|
Havnesedimenter - Prøvetagning og analyser 5 Strategier for udvalgte havneStrategien for prøvetagning i den enkelte havn varierer, således at både havnens størrelse og anvendelse har betydning (se kapitel 2). Der gennemgås her 3 eksempler, fordelt på en lystbådehavn (Marselisborg Lystbådehavn), en fiskeri-havn (Århus Fiskeri- og Lystbådehavn) samt en større industrihavn (Odense Havn). De principielle overvejelser gennemgås, mens mere konkrete forhold kun er inddraget i begrænset omfang. Gennemgangen skal kun opfattes som vejledende, og der tages forbehold for, at der i de aktuelle eksempler kan være forhold, som er væsentlige for konklusionen, som ikke er inddraget. Gennemgangen fokuserer især på kilder samt hvilke parametre, der bør inkluderes i analyserne.det vil være hensigtsmæssigt at analysere. Herudover vil gennemgangen indeholde nogle overvejelser omkring sedimentationsforholdene og hvor i havnen, det vil være hensigtsmæssigt at udtage prøverne. Havnekort er gengivet med tilladelse fra Kort & Matrikelstyrelsen, ophavsretslige betingelser ses på (http://www.kms.dk/pristabel/index.html?nf=produkt1.html#2). 5.1 Marselisborg LystbådehavnMarselisborg Lystbådehavn er beliggende i Århus Bugt lige syd for Århus Havn. Havnen har plads til ca. 450 både. Vanddybden i havnen er 2-3 m og tykkelsen af sedimentlaget er <0,2 m. Strømhastigheden er lav og sedimentationsraten lille. Havnen er bygget i 1990 (indviet i 1991) og er endnu ikke blevet oprenset. (Jensen & Gustavson 2000).
Figur 5.2. Marselisborg Lystbåde. De indtegnede linjer stratificerer havnen i yder-, øst- og vestbassin samt servicekaj. Forslag til stationer i de enkelte områder er markeret med bogstaver A-C og X samt X2. Afløb fra vinterstandplads og parkeringsplads forventes at gå ud ved servicekajen, hvorfra der er afsat 2 cirkler til udpeget prøvetagning. 5.1.1 KilderDer er sandsynligvis kun få direkte kilder til miljøfremmede stoffer i havnen. Den vigtigste kilde er lystbådene. Herudover kan der blive tilført miljøfremmede stoffer med overfladeafstrømning fra de befæstede arealer, herunder vinterstandplads/parkering, eventuelt via en kloakering med afløb direkte til havnen. Også servicekajen er en potentiel kilde til miljøfremmede stoffer. For eksemplets skyld er det antaget, at kloakeringen løber ud ved servicekajen. Havnen er placeret tæt ved Marselisborg renseanlæg og Århus Havn og i tæt tilknytning til Århus by. Det bør derfor overvejes, om der kan være nuværende eller historiske kilder relateret til renseanlægget, Århus Havn eller den tætte beliggenhed til en stor industriby, samt om der er kilder relateret til anden udnyttelse af området inden anlæg af havnen. 5.1.2 Sedimentationsforhold og prøvetagningDer foreligger ikke skøn over nuværende eller fremtidige klapningsbehov for Marselisborg Lystbådehavn. Det anslås her, på baggrund af havnens størrelse, at hvis det i fremtiden skulle være nødvendigt at oprense havnen vil klapningsbehovet ligge i størrelsesordenen < 10.000 m³. I følge OSPARs retningslinjer, skal der udtages minimum 3 prøver, hvis der skal afgraves <25.000 m³. Der kan dog fritages for kemisk analysering, hvis afgravningen omfatter mindre end 10.000 tons/år, og hvis der er dokumentation for, at der med en rimelig sikkerhed ikke findes væsentlige forureningskomponenter i det afgravede materiale. Denne undtagelse vil normalt ikke omfatte havnesediment, da der altid vil være en stor sandsynlighed for, at sedimentet vil være forurenet med antibegroningsmidler og PAH'er. Specifikt for Marselisborg lystbådehavn, er der desuden indikationer på, at der kan være en historisk forurening, hvilket hindrer en sådan undtagelse (se afsnit 5.1.2). Der foreligger ikke konkrete oplysninger om strøm- og sedimentationsforhold i havnen, men ud fra havnens opbygning kan det forventes at vandet er mest stillestående i det inderste af Østbassinet og Vestbassinet, og det kan derfor forventes at den største sedimentation af fint materiale forekommer i disse områder. