|
Ressourceeffektivitet - forslag til definition samt praktiske eksempler på anvendelse af begrebet A Farmaceutiske virksomheder
A.1 IntroduktionMedicinalindustrien i Danmark er karakteriseret ved to grupper af virksomheder. Den ene gruppe omfatter mindre virksomheder, der primært foretager formulering og pakning af medicinske produkter. Den anden gruppe omfatter få store virksomheder, der beskæftiger sig med syntese og anden kemisk/biologisk produktion. Medicinalindustrien (NACE kode 24.41.00 ”Fremstilling af farmaceutiske råvarer” og 24.42.00 ”Medicinalvarefabrikker”) består af ca. 190 selskaber med i alt omkring 30.000 ansatte. Halvdelen af selskaberne er mindre virksomheder med i alt omkring 4.000 ansatte eller ca. 12-15% af de ansatte i branchen (Krak Direkt, 2002). Novo Nordisk A/S (Novo og Novozymes) andel udgør i underkanten af 45% af de ansatte i branchen og næsten 50% af omsætningen. De resterende ca. 40% ansatte er ansat i branchens øvrige store virksomheder (Krak Direkt, 2002). De øvrige store virksomheder står for ca. 40% af omsætningen. Medicinalindustrien i Danmark omsatte i år 2000 for 26 mia. kr. og i år 2001 for i underkanten af 32 mia. kr. (Danmarks Statistik, 2001). Produktionen i 2001 er af Danmarks Statistik opgjort til 38.306 ton. Omsætningen for de store virksomheder udgør 90% målt i penge. Da gruppen af store virksomheder tegner sig for den største produktion, det største ressourceforbrug og de største affaldsmængder, er det valgt i nærværende undersøgelse at fokusere på denne gruppe af virksomheder. A.2 Et medicinalprodukts livsforløbMedicinalprodukter kan generelt betragtes i et livscyklusperspektiv som vist i. Inputsiden er illustreret med bokse med dobbeltstreger, outputsiden ved bokse med kraftig enkeltstreg. De bokse, der er mindre væsentlige er illustreret med stiplede linier og udgangspunktet – produktion af produktet, er illustreret med en skraveret boks. Råvarer og kemikalier dækker over en bred gruppe af kemiske forbindelser og varierer meget fra produktion til produktion. I Figur A.1 er ikke vist, at hver af disse forbindelser har et livsforløb og dermed et forbrug af råstoffer og energi samt generering af affald. Alle virksomheder anvender emballager til deres produkter. Materialerne til emballagerne er primært papir/pap, plast og glas, men varierer meget fra produktion til produktion. Fremstilling af emballagematerialerne er ikke vist i Figur A.1.
Figur A.1 Principskitse for medicinalprodukter i et livscyklusperspektiv Medicinalproduktion er karakteriseret ved, at der forbruges betydelige mængder vand og energi. Den største del af vandmængden afledes som spildevand. Energien er i form af dels olie og naturgas, dels fjernvarme og dels el. Affald fra produktionen er primært affald fra gæringstanke, farligt affald i form af blandt andet brugte opløsningsmidler, affald fra emballager og andet industriaffald. Langt den overvejende del af produkterne bliver brugt af mennesker og dermed omsat. Rester kan forekomme i sanitært spildevand, men er ikke taget med i opgørelsen her. Kassationen af produkter hos forbrugerne vurderes at være meget lille. A.3 DatagrundlagDer er ikke tidligere blevet udarbejdet opgørelser over medicinalindustriens forbrug af ressourcer i relation til deres produktion. I nærværende projekt er det derfor valgt at søge oplysninger gennem de grønne regnskaber, som denne gruppe af virksomheder har pligt til at udarbejde. Et grønt regnskab indeholder nøgletal for virksomhedens produktion med hensyn til miljø- og arbejdsmiljø og giver således oplysninger om forbrug af ressourcer og udledninger samt affald. En redegørelse efter EMAS-forordningen ville have været bedre, da der her stilles større krav til offentliggjorte informationer, men ingen virksomheder i Danmark inden for medicinalområdet er registreret efter denne forordning. Grønne regnskaber er gennemgået for en række af de store medicinalvirksomheder, og på baggrund heraf er det valgt at anvende data fra virksomhederne:
