|
Ressourceeffektivitet - forslag til definition samt praktiske eksempler på anvendelse af begrebet C Elektriske og elektroniske komponenter
C.1 IntroduktionI Danmark produceres en række elektriske og elektroniske komponenter. I affaldskortlægning af udvalgte brancher (Pommer et al., 2003) er affaldsmængderne fra danske elektronikmontagevirksomheder, samt komponentfremstillere med mindre end 200 ansatte kortlagt. Affaldsproduktionen blev identificeret til at stamme fra følgende virksomheder:
Affaldsundersøgelsen viste, at mængden af produktionsaffald fra virksomhederne var lille i forhold til gennemsnittet for fremstillingsvirksomheder. Der blev generelt konstateret en høj genanvendelse af de metalholdige fraktioner i affaldet. C.2 ProduktvalgVed udvælgelse af produkter, er der taget udgangspunkt i en tidligere affaldskortlægning. Denne kortlægning omfattede affaldsproduktionen fra elektronikmontage virksomheder og komponentfremstillere med mindre end 200 ansatte er undersøgt. For disse produkter er ressourceeffektivteten vurderet. Et typisk elektronikprodukt, som fremstilles i mindre serier af elektronikmontagevirksomheder, kan fx være ladeapparater, laboratoriestrømforsyninger og -måleudstyr, specialiseret audioudstyr etc. Denne type udstyr består af et kabinet med påmonterede printkort og eventuelle løse komponenter monteret direkte i kabinettet som fx transformere og monitorer, se Figur C.1.
Figur C.1 Fremstilling af typiske elektroniske produkter Det vil være meget vanskeligt at foretage en vurdering af ressourceeffektiviteten for alle produkter produceret af elektronikmontagevirksomheder med mindre end 200 ansatte, da der kun haves få data vedrørende produkterne, og da disse varierer i mængde, størrelse og udformning fra uge til uge afhængigt af, hvilke ordrer elektronikmontagevirksomhederne modtager. Der indgår imidlertid bestykkede printkort i alle produkter, hvorfor det er relevant at vurdere ressourceeffektiviteten for produktionen af de printkort, der produceres af elektronikmontagevirksomhederne. Komponentfremstillerne i Danmark fremstiller en række forskellige komponenter som vist i Figur C.1. Ud fra supplerende oplysninger indhentet fra komponentfremstillere, som tidligere blev kontaktet og besøgt i affaldskortlægningen, se Tabel C.1, udgør transformere langt den største del af komponenternes samlede masse med ca. 96%, hvorfor det vil være relevant at udvælge denne komponent til at vurdere ressourceeffektiviteten for. Tabel C.1 Mængder af producerede samt testede komponenter i Danmark i virksomheder med mindre end 200 ansatte
De valgte produkter indeholder begge væsentlige mængder kobber og vil derfor delvis eller fuldstændigt blive oparbejdet via udenlandske kobbersmelteværker. Det er derfor af væsentlig betydning, hvilke genanvendelsesgrader der er for kobber og andre værdifulde metaller i produkterne, når mængden af ressourcer, som genvindes, skal beregnes. Der er indhentet data for genanvendelsesprocenter af metaller for de to mest nærliggende aftagere for affald fra danske kobberholdige produkter. Data er skaffet ved kontakt til Boliden samt oplysninger for Norddeutsche affinerie/Hüttenwerke Kaiser (Kreibe, 1996). Tabel C.2 Genanvendelsesprocenter for metaller
C.3 Kortlægning af printkortC.3.1 Materiale- og energistrømmeI det følgende er vist en kortlægning for fremstilling af bestykkede printkort i elektronikmontagevirksomheder med mindre end 200 ansatte. Livscyklus for et bestykket printkort fremgår af Figur C.2.