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at de 3 prøver til analyse fordeles således, at der bliver taget prøver i hvert af disse to bassiner (A og B stationer på figur 5.1) samt i Yderbassinet (C stationer på figur 5.1), således at en samleprøve af A og B'erne repræsenterer det mere finkornede sediment, mens en samleprøve af C'erne repræsenterer det grovere sediment. Da der kan være risiko for forhøjede koncentrationer af olierelaterede forureningskomponenter i nærheden af Servicekajen, kan det endvidere anbefales at udtage prøver tæt ved denne (markeret med et X og X2 på figur 5.1). Prøverne her er angivet som udpeget prøvetagning, hvor X'erne er på den indre koncentriske cirkel og X2'erne på den ydre. I første omgang analyseres kun en pulje af X'erne, men ved for høje værdier kan X2'erne analyseres for at vurdere om forureningen har spredt sig længere væk fra kajen. 5.1.3 AnalyseparametrePå baggrund af anvendelsen som lystbådehavn kan der forventes at være forhøjede værdier af antibegroningsmidlerne Irgarol 1051, Diuron og kobber fra bundmalingen samt PAH'er. Da havnen officielt er taget i brug efter forbudet mod anvendelse af TBT til lystbåde, der trådte i kraft i 1991, ville der ikke umiddelbart forventes forhøjede koncentrationer af TBT i sedimentet, men da der har været en havn også inden anlæggelsen af lystbådehavnen, kan der risikere at være en "gammel" forurening med TBT eller nedbrydningsprodukter heraf, ligesom havnens placering tæt ved Århus havn kan resultere i forhøjede koncentrationer af disse stoffer. Dette underbygges af, at tidligere undersøgelser (Jensen & Gustavson 2000) har påvist tilstedeværelsen af dette stof i høje koncentrationer, og denne parameter bør derfor inkluderes. Overfladeafstrømning vil kunne bidrage med stoffer fra spild, oplag og aktiviteter i havnen, herunder aktiviteter der er knyttet til vinterstandpladsen/parkeringspladsen. F.eks. kan maling, afvaskning og afslibning af bådene give et bidrag af antibegroningsmidler. Spild af brændstof og olieprodukter ved motorreparationer kan ligeledes skylles ud i havnebassinet med regnvandet. Ved servicekajen kan der være forhøjede koncentrationer af oliestoffer fra spild i forbindelse med tankning af brændstof. Det antages at afløbet fra vinterstandplads går ud ved servicekajen, derfor analyseres prøve X for antibegroningsmidler og Cu samt total hydrocarboner (THC), som forventes at være højest her. PAH kan medtages i listen, hvis man vil være sikker. Hvis THC er så høj at den kan give afslag på klapning, kan man evt. undersøge de øvrige prøver for at se om problemet også optræder i de øvrige afsnit af havnen. Hvis renseanlægget udleder i nærheden af havnen kan denne kilde bidrage med en lang række forskellige stoffer, dels stoffer knyttet til almindeligt byspildevand, dels stoffer der stammer fra industrier, der er tilknyttet renseanlægget. Det kan anbefales at undersøge, hvilke stoffer der optræder i slammet. De samme stoffer bør analyseres i havnesedimentet. Det kan f.eks. være stoffer som DEHP, nonylphenol og LAS. En tidligere undersøgelse har påvist høje koncentrationer af DEHP, nonylphenol, tributylphosphat, PCB samt flere klorerede pesticider (heriblandt DDT) (Jensen et al. 2001), hvorfor disse stoffer bør analyseres. Tilstedeværelsen af disse stoffer kan eventuelt skyldes udledninger fra renseanlægget eller simpelthen havnens placering i nær tilknytning til en storby med omfattende industri. Tabel 5.1. Oversigt over kilder og relaterede analyseparametre for Marselisborg Lystbådehavn.
5.2 Århus Lystbåde- og FiskerihavnÅrhus Lystbåde- og Fiskerihavn er en del af Århus Havn og er placeret nord for selve Århus Havn. Havnen bliver anvendt dels som lystbådehavn, dels som fiskerihavn. Vanddybden i havnen er ca. 2-5 m og tykkelsen af sedimentlaget er 0,1-0,5 m. Strømhastigheden er lav og sedimentationsraten middel. Havnen bliver kun sjældent oprenset, og er sidst blevet det i 1989. (Jensen & Gustavson 2000).
