| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Ressourceeffektivitet - forslag til definition samt praktiske eksempler på anvendelse af begrebet

B Møbelfremstilling

• B.1 Introduktion
• B.2 Produktvalg
  • B.2.1 Produktets livsforløb
  • B.2.2 Produktudvælgelse
• B.3 Kortlægning
  • B.3.1 Materiale- og energistrømme for en reol
  • B.3.2 Materiale- og energistrømme for et bord
  • B.3.3 Materiale og energistrømme for en stol
  • B.3.4 Samlede materiale- og energistrømme
• B.4 Ressourceopgørelse
  • B.4.1 Lak og lim
  • B.4.2 Møbelplade og finér
  • B.4.3 Træ, stål og plast
  • B.4.4 Samlet materialeforbrug
  • B.4.5 Råstofforbrug
  • B.4.6 Energi
  • B.4.7 Samlede affaldsmængder
  • B.4.8 Oparbejdede materialer og genvundet energi
• B.5 Ressourceforbrug
  • B.5.1 Produktet
  • B.5.2 Materialer
  • B.5.3 Energi
  • B.5.4 Godskrivning

B.1 Introduktion

Træ- og møbelindustrien i Danmark omsætter for omkring 25 mio. kr. årligt (Kvist KE et al., 2000). Dette omfatter skovbrug, byggevarer og møbelindustri. Møbelindustrien udgør 59% af den samlede omsætning.

Møbelindustrien er kendetegnet ved mange mindre virksomheder. En gennemsnitsvirksomhed inden for dette område har i størrelsesordnen 15 personer. Inden for møbelindustrien findes omkring 2.300 virksomheder, der i større eller mindre grad beskæftiger sig med møbelproduktion.

Træ er møbelindustriens væsentligste råvare. I miljøprojekt 561 (Kvist KE et al., 2000) er der opstillet en opgørelse af træproduktion og –forbrug i dansk møbelindustri og tilhørende aktiviteter. Med fokus på møbelproduktion gengives denne opgørelse i Figur B.1.

Figur B.1 Produktion og brug af træ (Kvist KE et al., 2000)

Af Figur B.1 ses det, at materialemængden i møbelprodukter udgør 500.000 ton, hvor den primære materialemængde er træ.

Tab på savværker, ved pladeproduktion og ved møbelproduktion kan ikke opgøres på basis af oplysningerne i Figur B.1, da mængden, der går til papirproduktion samt til byggevarer og andre produkter, ikke er opgjort særskilt.

B.2 Produktvalg

B.2.1 Produktets livsforløb

Møbler generelt kan betragtes i et livscyklusperspektiv som vist i Figur B.2. Inputsiden er illustreret ved bokse med dobbeltstreger, outputsiden ved bokse med kraftig enkelt streg. De bokse, der er mindre væsentlige er illustreret med stiplede linier og udgangspunktet – produktion af produktet – er illustreret med en skraveret boks.

Figur B.2 Principskitse for møbler i et livscyklusperspektiv

Af Figur B.2 fremgår det, at der hovedsageligt anvendes materialer i form af træ, plader og andre halvfabrikata, eventuelt andre materialer samt lak og lim. Hertil kommer energi i form af el og varme. Fremstilling af disse materialer vil blive ført tilbage til råstoffer, i det omfang data er tilgængelige.

Boksen ”Brug af møbler” i Figur B.2 er stiplet, da vedligeholdelse af møbler ikke er medtaget.

Energi til transport af materialer, produkter og affald er ikke medtaget.

På affaldssiden vil affaldsmængder, genanvendelige materialer og udvundet energi ved affaldsforbrænding blive opgjort.

B.2.2 Produktudvælgelse

Den samlede produktion af møbler er på 473.000 ton. Heraf er den største del møbler fremstillet i træ med brug af små mængder metal, lak, lim og andre hjælpestoffer. Mængden af stålmøbler udgør 38.000 ton eller 8% af den samlede produktion.

Der er gennemført 3 livscyklusvurderinger inden for de seneste år af repræsentative produkter inden for møbelområdet.

