| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Ressourceeffektivitet - forslag til definition samt praktiske eksempler på anvendelse af begrebet

8 Sammenfatning og konklusioner

• 8.1 Definition af ressourceeffektivitet
• 8.2 Eksempler og datagrundlag
• 8.3 Ressourceeffektivitet
  • 8.3.1 Ressourceeffektiviteter på materialeniveau
  • 8.3.2 Ressourceeffektiviteter baseret på vurderet opgørelse
• 8.4 Anvendelse
  • 8.4.1 Materialeforbrug
  • 8.4.2 Vurderede opgørelser
• 8.5 Affaldsforebyggelse
• 8.6 Anbefalinger

Formålet med projektet er at udvikle og afprøve en metode til ”måling” af ressourceeffektiviteten i vores forbrug af produkter og derigennem identificere tab af ressourcer og muligheder for affaldsforebyggelse.

Der er opstillet forslag til definitioner for opgørelse af ressourceeffektivitet. De opstillede definitioner bygger på livscyklusprincipper og skal ses som en forenklet anvendelse af livscyklusvurderinger.

Når der arbejdes med livscyklusvurderinger, er udgangspunktet definition af et produkt og dets livsforløb. Her er ønskeligt at udvide begrebet så meget som mulig og afprøve, om det fx giver mening at definere et ”gennemsnitsprodukt” for en branche eller en lidt mere snæver industrigren.

De opstillede definitioner er afprøvet på en række konkrete eksempler med forskelligt datagrundlag. På baggrund af dette er der nået frem til en række anbefalinger omkring anvendelsesmuligheder, anvendelsesbegrænsninger og datakrav for metoden.

En sådan metode vil kunne anvendes i en indsats for at udpege væsentlige områder, hvor ressourceforbruget er stort, og/eller hvor en minimering er mulig. Det vil kunne anvendes for virksomheder, industrigrene eller brancher, hvor de producerede produkter er rimelig ens med hensyn til forbrug af materialetyper og produktionsformer.

I det følgende er projektets væsentligste resultater, konklusioner og anbefalinger beskrevet.

8.1 Definition af ressourceeffektivitet

Overordnet defineres ressourceeffektivitet som ressourcer i produktet divideret med det samlet ressourceforbrug. Med ressourcer i produktet menes her den mængde materialer, produktet består af.

I denne sammenhæng opfattes materialer og energi som ressourcer. Sammenhængen mellem de nævnte størrelser kan illustreres ved følgende

Det skal bemærkes, at vand ikke indgår i opgørelse af forbruget, med mindre det er en væsentlig bestanddel af produktet.

Ud fra en LCA-tankegang består et produkts livscyklus af faserne råvareproduktion (R), produktion (P), brug (B) og sidste led, der består af affaldsbehandling og nyttiggørelse (A/N).

I nærværende projekt er der taget udgangspunkt i principperne for livscyklusvurdering efter UMIP-metoden, som er beskrevet i Wenzel et al., 1996 og i Pommer et al., 2001. Denne metode er blandt andet baseret på, at der fokuseres på indgående strømme.

Ressourceeffektiviteten kan defineres på forskellig vis afhængig af, hvilke data der er tilgængelige, og hvilket formål det har. I nærværende definitioner er der taget udgangspunkt i forbrug af råstoffer/materialer og energi samt genvinding af materialer og nyttiggørelse af energi.

I projektet er det valgt at sætte fokus på knappe ressourcer og definere ressourceeffektivitet ud fra to forskellige tilgange:

• En opgørelse af materialeforbruget målt i vægtenheder i forhold til materialeindholdet i produktet.
• En opgørelse af materiale- og energiforbrug vurderet efter ressourcens knaphed (UMIP-metodens vægtningsbegreb). Det giver mulighed for at få et samlet mål for materiale- og energiforbrug.

Afhængig af hvilke data der er tilgængelige, kan man vælge at fokusere på hele produktets livscyklus eller dele heraf. Der er blevet defineret i alt 6 former for ressourceeffektivitet. De tre første er baseret på vægtopgørelser, hvor der alene ses på materialer. De andre tre er baseret på vurderede opgørelser målt i mPR, der udtrykker de enkelte råstoffers knaphed ud fra forbrug af materialer og energi. De 6 definitioner og anvendelse af dem er vist i Figur 8.1.

I Figur 8.1 indeholder første kolonne en betegnelse for den pågældende ressourceeffektivitet. I anden kolonne er vist med sort, hvilke elementer der er medtaget.

Figur 8.1 Oversigt over ressourceeffektiviteter og deres anvendelse

Klik her for at se Figur 8.1

8.2 Eksempler og datagrundlag

I projektet er der gennemgået en del eksempler på brancheniveau for at illustrere begrebet ressourceeffektivitet og for at vurdere, hvilket datamateriale der er egnet.

Der blev valgt at arbejde med meget forskellige eksempler med henblik på at afprøve definitionen af selve produktet og krav til datagrundlaget. Eksemplerne dækker over meget forskellige produkter og forskellige livsforløb. Nogle eksempler illustrerer produkter, hvor brugsfasen er væsentlig. Andre eksempler illustrerer produkter, hvor genanvendelse er væsentlig. Og andre igen omfatter produkter, hvori kemikalier, som almindeligvis er vanskelige at håndtere i en livscyklusvurderings sammenhæng, har væsentlig betydning.

