|
Kortlægning af CFC- og HCFC affald i Danmark 2 Beregnede restmængde af CFC i det potentielle affald
For at have en ide om, hvor meget CFC der potentielt kan blive bortskaffet via produkter med hårdt skum set over tid, er der gennemført beregninger baseret på forbrugsoplysninger fra producenter og Danmarks statistiks udenrigshandel og varestatistik. For en nærmere beskrivelse af metoden bag beregningerne henvises der til kapitel 3. I det følgende er de enkelte produktkategorier fra Tabel 1.1 i forrige kapitel beskrevet nærmere og det er beregnet, hvor stor en restmængde CFC der i alt kan være fra de enkelte produktkategorier. Denne restmængde er også kaldt den akkumulerede installerede mængde og udtrykker den mængde CFC der samlet set vurderes at være indeholdt i skummet i en produktkategori, f.eks. fjernvarmerør. Den akkumulerede installerede mængde er = forbruget af CFC i det pågældende år, korrigeret for import og eksport i produkter og tab fra produktion samt løbende tab fra skum + den installerede mængde fra de foregående år. Den akkumulerede installerede mængde opgøres som en totalmængde for summen af alle år, hvor CFC blev anvendt i produktionen og som en mængde fordelt på hvert produktionsår. Derefter fremskrives mængden i forhold til en antaget levetid og på den måde tegnes der et billede af, hvor store mængder CFC der potentielt skal behandles i forbindelse med affaldsbortskaffelse de kommende år og hvordan udviklingen i disse affaldsmængder kan forventes at forløbe. 2.1 Beregning af CFC-mængden2.1.1 Isoleringsskum i køleskabe og frysereTil isolering af køleskabe og hjemmefrysere anvendes hård PUR skumplast. Ud over den isolerende effekt har skumplasten også en konstruktionsmæssig funktion, idet skummet skaber en relativt stabil forbindelse mellem ydre og indre beklædning. Der anvendtes tidligere udelukkende CFC-11 som opskumningsmiddel ved fremstilling af skumplastlaget i køleskabe og frysere. Forbruget af CFC-11 til isoleringsskum i køleskabe og frysere har udgjort en relativ stor andel af det samlede forbrug af CFC-11 pr. år. I perioden 1980-1992 har forbruget været 535-890 tons pr. år, hvilket svarer til at ca. 1/3 af CFC-11 forbruget til opskumning. Forbruget af CFC-11 toppede i 1985 /10/. I forhold til beregningen af CFC-mængden i isoleringsskummet vurderes det ikke relevant at gå længere tilbage end 1980, da køle- og frysemøbler produceret før 1980 må antages at være affaldsbehandlet. Samlet set var køleskabsbranchen i Danmark sene til at erstatte CFC med andre teknologier, hvorfor der er konstateret et forbrug til og med 1994. Dog var forbruget i 1993 ca. 50% af forbruget de foregående år og forbruget i 1994 var kun 5% af forbruget i de foregående år /54/. I perioden 1980-1994 blev produktionen øget fra ca. 725.000 apparater til ca. 1,6 mio. med en tendens til lidt større apparater. Importen af køleskabe og hjemmefrysere i samme periode varierede mellem ca. 95.000 og ca. 180.000 apparater pr. år. Eksporten steg fra ca. 580.000 apparater til ca. 830.000 stk. pr. år og eksporten gennem hele perioden har været på mellem 77-89 % af produktionen /10/. Størsteparten af eksporten består af frysere med et tykkere isoleringslag end køleskabene og dermed også et relativt større indhold af CFC. Ud fra størrelsesfordelingen er det antaget, at indholdet af CFC-11 i de eksporterede apparater i gennemsnit er 575 g/stk. og i de importerede noget mindre køleskabe er ca. 400 g /49/. Dette betyder en indirekte import af CFC-11 i perioden 1980-1987 på ca. 250 tons CFC-11 indeholdt i isoleringsskummet. Dertil skal tillægges et tab af CFC fra skummet afhængig af køleskabets samlede levetid. En halveringstid på 300 år er anvendt /29/. Gennemsnittet af eksporten i perioden 1980-1994 er beregnet som 80 % af forbruget til produktionen pr. år efter produktionstab. Ved fremstillingen af isoleringsskum er der ifølge producentoplysninger, et spild på 2-3 % af den anvendte CFC (middeltal 2,5 % tab ved produktion). Dette middeltal vurderes at være optimistisk, da målinger påviser at indholdet af CFC er betydelig lavere end den antagne indblæste mængde. Målingerne for et gennemsnitskøleskab var 240 g CFC-11 /56/. Derfor er der enten tale om