Figur 5.2. Århus Lystbåde- og Fiskerihavn. De indtegnede linjer stratificerer havnen i yder- og inderbassin, herudover anvendes sejlrenden, der er lidt dybere. Forslag til stationer i de enkelte områder er markeret med bogstaver A-C og X. Afløb fra vinterstandplads og parkeringsplads forventes at gå ud ved servicekajen 5.2.1 KilderHavnen anvendes både som fiskerihavn og som lystbådehavn. Den modtager spildevand fra overløbsbygværker, dertil kommer afløb fra befæstede arealer. Da havnen er placeret i forbindelse med en storby, må den forventes at være påvirket af industri. 5.2.2 Sedimentationsforhold & prøvetagningHavnen består af et enkelt, relativt langt og smalt bassin, der er delt op af en stenmole i et for-bassin og et inder-bassin. Der går en lang og smal dybere rende fra indsejlingen til bunden af inder-bassinet. Det må forventes ud fra havnens form, at der er mest roligt i bunden af havnen, og at den største sedimentation derfor vil ske her samt i den dybere rende, mens der er mindre sedimentation i for-bassinet, især tæt ved indsejlingen. Århus Havn har skønnet, at der skal oprenses 60.000 tons i år 2001, men denne mængde gælder hele havnen, dvs. både industrihavnen, oliehavnen, færgehavnen og lystbåde- og fiskerihavnen. Hvor stor en del af klapningsbehovet der stammer fra lystbåde- og fiskerihavnen er ikke oplyst, men det anslås at det kun er en mindre del, dvs. under eller omkring 25.000 tons, som er OSPAR's grænse i forhold til hvor mange prøver der skal udtages og analyseres. Under forudsætning af at sedimentet er rimeligt ensartet, vil det derfor være relevant at udtage og analysere 3 prøver. Det anbefales derfor at udtage 2 prøver i finkornet sediment, dels i bunden af sejlrunden dels i et andet sedimentationsområde. Såfremt udløbet fra overløbsbygværket ikke befinder sig i bunden af havnen, skal den anden prøve udtages i nærheden af dette udløb, da der forventes forhøjede koncentrationer af miljøfremmede stoffer nær dette udløb. Herudover udtages en prøve i yderhavnen (samleprøve af A'i nærheden af havneindsejlingen, repræsenterende det grovere sediment. 5.2.3 AnalyseparametreDe forskellige bådtyper, der besejler havnen, kan forurene med forskellige typer antibegroningsmidler. Mens lystbådene typisk vil forurene med antibegroningsmidlerne Irgarol 1051 og Diuron samt kobber, kan de større fiskekuttere være malet med TBT-holdig bundmaling. Da havnen ikke har været oprenset siden 1989, kan der desuden være en "gammel" forurening med TBT. Skibenes motorer kan desuden forventes at forurene med PAH'er samt andre olieprodukter fra brug, reparationer og spild. Disse stoffer kan ligeledes tilføres med overfladeafstrømningen fra de befæstede arealer. Sedimentet bør derfor analyseres for de nævnte antibegroningsmidler samt PAH og total hydrocarboner. Udløbet fra overløbsbygværker giver anledning til at analysere for stoffer, der normalt forbindes med spildevand, f.eks. LAS, samt stoffer, der eventuelt udledes til det offentlige kloaknet fra industrier, der ikke nødvendigvis ligger i umiddelbar nærhed af havnen. Udløbet kan desuden bidrage med stoffer, der bliver skyllet ud i kloaknettet af regnvandet, f.eks. tilsætningsstoffer til benzin (bl.a. bly og MTBE) Tabel 5.2. Oversigt over kilder og relaterede analyseparametre for Århus Lystbåde- og Fiskerihavn.