Disse virksomheder repræsenterer dels meget store og store virksomheder og er forskellige i deres produktion. De data, der ligger til grund for nærværende kortlægning for de 5 udvalgte virksomheder, er samlet i sidste kapitel i dette bilag. Data for de 5 udvalgte virksomheder er vist i Tabel A.1. Resultaterne fra gennemgangen af virksomhedernes grønne regnskaber findes i under bilaget. Tabel A.1 Størrelse af de 5 udvalgte medicinalvirksomheder (år 2001)
Den væsentligste mangel ved de grønne regnskaber er, at produktionen i ton ikke er angivet, da det antageligt er følsomme virksomhedsoplysninger. Produktionen for hver af virksomhederne er dog forsøgt estimeret, som en afledt af indgående materialer (råvarer og hjælpestoffer) minus udgående materialer (affald, spildevand, emissioner til luft). Den samlede danske produktion i ton produkt kan alternativt beregnes ud fra Danmarks Statistiks tal for ”Eksport med vægtangivelse”. Der er strenge regler for, at virksomhederne skal oplyse Danmarks Statistik om mængden af eksporterede varer. I år 2001 blev der således eksporteret 38.306 ton, se Tabel A.2. Tabel A.2 Beregning af den farmaceutiske produktion i Danmark 2001 ud fra oplysninger fra Danmarks Statistik
Ud fra tallene ”Salg af egne varer i alt” og ”Eksport med vægtangivelse” er der fundet henholdsvis 89% for branchekode 24.41.00 og 86% for branchekode 24.42.00 af det samlede salg af varer er opgjort i mængder. Tallet for ”Branchen i alt” fra Danmarks Statistik vurderes derfor at være pålideligt. Dels er talmaterialet baseret på hele branchens lovpligtige indberetninger, dels er mængderne for produceret mængde produktbaseret på hver enkelt virksomheds eksakte oplysninger. Den estimerede produktion for hver af de 5 virksomheder er vist i Tabel A.3. Mængden er beregnet ud fra henholdsvis talmateriale fra Danmarks Statistik og de grønne regnskaber. Produktionsmængden indeholder al emballage på nær transportemballage. Tabel A.3 Estimeret produktion opgivet i ton produkter
I det følgende anvendes dels data for de 5 virksomheder samlet og dels for hver enkelt for at belyse variationen i branchen. Råvaremængderne oplyst i de grønne regnskaber vurderes at være mest pålidelige, hvorfor de anvendes til opskallering for hele branchen. For den producerede mængde produkt tages udgangspunkt i tallene fra Danmarks Statistik. A.4 RessourceforbrugI det følgende foretages en opgørelse af de væsentligste ressourceforbrug omfattende, råvarer og hjælpestoffer, emballager, vand og energi. A.4.1 Råvarer og hjælpestofferInput i form af råvarer og hjælpestoffer dækker over en meget bred vifte af kemiske forbindelser. Der vil dog være tre typer:
De grønne regnskaber giver yderst sparsomme oplysninger om, hvilke typer og hvilke kemiske stoffer og produkter det drejer sig om. De oplysninger, der kan anvendes fra de grønne regnskaber, er samlet i Tabel A.4. Tabel A.4 Oplysninger om råvarer og hjælpestoffer fra de grønne regnskaber. Tallene er inkl. emballageforbrug
Totalt forbrugte de farmaceutiske virksomheder ca. 140.000 ton råvarer inkl. emballager men ekskl. vand i år 2000. Det har ikke været muligt at finde eksakte tal for, hvor store mængder af fx stivelsesprodukter, der indgår i produktionerne eller andre af de indgående materialer. Derfor er der ud fra forfatternes erfaringer fra branchen, koblet med indikationer og fakta fra de grønne regnskaber, lavet en grov inddeling i 4 grupper af de kemiske stoffer og produkter, som indgår i fremstillingsprocessen, se Tabel A.5. Tabel A.5 Gruppering af råvarer og hjælpestoffer (inkl. emballage)