Figur C.2 Livscyklus for et bestykket printkort I materialefasen indgår
Der indgår produktionsfaser for
I brugsfasen indgår
I bortskaffelsesfasen genvindes en del af metallerne via behandling i kobberværker samt eventuelt energiindhold af de organiske bestanddele. Denne model for bortskaffelse gælder kun for produkter på det danske og til dels det europæiske marked. C.3.2 Sammensætning af bestykkede printkort samt mængde produceret af danske virksomhederBestykkede kredsløbskort består af en lang række komponenter. Typiske sammensætninger fra forskellige kilder er vist i Tabel C.3. Tabel C.3 Sammensætning af bestykkede printkort
Da data i kilderne Elektronikaffald og Legarth et al. er en del år gamle, er det valgt at indhente de nyeste oplysninger vedrørende en typisk sammensætning af et gennemsnitsprint med den komponentbestykning, som man anvender i dagens typisk producerede printkort (Willum, 2002). Mængden af producerede bestykkede kredsløbskort fra virksomheder i Danmark med mindre end 200 ansatte er bestemt ud fra indhentede oplysninger fra virksomheder, der ligeledes blev kontaktet i Affaldsprojektet (Pommer et al., 2003). Ud fra tal over produceret mængde og antal ansatte er den producerede mængde bestykkede printkort pr. ansat bestemt til i størrelsesordenen 0,4 ton/ansat. Ud fra et samlet antal ansatte i branchen på mellem minimum 2621 og maksimum 3743 (Pommer et al., 2003) fås en produceret mængde bestykkede printkort på:
C.3.3 Data for de enkelte livscyklusfaser af bestykkede printkortFor at få så opdaterede tal for ressource- og energiforbrug som muligt benyttes nyindhentede data for et gennemsnitsprintkort med komponentsammensætning som angivet i Tabel C.4. Tabel C.4 Indhold i 1 g printkort
Sammensætningen af printkort i Tabel C.3 (Willum, 2002) er fremkommet ved beregning for komponentsammensætningen i Tabel C.4. Sammenlignes tallene for den nyeste opgørelse (Willum, 2002) (Tabel C.3) med de tidligere estimater (Elektronikaffald, 1996 og Legarth, 2001) ses det, at koncentrationen af kobber er højere i de moderne printkort. Den højere kobberkoncentration formodes at skyldes, at komponenterne er blevet meget mindre (overflademonterede integrerede kredse og passive komponenter) og derfor ikke tæller vægtmæssigt så meget i forhold til det ubestykkede printkort og dettes indhold af kobber. Det skal bemærkes, at de dansk producerede printkorts sammensætning formodes at kunne variere en del afhængigt af, hvilket produkt der fremstilles. Fx vil en konstruktion med elektrolytkondensatorer hæve indholdet af aluminium væsentligt i forhold til Willum's opgørelse. For de angivne komponenter i Tabel C.4 er IPU i besiddelse af livscyklusdata, som er benyttet til en beregning af ressourceforbruget i PR i UMIP for materiale- og produktionsfasen. C.3.3.1 Materiale og produktionsfaseBestykkede kredsløbskort indeholder som vist i Tabel C.3 en lang række grundstoffer, hvoraf en del er sjældne og begrænsede ressourcer. De sjældne grundstoffer tæller således meget kraftigt i et regnskab, hvor PRforbruget for hver grundstof opgøres, selvom de sjældne grundstoffer indgår i elektronikken i lille mængde. Guld, palladium har således ressourceforbrug på ca. 100.000 mPR/kg, mens jern har et ressourceforbrug på 0,08 mPR/kg, se Pommer et al., 2001. Beregningerne af ressourceforbrug er udført af Ole Willum, IPU i UMIP med de nyeste tal for ressourceforbrug af grundstofferne. De beregnede ressourceforbrug er opstillet for de i printkortet indgående grundstoffer med angivelse af de største ressourceforbrug i Tabel C.5. Tabel C.5 Materiale og produktionsfase