et langt større tab gennem produktets levetid eller en mindre mængde CFC, som reelt er indblæst ved produktion. Da reference /29/ påviser, at tabet er meget begrænset i løbet af produktets levetid må tabet antages at tilskrives produktionen samt beregningsusikkerheder. I de beregninger af den potentielle installerede mængde er der regnet med et middeltab ved produktion på 2,5% af forbruget, hvilket må anses som absolut optimale produktionsbetingelser. Levetiden for køleskabe og frysere er i følge branchen ca. 12 år ud fra en gennemsnitsbetragtning, men det varierer en del. Dog vurderes den maksimale levetid for køleskabe og frysere at være 20 år. Der vil de allerfleste kølemøbler være så nedslidte, at de står for en udskiftning. I Figur 2.1 er levetidsfordelingen for køleskabe og frysere vist. Gennemsnitslevetiden er 12 år og den maksimale levetid 20 år.
Figur 2.1. Levetidsfordeling for køleskabe og frysere I nedenstående Figur 2.2 er vist det akkumulerede installerede mængde af CFC-11 i isoleringsskum. Beregningen af tab ved produktion, restmængden i Danmark efter eksport, importerede mængde samt den beregnede installerede mængde CFC-11 i isoleringsskum fra køleskabe og frysere fremgår af Bilag 1 Beregning af den installerede CFC-mængde.
Figur 2.2. Den akkumulerede installerede CFC-mængde i isoleringsskum i køleskabe og frysere 1980-1994 Af Figur 2.2 fremgår det, at den installerede mængde CFC-11 i isoleringsskum fra køleskabe og frysere er ca. 2.370 tons i alt for perioden 1980-1994. Det må påregnes et lille tab af CFC i løbet af brugstiden. Tabet fra isoleringsskummet i køle- og frysemøbler antages at have en halveringstid på 300 år /29/. Ved en forudsætning om, at produkterne bortskaffes efter 9-20 år og en halveringstid på 300 år for CFC-11-skummet, giver det en potentiel rest på ca. 750 tons, svarende til ca. 30 % af den samlede installerede mængde fra produkter produceret i perioden 1980-1994. [1] På det foreliggende grundlag vurderes der ikke at være grundlag for at antage andet end, at det gennemsnitlige indhold af CFC-11 målt i køleskabe er 240 g svarende til ca. 180 tons CFC-11 i alt indeholdt i skummet som forventes at blive indsamlet via de kommunale storskraldsordninger frem til og med år 2014, hvor de sidste CFC-holdige køleskabe skønnes bortskaffet. 2.1.2 Isoleringsskum i kølemøbler til detailhandelKølemøbler til detailhandelen består af køle- og frysediske, som fremstilles og primært anvendes i supermarkeder. Derudover fremstilles der køle- og frysediske samt -reoler, det primært anvendes på hoteller, i restauranter og specialforretninger. Disse kølemøbler isoleres i udpræget grad med PUR-skumplast, hvortil der blev anvendt CFC-11 frem til 1994. Generelt har produktionen til dette produktområde været forholdsvis begrænset, hvilket også afspejles i forbruget af CFC-11 som har været ca. 16-26 tons pr. år i perioden 1980-1989. I årene 1990-1994 faldt forbruget fra 13 tons i 1990 til 2 tons i 1994. Ved fremstillingen af isoleringsskum skal der ifølge producentoplysninger, regnes med et spild på 2-3 % af den anvendte CFC (middeltal 2,5 % tab ved produktion). Men som for køle- og frysemøbler til husholdninger, nævnt i det foregående, er dette tab en værdi som udtrykker optimale produktionsforhold. Fra tidligere undersøgelser af CFC-forbruget fremgår det, at der har været en netto import af kølemøbler til detail. Nettoimporten har været opgjort til 75 % af den danske produktion i 1989 /49/. Denne import er ekstrapoleret for alle årene 1980-1994 (jf. kapitel 6). I beregningen af den installerede mængde regnes der med en levetid på gennemsnitlig 20 år for kølemøbler til detail. Levetiden for kølemøbler til detailhandel kan godt være længere – op til 30 år men omvendt er ombygninger, skiftende ejere og flytninger medvirkende til langt kortere levetider. Som for køle- og frysemøbler til husholdninger antages halveringstiden for det løbende tab af CFC-11 at være 300 år /29/. Da levetiden er sat til 20 år svarer det til et tab af CFC-11 på ca. 3 % af den installerede mængde, når kølemøblerne bortskaffes. I nedenstående Figur 2.3 er vist den akkumulerede installerede mængde CFC-11 i isoleringsskum til kølemøbler i detail.