I det følgende er kort opridset de væsentligste forhold for hvert af eksemplerne. En detaljeret beskrivelse findes i kapitlerne 3 til 7 samt i bilagene.

Det første eksempel omfatter opgørelse af ressourceeffektivitet for produktion af 1 ton medicinalprodukt. Følgende skal fremhæves fra dette eksempel:

• Kortlægningen tog udgangspunkt i grønne regnskaber fra fem repræsentative medicinalvirksomheder, men oplysningerne herfra var mangelfulde til formålet.
• Der findes relevante statistiske oplysninger om emnet.
• Det var relativt entydigt af fastlægge produktets livscyklus.
• Det har været vanskeligt/umuligt at fastlægge indholdsstofferne i en mængde medicin.
• Bestemmelsen af forbrug af materialer og dermed råstoffer blev meget usikker.

Produktet 1 ton møbler blev kortlagt. Der blev taget udgangspunkt i tre repræsentative produkter, og følgende skal fremhæves fra dette eksempel:

• Der er blevet gennemført en brancheanalyse inden for området, som indeholdt relevante data.
• Der blev taget udgangspunkt i tre gennemførte livscyklusvurderinger. I dokumentationen af disse kunne mange men ikke alle relevante data findes.
• Bestemmelsen af forbrug af materialer er rimelig sikker og estimeringen af forbruget af råstoffer acceptabel.

Inden for elektronikområdet blev det valgt at se på et bestykket printkort og en transformer. Der er blevet taget udgangspunkt i en levetid på 10 år og en mængde på 1 kg henholdsvis printkort og transformere. Følgende skal fremhæves fra dette eksempel:

• Der blev dels taget udgangspunkt i gennemførte livscyklusvurderinger og dels i dataindsamling fra producenter.
• Der er meget stor variation inden for området, og opgørelserne bygger på en del antagelser. For de væsentligste er der gennemført følsomhedsanalyser.
• De væsentligste materialer er metallerne, hvor dem med den væsentligste ressourcemæssige betydning udgøres af kobber, ædelmetaller, tin og antimon.

Inden for galvanisk overfladebehandling blev det valgt at se på tre typer overfladebehandling. Her kunne ikke tages udgangspunkt i 1 kg produkt som for de øvrige eksempler. For fornikling/forchromning og elforzinkning blev det valgt at tage udgangspunkt i 1.000 m² behandlet overflade. For varmforzinkning blev det valgt at tage udgangspunkt i 1 ton behandlet gods. Følgende herfra skal fremhæves:

• Ressourceeffektivitet bygger på en livscyklustankegang og med fokus på en proces – overfladebehandling, skulle der ske visse metodemæssige tillempelser.
• Kortlægningen blev gennemført i samarbejde med en brancheekspert, hvilket gav et godt grundlag for vurdering af materialeforbrug og estimering af råstofforbrug.

Produktet ”Anvendelse af køle/smøremidler” er medtaget som et eksempel på en proces, der involverer en række kemiske stoffer. Anvendelse af 1 kg køle/smøremiddel repræsenterer ikke et produkt eller en ydelse. Derfor blev det valgt at tage udgangspunkt i 1 ton fjernede spåner, hvor der er anvendt køle/smøremidler. Følgende herfra skal fremhæves:

• Det var vanskeligt at fastlægge en ”produkt-enhed” og dets livsforløb.
• Kortlægningen blev baseret på oplysninger om køle/smøremidlers sammensætning og en tidligere overordnet kortlægning af forbrug og affaldsmængder, som på visse punkter var mangelfuld.
• Bestemmelsen af forbrug af materialer og dermed råstoffer blev meget usikker.

Erfaringer fra arbejdet med de nævnte eksempler er primært:

• Det er nødvendigt, at produktet, dets bestanddele og dets livsforløber er klart defineret. Visse processer kan ”omskrives” til produkter, som fx galvanoprocesser, hvorimod andre ikke kan (brug af køle/smøremidler). Det væsentlige er, at der klart kan defineres en ydelse. Produkter med forskellig ydelse kan således ikke sammenlignes.
   
• For at opgørelsen skal dække mere end en virksomhed, fx en industrigren eller en hel branche er det nødvendigt, at der anvendes de samme typer af materialer og processer. Det er fx tilfældet inden for møbelindustrien og specifikke galvaniske overfladebehandlinger. Medicinalprodukter er et eksempel på det modsatte. Her anvendes forskellige materialer og processer på de enkelte virksomheder.
   
• Grønne regnskaber, miljøredegørelser og lignende materiale, som en virksomhed offentliggør indeholder ikke tilstrækkelige data om specifikke forbrug af materialer, energi, affald og produktionsformer.
   
• Ved opstilling af ressourceeffektiviteter, der dækker en branche eller et industriområde, er det væsentligt at have et godt teknisk kendskab til området for at kunne afgøre, hvilke virksomheder der ligner hinanden så meget, at fornuftige og repræsentative gennemsnitsdata kan opstilles.
   
• Det er væsentligt at der foreligger en relativ detaljeret kortlægning af produktets livsforløb samt forbrug af råstoffer, hjælpestoffer og energi i hele produktets livsforløb for at kunne opstille alle de foreslåede ressourceeffektiviteter.
   