Det ses, at de væsentligste bidrag udgøres af guld, palladium, sølv, tin, antimon og kobber, idet disse 6 grundstoffer står for over 99% af ressourceforbruget. Det er derfor ud fra et ressourcesynspunkt disse stoffer, som man bør forsøge at genvinde, mens resten af metallerne, plast mv. ikke tæller væsentligt ud fra en ressourcebetragtning. I det følgende beregnes derfor kun for de 6 angivne grundstoffer. C.3.3.2 BrugsfaseDe færdigproducerede bestykkede printkort monteres enten i færdige elektroniske produkter i montagevirksomhederne eller sælges som et delprodukt til andre virksomheder i ind- og udland, som færdigmonterer produkterne. De færdige produkter vil herefter blive solgt til brug i ind- og udland. Tabel C.6 Brugsfase 1 kg bestykket printkort
1) Da de behandlede montagevirksomheder producerer meget forskellige produkter, som varierer fra uge til uge, alt efter hvilke ordrer der indløber, kan et realistisk gennemsnitseffektforbrug ikke vurderes. Man kan beregne nogle eksempler for typiske effektforbrug af forskellige typer elektronik. Med udgangspunkt i at 0,139 m² bestykket printkort vejer 1 kg (Willum, 2002), er der i Tabel C.7 vist nogle eksempler på effektforbrug. Ud fra tabellen vurderes et middeleffektforbrug at være ca. 25 W/kg. Et højt effektforbrug på 250 W/kg opnås ved udstyr med processorer eller effektelektronik og et lavt energiforbrug på ca. 1W/kg ved fx batteridrevet udstyr. Tabel C.7 Effektforbrug af bestykkede printkort i forskellig elektronik
C.3.3.3 BortskaffelseDa produkterne, som printkortene indgår i, vil blive solgt til aftagere i hele verden, vil effektiviteten af bortskaffelsen være afhængig af regler og traditioner for de enkelte lande. I udlandet vil en del vil blive bortskaffet med affald til deponering eller affald til forbrænding, men der vil også være en del, der vil blive oparbejdet via de enkelte landes metaloparbejdningskredsløb. Her vil kobber og ædelmetalholdige fraktioner typisk ende i kobbersmelteværker. For den del, der bliver genvundet, er de typiske genanvendelseseffektiviteter som angivet i Tabel C.8. Tabel C.8 Bortskaffelse
C.4 Ressourceeffektivitet for printkortC.4.1 RåstofforbrugUd fra de i afsnit C.3 opstillede data er materialeforbruget estimeret for 1 kg bestykket printkort. Hovedbestanddelene er metaller, keramik/glas og plast. Metallerne udgør 274 gram pr. kg, mens resten udgøres af lige dele keramik/glas og plast, svarende til 363 gram. Tabel C.9 Indhold af stoffer i et typisk printkort
Energiforbruget i hele produktets levetid ved en effekt på 25W og en levetid på 10 år er opgjort til 7884 MJ. Ved beregningen er det antaget, at der kun benyttes fossile brændsler i elproduktionen svarende til olie, og at der opnås en virkningsgrad i elproduktionen på 40% svarende til et primær energiforbrug på 78842,5 = 19710 MJ eller 470kg olie med brændværdi på 42MJ/kg. I dette tal indgår ikke energiforbruget til produktion af olien eller tilsvarende fossile brændstoffer. Dette forbrug estimeres Tabel C.10. Der regnes med, at 50% af energien kan genanvendes som varme til rumopvarmning, og at det reelle tab derfor udgør 50% svarende til 3942 MJ eller 235 kg olie. Det har ikke været muligt inden for projektets rammer at skaffe data til estimering af råstofforbruget baseret på vægt til fremstilling af komponenter og print, ligesom der ikke haves præcise data for nogle grundstoffer vedrørende forbrug af råstoffer/kg udvundet grundstof. Med disse forudsætninger er råstofforbruget estimeret i Tabel C.10. Tabel C.10 Råstofforbrug i et printkorts livscyklus
1) Råstofforbruget er estimeret ud fra oplysninger i UMIP-databasen og omfatter forbrug af kemikalier, råstoffer og brændsel til energiproduktion, men ikke forbrug af vand. (Det forbrugte vand kommer returneres til biosfæren fra udvindingsprocessen med indhold af diverse stoffer). Som det ses af Tabel C.10, forbruges omkring 2,3 kg råstoffer brutto til fremstilling råstofferne i 1 kg printkort eller 1,3 kg netto, når der er taget hensyn til genvinding af ædelmetallerne. Massen af fossilt brændstof i form af olie til dækning af forbruget af elenergi i brugsfasen inkl. forbrug af brændsel til fremstilling af olien på ca. 10% (råolie + naturgas) udgør 516 kg brutto eller 258 kg netto. Forbruget af fossile brændstoffer til elproduktion er således langt større end forbruget af råstoffer i printkortet. Det skal bemærkes, at forbruget af ressourcer til fremstilling af printkortet ud fra råstofferne er negligeret. C.4.2 RessourceforbrugUd fra data i kapitel 3 er der foretaget en beregning af ressourceeffektiviteten for en række scenarier med udgangspunkt i 1kg bestykket printkort. Effektforbrug er illustreret gennem 3 gennemregnede scenarier for ressourceeffektivitet svarende til
