| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kortlægning af CFC- og HCFC affald i Danmark

1 Identificering af CFC-affald i Danmark

• 1.1 Brug af CFC i processer og produkter
• 1.2 Opskumning af skumplast med CFC
  • 1.2.1 Blød skumplast
  • 1.2.2 Hård skumplast
• 1.3 Klassificering af CFC-holdige produkter i Danmark og karakterisering af affaldstyper

1.1 Brug af CFC i processer og produkter

For nærmere at kunne vurdere forekomsten af CFC i produkter som bortskaffes i dag og de kommende år, er det nødvendigt at gå tilbage i tiden og se nærmere på forbruget af CFC til forskellige anvendelsesformål.

Generelt blev anvendelsen af CFC indledt med udnyttelsen af CFC-12 som kølemedie i køleskabe i 1930'erne. Anvendelsen af CFC blev siden udbredt til en lang række andre produkt- og procesområder. Udviklingen både i antallet af anvendelsesområder og i forbrugsmængder tog for alvor fart i 1970'erne, og toppede i midten af 80’erne hvorefter forbruget i de efterfølgende år var aftagende og fuldstændig udfaset fra dansk produktion i 1994. Udfasningen skal ses i sammenhæng med Danmarks tilslutning til Montreal-Protokollen, hvor forbrug af CFC forbydes.

Generelt var de overordnede anvendelsesområder for CFC-er, at de blev anvendt som:

• Kølemiddel
• Opløsningsmiddel
• Aerosol (drivmiddel)
• Opskumningsmiddel (blæsemiddel)

Det anvendelsesområde, hvor der først skete en markant reduktion i forbruget, er ved aerosolprodukter, som blev udfaset pr. 1. januar 1987 /7, 49/. I de efterfølgende år fulgte der en reduktion i forbruget af CFC på de øvrige anvendelsesområder.

For de fleste af de ovennævnte anvendelsesområder er emissionen af CFC allerede realiseret, enten i forbindelse med produktion eller ved forbrug på daværende tidspunkt, f.eks. CFC anvendt som opløsningmiddel eller som drivmiddel i aerosolbeholdere. Derfor er de relevante anvendelsesområder hvor CFC stadig kan forekomme forholdsvis begrænset. Det kan i princippet være indeholdt i produkter hvor CFC enten er anvendt som kølemiddel eller produkter, hvor CFC er anvendt som opskumningsmiddel. Alle øvrige områder er ikke relevante længere, da CFC allerede vil være frigivet til atmosfæren.

CFC anvendt som kølemiddel er reguleret i affaldssammenhæng og udgør ikke længere en risiko for frigivelse af CFC til atmosfæren. I det danske affaldssystem indsamles kølemøbler og kølemidlet aftappes og destrueres under kontrollerede forhold. Derfor er dette anvendelsesområde blevet fravalgt som genstand for et nærmere studie af de potentielle affaldsmængder /7/.

I det følgende afsnit redegøres der nærmere for den historiske anvendelse af CFC som opskumningsmiddel for derigennem at indkredse hvilke produkter der potentielt kan indeholde CFC når de skal bortskaffes.

1.2 Opskumning af skumplast med CFC

Der findes flere forskellige skumplast-typer men den eneste skumplast-type, hvor der blev anvendt CFC i Danmark, var i polyurethan skumplast (PUR skum), som kan inddeles i:

• blød skumplast (fleksibel skumplast, skumgummi eller polyether)
• hård skumplast (isoleringsskum, konstruktionsskum).

Råvarerne til fremstilling af PUR skumplast består i hovedtræk af 3 komponenter: isocyanat-delen og polyol-delen, som udgør plastkomponenterne, samt vand og et opskumningsmiddel, som kan være én eller flere CFC-typer. CFC-11 var den helt dominerende CFC til opskumning, men også CFC-12 og CFC-113 blev anvendt, primært som blandinger sammen med CFC-11 ved opskumning af hårdt skum.