• En virksomhed vil for det meste kunne opstille en effektivitet baseret på egne data om deres produkts materialeforbrug i produktions- og brugsfasen. Ønsker man at udvide opgørelsen til en industrigren eller en branche, kræves det, at der foreligger gennemsnitsdata.
   
• Ofte udelades en vurdering af anvendte hjælpestoffer i en livscyklusvurdering på grund af datamangel. Produkter, der indeholder store mængder kemiske stoffer, er derfor vanskelige at vurdere. Et eksempel på dette er medicinalprodukter, hvor det ville være vanskeligt at kortlægge alle de anvendte kemiske forbindelsers livscyklus tilbage til råstoffer.

8.3 Ressourceeffektivitet

I det følgende er samlet en oversigt over de ressourceeffektiviteter, der er opgjort for de enkelte eksempler. Da eksemplerne repræsenterer produkter, hver med meget forskellig ydelse, kan disse ikke sammenlignes.

Der er ikke inden for dette projekts rammer opstillet en form/metodik, der kan anvendes til at sammenligne værdien af to produkter og deres ydelse.

8.3.1 Ressourceeffektiviteter på materialeniveau

I tabel 8.1 er samlet de resultater, der er baseret på en opgørelse af mængden af materialer og råstoffer, M_{Mat. P+B}, M_{Mat. P+B+A/N} og M_{Mat. R+P+B+A/N}.

I tabel 8.1 er der medtaget en sammenligning af materialeforbruget med DMI og for råstofforbruget med TMI baseret på MIPS-data fra Wuppertal Institute, hvor det har været muligt at gennemføre en sådan sammenligning.

Af oplysningerne i tabel 8.1 kan det udledes, at:

• For medicinalprodukter tabes omkring 75% af materialerne ved fremstilling. Det er forudsat, at en del affald i form af biomasse kan nyttiggøres. I råstofudvindingen tabes også i størrelsesordnen 75%, således at den samlede ressourceeffektivitet ligger på 5-10%.
  
  Opgørelsen er meget usikker, dels på grund af datamangel og dels fordi de enkelte virksomheder er meget forskellige.
   
• For møbler er tabet 10-20%. Da en lille del af materialerne til møbelproduktion udgøres af metaller, finder der en vis genanvendelse sted. Ved udvinding af råstoffer, olieudvinding, skovning af træ og oparbejdning af jernmalm er der yderligere et tab på i størrelsesordnen 2/3.
  
  Opgørelsen repræsenterer en relativ homogen branche, og de opstillede data vil være repræsentative for en virksomhed med en blandet produktion. De anvendte data er indsamlet i sidste halvdel af 90'erne, hvorfor der kan være behov for en opdatering.

Tabel 8.1 Ressourceeffektivieter baseret på opgørelse af vægt

Klik her for at se Tabel 8.1

• For bestykkede printkort haves ikke en vægtbaseret opgørelse af forbruget i produktionsfasen. Dog er ressourceeffektiviteten estimeret for det samlede råstofforbrug til 76% under forudsætning af, at forbruget til udvinding af råstofferne er væsentligt større end forbruget af andre materialer og spild i produktionsprocesserne af komponenter og printkort.
  
  Tabet stammer hovedsageligt fra manglende genvinding af plast, keramik/glas samt nogle metaller i kobbersmelteværkerne og forventes ikke at kunne påvirkes, med mindre man anvender alternative teknologier. Et eksempel kan være processer, der neddeler printkort og kan sende fraktioner af kobber og ædelmetaller til oparbejdning i kobbersmelteværket.
   
• For transformere viser brutto ressourceeffektiviteten for materialer (59,5%), at der bruges ca. 68 % flere materialer til produktionen, end de færdige transformere indeholder. Imidlertid genvindes en stor del af spildet ved produktionen samt af metallerne i det kasserede produkt, således at netto ressourceeffektiviteten for materialer når 224% (excl. energiforbrug). Dette svarer til, at der bruges under halvdelen af produktets indhold af materialer i livscyklus. Medtages råstofudvindingen, når ressourceeffektiviteten ned på 109% svarende til, at der bruges lidt mindre råstoffer i livscyklus end produktets vægt (excl. energiforbrug).
  
  Opgørelsen repræsenterer et mindre antal virksomheder med en relativ ensartet produktion. Data er dels baseret på en gennemført miljøvurdering af elektriske og elektroniske produkter samt virksomhedsbesøg. De opstillede effektiviteter antages derfor at afspejle branchens forhold.
   
• For overfladebehandlingsprocessen fornikling/forchromning er materialetabet på omkring 60%. Der sker ingen genvinding af metaller og andet kasseret materiale fra processen. I udvindingen af metaller og hjælpestoffer tabes omkring 75%, således at den samlede effektivitet baseret på materialer er omkring 10%.
  
  Opgørelsen er baseret på en detaljeret opgørelse dækkende de fleste virksomheder, der udfører den aktuelle overfladebehandlingsproces, og de opstillede effektiviteter vurderes derfor at være repræsentative og kunne anvendes som benchmarking inden for branchen.
   