Det bør overvejes hvilke miljøfremmede stoffer, den omkringliggende industri eventuelt bidrager med, samt hvad der måtte være af historiske kilder. Da havnen ligger i tæt tilknytning til en storby, er det meget sandsynligt, at der vil være historiske kilder. Disse er dog kun relevante tilbage til 1989, hvor der sidst blev oprenset, eller længere tilbage i forhold til hvis der skal uddybes dybere end ved sidste oprensning. Da tidligere undersøgelser har vist høje koncentrationer af DEHP og Nonylphenol (Jensen & Gustavson 2000), bør disse stoffer inkluderes i analyseprogrammet. 5.3 Odense HavnOdense Havn er en industri- og trafikhavn. Den er beliggende i bunden af Odense Fjord med en lang, smal indsejlingsrende. Havnen er opdelt i 3 bassiner samt 2 svajebassiner. Vanddybden er 7,5 m i det meste af havnen, dog er der områder (f.eks. i bunden af Bassin 2), hvor vanddybden er mindre. Strømhastigheden er lav og sedimentationsraten lille. Havnen er sidst blevet oprenset i 1972 (Jensen & Gustavson 2000). Kanalen der leder ind til havnen oprenses hvert 5-6 år. 5.3.1 KilderDen væsentligste kilde til miljøfremmede stoffer i Odense Havn er skibstrafikken. Da det er en industri- og trafikhavn bliver den hovedsageligt anløbet af store skibe i kommerciel trafik. Da havnen er placeret i forbindelse med en storby må den endvidere forventes at være påvirket af industri. I forbindelse med lastning og losning af skibe i kommerciel trafik kan der forekomme spild-episoder. Det vil være relevant at undersøge (f.eks. via havneadministrationen) om der har forekommet spild-episoder, med hvad og hvor i havnen. 5.3.2 Sedimentationsforhold & prøvetagningPå grund af den meget lange og smalle indsejlingsrende kan det forventes at sedimentet er meget ensartet i havnens tre bassiner. Dog kan den meget ringe strøm i havnen betyde, at forureningen fra spild eller helt lokale kilder ikke eller kun meget langsomt bliver spredt til de øvrige områder af havnen. Tilsvarende kan spild ved lastning/losning af grus eller sten ændre sedimentet helt lokalt. Der foreligger ikke skøn over nuværende eller fremtidige klapningsbehov for Odense havn. Det anslås her, på baggrund af havnens størrelse, at en klapning vil have et omfang af 50.000 – 100.000 tons. Ifølge OSPAR's retningslinjer svarer det til, at der skal udtages 4-6 prøver, under forudsætning af, at sedimentet er rimeligt ensartet i hele det område, der ønskes opgravet. Ud fra stratificeringen foreslås havnen delt op i de enkelte bassiner, og samleprøver af de enkelte stationer (A til F, se figur 5.3 nedenfor) analyseres. Det anbefales at fordele prøvetagningsstationerne jævnt ud over havnen, dog under hensyntagen til, hvis der er kendskab til spild-episoder eller lokale kilder. I givet fald bør de påvirkede områder inkluderes i prøvetagningsprogrammet. Hvis indsejlingsrenden skal opgraves, bør der afsættes stationer med passende mellemrum hele vejen (ca. 10 stationer i alt), eventuelt særskilt analyser for THC, PCB og dioxin omkring kraftværket, som ligger længere ude end kortet og ved Stigeø, da der vil forventes at være en gradient af både forureningskomponenter og sedimentstruktur fra havnen og ud.
Figur 5.3. Odense Havn. De indtegnede linjer stratificerer havnen i bassin 1-3, lystbåde havn og svajerbassin, samt indløbet. Forslag til stationer i de enkelte områder er markeret med bogstaver A-F. 5.3.3 AnalyseparametreDe væsentligste forureningskomponenter fra skibstrafikken er antibegroningsmidlerne TBT og kobber samt PAH'er og olieprodukter. Det vil derfor være relevant at analysere for disse stoffer incl. total hydrocarboner. En del af havnen (prøver markeret med D på figur 5.3) kan desuden anløbes af mindre både, og kan derfor være påvirket af antibegroningsmidlerne Irgarol 1051 og Diuron. Hvis der har forekommet spild-episoder i forbindelse med lastning/losning bør der analyseres for det eller de relevante stoffer, eventuelt kun i en enkelt prøve fra det givne område af havnen. Da havnen er placeret i forbindelse med en storby, må den forventes at være påvirket af industri. Det vil være væsentligt at overveje, hvilke miljøfremmede stoffer den nuværende samt tidligere industri kan forventes at have bidraget med. I relation til historiske kilder skal alderen af det opgravede materiale inddrages i overvejelserne. Da tidligere undersøgelser har vist meget høje koncentrationer af DEHP, Nonylphenol, LAS (Jensen & Gustavson 2000) og dioxiner/furaner (Vikelsøe & Carlsen 2001), bør disse stoffer inkluderes i analyseprogrammet. Tabel 5.3. Oversigt over kilder og relaterede analyseparametre for Odense Havn.
|