Figur 2.3. Den akkumulerede installerede mængde CFC-11 i kølemøbler i detail Af Figur 2.3 fremgår det, at den potentielle installerede mængde CFC-11 i isoleringsskum i kølemøbler til detail er ca. 406 tons i alt for perioden 1980-1994. Med en beregnet levetid på 20 år medregnet et lille tab er den potentielle restmængde af CFC-11 som tilføres affaldssystemet fra 2002-2014 ca. 340 tons CFC-11. 2.1.3 IsoleringspanelerTil isolering af køle- og fryserum i industrien og detailhandelen anvendes præfabrikerede isolerende paneler i standardmål. Panelerne består af to stålplader med PU-isoleringsskum imellem. Der blev anvendt CFC-1l til opskumning af isoleringsskummet frem til 1994. Til samling af pladerne og udfyldning af hulrum, anvendes fugeskum, som eventuelt opskummes med CFC. Dette forbrug er anført under fugeskum (se nedenfor). Ifølge tidligere kortlægninger, som dækker hele produktområdet, udgjorde forbruget af CFC-11 til den danske produktion 100-200 tons i perioden 1980-1990, hvorefter forbruget var faldende frem til 1994. Ved fremstillingen af isoleringspaneler, regnes med et spild på 2-3 % af den anvendte CFC (middeltal 2,5 % tab ved produktion). I 1989 var nettoeksporten af isoleringspaneler til kølerum opgjort til 50 % af produktionen /49/. Det indikeres samtidig i /49/, at der har været tale om en mindre stigning i eksporten i perioden 1986-1989, men det har ikke været muligt at eftervise ud fra Danmarks statistik. Derfor er det blevet forudsat i beregningen af den installerede mængde, at nettoeksporten stabilt har været 50 % i hele perioden 1980-1994. Levetiden for isoleringspaneler er ofte lang (+25 år) da kølebokse er en del at et samlet bygningsværk. I denne beregning er levetiden derfor forudsat til 25 år. Halveringstiden er antaget at være 300 år /29/. I nedenstående Figur 2.4 er vist den akkumulerede installerede mængde CFC-11 i isoleringspaneler.