• Det andet produkt er en Montana-reol, der er fremstillet af møbelplade og finér med hængsler og skuffer af metal og plast. Ikke træ-baserede materialer udgør ca. 10% af produktet. Produktets levetid er sat til 40 år.
• Det ene produkt er et sofabord af træ med klap af en størrelse på 1,4 m² og en forudsat levetid på 10 år. Dette produkt er repræsentativt ved, at det er fremstillet af træ og med meget små mængder af andre materialer.
• Som repræsentant for stålmøbler er det tredje produkt en kontorstol, der består af 84% stål, 12% træ og resten lak og plast. Stolens levetid er sat til 10 år.

Møbler fremstillet af tropisk træ udgør maksimalt 3% af den samlede produktion og medtages derfor ikke i nærværende vurdering (Kvist KE et al., 2000).

Det forudsættes, at disse tre produkttyper kan repræsentere dansk møbelproduktion. Dette er diskuteret med Træets Arbejdsgiverforening (Kofod CJ, pers. komm., maj 2002). Der findes ingen statistiske opgørelser over typer af producerede møbler, eller hvor stor en andel møbler der primært består af møbelplade.

Fra miljøprojekt 281, Miljøprioritering af industriprodukter (Hansen E, 1995) er det i den tilhørende database muligt at trække oplysninger ud om møbelproduktionen og -forbruget. Data er fra 1993, men giver som vist i Tabel B.1 en opdeling på typer af møbler for produktion og forbrug.

Som det fremgår af Tabel B.1, er den samlede opgjorte møbelproduktion lavere i 1993 end opgørelsen i brancheanalysen fra 2000. Det er dog muligt at anvende oplysningerne i Miljøprojekt 281 til en fordeling mellem de 3 produktkategorier: møbler af finér og møbelplade, møbler af massivt træ og møbler af stål. Hvor det ikke klart fremgår, om produkterne er af massivt træ eller finér og møbelplade, er der antaget en fordeling på 50% til hver gruppe. Den lille mængde plastmøbler er udeladt af vurderingen.

Tabel B.1 Opgørelse af produktion og forbrug af møbler (Hansen et al., 1995)

Data i Tabel B.1 indikerer, at fordelingen mellem de 3 produkttyper er:

• 50% reoler, baseret på møbelplade og finér med ca. 10% plast og metal
• 40% borde, baseret på massivt træ med ca. 2% metal
• 10% stålmøbler, baseret på 84% stål og 12% træ

Dette betyder, at det som udgangspunkt antages, at dansk møbelproduktion kan repræsenteres ved en årlig produktion som vist i Tabel B.2.

Tabel B.2 Årlig dansk møbelproduktion repræsenteret ved 3 typer produkter

B.3 Kortlægning

For hver af de 3 valgte produkttyper er der gennemført livscyklusvurderinger. Det betyder, at der findes data for materiale og energiforbrug dækkende hele produktets livscyklus.

De data, der er relevante for nærværende projekt, er gengivet i det efterfølgende. Der er ikke medtaget data baseret på emissioner, da der alene er fokuseret på materialestrømme og energiforbrug/udvikling.

De tre udvalgte møbeltyper har forskellig levetid, hvilket vil sige, at kassering af produkterne vil ske til forskellig tid efter produktionsåret. I nærværende undersøgelse er antages det dog, at produktionen ikke har ændret sig væsentligt over den årrække, der er aktuel for de relevante produkter. Dette betyder, at det antages, at den mængde produkter, der produceres årligt, også antages at forfalde som kasserede produkter og dermed fremstå som affald.

B.3.1 Materiale- og energistrømme for en reol

I Miljøprojekt 376 er gengivet et eksempel på en livscyklusvurdering af et reolsystem fremstillet af Montana Møbler A/S (Lassen JH og Nielsen PH, 1998).

Produktet er en Montana reol med de mest almindelige funktioner for reolsystemet så som hylder, skuffer og låger. Reolen kan rumme et volumen på 1/8 m³ og har en levetid på 40 år.

Som udgangspunkt for livscyklusvurderingen er der opstillet en meget detaljeret stykliste. En forenkling og sammenstilling af denne er vist i Tabel B.3.

Tabel B.3 Materialer i en reol

Ved produktionen af reolen er der angivet et forbrug af energi og vand som vist i Tabel B.4.