• For overfladebehandlingsprocessen el-forzinkning er materialetabet på omkring 67 %. Der sker ingen genvinding af metaller og andet kasseret materiale fra processen. I udvinding af metaller og hjælpestoffer tabes omkring 50%, således at den samlede effektivitet baseret på materialer er omkring 17 %.
  
  Opgørelsen er baseret på en detaljeret opgørelse dækkende de fleste virksomheder, der udfører den aktuelle overfladebehandlingsproces, og de opstillede effektiviteter vurderes derfor at være repræsentative og kunne anvendes som benchmarking inden for branchen.
   
• For overfladebehandlingsprocessen varmforzinkning forbruges zink og relativt små mængder hjælpestoffer. I processen tabes ca. 30%, hvoraf en del zink kan oparbejdes. I udvinding af zink og hjælpestoffer tabes en væsentlig del, således at den samlede effektivitet baseret på materialer er omkring 26%.
  
  Opgørelsen er baseret på en detaljeret opgørelse dækkende de fleste virksomheder, der udfører den aktuelle overfladebehandlingsproces, og de opstillede effektiviteter vurderes derfor at være repræsentative og kunne anvendes som benchmarking inden for branchen.

Ressourceeffektiviteten M_{Mat. P+B+A/N} blev sammenlignet med statistiske oplysninger om DMI for at se, om der her var overensstemmelse.

Ressourceeffektiviteten M_{Mat. R+P+B+A/N} blev sammenlignet med TMI baseret på data fra MIPS for at se, om der her var overensstemmelse.

Som det ses, er de opgjorte effektiviteter meget forskellige for de enkelte eksempler. De opgjorte størrelser afspejler, at:

• Et kemisk produkt som medicin kræver detaljeret viden om sammensætningen, hvilket ikke var tilfældet. Det var derfor vanskeligt at sammenligne med DMI og TMI.
• Et produkt baseret på almindeligt kendte materialer som møbler giver nogle fornuftige resultater, der er sammenlignelige med DMI og TMI, når kortlægningen er god.
• For specifikke elektronikkomponenter som printplader og transformere findes der ikke data for DMI. Det har ikke været muligt at gennemføre en beregning af TMI, da der mangler data for ædelmetallerne, som anses for at have stor betydning for en sådan beregning.
• Overfladebehandlingsprocessernes resultater giver rimelige effektiviteter. Der kan ikke foretages en sammenligning med DMI, da der for DMI tages udgangspunkt i produkter. En sammenligning med TMI viser store forskelle grundet forskel i data for udvinding af nikkel og zink.
• For anvendelse af køle/smøremidler var det ikke muligt at opgøre operationelle effektiviteter, da ydelsen ”fjernelse af 1 ton spåner” var vanskelig at relatere til et egentligt produkt. Dertil kommer, at køle/smøremidler er et kemisk produkt, for hvilket datagrundlaget var mangelfuldt.

Overordnet kan det konkluderes ,at:

• De opstillede ressourceeffektiviteter for elektronik og overfladebehandling kan anvendes som benchmarking for virksomheder, der arbejder med de her valgte produkter.
• Når det er afklaret, om datagrundlaget for ressourceeffektiviteterne for møbelområdet er tidssvarende, kan de opstillede effektiviteter anvendes som benchmarking.
• Ressourceeffektiviteterne for medicinalprodukter og køle/smøremidler kan ikke anvendes. Medicinalindustrien er inhomogen og for køle/smøremidler kunne et produkt ikke defineres.

8.3.2 Ressourceeffektiviteter baseret på vurderet opgørelse

I Tabel 8.2 er samlet de resultater, der er baseret på vurderede opgørelser af forbruget af materialer og energi.

I de vurderede opgørelser er kun ikke-fornyelige ressourcer, der medtages i beregningerne. Fornyelige ressourcer som fx træ og stivelse er således ikke med i beregningerne. Ressourcer for hvilke forsyningshorisonten er kort tæller relativt meget, det gælder fx ædelmetallerne.

I Tabel 8.2 står de anvendte forkortelser for ressourceeffektiviteter for:

Tabel 8.2 Ressourceeffektivieter baseret på en vurderet opgørelse

Af oplysningerne i Tabel 8.2 ses det, at:

• Andelen af materialer af biologisk oprindelse er væsentlig for et medicinalprodukt, da denne type materialer (fornyelige) ikke medtages i en vurderet opgørelse. Da sammensætningen ikke kendes, er der opstillet en række antagelser og gennemført nogle følsomhedsananlyser, som viser, at resultatet ligger inden for det givne interval. De beregnede effektiviteter viser, at 50–75% af materialerne set ud fra et knaphedssynspunkt tabes i produktionsleddet. I udvinding af råstoffer og forarbejdning af disse tabes ligeledes i størrelsesordnen 50 %.
  
  Opgørelsen er meget usikker, dels på grund af datamangel og dels fordi de enkelte virksomheder er meget forskellige.
   
• I de vurderede opgørelser for møbler er træ, som fornyelig ressource, ikke medtaget. Medtages energiforbruget og –indholdet (især i træ), falder effektiviteten væsentligt. Genvinding af stål samt udnyttelse af træets brændværdi har betydning for den sidstnævnte effektivitet.
  