*) Tallet for materiale- og energiforbrug er sat konservativt ud fra oplysninger om fremstilling af bekæmpelsesmiddel. En meget stor del af indgangsmaterialerne til branchen er substratstoffer til gæringsprocesserne, som især finder sted på Novo A/S insulinfabrik i Kalundborg. De øvrige virksomheder har, som det fremgår af bemærkningerne i Tabel A.4, også et stort forbrug af denne gruppe af stoffer. Det vurderes, at gruppen kan sidestilles med stivelse, herunder forskellige sukkerarter, papir og pap. Stivelse er en fornyelig ressource som i LCA sammenhæng normalt sættes til et ressourceforbrug på 0 mPR/kg (milli-Person-Reserver pr. kilo materiale) og et tilsvarende primær energiforbrug ved fremstilling på 0 MJ/kg. Skønsmæssigt udgør stofferne baseret på stivelse 50% af den samlede mængde råvarer og hjælpestoffer (inkl. papir- og papemballage) svarende til 69.509 ton. Tilsvarende er gruppen af let bearbejdede kemiske forbindelser, som skønsmæssigt er sat til at udgøre 25% af det samlede forbrug, associeret med fremstilling af råolie. I dette tilfælde benyttes data fra UMIP (UMIP, 1998), hvor ressourceforbruget er 0,04 mPR/kg og det primære energiforbrug ved fremstilling er 50 MJ/kg. Til gruppen af let bearbejdede kemiske forbindelser hører plastemballager. Hvad de meget bearbejdede forbindelser består af og i nøjagtig hvilke mængder oplyses ikke i de grønne regnskaber. Derimod oplyses, hvor store mængder farligt affald der frembringes fra de udvalgte virksomheders produktioner. På baggrund heraf vurderes det, at de meget bearbejdede kemiske forbindelser udgør 15% svarende til 20.853 ton. Ressourceforbruget sættes konservativt i forhold til oplysninger for fremstilling af bekæmpelsesmidler. Hvilket vil sige et ressourceforbrug på 1 mPR/kg med et primært energiforbrug ved fremstilling på 100 MJ/kg. De organiske opløsningsmidler bruges i oprensningsprocesser og i laboratorierne. Denne gruppe af kemiske stoffer og produkter repræsenteres ved LCA-data for ethanol, som virksomhederne jf. de grønne regnskaber benytter i stor udstrækning. Det fremgår blandt andet af Novo Nordisk A/S grønne regnskab, at de i 2001 afhændede mere end 4.000 ton ethanol i form af farligt affald svarende til 3% af råvareforbruget. Ressourceforbruget ved brug af ethanol svarer til 0,04 mPR/kg med et primært energiforbrug ved fremstilling på 80 MJ/kg. På baggrund heraf beregnes branchens materialeforbrug ved fremstilling til i alt 22.799 PR. I gennemsnit svarer dette til et ressourceforbrug på 595 mPR pr. ton fremstillet medicinalprodukt, se Tabel A.6. Tabel A.6 Beregning af materialestrømmene er omsat til forbrug opgjort i person reserver
*) Tallet for materialeforbrug er sat konservativt ud fra oplysninger om fremstilling af bekæmpelsesmiddel Medicinalfabrikkerne i Danmark producerede og solgte i år 2001 38.306 ton produkter. Under forudsætning af at sammensætningen af produkterne er identisk med udgangsmaterialerne, ses det i kolonne ”Produktsammensætning A”, at ressourceindholdet i produkterne er 6.282 PR. Antages det derimod, at stoffer baseret på stivelse kun udgør 5% af produkterne, og at resten fordeles som før, ses det i kolonne ”Produktsammensætning B”, at ressourceindholdet i produkterne er 11.936 PR. A.4.2 RåstofforbrugDe råvarer og hjælpestoffer, der anvendes på medicinalfabrikkerne, er opgjort som grupper af stoffer, da det ikke var muligt at fremskaffe mere detaljerede oplysninger. Det har derfor været nødvendigt at opstille en række antagelse for at nå frem til et estimat for de samlede forbrug af råstoffer. For stivelsesbaserede produkter er det antaget, at råstofforbruget ligger på omkring 5 kg/kg, når stivelsen udvindes af kartofler og der medregnes gødning m.v. Oplysningerne stammer fra SigmaPro. For letbearbejdede kemiske forbindelser er det antaget, at råstofforbruget svarer til forbruget af olie, hvor ressourceforbruget i UMIP er sat til 1,1 kg/kg. Tilsvarende data fra SigmaPro angiver et råstofforbrug på 1,3 kg/kg. For meget bearbejdede kemiske forbindelser har det ikke været muligt at finde data. I en opgørelse fra ETH/ESU 96 er det angivet, at råstofforbruget til organiske kemiske forbindelser ligger på 1,02 kg/kg. Fremstilling af cyanider er i SigmaPro sat til 2,1 kg/kg. Da bearbejdede