Genanvendelsen af materialer er illustreret gennem et scenario uden genanvendelse, hvis fx en småelektronik som røgalarmer, fjernbetjeninger etc. bortskaffes med restaffald, og et scenario med høj genanvendelse af tin og antimon. Vedrørende de vægtbaserede ressourceeffektiviteter MMat+energi, R+P+B og MMat+energi, R+P+B+A/N haves ikke data til nøjagtig beregning af disse. Derfor benyttes estimaterne i Tabel C.10. For de fleste scenarier vil forbruget af fossile brændstoffer til energiproduktion i produktets levetid være langt større end materialeforbruget til råstoffer og produktion, hvorfor usikkerheden i bestemmelse af råstofforbruget baseret på masseandel har mindre betydning. Ved beregning af ressourceeffektiviteterne for materialer og energi VMat+energi, R+P+B og VMat+energi, R+P+B+A/N er disse baseret på de beregnede mPR fra UMIP for materiale- og produktionsfaser af komponenter/printkort (se Tabel C.5). Hertil er adderet forbrug af PR til fossile brændstoffer til produktion af energi i brugsfasen. Endelig genvindes en del af ressourcerne i form af de værdifulde metaller i bortskaffelsesfasen. Scenarierne omfatter Scenario 1: Middel effektforbrug, ressourcegenanvendelse excl. antimon Detaljer er vist for scenario 1 i Tabel C.11. Tabel C.11 Scenario 1 Middel effektforbrug med ressourcegenanvendelse excl. Antimon Materiale og produktionsfase
Brugsfase
Bortskaffelse
Opgørelse af ressourceforbrug baseret på vægt for scenario 1:
Genvundne råstoffer ved bortskaffelse:
Som nøgletal for scenario 1 til beregning af ressourceeffektiviteter fås herefter
Ressourceeffektiviteterne ud fra samlet forbrug af materialer og energi baseret på vægt:
Ressourceeffektiviteterne ud fra samlede forbrug af materialer og energi baseret på PR:
De forskellige scenarier er vist i Tabel C.12. Tabel C.12 Beregnede ressourceeffektiviteter
Scenario 1-3 illustrerer betydningen af effektforbruget. MMat+energi, R+P+B+A/N er mellem 0,04% og 8,6 % VMat+energi, R+P+B+A/N er mellem 167% og 589%, hvilket svarer til et forbrug af PR fra 48800-173000. Den høje ressourceeffektivitet for produktet med lavt energiforbrug i scenario 3 VMat+energi, R+P+B+A/N = 589% betyder et kun 1/6 af produktets indhold af ressourcer forbruges netto i produktets levetid. Scenario 4 viser effekten af at indsamle elektronik med bestykkede printkort til genanvendelse. Her falder netto ressourceeffektiviteten baseret på PR VMat+energi, R+P+B+A/N fra 473% til 96%, hvis produktet bortskaffes til forbrænding eller deponering i stedet for at genanvende dette. Scenario 5 viser effekten af at genvinde tin og antimon med høj genvindingsgrad, hvilket der pt. ikke er tilstrækkeligt økonomisk incitament til. Herved stiger ressourceeffektiviteten VMat+energi, R+P+B+A/N for et produkt med et effektforbrug på 25 W/kg fra 473% til 893% (Der bruges således kun 1/9 af produktets ressourceindhold i produktets levetid). C.5 Kortlægning af transformereI det følgende er vist en kortlægning af transformere i komponentfremstillingsvirksomheder med mindre end 200 ansatte. C.5.1 Materiale- og energistrømmeTransformere består hovedsageligt af jern og kobber. Det er valgt kun at vurdere produktionsmetoden for traditionelle laminerede transformere med en jernkerne af blik og ikke de såkaldte ringkernetransformere. Ringkernetransformere består dog ligeledes hovedsageligt af kobber og jern, hvorfor det vurderes, at indflydelsen i forskel af produktionsform ikke vil være så stor. Livsforløbet for en transformer er vist i Figur C.3. I materialefasen indgår