Figur 2.4. Den akkumulerede installerede mængde CFC-11 i isoleringspaneler Af Figur 2.4 fremgår det, at den installerede mængde CFC-11 i isoleringspaneler er ca. 870 tons i alt for perioden 1980-1994. Heraf forventes kun marginale mængder at være kasseret og affaldsbehandlet. Den potentielle mængde CFC-11 som forventes at blive bortskaffet er således identisk med den samlede installerede mængde minus det løbende tab. Herudfra er den totale mængde beregnet til ca. 830 tons i perioden 2005-2019. 2.1.4 Isoleringsskum i mobile anlægMobile anlæg omfatter køle- og frysevogne (med kølelad eller køletanke), containere, skurvogne, pavilloner og mobile toiletter. En del af disse vogne er udstyret med et PUR-isoleringslag, der har været opskummet med CFC. Anvendelsen af PUR-isoleringsskum er mest udbredt ved fremstillingen af køle- og frysevogne samt containere. Til de andre produkter anvendes PUR-isoleringen i nogle tilfælde, mens det overvejende isoleringsmateriale ellers er mineraluld. Forbruget af CFC-11 i perioden 1980-1989 var 90-150 tons pr år, hvorefter forbruget var faldende frem til 1994. Spildet ved produktion antages at beløbe sig til 2-3 % af CFC-forbruget. I sidste halvdel af 80’erne var der en nettoeksport på ca. 25-35 % af produktionen. I opgørelsen er der regnet med en eksportandel på 25 % for alle årene. Med hensyn til levetiden er der tale om vidt forskellige produkter. Eksempelvis vil levetiden på containerne i reglen være længere end for skurvogne. Der skønnes en levetid på gennemsnitlig 20 år. Det forventes at være et rimeligt udtryk for den gennemsnitlige levetid. Skurvogne og pavilloner er udtjente og står for udskiftning efter 20 år. Mobile toiletter holder givetvis ikke længere en 10-15 år, mobile køleanlæg skønnes at have en levetid på 15-20 år, og containere har en levetid på mindst 20 år. Hovedparten af CFC-forbruget er anvendt til isoleringsskum i kølevogne og containere. Halveringstiden for tab af CFC-11 antages at være 300 år /29/.
Figur 2.5 Den akkumulerede installerede mængde CFC-11 fra isoleringsskum i mobile anlæg Af Figur 2.5 fremgår det, at den installerede mængde CFC-11 i isoleringsskum i mobile anlæg er ca. 960 tons i alt for perioden 1980-1994. Med en beregnet levetid på 20 år er den potentielle restmængde af CFC-11 som tilføres affaldssystemet fra 2002-2014 beregnet til ca. 790 tons CFC-11. Ses der nærmere på bortskaffelsessituationen, kan det diskuteres, hvorvidt containere og mobile køleanlæg på lastbiler/tog reelt bliver til skrot der behandles i det danske affaldssystem. Der har f.eks. ikke kunne identificeres nogen affaldsbehandlere herhjemme, som har modtaget kølecontainere. Se side 52. Det skal blot konstateres at den potentielle mængde til det danske affaldssystem sandsynligvis er noget mindre – måske halvdelen, end den beregnede mængde. 2.1.5 FjernvarmerørTil fremstilling af præisolerede fjernvarmerør anvendes i udbredt grad CFC-11 til opskumning af PU-isoleringskum. I visse produktioner tilsættes mindre mængder CFC-113. Forbruget af CFC-113 er først registreret i 80’erne, hvorfor det i beregningen antages kun at være CFC-11 i perioden før 1980. Forbruget af CFC til isoleringsskum i fjernvarmerør er sammen med forbruget i køle-fryseskabe, det største enkeltområde for CFC-forbruget med en andel på ca. 33 % af det samlede forbrug af CFC til opskumning af hårdt skum. Det årlige CFC-11 forbrug har i perioden 1980-1989 været mellem 585 og 970 tons. Derefter var det stærkt aftagende og udfaset med udgangen af 1992. Faldet i forbruget fra 1989 til 1992 skyldes ikke nedgang i produktionsvolumen men skift til andre opskumningsteknikker. CFC-113 forbruget har i perioden 1980-1992 været mellem 20 og 40 tons pr år. Levetiden for fjernvarmerør er 20-60 år, idet materialerne uden problemer kan bestå. Dog kan andre forhold som fejlmontage eller brud på ledninger af forskellige årsager, betyde, at fjernvarmerør er blevet opgravet tidligere end forventet. Den gennemsnitlige levetid for et fjernvarmerør er ca. 30 år. Levetidsfordelinger for præ-rør produceret før 1980 og efter 1980 i præsenteret i Figur 2.6 og stammer fra /37/. Levetidsfordelingerne vil blive brugt i forbindelse med beregninger af mængden af CFC11 i det danske affaldsbehandlingssystem.