  Opgørelsen repræsenterer en relativ homogen branche, og de opstillede data vil være repræsentative for en virksomhed med en blandet produktion. De anvendte data er indsamlet i sidste halvdel af 90'erne, hvorfor der kan være behov for en opdatering.
   
• For printplader genvindes hovedparten af de væsentligste ressourcer kobber og ædelmetaller ved oparbejdning i kobbersmelteanlæg. Den totale netto ressourceeffektivitet er afhængig af effekttabet i elektronikken, men for moderate og lave strømforbrug fås en ressourceeffektivitet på omkring 500% svarende til, at 20% af produktets indhold af ressourcer bruges i livscyklus. Der kan dog opnås en halvering i ressourceforbruget ved at genvinde antimon og øge genanvendelsen af tin.
  
  Opgørelsen repræsenterer et mindre antal virksomheder. Da sammensætningen af bestykkede printkort varierer en del med typen af elektronik, er der anvendt et opdateret modeleksempel fra IPU, som bør være forholdsvis repræsentativt for en række produkter. Hvis man ønsker at anvende ressourceeffektiviteten til benchmarking, bør man imidlertid kun sammenligne produkter, som har samme funktion fx en mobiltelefon eller en DVDafspiller, specielt hvis energiforbruget medtages, da dette kan variere med dekader for forskellige typer af produkter.
   
• For transformere er det altafgørende, at kobberet genanvendes. Genanvendelse af jernindholdet på 65% betyder næsten intet for ressourceeffektiviteten. En manglende genanvendelse medfører således et fald i ressourceeffektiviteten fra 178% til 177%, mens en højere genanvendelse af det ganske lille tinindhold på 0,1% kan øge ressourceeffektiviteten fra 178 til 210%.
  
  Effekttabet har herudover en afgørende indflydelse på ressourceeffektiviteten. Således har en højeffektiv transformer med et effekttab på 5W en ressourceeffektivitet på 284%, mens ressourceeffektiviteten falder 106% for en ineffektiv transformer med effekttab på 25% til fx halogenlamper. Det skal dog bemærkes, at en mere effektiv transformer også kræver et noget større forbrug af kobber og jern, hvilket der ikke er korrigeret for.
  
  Opgørelsen repræsenterer et mindre antal virksomheder med en relativ ensartet produktion. Data er dels baseret på en gennemført miljøvurdering af elektriske og elektroniske produkter samt virksomhedsbesøg. De opstillede effektiviteter antages derfor at afspejle branchens forhold.
   
• For de tre overfladebehandlingsprocesser er det metallerne, der er de væsentligste i den vurderede opgørelse. Hjælpestofferne forbruges og findes ikke i produktet. Effektiviteterne for de vurderede opgørelser er derfor højere end dem baseret på materialemængder. Energiforbruget betyder meget lidt ressourcemæssigt i forhold til materialeforbruget. Kun i forbindelse med varmforzinkning sker der genanvendelse, idet en del zinkaske oparbejdes og genbruges.
  
  Opgørelserne er baseret på detaljerede opgørelser dækkende de fleste virksomheder, der udfører den aktuelle overfladebehandlingsproces, og de opstillede effektiviteter vurderes derfor at være repræsentative og kunne anvendes som benchmarking inden for branchen.
   
• Beregning af ressourceeffektivitet for brug af køle/smøremidler giver ikke rigtigt nogen mening, da produktet ”fjernelse af 1 ton spåner” er en produktenhed, der er vaskelig at arbejde med.

Konklusionerne for anvendelse af resultaterne for de vurderede opgørelser er de samme som for de vægtbaserede opgørelser, se sidst i afsnit 8.3.1.

8.4 Anvendelse

I forbindelse med gennemgangen af de enkelte eksempler er der fremsat en række kommentarer om, hvor og hvordan de opgjorte effektiviteter kan anvendes. I det følgende er de væsentligste samlet.

Det skal indledningsvist bemærkes, at resultaterne fra de enkelte eksempler ikke kan sammenlignes. Et produkts værdi er her defineret som dets indhold af materialer, og det afspejler ikke nødvendigvis produktets væsentlighed i forhold til en samfundsmæssig sammenhæng. Produkter, hvis ydelse kan sidestilles, kan sammenlignes.

8.4.1 Materialeforbrug

8.4.1.1 Materialeforbrug, produktion og brug

Ressourceeffektiviteten M_{Mat. P+B} viser primært materialetabet ved produktion.

For de eksempler, hvor datagrundlaget har været tilstrækkeligt, som fx for møbelproduktion og overfladebehandling, kan den opgjorte effektivitet anvendes som et udtryk for det gennemsnitlige niveau for branchen, og den enkelte virksomhed kan sammenligne egne opgørelser hermed.

Eksemplerne viser ligeledes, at der er meget stor spredning mellem forskellige produkttyper, hvilket blandt andet kan forklares ved de meget forskellige produktionsprocesser, der ligger bag de enkelte produkter.

8.4.1.2 Materialeforbrug, produktion, brug og bortskaffelse

Ressourceeffektiviteten M_{Mat. P+B+A/N} viser en højere værdi end bruttoopgørelsen, og forskellen afspejler den andel af materialer, der almindeligt genanvendes.