Der indgår produktionsfaser for
I brugsfasen indgår
I bortskaffelsesfasen genvindes en del af materialerne samt eventuelt energiindhold af de organiske bestanddele. Det antages, at kobberindholdet grundet værdien altid oparbejdes via et kobbersmelteværk. Dette tyder forespørgsler i forbindelse med affaldskortlægningen på (Pommer et al., 2003). Enten vil transformere kunne blive behandlet direkte i kobberværk, hvorved jernindholdet mistes med slaggen, eller der kan foretages en mekanisk separation inden oparbejdning af kobberindholdet i smelteværk. En sådan oparbejdning antages at omfatte neddeling, magnetsortering af jern og efterfølgende oparbejdning af resten, det vil sige kobber, tin, lak, plast mv. i kobbersmelteværk. Hvis der separeres mekanisk, vil noget af kobberet teoretisk kunne mistes med jernfraktionen, hvis trådene fx hænger fast i det neddelte jern. Det er vigtigt at undgå dette, fordi det kan få konsekvenser for stålfremstillingen, da kobber kun er acceptabel i en meget lille koncentration sammen med jern til oparbejdning i stålværk.
Figur C.3 Livsforløbet for en transformer C.5.2 Sammensætning af transformer samt mængde produceret af danske virksomhederIndholdet af materialer i transformere varierer en del. Ud fra data fra kontaktede producenter er indhentet data, som er vist i Tabel C.13. Tabel C.13 Sammensætning af transformere
1) : Cu/Fe er forholdet mellem kobbertråd og blikplader af jern. Det ses, at indholdet af kobber og jern varierer meget med et forhold fra 0,26 til 0,7. Indholdet af plast, lak mm. formodes ud fra tallene over ”% spole” og ”% andet” at være mindre end 3%. Ud fra ovenstående data antages en gennemsnitstransformer at bestå af mindre end 3% organisk og et forhold mellem kobber og jern på 0,5. Heraf fås en sammensætning af en gennemsnitstransformer som angivet i Tabel C.14. Til montering af transformeren benyttes typisk lodning. For at anslå mængden af loddetin til en 1 kg transformer, er der udført et forsøg. En tråd blev loddet på et loddeøje, og tinforbruget blev bestemt til ca. 200 mg. Antallet af lodninger af terminaler på en transformer varierer fra 4-8 afhængigt af, om primær og sekundær er opdelt i to kredse. Endvidere skal der påloddes ledninger på terminalerne. Således vurderes det, at loddetinforbruget for en 1kg transformer er mindre end 8 0,2g=1,6 g. Indholdet af tin udgør ifølge Christensen et al., 2000, ca. 63% svarende til 1 g pr. kg transformer. For større transformere vil tinforbruget udgøre en mindre del, mens forbruget vil være større for mindre transformere. Tabel C.14 Materialer i gennemsnitstransformer
Mængden af producerede transformere fra virksomheder i Danmark med mindre end 200 ansatte er bestemt ud fra indhentede oplysninger fra virksomheder, der ligeledes blev kontaktet i (Pommer et al., 2003). Ud fra tal over produceret mængde og antal ansatte er den producerede mængde transformere pr. ansat bestemt til i størrelsesordenen 7-9 ton/ansat. Ud fra et samlet antal ansatte i branchen på mellem minimum 587 og maksimum 803 (Pommer et al., 2003) fås en produceret mængde transformere (både laminerede og ringkerne) på
C.5.3 Data for de enkelte livscyklusfaser af en transformerI tabellerne C.15-C.23 er angivet indhentede og beregnede forbrug af materialeressourcer og energiforbrug i de enkelte faser i livscyklus for en transformer. For at kunne identificere de væsentlige bidrag til forbruget af PR er der lavet en række overslag over forbrug af ressourcer til de forskellige procestrin. Hvis bidragene ved en beregning af det samlede ressourceforbrug er af væsentlig betydning (>2%), er der forsøgt skaffet supplerende information til en bedre opgørelse af ressourceforbruget for det pågældende trin i livscyklussen. C.5.3.1 MaterialefaseTabel C.15 Materialefase
C.5.3.2 ProduktionsfaseTabel C.16 Produktionsfase kobbertråd
Tabel C.17 Produktionsfase Blikplader
Tabel C.18 Produktionsfase plast/lak mm.