kemiske forbindelser kan rumme en række meget forskellige stoffer og materialer med en høj grad af forarbejdning, antages det, at råstofforbruget ligger på 2 til 5 kg/kg. I beregningerne er det valgt at anvende 5 kg/kg. For organiske opløsningsmidler er der taget udgangspunkt i ethanol, der er et almindeligt anvendt ekstrations- og oprensningsmiddel. Råstofforbruget til fremstilling af ethanol er estimeret til at ligge på linie med let bearbejdede kemiske forbindelser og er derfor sat til 1,3 kg/kg. Ud fra ovenstående er der i Tabel A.7 foretaget en estimering af råstofforbruget. Der skal gøres opmærksom på, at opgørelsen er baseret på et meget usikkert datamateriale. Tabel A.7 Estimering af samlet råstofforbrug
A.4.3 EmballagerI de grønne regnskaber har 3 ud af de 5 virksomheder givet oplysninger om forbruget af emballager. Oplysningerne om forbrug af emballager findes i Tabel A.4. BASF Health & Nutrition A/S og Nycomed Danmark A/S har ikke givet oplysninger om emballageforbrug. Ferring A/S anvender noget mindre emballage, ca. 50% i forhold til mængden af produceret produkt. De oplyser i det grønne regnskab for år 2000, at forbruget i alt var på 154 ton emballage fordelt på 87 ton PE-plastgranulat, 21 ton tabletglas og 46 ton aluminiumsfolier. For H. Lundbeck A/S er emballageforbruget mere end 8 gange større end den producerede mængde produkt. H. Lundbeck A/S oplyser, at de i 2000 anvendte 423 ton pap og papir, 254 ton plast og gummi, 101 ton glas, 59 ton træ samt 8 ton uspecificeret emballage svarende til i alt 845 ton emballage. Emballageforbruget hos Novo Nordisk A/S på 5.795 ton udgør i omegnen af 15% i forhold til den producerede mængde produkt. Grunden til dette kan meget vel skyldes, at Novo Nordisk A/S leverer store dele af deres produkter i storemballage som halvfabrikata. Hvad emballagen består af oplyses ikke. Det samlede forbrug i de 3 virksomheder udgør til sammen 6.794 ton. Tallet dækker over meget store udsving i forbruget. Endvidere er fordelingen mellem de materialer, som anvendes i emballeringen ikke kendt til fulde. Emballagerne antages at bestå af 50% pap og papir, 30% plast og gummi samt 20% glas og andet. Ved opskallering ud fra virksomhedernes anslåede produktionsmængde beregnes branchens samlede forbrug af emballager til omkring 10.000 ton, hvilket svarer til ca. 25% af den samlede producerede mængde produkt, se Tabel A.8. Tabel A.8 Emballageforbrug
Tallet er temmelig usikkert og kan i virkeligheden lige så godt være 20%, som det kan være 30%. I gennemsnit svarer dette til et emballageforbrug på 250 kg pr. ton fremstillet medicinalprodukt, hvoraf 125 kg er pap og papir, 75 kg er plast og gummi og 50 kg er glas og andet. A.4.4 VandforbrugVandforbruget er typisk stort inden for medicinalindustrien. Data fra de 5 virksomheder viser, at vandforbruget ligger på omkring 80 m³ pr. ton produkt, men med en stor variation mellem de enkelte virksomheder. Vandforbruget svinger mellem ca. 20 og ca. 700 m³/ton produceret produkt, se Tabel A.9. Tabel A.9 Beregning af vandforbrug
Vandforbruget pr. ton produceret produkt er beregnet ud fra oplysninger fra de grønne regnskaber. Som det ses, er differencen, eller netto-vandforbruget, lille i forhold til vandforbruget. En stor del af dette vand fordamper under produktionen, og en lille del indgår i de færdige produkter. Vandforbruget for hele branchen vurderes at være i størrelsesordenen 80 m³ pr. ton produkt. A.4.5 EnergiforbrugAf de grønne regnskaber for de udvalgte virksomheder var det ikke muligt at opgøre energiforbruget for Novo Nordisk A/S. Novo Nordisk A/S har valgt at omsætte energiforbruget til ton udledninger ud fra procesrelaterede nøgletal. Det er ikke muligt ud fra de givne oplysninger at regne baglæns til fx ton naturgas. Opgørelsen baseres derfor på de 4 øvrige udvalgte virksomheders oplysninger. De har oplyst, at de som energi anvender gasolie, råolie, naturgas samt fjernvarme og el. Det antages, at de 4 virksomheder er repræsentative, og det samlede energiforbrug for branchen kan estimers på basis heraf. De fire virksomheder står for 20% af den samlede omsætning, hvorfor det samlede primære energiforbrug i branchen beregnes til 8.820 TJ, se Tabel A.10 og Tabel A.11. Tabel A.10 Energiforbrug opdelt efter energitype for 4 ud af de 5 udvalgte virksomheder