Tabel B.4 Forbrug af energi og vand til produktion af 1 reol

Der er opgivet, hvor meget affald der fremkommer ved fremstilling af reolen. Dette er opgjort pr. reol til:

I Tabel B.5 er vist de samlede materiale- og energiforbrug fra produktion af reoler samt de affaldsmængder, der fremkommer ved produktionen. Der er regnet med et antal reoler på 1,96 mio. stk.

Tabel B.5 Input og output fra produktionen af 1,96 mio. reoler

B.3.2 Materiale- og energistrømme for et bord

I Miljøprojekt 561 er gengivet et eksempel på en livscyklusvurdering af et bord (Kvist K et al., 2000). Det valgte eksempel er et sofabord af massivt bøgetræ med en anslået levetid på 10 år.

Produktet er typisk for møbler af massivt træ. Der er anvendt ganske få skuer og små mængder plast. Dertil kommer mindre mængder lak og lim.

De anvendte materialer, der indgår i bordet fremgår af Tabel B.6.

Tabel B.6 Materialer i et bord

Af det opstillede materialeflow (Kvist K et al., 2000) fremgår det endvidere, at forbruget af bøgetræ er 0,09 m³ svarende til 49,4 kg, og at 1/3 bliver til affald. Affaldsmængder fra limning og lakering er ikke medtaget. Ud fra kortlægningen af møbelområdet i projektet "Udpegning og kortlægning af udvalgte affaldstunge industriområder" (Pommer K et al., 2003) antages affaldsmængden af lak og lim at udgøre 10% af forbruget.

I forbindelse med produktionen bruges 41,1 kWh el og 0,10 kg naturgas pr. produceret bord.

Dertil kommer et forbrug af materialer til emballering af produktet i form af 3,3 kg pap og 0,5 kg plast. Disse materialer bortskaffes ved affaldsforbrænding umiddelbart før brug.

I Tabel B.7 er vist de samlede materiale- og energiforbrug fra produktion af borde samt de affaldsmængder, der fremkommer ved produktionen. Der er regnet med et antal borde på 5,4 mio. stk. med en levetid på 10 år.

Tabel B.7 Input og output fra produktionen af 5,4 mio. borde

B.3.3 Materiale og energistrømme for en stol

I miljøprojekt 561 er gengivet et eksempel på en livscyklusvurdering af en stol, der hovedsagelig består af stål (Kvist K et al., 2000). Stolen er tiltænkt til undervisningsbrug og har en anslået levetid på 10 år.

Det valgte eksempel repræsenterer møbler af stål. Der er ud over stål anvendt lidt træ samt mindre mængder lak og plast.

De materialer, der indgår i stolen er vist i Tabel B.8.

Tabel B.8 Materialer i en stål-stol

Af det opstillede materialeflow (Kvist K et al., 2000) fremgår det endvidere, at der fremkommer stålaffald fra bearbejdning af stålet på 1,4 kg pr. enhed. Da der ikke er givet oplysninger om affald fra lakering og maling, antages det, at 10% fremkommer som affald svarende til 0,03 kg pr. enhed.

Der er ikke givet oplysninger om energiforbrug til bearbejdning af stålet eller til formgivning af træ samt lakering og maling.

I tillæg til brancheanalysen er der udarbejdet et sæt enhedsprocesser, hvor blandt andet energi og materialeforbrug for en række processer inden for møbelområdet er opgjort (Kofod et al., 2000). Fra disse enhedsprocesser er oplysninger om energiforbrug hentet.

Bearbejdning af stålet omfatter:

Samlet energiforbrug bliver derfor 0,622 kWh el og 0,21 kg naturgas pr. kg stål svarende til 4,0 kWh el og 1,4 kg naturgas pr. produceret enhed.

Til overfladebehandling af træ forbruges 4,4 kWh el pr. kg produkt samt 0,5 kg fuelolie. Dette svarer til et forbrug pr. produceret enhed på 4,8 kWh og 0,55 kg fuelolie.

Det samlede energiforbrug opgøres derfor til:

I Tabel B.9 er vist de samlede materiale- og energiforbrug fra produktion af stålstole samt de affaldsmængder, der fremkommer ved produktionen. Der er regnet med et antal stole på 5,88 mio. stk. med en levetid på 10 år.