Tabel C.19 Produktionsfase loddetin
Tabel C.20 Produktion af transformer
1) Vedrørende produktionsspild ved fremstilling af transformere er dette vurderet til <1% i Pommer et al. (2003). C.5.3.3 BrugsfaseDe færdigproducerede transformere monteres enten i færdige elektroniske produkter i montagevirksomhederne eller sælges som en komponent til andre virksomheder i ind- og udland, som monterer komponenter i deres elektronikprodukter. De færdige produkter vil herefter blive solgt til brug i ind- og udland. Tabel C.21 Brugsfase 1 kg transformer
1) Effekttabet fra transformere er typisk afhængigt af størrelse, således at større transformere har et lavt effekttab. Tabet ved maksimal belastning er afhængigt af kobbertrådens og jernkernens egenskaber. Der kan godt opnås et lille effekttab, men så kræves et højt materialeforbrug af jern og kobber. Fra leverandørside påpeges, at billige transformere, som importeres fx sammen med halogensæt, af hensyn til størrelse typisk er meget pressede og derfor med har et stort effekttab og udviklet varme. Følgende tal er fra leverandører oplyst som eksempler på tab som funktion af effekt for almindelige transformere produceret af dansk industri (Tabene vil kunne variere en del afhængigt af transformernes opbygning). Tabel C.22 Effekttab af transformer
1) Tab for de helt småtransformere fx til printmontage ses at kunne blive meget store. Disse vægtmæssigt små transformere vurderes dog at udgøre en mindre del af den samlede vægt af producerede transformere. C.5.3.4 BortskaffelseDa produkterne, som transformere indgår i, vil blive solgt til aftagere i hele verden, vil effektiviteten af bortskaffelsen være afhængig af regler og traditioner for de enkelte lande. I udlandet vil en del vil blive bortskaffet med affald til deponering eller affald til forbrænding, men der vil også være en del, der vil blive oparbejdet via de enkelte landes metaloparbejdningskredsløb. Her vil kobberholdige fraktioner typisk ende i kobbersmelteværker. For den del, der bliver genvundet, er de typiske genanvendelseseffektiviteter som angivet Tabel C.23. Tabel C.23 Bortskaffelse
1) I Pommer et al. (2003) blev fundet en række bortskaffelsesveje, som alle genvinder den væsentlige komponent kobber. Ved nogle behandlingsmetoder mistes jern dog. Dette har dog ikke den store betydning for ressourceforbruget, da kobber tæller meget mere ressourcemæssigt. C.6 Ressourceeffektivitet for transformereUd fra data i kapitel 5 er foretaget en beregning af ressourceeffektiviteten for en række scenarier med udgangspunkt i 1 kg færdigsamlet transformer. Der er først lavet et overslag for at se, hvilke delprocesser der betyder mest for forbruget af PR. For de små bidrag er det således af mindre betydning, hvilken usikkerhed data er omfattet af. I tabellerne Tabel C.25 til Tabel C.31 er beregningerne for scenario 1 vist, som er en beregning med middelværdien af de parametre, der er indhentet oplysninger om fra de omfattede virksomheder. De bidrag til PR, som udgør >2% (0,2 mPR) af det totale ressourceforbrug =(11 mPR), er vist med kursiv og fed. Resten af bidragene er af mindre betydning, og her betyder det ikke så meget, om usikkerheden på værdien er 50%. Det ses, at de parametre, der har væsentlig betydning, udgøres af 5 parametre: Ressourceforbrug:
Genvundet ressourceforbrug:
Til at fastlægge ressourceforbruget baseret på vægtandel benyttes de samme faktorer som i Tabel C.10. Tabel C.24 Råstofforbrug til fremstilling af ressourcer i transformere
Tabel C.25 Scenario 1, middel effekttab, høj genanvendelse af tin, genanvendelse af kobber
1) Beregnes ud fra Tabel C.24. Tabel C.26 Scenario 1, middel effekttab, høj genanvendelse af tin, genanvendelse af kobber