Eksemplerne viser, at der for nogle produkter naturligt ikke kan ske genvinding (medicin), for nogle sker det ikke, men i princippet kunne det godt lade sig gøre (overfladebehandling), og i nogle tilfælde sker det (elektronik og møbler).

For de produkttyper, hvor genvinding er en realistisk mulighed, kan den opgjorte effektivitet anvendes af virksomheder til at sammenligne egne tal med gennemsnittet for branchen.

Beregning af M_{Mat. P+B+A/N} vil kunne anvendes til at vurdere effekten af nye genanvendelsesformer. Beregningen vil også kunne bruges til at vurdere den højeste realistiske effektivitet for en branche eller et industriområde, såfremt branchen/industrien er homogen med hensyn til brug af materialer og processer.

8.4.1.3 Materialeforbrug, hele livscyklus

Ressourceeffektiviteten M_{Mat. R+P+B+A/N} udtrykker det samlede forbrug af råstoffer i forhold til indholdet i produktet, når der er taget hensyn til genanvendelse. Denne effektivitet udtrykker således i forhold til opgørelsen af M_{Mat. P+B+A/N} den andel af materialer, der tabes i råstofudvindingen.

Såfremt data er tilgængelige, bør denne opgørelse anvendes, da der er stor forskel på, hvor meget der tabes i råstofudvindingen og -forarbejdningen.

BAT-noter, der beskriver eksempler på Best Available Technology, vil kunne vurderes ved beregning af M_{Mat. R+P+B+A/N} i forhold til en eksisterende teknologi. Det kræver dog, at et produkt og det ydelse, dets livsforløb samt forbrug af materialer og energi i hele livsforløbet kan beskrives.

8.4.1.4 Sammenligning med andre opgørelser

Opgørelsen M_{Mat. P+B+A/N} kan sammenlignes med DMI, der står for det direkte materialeinput, når der er tale om klart definerede produkter, der består af importerede materialer. Af eksemplerne ses det, at der er fundet rimelig overensstemmelse mellem de to opgørelser for møbler.

Opgørelse af effektiviteten M_{Mat. R+P+B+A/N} er søgt sammenlignet med Wuppertals opgørelse af totalt materiale input. Her er der ikke fundet nogen god overensstemmelse, da datagrundlaget som udgangspunkt for de to typer opgørelser er relativt forskellige.

Især ved udvinding af metaller påvirkes store materialemængder, når metalindholdet i malmen er lille. Nogle datakilder medtager alt påvirket materiale, mens andre tager hensyn til, at store mængder materiale lægges tilbage og dermed ikke forbruges.

Inden for LCA medtages i princippet alle strømme, der påvirkes og føres tilbage til råstoffer. Ligeledes medtages alle indirekte strømme, fx energiforbrug ved transport eller hjælpestoffer, der er nødvendige, men som ikke findes i det færdige produkt. Således er principperne også bag UMIP, men i databasen er det ikke altid gennemført på grund af datamangel.

Opgørelser baseret på med Wuppertals opgørelse af totalt materiale input og UMIP's data er med hensyn til de overordnede principper ens, og begge indeholder skjulte strømme. Forskellene kommer primært på grund af forskelligt datagrundlag.

8.4.1.5 Datamangel

For produkter, primært baseret på kemiske forbindelser, mangler der en række data. De råstoffer, der bruges i fremstillingen, udgør en stor mængde og giver derfor et mangelfuldt datagrundlag. Dette er blandt andet tilfældet for eksemplerne medicin og køle/smøremidler samt tilsætningsstofferne til overfladebehandling.

8.4.2 Vurderede opgørelser

De vurderede opgørelser er baseret på UMIP-metodens vægtningsprincip, opgøres i mPR og udtrykker knapheden af indgående materialer.

I nogle tilfælde vil ressourceeffektiviteten baseret på de vurderede opgørelser være højere end de materialebaserede, da fornyelige ressourcer ikke bidrager til en vurderet opgørelse. Dette er fx tilfældet for møbler, hvor hovedparten af materialeforbruget er træ.

Metaller og især ædelmetallerne har stor indflydelse på ressourceeffektiviteten. For produkter med et vist indhold af metaller vil disse vægte meget højt i forhold til andre materialer og være afgørende for bestemmelse af effektiviteten. Da især ædelmetaller er værdifulde materialer, som udnyttes meget, vil produkter med ædelmetaller (og andre metaller) have en relativ høj effektivitet.

Beregning af ressourceeffektivitet baseret på vurderede størrelser vil ikke give nogen mening for produkter, der udelukkende består af fornyelige ressourcer.

8.4.2.1 Ressourceforbrug, materialer

Ressourceeffektiviteten V_{Mat. R+P+B} omfatter primært ressourceforbruget ved udvinding og produktion.

En virksomhed, der ikke ønsker at bruge knappe ressourcer, kan anvende V_{Mat. R+P+B} , når der overvejes at skifte mellem materialer. Endvidere kan opgørelsen anvendes inden for en produktgruppe, hvor der anvendes forskellige typer materialer. Møbelområdet er her et eksempel, hvor der anvendes træ, plast og metal i forskelligt forhold.

8.4.2.2 Ressourceforbrug, materialer og energi

Ressourceeffektiviteten V_{Mat.+energi, R+P+B} omfatter forbruget af materialer og energi ved råstofudvinding, produktion og brug. Opgørelse af denne effektivitet er især relevant for energiforbrugende produkter og produkter, der er meget energitunge i fremstillingen. Som eksempler herpå ses transformatorer.