Tabel B.9 Input og output fra produktion af 5,88 mio. stålstole

B.3.4 Samlede materiale- og energistrømme

De samlede materiale- og energistrømme for de tre produkttyper, der antages at repræsentere hele møbelproduktionen i Danmark pr. år er vist i Tabel B.10.

Tabel B.10 Input og output fra produktion af møbler pr. år

Vandforbruget til den samlede produktion er ikke opgjort, da vandforbruget kun var oplyst for fremstilling af reoler. Vandforbruget til reolerne udgør omkring 50.000 m³.

B.4 Ressourceopgørelse

Livsforløbet for møbler repræsenteret ved de 3 valgte møbletyper kan illustreres som vist i Figur B.3.

Figur B.3 Livsforløbet for de 3 valgte møbeltyper

De mængder materialer, der anvendes i produktionen, er vist i Tabel B.10. Ligeledes er der i denne tabel angivet affaldsmængder fra produktionen.

I det efterfølgende fokuseres der på materialestrømmene ind i produktionen – fra råstofferne udvindes til materialerne anvendes i produktionen. Dernæst opstilles en opgørelse over de samlede affaldsmængder og en energibalance.

B.4.1 Lak og lim

Fra projektet om udpegning og kortlægning af industriområder (Pommer et al., 2003) er det opgjort, hvilke hovedbestanddele lak og lim består af, samt hvilke affaldsmængder der forekommer. I Tabel B.11 er vist den kortlagte mængde lak og i Tabel B.12 er vist den kortlagte mængde lim.

Tabel B.11 Affald fra brug af lak i møbelindustrien

Tabel B.12 Affaldsmængder fra forbrug af lim til møbelfremstilling

Ud fra en samlet opgørelse over materiale- og energiforbrug samt fremkomsten af affald for de 3 typeprodukter er mængden af lak- og limaffald opgjort til omkring 1.000 ton (Tabel B.10). Dette stemmer overens med de mængder, der er opgjort ud fra kortlægning af affaldsmængderne.

Ud fra Tabel B.11 og Tabel B12 kan de samlede mængder forbrug og affaldsmængder på typer af komponenter i lak og lim opgøres. Disse er vist i Tabel B.13.

Tabel B.13 Komponenter i lak og lim

Som det ses af Tabel B.13, udgør det samlede forbrug omkring 14.000 ton excl. vand. Heraf er 1/3 opløsningsmidler og den resterende del mere eller mindre komplekse kemiske forbindelser.

Opløsningsmidlerne og de kemiske forbindelser antages fremstillet i udlandet. Opløsningsmidlerne vil typisk være baseret på råolieprodukter. De øvrige vil have en blandet oprindelse – dels baseret på råolieprodukter og dels på andre basiskemikalier så som cellulose, kvælstofforbindelser og organiske forbindelser.

Da der ikke haves specifikke oplysninger om råvareforbrug, energiforbrug og affaldsmængder for fremstilling af disse kemikalier anslås forbruget som anført i Tabel B.14.

Tabel B.14 Ressourcer og affald til fremstilling af lim og lak

1) Materialemængden er taget fra Pommer et al., 2001 med en anslået affaldsmængde på 5 %.
2) Energiforbruget er taget fra Pommer et al., 2001 for opløsningmiddelbaserede malinger
3) Energiforbruget er taget fra Pommer et al., 2001 for vandbaserede malinger

B.4.2 Møbelplade og finér

Fremstilling af en møbelplade, MDF, er ikke beskrevet i rapporten om Montana-reolen. Data er derimod givet i brancheanalysen - side 55 i Kvist et al., 2000.

De fleste opgørelser for materialeforbrug tager udgangspunkt i antal m³ plade. Den gennemsnitlige massefylde for en MDF-plade er 650 kg/m³ med en variation fra 600 til 700 kg/m³.

Produktionen af MDF-plader omfatter en forarbejdning af træflis, der koges, defibreres, tilsættes lim og voks og tørres. Det oplyses i brancheanalysen, at resttræ og kasserede produkter forbrændes på virksomheden, hvor energien udnyttes. Der er således ingen opgørelser af affaldsmængder, men alene en opgørelse af materiale- og energiforbrug. Disse er vist i Tabel B.15.