Ved blanding af de to plastkomponenter (samt forskellige tilsætnings-stoffer) foregår der en kemisk reaktion, der udvikler varme. Vandet reagerer med isocyanaten. Dette får plastblandingen til at skumme. Ved tilsætning af et opskumningsmiddel, f.eks. CFC-11, kan der opnås produkter med et større volumen (lette produkter), uden at der skal anvendes mere af plastkomponenterne.

CFC har desuden en kølende funktion i processen. Det færdige skumplastprodukts hårdhed kan varieres ved at modificere plastkomponenterne.

1.2.1 Blød skumplast

Som opskumningsmiddel ved fremstilling af bløde skumplastprodukter anvendes udelukkende CFC-11. Den bløde skumplastproduktion kan inddeles i »blokstøbning« og »formstøbning«.

Produkter, der fremstilles ved blokstøbning, er f.eks. skumgummimadrasser, éngangsvaskeklude og skumgummistykker, som indgår i en lang række andre produkter (møbler, tøj, emballager m.v.).

De produkter, der fremstilles ved formstøbning, er f.eks. formede hynder til møbler, bilsæder m.v.

Det gælder for begge skumtyper, at de er åbencellede og dermed elastisk og blødt. Det betyder, at CFC anvendt som opskumningsmiddel frigøres stort set 100% i forbindelse med selve opskumningsprocessen og i dagene efter. Der forventes ikke at være nogen restmængde der absorberes i matrixen.

Det er således ikke i produkter med blødt skum, at der kan forventes forekomster af CFC, som kan frigives i forbindelse med bortskaffelse af produkterne. CFC-en emitterede stort set ved selve produktionen.

Forholdsmæssigt udgjorde forbruget af CFC til produktion af blødt skum i Danmark en mindre del af det samlede forbrug af CFC til opskumning. Således var forbruget sidst i 80’erne til denne produktion i størrelsesordenen 275-400 tons pr. år. Hovedparten blev anvendt til produktion af blokskum og kun ca. 1/10 blev anvendt til produktion af formskum /49/.

1.2.2 Hård skumplast

CFC-holdig hård skumplast anvendes i en lang række meget forskellige produkter. En stor del af de hårde skumplastprodukter er anvendt som isoleringsmaterialer i f.eks. køleskabe, fjernvarmerør, isoleringsplader i kølerum og anden bygningsisolering m.v. eller som konstruktionselementer, f.eks. paneler og håndtag i biler.

Forbruget af CFC til produktion af hårdt skum i Danmark var i 80’erne i størrelsesordenen 2.000–2.500 tons pr. år. Heraf står isoleringsskum i fjernvarmerør, isoleringsskum i kølemøbler til husholdninger og fugeskum til byggesektoren for hovedparten af forbruget /49/.

CFC-en blev brugt som blæsemiddel ved opskumning af plastskummet og en del af CFC-en er efterfølgende blevet indkapslet i skummets celler. Der er således tale om, at alle CFC-skumprodukter med hårdt skum indeholder en restmængden CFC i skumcellerne og afhængig af produktets levetid samt halveringstiden for emissionen af CFC fra skummet, vil der være en CFC restmængde i produktet når det skal bortskaffes som affald.

For at kunne beregne restmængden for et produkt, er det nødvendigt at kende levetiden for produktet samt halveringstiden. Levetiden for de CFC-holdige produkter vurderes generelt til at være 10-50 år afhængig af produktkategori. Bestemmelse af levetiden har først og fremmest indflydelse på, hvor meget CFC der forventes allerede at være bortskaffet. Levetiden har dog også en mindre indflydelse på det løbende tab af CFC der er fra skummet.