Forskellen i effektiviteterne baseret på V_{Mat. R+P+B} og V_{Mat.+energi, R+P+B} viser andelen af ressourceforbruget, der går til energiforbruget.

Af eksemplerne kan det blandt andet ses, at energiforbruget i møbelproduktionen spiller en stor rolle. Det er dog ikke energi anvendt i processerne, der har den største betydning. Af det samlede energiforbrug udgør ca. 50% energi bundet i materialerne (træ), 30% til råstofudvinding og 20% til møbelproduktion.

Det at regne energiforbruget med har mindre betydning for produkter, hvor der forbruges en del metaller. Dette kan blandt andet ses i eksemplerne fra overfladebehandling, hvor nikkel, chrom og zink er knappe ressourcer og derfor 'tæller' meget i forhold til energiforbruget ud fra et knaphedssynspunkt.

8.4.2.3 Ressourceforbrug, hele livscyklus

Ressourceeffektiviteten V_{Mat.+energi, R+P+B+A/N} udtrykker det samlede forbrug af ressourcer, når der tages hensyn til genanvendelse. Den medtager således alle elementer i livscyklus og omfatter en vurderet opgørelse af alle materiale- og energiforbrug.

For produkter, hvor der genanvendes en betydelig del af de knappe metaller, som fx ved elektronik, vil V_{Mat.+energi, R+P+B+A/N} blive langt over 100%, da metallerne i vurderingen har stor betydning i forhold til energiforbruget.

For eksemplerne møbler og varmforzinkning sker der en vis genanvendelse af stål og zink, hvilket afspejles i en mindre stigning i effektiviteten mellem V_{Mat.+energi, R+P+B} og V_{Mat.+energi, R+P+B+A/N}.

8.5 Affaldsforebyggelse

8.5.1.1 Den farmaceutiske industri

Det er yderst vanskeligt at udpege konkrete områder for affaldsminimering på basis af nærværende opgørelse for den farmaceutiske industri, da råvarer kun kendes i hovedgrupper, og fremstillingsmetoderne heller ikke er kendte. Dertil kommer, at det er en branche, hvor fællestræk og generaliseringer er yderst vanskelige, da produktionerne på de enkelte virksomheder er meget forskellige.

Ud fra de naturlige renheds- og kvalitetskrav, der stilles i medicinalindustrien, forventes det, at det er vanskeligt at forbedre de opstillede ressourceeffektiviteter væsentligt.

Ud fra det ret mangelfulde datagrundlag er det vanskeligt at komme med klare anbefalinger, men følgende skal dog trækkes frem:

• Det skal sikres, at alle stivelsesholdige og lignende materialer af biologisk oprindelse nyttiggøres, såfremt det ikke medfører miljøbelastninger af de landbrugsjorde, hvor det udbringes på.
• Det bør undersøges, hvilke opløsningsmidler der anvendes, og om disse kan genvindes.
• Det største ressourcetab sker inden for gruppen ”Kemiske forbindelser”. De kemikalier, der anvendes, kendes ikke og vil antagelig variere meget fra virksomhed til virksomhed. Det vil derfor være yderst vanskeligt at komme med generelle anbefalinger.

8.5.1.2 Møbelindustri

De anvendte data til kortlægning og beregning af ressourceeffektiviteter er mellem 5 og 10 år gamle, og der kan derfor være behov for en opdatering.

De beregnede ressourceeffektiviteter er relativt høje og afspejler, at genanvendelse har en stor betydning. Det er forudsat, at 75 % af stålet oparbejdes, og at 75% af energien fra forbrænding af affaldstræ nyttiggøres. Såfremt disse tal reelt er højere, vil de nogle af de beregnede ressourceeffektiviteter blive højere (M_{Mat, P+B+A/N} , M_{Mat, R+P+B+A/N} og V_{Mat+energi, R+P+B+A/N}).

De forhold, der bør fokuseres på inden for møbelindustrien med hensyn til affaldsforebyggelse og ressourceminimering, er:

• Forbrænding med energiudnyttelse af alt ikke forurenet affaldstræ, der ikke kan anvendes som materialer.
• Øget indsamling af stål, både fra møbelproduktion og fra kasserede produkter.
• Anvendelse af ikke-legeret stål, hvor det er muligt.
• Indsamling af plastaffald fra møbelproduktion og kasserede produkter med henblik på oparbejdning - alternativt forbrænding med energiudnyttelse.

8.5.1.3 Elektriske og elektroniske komponenter

De data, der er anvendt til kortlægning af de to eksempler inden for elektriske og elektroniske produkter, er mindre end 5 år gamle. De stammer dels fra andres kortlægninger og dels fra kontakt til branchen.

De to produkteksempler, printkort og transformere, adskiller sig fra de øvrige produkter ved, at der er et betydeligt energiforbrug i brugsfasen, og at en del af energien tabes og delvist kan nyttiggøres til rumopvarmning.