I Materiale- og energiforbrug til MDF-plader er estimeret en fordeling af det anvendte træ på anvendelserne ”i produktet”, til ”energiudnyttelse” og som ”overskudstræ”. Oplysninger om overskudstræ stammer fra brancheanalysen. Mængden af træ i produktet er beregnet ud fra antagelsen om, at 1 ton MDF-plade indeholder lim, urea og andre tilsætningsstoffer samt træ. Mængden af træ til energiudnyttelse er differencen ”samlet mængde træ” – ”træ i produktet og overskudstræ”.

Tabel B.15 Materiale- og energiforbrug til MDF-plader

Fremstilling af finér er medtaget i brancheanalysen. Her findes en opgørelse af materiale- og energiforbrug for bøgefinér. Massefylde for finér er gennemsnitligt 500 kg/m³ med en variation fra 450 til 550 kg/m³. Opgørelsen er vist i Tabel B.16.

Her er ligeledes ikke i brancheanalysen opgiver, hvor stor en andel af træet der indgår i selve produktet, og hvor stor en del der anvendes som energikilde. Mængden, der anvendes som energikilde, er beregnet ud fra antagelsen om, at der indgår 1 ton træ i 1 ton finér og oplysningen om mængden af resttræ.

Tabel B.16 Materiale- og energiforbrug til finér-fremstilling

Ud fra oplysningerne om ressourceforbrug til finér og møbelplader er det samlede forbrug til fremstilling opgjort på hovedkomponenter og vist i Tabel B.17.

Ved skovning af træ anvendes energi, som ikke er medtaget i Tabel B.15 og Tabel B16. Den energimængde, der forbruges ved skovning, udgør 0,52 kg benzin og 2,06 kg diesel pr. ton træ og udgør for det samlede forbrug af træ 273 ton benzin og 1.080 ton dieselolie. Dette energiforbrug er medtaget i Tabel B.17.

Opgørelsen for lim og øvrige hjælpestoffer føres tilbage til råstofforbrug ved at anvende opgørelserne fra Tabel B.14 med hensyn til lim.

Tabel B.17 Ressourcer til Møbelplader og Finér

(1) Fuelolie antages at have en massefylde på 0,90 (Hansen et al., 2002)

Energiindholdet i materialerne, der forbruges, udgør:

• Bøgetræ:
  Energiindhold pr. 1 ton: 18 GJ/ton
  Af træforbruget på 475.000 ton anvendes 160.500 ton i produkterne, 251.000 ton til energiudnyttelse og 63.000 ton til andre formål
  Energiindholdet i det træ, der findes i produkterne, udgør 160.500 ton × 18 GJ/ton = 2.900.000 GJ
  Energiindholdet i det træ, der bruges som energikilde i produktionen, udgør 251.000 ton × 18 GJ = 4.520.000 GJ

• Råoliebaserede kemikalier
  Energiindhold pr. 1 ton: 30 GJ/ton
  Energiindhold i 48.000 ton: 1.440.000 GJ

• Ikke råoliebaserede kemikalier
  Energiindhold i 1 ton: 5 GJ/ton
  Energiindhold i 7.000 ton: 35.000 GJ

Det samlede energiindhold i de forbrugte materialer til fremstilling af plader og finér er 4.375.000 GJ.

Træmængden, der bruges som energikilde i produktionen, opgøres som ét materialeforbrug.

B.4.3 Træ, stål og plast

B.4.3.1 Træ

Fældning af træ af forskellige sorter er medtaget i brancheanalysens enhedsprocesser. Her er medtaget 4 almindelige danske træsorter og energiforbruget ved skovningen er opgjort.

Til skovning af 1 m³ træ bruges typisk 0,34 kg benzin og 1,34 kg dieselolie. Da træet har en massefylde på omkring 0,65 ton/m³, vil forbruget pr. ton blive 0,52 kg benzin og 2,06 kg dieselolie. Der er ikke anført nogle affaldsmængder, men det antages heller ikke, at der forekommer affald af væsentlig betydning.

For forbruget på 267.000 ton træ forbruges følgende energimængder til skovning:

• 91 ton benzin
• 550 ton dieselolie

De anførte energiressourcer skal medregnes ved forbrug af træ.