1) Beregnes ud fra Tabel C.24. Tabel C.27 Scenario 1, middel effekttab, høj genanvendelse af tin, genanvendelse af kobber
1) Beregnes ud fra Tabel C.24. Tabel C.28 Scenario 1, middel effekttab, høj genanvendelse af tin, genanvendelse af kobber
1) Beregnes ud fra Tabel C.24. Tabel C.29 Scenario 1, middel effekttab, høj genanvendelse af tin, genanvendelse af kobber
1) Beregnes ud fra Tabel C.24. Tabel C.30 Scenario 1, middel effekttab, høj genanvendelse af tin, genanvendelse af kobber
1) Beregnes ud fra Tabel C.24. Tabel C.31 Scenario 1, middel effekttab, høj genanvendelse af tin, genanvendelse af kobber
1) Beregnes ud fra Tabel C.24. De samlede bidrag, som er opgjort i tabellerne C.24-C.31, kan opgøres til:
Ressourceeffektiviteterne ud fra samlet forbrug af materialer og energi baseret på vægt:
Ressourceeffektiviteten ud fra samlet nettoforbrug af materialer og energi baseret på PR:
Den vægtbaserede ressourceeffektiviteter MMat+energi, R+P+B og MMat+energi, R+P+B+A/N bliver lave, idet der bruges en meget større mængde brændsel til produktion af strøm i produktets levetid end produktets vægt. Ressourceeffektiviteten baseret på PR VMat+energi, R+P+B+A/N bliver større end 100%, idet der genvindes en så stor del af produktets PR i form af metaller i produktets levetid, at nettoforbruget i levetiden er mindre end indholdet i produktet (der bruges 100/178 100=56% af produktets indhold af PR i dets levetid). Da der er en stor variation med hensyn til effekttab og usikkerhed med hensyn til genanvendelse, er følgende scenarier opstillet: Scenario 1: Middel effekt tab, lav genanvendelse af tin, genanv. kobber I Tabel C.32 er vist ressourceeffektiviteterne baseret på vægt og PR for alle beregnede scenarier. Endvidere er vist nettoressourceforbruget i livscyklus for de transformere, der produceres af danske virksomheder med <200 ansatte (5500 ton) i PR =1000 mPR. Tabel C.32 Beregnede ressourceeffektiviteter
Tabel C.32 viser, at det er meget væsentligt at begrænse effekttabet, idet der ved lavt effekttab på 5% og 20% tingenanvendelse kun forbruges 12.400 PR eller VMat+energi, R+P+B+A/N =284% (scenario 2), mens der ved et effekttab på 25% forbruges 33.000 PR eller VMat+energi, R+P+B+A/N =106% (scenario 3). Vedrørende betydningen af genanvendelse af tin medfører en oparbejdning med lav tin genanvendelse et ressourceforbrug på 19.700 Pr (scenario 1) VMat+energi, R+P+B+A/N =178% eller ca. 3.000 PR mere, end hvis tinnet genanvendes med høj genvindingsgrad (scenario 4). Hvis der er højt effekttab og lav genvinding af tin, er ressourceeffektiviteten for produktet er VMat+energi, R+P+B+A/N = 106% svarende til, at der netto bruges ligeså mange ressourcer i produktets livscyklus, som produktet indeholder. Samtidig er ressourceeffektiviteten baseret på vægt kun 0,68%, hvilket skyldes det høje energiforbrug og dermed et højt forbrug af fossile brændstoffer. Ved lavt effekttab (scenario 2) er ressourceeffektiviteten for produktet 284% svarende til, at der netto bruges 100/284 × 100=35% så mange ressourcer i produktets livscyklus, som produktet indeholder ved salg. Samtidig er ressourceeffektiviteten baseret på masse steget fra 0,68% til 3 %. En del transformere vil indgå i produkter, som bruges og bortskaffes i lande, hvor der ikke er en genanvendelse af elektronikprodukter med samme effektivitet som i Danmark. Hvis alle produkter med danske transformere blev forbrændt eller deponeret, fås en ressourceeffektivitet på 71% (scenario 5) og et ressourceforbrug på ca. 50.000 PR, hvilket svarer til, at der forbruges 2,5 gange så mange PR, som hvis metallerne genvindes (scenario 1).
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