Halveringstiden for CFC-indholdet i hård skum er blevet vurderet fra flere sider og der er ikke nogen entydig konklusion på resultaterne. Dog synes der at være velbegrundet belæg for at antage at halveringstiden er ca. 300 år, hvorfor denne halveringstid er anvendt som default i de efterfølgende beregninger /29/. En følsomhedsvurdering har vist, at det reducere det samlede resultat med ca. 25% hvis halveringstiden sættes til 30 år, som det er antaget at være i andre kilder. Samlet bevirker en længere halveringstid, at en større mængde CFC tilbageholdes i produktet indtil bortskaffelsen.

Ud fra generelle oplysninger fra producenter, som har brugt CFC-baserede blæsemidler, har det været oplyst at tabet ved selve produktionen er 2-3%. Resten indblæses i skum matrixen som hærder op til hård skumplast. En beregning af restmængden forudsætter derfor også et kendskab til tab ved fremstilling.

For alle hårdt skum produkter er det relevant også at forholde sig til import og eksport af produkter.

1.3 Klassificering af CFC-holdige produkter i Danmark og karakterisering af affaldstyper

Ved affaldshåndtering er det ikke realistisk at kunne vurdere hvorvidt et produkt indeholder CFC i PUR skummet eller om der er anvendt et andet blæsemiddel ved fremstilling. Dog kan produktets alder og produktionstidspunkt være retningsgivende for, om der potentielt kan forekomme CFC i produktet.

Ud fra forbruget af CFC i Danmark (som gennemgås i det følgende) kan det konstateres at alt hårdt skum som er produceret efter 1994 ikke indeholder CFC. Produkter før 1994 indeholder sandsynligvis CFC, hvis det er produkter nævnt i Tabel 1.1 nedenfor.

Som nævnt i det foregående kan der forekomme restmængder af CFC i hårdt skum produkter, hvor CFC er brugt som blæsemiddel og for perioden frem til slutningen af 80’erne var CFC stort set det eneste betydende blæsemiddel på markeder for opskumning. Fra sidst i 80’erne til 1994 blev alternativer i stigende grad anvendt, herunder HCFC-141b og HFC-134a. Andre anvendelsesområder for CFC-er; aerosolbeholdere, kølemidler og opløsningsmidler, indeholder ikke længere CFC-er. Dog er der stadig ældre køle-fryseskabe og køleanlæg, som indeholder CFC kølemidler, men der foregår kontrolleret indsamling og aftapning af disse kølemidler, hvorfor dette område ikke vil blive behandlet nærmere i dette projekt.

For at have et begreb om, hvilke CFC-holdige produkter der i dag kan forventes at blive afleveret til det danske affaldssystem, er der foretaget en klassificering af produkter ud fra hvilke produktkategorier der kan tænkes at indeholde CFC-holdigt hårdt skum. Klassificeringen af produkter er baseret på oplysninger fra producenter og tidligere kortlægninger af det danske forbrug af CFC fra 80’erne /39, 44, 49/. Det er tilstræbt, at klassificeringen af produkter er forholdsvis detaljeret, således at der gives et billede af affaldstypen. Dog har det været en forudsætning at adressere de konkrete årlige forbrug af CFC til produktkategorien. Det betyder at de fleste klassificeringer nødvendigvis måtte være generelle, f.eks. ”konstruktionsskum”.

I nedenstående Tabel 1.1 er der en oversigt over de produktkategorier som potentielt kan indeholde CFC-er i det hårde skum. Endvidere er der foretaget et skøn over produktkategoriernes videre skæbne i forhold til indsamling og affaldstype.

Tabel 1.1. Produkter som kan indeholde CFC-holdigt hård skum

De nævnte kategorier i Tabel 1.1 vurderes at dække hovedparten af de produkter hvor CFC er indeholdt. Det konkrete indhold af CFC (restmængde) afhænger som nævnt af det enkelte produkts samlede levetid og dels de tekniske forhold der har været knyttet til fremstilling af PUR skummet.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Juli 2006, © Miljøstyrelsen.