Energiindholdet i træet, der følger med materialet, sættes til 18 MJ/kg, hvilket for den samlede mængde svarer til 4.800.000 GJ.

B.4.3.2 Stål

Stål til fremstilling af møbler stiller ikke væsentlige kvalitetskrav, som ikke kan honoreres ved anvendelse af oparbejdet stål.

Til fremstilling af 1 kg oparbejdet stål anvendes 1,2 kg stålskrot samt små mængder andre metaller (SAEFL, 1998).

Her tages derfor udgangspunkt i stål, der udgøres af 80% oparbejdet skrot og 20% nyt stål.

Forbrug af materialer og primær energi samt fremkomne affaldsmængder er opgjort for stålplader i. Data er hentet fra SAEFL (1998) Life Cycle Inventories for Packaging og vist i Tabel B.18. I datasættet fra SAEFL er angivet en række meget små materialeforbrug i form af hjælpestoffer. Disse er ikke medtaget her.

Tabel B.18 Ressource og energiforbrug til fremstilling af stål

B.4.3.3 Plast

For de mest almindelige plasttyper – PE og PP – er de grundlæggende LCA-data meget ens. Her er det valgt at anvende data for polypropylen (PP). Data er hentet fra SAEFL (1998) Life Cycle Inventories for Packaging. I datasættet fra SAEFL er angivet en række meget små materialeforbrug i form af hjælpestoffer. Disse er ikke medtaget her.

Tabel B.19 Ressource og energiforbrug til fremstilling af plast

B.4.4 Samlet materialeforbrug

I de forrige afsnit er opgjort, hvilke råmaterialer der forbruges til fremstilling af materialer til møbelproduktionen. Disse er samlet i Tabel B.20.

Tabel B.20 Forbrug af råmaterialer til møbelfremstilling

Til fremstilling af 1 ton råjern medgår 2,85 ton jernmalm (SAEFL, 1998). Forbruget af jernmalm på 35.400 ton svarer således til 12.400 ton råjern, hvilket i denne forbindelse sidestilles ressourcemæssigt med jernskrot. Det samlede forbrug af skrot er derfor 72.200 ton + 12.400 ton = 84.600 ton.

I kortlægningen er der anført 2 væsentlige vandforbrug – det ene ved fremstilling af reoler på omkring 50.000 m³ og det andet ved fremstilling af MDF-plader på 116.000 m³. Det samlede vandforbrug estimeres i omkring 200.000 m³.

Samles de forbrug af ressourcer, der er nævnt i Tabel B20, vil der samlede forbrug blive:

B.4.5 Råstofforbrug

For at udvinde de materialer, der er nævnt i afsnit B.4.4, skal udvindes nogle råstoffer. Mængden af disse er søgt opgjort ud fra følgende forudsætninger:

For træ er angivet 1 kg/kg i UMIP. Dette er i overensstemmelse med angivelser i SAELF (1998) for skovning af træ til papirproduktion. I SigmaPro er der dog anført, at der pr. kg træ skoves 3,8 kg råtræ. I rapporten Lifecycle analyses of selected packaging materials (Tillman et al., 1991) er der redegjort for skovning, afbarkning og opsavning af træ. Her anføres det, at der er en udnyttelse af råstoffet træ på ca. 50%, hvilket svarer til, at der anvendes 2 kg træ pr. kg opskåret træ. I det følgende anvendes dette nøgletal.

For jern er der opgjort, at der som råstof anvendes jernmalm samt kalk. I UMIP-databasen er angivet, at råstofforbruget er 0,69 kg/kg jern. Her er ikke nærmere givet detaljer for processen. Det er der derimod i SAELF, hvor det er angivet, at der anvendes 2,4 kg jernmalm og 0,28 kg kalk pr. kg produceret råjern. Det vælges derfor at anvende angivelserne i SAELF. Det opgjorte materialeforbrug af kalk antages at modsvare angivelserne i SAELF.

For forbruget af olie regnes med et tab i råstofudvindingen på 10% som anført i UMIP, således at udvinding af olie svarer til 1,1 kg råolie.

Der er ikke fundet data for naturgas. Ud fra en konservativ betragtning regnes med et tab på 5 %.