De opstillede ressourceeffektiviteter viser, at genvinding af kasserede produkter og oparbejdning af metallerne har meget stor betydning. De væsentligste forhold vedrørende affaldsminimering er derfor:

• Sortering og demontage af værdifulde komponenter med henblik på direkte genanvendelse
• Frasortering af komponenter med værdifulde og metalholdige komponenter, når komponenterne er udtjente
• Fokus på fraseparering af kobber med henblik på at kunne genvinde dette og undgå at det forurener jernfraktionen
• Fokus på mulige teknologier til oparbejdning af tin og antimon.

8.5.1.4 Galvanisk overfladebehandling

For de tre overfladebehandlingsprocesser fornikling/forchromning, elforzinkning og varmforzinkning viser ressourceeffektiviteterne opgjort som materialer relativt lave effektiviteter, da de anvendte hjælpestoffer til rensning og behandling tabes. Effektiviteterne baseret på vurderede opgørelser er derimod relativt høje, fordi metallerne har stor betydning, og disse tabes i mindre grad.

For fornikling/forchromingsprocesser er det ud fra et ressourcemæssigt synspunkt problematisk at anvende nikkel til overfladebehandling.

Fornikling/forchroming har en række fordele. Det giver en overflade af høj kvalitet og et pænt udseende, men

• Metallerne og især chrom, der forekommer som affald (primært slam)fra overfladebehandlingsprocessen, kan ikke genvindes.
• Metallerne og især nikkel, der findes på det kasserede produkt, kan ikke genvindes.
• Der anvendes en række hjælpekemikalier i processen, som tabes.

Der findes i dag ikke tekniske løsninger, som er økonomisk mulige for at genvinde metallerne.

Ud fra et ressourcemæssigt synspunkt kan det være noget problematisk at anvende zink til el-forzinkning og varmforzinkning, såfremt det ikke genvindes.

Elforzinkning har en række fordel. Det giver en overflade af høj kvalitet og et pænt udseende, men

• Zink og chrom, der forekommer som affald (primært slam) fra overfladebehandlingsprocessen, genvindes ikke.
• Zink fra det kasserede produkt bør genvindes i så høj grad som muligt.
• Der anvendes en række hjælpekemikalier i processen, som tabes.

Følgende forhold bør der fokuseres på for varmforzinkning:

• Zink fra det kasserede produkt bør genvindes i så høj grad som muligt.
• Zink, der forekommer som affald (primært slam, eventuelt spildevand) fra forbehandlingen, genvindes ikke.
• Der anvendes en række hjælpekemikalier i processen, som tabes.

Det vides ikke, i hvor høj grad zink genvindes fra oparbejdning af stål, og det er derfor et forhold, der bør fokuseres på.

8.5.1.5 Køle/smøremidler

På det foreliggende grundlag er det vanskeligt at foretage en vurdering af muligheden for affaldsforebyggelse i forbindelse med anvendelse af køle/-smøremidler.

Der har gennem en årrække været fokuseret på at forlænge levetiden for vandbaserede køle/smøremidler og for at nedsætte udslæbet af især vandfri midler med spånerne.

8.6 Anbefalinger

Opgørelse af ressourceeffektivitet og dermed identifikation af, hvor i et produkts livscyklus der tabes ressourcer, er anvendeligt som en del af beslutningsgrundlaget ved ressourceoptimering og affaldsminimering, når tilstrækkelige data er til stede.

For produkter, hvor der allerede forligger livscyklusvurderinger eller -kort-lægninger (LCI), vil der kunne opstilles ressourceeffektiviteter, som den enkelte virksomhed kan bruge til at sammenligne egne tal med.

Den enkelte virksomhed kan umiddelbart opstille ressourceeffektiviteten M_{Mat. P+B}, mens de øvrige definerede ressourceeffektiviteter kræver data om genvinding, råstofudvinding og omsætning til vurderede opgørelser, som ikke alle virksomheder antages at have kendskab til.

På myndigheds- og/eller ekspertniveau vil alle de 6 definerede ressourceeffektiviteter give oplysninger om, hvor i livscyklus der tabes ressourcer, betydningen af genvinding, og hvilke materialer der ud fra et knaphedssynspunkt betyder mest.

Det anbefales derfor at arbejde videre med problematikken omkring ressourceeffektivitet, da det kan blive et enkelt og anvendeligt værktøj for virksomheder, brancheorganisationer, myndigheder og andre beslutningstagere.

Et af målene for LCA-videncentret er at få skabt overblik over, hvilke relevante data der foreligger i form af gennemførte livscyklusvurderinger og –kortlægninger. Når dette arbejde er nået et stykke/gennemført, er det væsentligt at få etableret et mere fyldestgørende og lettilgængeligt datagrundlag til beregning af vurderede opgørelser. Heri skal også tages hensyn til ændrede programmel (Gabi), der skal erstatte UMIP-metodens LCV-værktøj.

Det anbefales endvidere at få udarbejdet noget let tilgængeligt informationsmateriale sammen med relevante brancheorganisationer inden for udvalgte produktgrupper/sektorer med henblik på, at virksomheder kan opnå forståelse for begrebet og anvende det i deres udviklingsarbejde og produktion. Her er det også væsentligt at få samlet så mange "grunddata" som muligt, så arbejdet med opstilling af effektiviteterne dels tager udgangspunkt i virksomhedens egen tal og dels i data, der er let tilgængelige.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 December 2005, © Miljøstyrelsen.