Energiforbruget for hele branchen ses af første kolonne i Tabel A.11. I anden og tredje kolonne ses beregningen af det primære energiforbrug for de 4 virksomheder. Det samlede primære energiforbrug er fundet ved opskallering fra 20% til 100%. Tabel A.11 Estimering af det primære energiforbrug for energiforsyning
* Pommer et al., 2001. Energiforbruget ved fremstilling af råvarerne beregnes ud fra nøgletal herfor til i alt 4.240 TJ, se Tabel A.12. Tabel A.12 Estimering af det primære energiforbrug for råvarer og hjælpestoffer (inkl. emballage)
*) Tallet for energiforbrug er sat konservativt ud fra oplysninger om fremstilling af bekæmpelsesmiddel I forbindelse med bortskaffelsen af det almindelige industriaffald og det farlige affald, som opstår i forbindelse med virksomhedernes produktion, skal den nyttiggjorte energi fra affaldsbehandlingen/forbrændingen godskrives. I dette tilfælde kan 196 TJ godskrives som beregnet i Tabel A.15. Det netto primære energi- og ressourceforbrug i branchen er givet i Tabel A.13. Tabel A.13 Det netto primære energiforbrug og ressourceforbrug i branchen
Omsættes det netto primære energiforbrug til forbrug af olieressourcer (1.025 GJ/PR olie) svarer det til 13.228 PR eller ca. 350 mPR pr. ton fremstillet medicinalprodukt. En del af affaldet forbrændes med energiudnyttelse, hvorfor der kan godskrives 191 PR eller 0,005 mPR pr. ton fremstillet medicinalprodukt. A.5 Tabte materialerA.5.1 ProduktionsaffaldDe grønne regnskaber giver oplysninger om de eksakte mængder og typer af affald fra produktionerne. Affald fra produktionen er primært affald fra gæringstanke, farligt affald i form af blandt andet brugte opløsningsmidler, affald fra emballager og andet industriaffald. Specielt Novo's produktion i Kalundborg genererer store mængder affald fra deres gæringstanke. Affalds-/biomasseproduktet sælges under navnet NovoGro og benyttes til gødskning af landbrugsjord. I 2001 producerede Novo 147.215 m³ biomasse svarende til 23.312 ton tørstof (tbl2001.novonordisk.com). Novo medtager ikke denne affaldsfraktion i deres opgørelser over affald. Da det af virksomheden betragtes som et biprodukt fra produktionen, som har en særlig værdi. Biproduktet medgår i form af ton tørstof i denne affaldsopgørelse. Affaldsmængderne fra produktionerne er summeret til 81.254 ton i Tabel A.14. 61% af affaldet nyttiggøres, 24% forbrændes og de resterende 15% deponeres. Tabel A.14 Produktionsaffald
Det antages, at al affald til genanvendelse findes i form af biomasse. Biomassen regnes som værende baseret på stivelse og tæller derfor ikke i opgørelsen af det primære energiforbrug. Ved forbrænding af det forbrændingsegnede affald inkl. det farlige affald kan godskrives en energimængde svarende til energiindholdet minus virkningsgraden på forbrændingsanlægget. I dette tilfælde antages det, at affaldet, som forbrændes, har et energiindhold på 20 GJ/ton, hvilket svarer til energiindholdet for papir/pap og opløsningsmidler med oxygen. Det antages at, det er et kraftværk, hvor 50% af energien udnyttes. Alt i alt udnyttes et energiindhold på 10 GJ/ton, svarende til et energiindhold på 196.220 GJ, som beregnet i Tabel A.15. Tabel A.15 Energiindhold i affaldet
A.5.2 Spild af produktEn mindre del af produkterne, som distribueres til kunderne, anvendes ikke (ca. 1%) og vil antageligt blive bortskaffet ved forbrænding (Pers. komm. Asger Mortensen, Dansk Apotekerforening). Det har ikke været muligt at give nærmere beskrivelser af, hvordan produktet spildes. A.6 Underbilag – Grønne regnskaber
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