Det samlede forbrug af råstoffer er estimeret i Tabel B.21.

En del af stålet oparbejdes, hvorfor der kun vil være behov for udvinding af råstoffer til nettoforbruget. I afsnit B4.8 er det opgjort, at der oparbejdes 50.780 ton stål, som modsvarer et forbrug af jern på 60.936 ton. Nettoforbruget af jern er derfor 23.660 ton.

Tabel B.21 Estimering af råstofforbrug

Som det ses af Tabel B.21, ligger råstofforbruget på i størrelsesordnen 1,5 mio. ton.

B.4.6 Energi

Under opgørelsen af materialer og energiforbrug for de enkelte materialer til møbelproduktion er energien dels opgjort som primær energi ved udvinding af ressourcer, energi brugt til processer og energiindhold i materialer. Disse opgørelser er omregnet til primær energi og til energi i materialer og vist i Tabel B.22.

Tabel B.22 Samlet opgørelse af energiforbrug

Opgørelsen opstilles ud fra følgende forudsætninger:

• Det antages, at energiforbruget ved udvinding af råstoffer er opgjort som primær energi.
• Dertil kommer opgørelse af energiindhold i materialer.
• Elforbrug fra produktion og andet omregnes til primær energi: 1 kWh × 9 = MJ.
• Energiindholdet i energiressourcer (olie, gas etc.) omregnes efter nedre brændværdi.
• Energi udviklet ved forbrænding er primær energi.
• Energi, der medgår til oparbejdning af materialer, skal medregnes.
• Samlet energiregnskab opstilles efter: Energiindhold i materialer + energiforbrug - udviklet energi = nettoforbrug.

B.4.7 Samlede affaldsmængder

Affald fremkommer ved udvinding af råstoffer og fremstilling af halvfabrikata, ved produktion af produkter og ved bortskaffelse af produkterne. Affald er tab af ressourcer, såfremt der ikke sker genvinding.

Affald fra udvinding af råstoffer og fremstilling af halvfabrikata har været vanskeligt at kortlægge på grund af sparsomme oplysninger. I det følgende er de tilgængelige oplysninger samlet.

Tabel B.23 Oversigt over affaldsmængder

I opgørelsen er medregnet affald fra udvinding og oparbejdning af stål og plast, men ikke for de mængder råolie, naturgas og kul der dels indgår som basismaterialer og dels forbruges som energiressourcer.

Træ som råstof til fremstilling af halvfabrikata (MDF-plader og finér), der ikke findes i produkterne brændes, og energien udnyttes i produktionen. Træaffald forekommer derfor ikke.

B.4.8 Oparbejdede materialer og genvundet energi

B.4.8.1 Stål

Der anvendes 73.700 ton stål, primært til produktion af stålmøbler og en mindre del til skruer og lignende til de andre møbeltyper. Det antages, at det anvendte stål indsamles og oparbejdes. Ved indsamling sættes det samlede tab til 25% svarende til en oparbejdet mængde på 55.275 ton.

Dertil kommer, at der fremkommer stålaffald ved fremstilling af stålmøbler i en mængde på 8.200 ton. Her antages det, at 100% oparbejdes.

Den samlede mængde stål, der oparbejdes, er således 63.475 ton. Ved oparbejdningen antages et tab på 20%, således at den mængde materiale, der kan genbruges udgør 50.780 ton.

Til oparbejdningen anvendes energi. Til omsmeltning af stål anvendes 20 GJ/ton (Pommer et al., 2001). Det samlede primære energiforbrug bliver derfor:

63.475 ton × 20 GJ = 1.270 TJ

Når en vis mængde materiale kan genbruges, spares dels selve råstoffet, men også den energimængde, der medgår til udvinding af råstoffet.

Til fremstilling af sekundært stål anvendes, se Tabel B.18, 1,2 ton stålskrot og 17,9 GJ primær energi pr. ton. De sparede ressourcer udgør derfor 60,936 ton skrot og 909 TJ.

Der vil i alt være en besparelse af ressourcer på 60.936 ton skrot og et netto-energiforbrug på 361 TJ.

B.4.8.2 Genvundet energi

Det antages, at møbel af møbelplader og massivt træ bortskaffes ved forbrænding med energigenvinding.

