser belastningen med henholdsvis kvælstof og fosfor fordelt mellem den direkte punktkildeudledning til havet, punktkildeudledningen til oplandet og det diffuse bidrag. Det diffuse bidrag fra
grundvand og dyrkede områder til de ferske vande beregnes som differensen mellem de samlede udledninger til havet via vandløbene og punktkildebidraget til ferskvand. Med denne metode vil der ikke
kunne tages hensyn til omsætningen af kvælstof og fosfor i vandløb og søer. (Se bilag 5)
Tilstand og udvikling
Det ses af figuren at punktkildebelastningen for kvælstof og fosfor på landsplan udgør hhv. 10% og 50%. Belastningen af farvandsområderne med kvælstof og fosfor domineres hovedsageligt af det diffuse
bidrag, en undtagelse er Øresund, hvor punktkildebelastningen af kvælstof og fosfor udgør hhv. 50% og 90, hvoraf hovedparten er udledninger direkte til farvandet. Mht. fosforudledningen fra punktkilder er
der tillige en betydende udledning til farvandsområderne i Østersøen og Storebælt, hvor punktkilderne udgør lidt over 60%.

Figur 8.2 Belastning til farvandsområderne fordelt på det diffuse bidrag, punktkildeudledningen til farvandets opland (ferskvand) samt den direkte punktkildeudledning til havet.
Indikator
Samlet udledning af næringsstofferne kvælstof, fosfor og organisk stof til henholdsvis ferskvand og marine områder.
Tilstand og udvikling
For punktkildeudledningerne direkte til havet, ses det, at renseanlæggene her er den dominerende kilde med hensyn til udledningerne af fosfor og kvælstof. Udledningen af organisk stof til havet domineres af
renseanlæggene og havbrugene, hvorimod bidraget fra industrien – der tidligere var den dominerende kilde er minimalt.
Udledningerne fra renseanlæggene til ferskvand er fortsat den største kilde, for så vidt angår kvælstof, for fosfor er det nu den spredte bebyggelse der er størst. Industriudledninger til ferskvand er uden
betydning, mens punktkilderne regnvandsbetingede udløb og dambrug er væsentlige.

Figur 8.3 Fordelingen i de udledte mængder til ferske vande og til havet 2004.
For punktkildeudledningerne direkte til havet, ses det, at renseanlæggene her er den dominerende kilde med hensyn til udledningerne af fosfor og kvælstof.
Udledningen af organisk stof til havet domineres af renseanlæggene og havbrugene, hvorimod bidraget fra industrien – der tidligere var den dominerende kilde er minimalt.
Udledningerne fra renseanlæggene til ferskvand er fortsat den største kilde, for så vidt angår fosfor og kvælstof. Industriudledninger til ferskvand er uden betydning, mens punktkilderne spredt bebyggelse,
regnvandsbetingede udløb og dambrug er væsentlige.
8.2 Tungmetaller og miljøfremmede stoffer
Sammenligninger af udledninger og koncentrationer fortages hvert 3. år, dvs. efter hver gang der er gennemført én måleserie.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 November 2005, © Miljøstyrelsen.
|