Træbaserede møbler udgør i alt 430.000 ton, og det antages, at 75% af energiindholdet kan udnyttes.

Den udviklede energi udgør:

430.000 ton × 0,75 × 18 GJ/ton = 5.805 TJ.

Fra produktionen af lim fremkommer affald, der naturligt vil bortskaffes ved forbrænding. Da det antages, at ikke alt affald indsamles, antages den samlede energiudnyttelse at være 50%.

Den udviklede energi udgør:

500 ton × 0,5 × 28 GJ/ton = 7 TJ

Fra produktionen fremkommer en del affaldsfraktioner, der vil blive bortskaffet ved forbrænding. Disse er:

• affaldstræ, 97.000 ton, hvor energiudnyttelsen antages at være 75 %
• lak og limaffald, 1.000 ton, hvor energiudnyttelsen antages at være 50%
• andet affald, 2.700 ton, hvor energiudnyttelsen antages at være 50%

Den udviklede energi fra disse affaldsfraktioner vil være:

97.000 ton × 0,75 18GJ/ton + 1.000 ton × 0,5 × 28 GJ/ton + 2.700 ton × 0,5 × 25 GJ/ton = 1.357 TJ

Den samlede energi fra affaldsforbrænding vil være 7.169 TJ.

B.5 Ressourceforbrug

B.5.1 Produktet

Produktet 1 ton møbler er i denne sammenhæng repræsenteret ved

• 50 % produkter, bestående af møbelplader og finér
• 40% produkter bestående af massivt træ og
• 10% produkter, hovedsagelig bestående af stål.

Materialerne i produktet er vist i Tabel B.24.

Tabel B.24 Materialeindhold i et gennemsnitsmøbel

Omregnes disse materialer til ressourcetræk i mPR, anvendes følgende antagelser:

• møbelplade, finér og bøg regnes som træ, en fornyelig ressource, hvor mPR=0
• Stål regnes som maskinstål, for hvilket gælder at 1 kg = 0,130 mPR
• Plast regnes til at bestå af polyethylen, for hvilket gælder et ressourcetræk på 0,02 mPR råolie og 0,02 mPR naturgas svarende til 0,04 mPR/kg
• Lim, lak og fortynder regnes at stamme fra råolie med et ressourcetræ på 0,04 mPR/kg

På baggrund af ovenstående kan ressourceindholdet i 1 ton møbler beregnes til:

98 kg × 0,130 mPR/kg + 10 kg × 0,04 mPR/kg + 22 kg × 0,04 mPR/kg = 14,02 mPR pr. ton.

B.5.2 Materialer

Omregning af opgørelsen af det samlede materialeforbrug i Tabel B.20 til forbrug af ressourcer er vist i Tabel B.25.

Tabel B.25 Materialeforbrug opgjort som ressourcer

* Naturgasforbruget er omregnet efter 1.000 m³ = 1.205 ton

B.5.3 Energi

Energiforbruget til hele produktets livsforløb er opgjort i Tabel B.22. Nøgletal herfra er vist i Tabel B.26.

Tabel B.26 Nøgletal for energiforbrug

Brutto-energiforbruget på 40,36 GJ pr. ton møbler svarer i ressourcer til 39,38 mPR baseret på olie.

Netto-energiforbruget på 25,97 GJ pr. ton møbler svarer i ressourcer til 25,34 mPR baseret på olie.

B.5.4 Godskrivning

Den mængde jernskrot, der spares ved oparbejdning af skrotaffald og kasserede møbler, udgør 60.936 ton svarende til 127,75 kg pr. ton møbler.

For jern er der et ressourcetræk på 0,08 mPR pr. kg. Godskrivningen for jernskrot udgør derfor 10,22 mPR.

Som opgjort i afsnit B.5.3 udgør brutto-energiforbruget 40,36 GJ pr. ton møbler svarende til 39,38 mPR. Netto-energiforbruget udgør 25,97 GJ pr. ton møbler svarende til 25,34 mPR.

Besparelsen i energiressourcer kan derfor opgøres til 14,39 GJ pr. ton eller 14,04 mPR.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 December 2005, © Miljøstyrelsen.