Figur 2.6. Levetidsfordelingen for præ-rør produceret før og efter 1980. Kilde: /37/. Mængden af CFC11-holdige præ-rør, der er blevet udskiftet er meget begrænset /19, 48/. Eksportandelen i 1989 har været ca. 50 %. Denne eksportandel er antaget at gælde som gennemsnit for perioden 1980-1992. For rørtyper med CFC-113 har eksportandelen været ca. 20 %. Der forekommer ingen væsentlig import af præisolerede rør. Der regnes med et spild på 2-3 % af den anvendte mængde CFC. Den installerede mængde CFC-11 i fjernvarmerør for perioden 1960-1979 er beregnet som et gennemsnit af opgørelsen fra Logstor (tidligere Løgstør rør) /39/ og den nedlagte mængde fjernvarmerør opgivet af de Danske Fjernvarmeværkers Forening (DFF) /37/. Logstor har oplyst den forbrugte mængde CFC-11 til danske fjernvarmerør for perioden 1960-1979. Logstor antager at de udgør 30 % af det danske marked og ud fra denne antagelse er den installerede mængde beregnet. Den beregnede mængde kan ses i Bilag 1 Beregning af den installerede CFC-mængde. DFF har oplyst den opgivne længde nedlagte fjernvarmerør i samme periode /37/. Fjernevarmerørsproducenterne har tidligere vurderet at der blev brugt 800 tons CFC-11 til produktion af 5.000 km fjernvarmerør /9/, dvs. 150 kg CFC-11/km fjernvarmerør. Mængderne fremgår af Bilag 1 Beregning af den installerede CFC-mængde. Mængderne beregnet ud fra oplysningerne fra hhv. Logstor og DFF er ikke entydige, hvorfor det er valgt at benytte et gennemsnit til beregningerne af mængden af CFC-11 i den danske affaldsstrøm. Den beregnede akkumulerede installerede mængde CFC-11 i fjernvarmerør er ca. 980 tons i alt for perioden 1960-1979. Forskellen mellem de to beregninger fra hhv. Logstor og Freonfri Prærørsgenbrug er 550 tons og indikerer derved intervallet for usikkerheden ved gennemsnitsberegningen.
Figur 2.7. Den akkumulerede installerede mængde CFC-11 i fjernvarmerør Af Figur 2.7 fremgår det, at den akkumulerede installerede mængde CFC-11 i fjernvarmerør er ca. 5.090 tons i alt for perioden 1960-1994.
Figur 2.8. Den akkumulerede installerede mængde CFC-113 i fjernvarmerør Af Figur 2.8 fremgår det, at den akkumulerede installerede mængde CFC-113 i perioden 1980-1994 er 277 tons. Ved en forudsætning om, at rørene opgraves efter 21-56 år (som angivet i Figur 2.6) og en halveringstid på 300 år /29/ for CFC11-skummet, giver det en potentiel mængde på ca. 4.550 tons CFC11 og 260 tons CFC113, der skal behandles i det danske affaldsbehandlingssystem i perioden 2002-2048. Det er beregnet, at en relativ lille mængde på ca. 230 tons i perioden frem til 2002 allerede er bortskaffet. 2.1.6 BygningsisoleringI midten af 1980'erne vandt PUR-skumplader frem som isoleringsmateriale, især til industribyggeri. Hen i mod 90’erne faldt forbruget igen, hvilket hænger sammen med faldende aktivitet i byggeriet. Desuden antages mineraluld at have overtaget en del af dette PUR-isoleringsmarked. Det antages, at der ikke har været produktion før 1980. Der skønnes ingen væsentlig import eller eksport af disse produkter. Levetiden for PUR-plader anvendt som bygningsisolering skønnes til 30 år. Halveringstiden for CFC-11 i skummet antages at være 300 år /29/.
Figur 2.9. Den akkumulerede installerede mængde CFC-11 i bygningsisolering Af Figur 2.9 fremgår det, at den installerede mængde CFC-11 i bygningsisolering er ca. 1.450 tons i alt for perioden 1980-1994. Med en beregnet levetid på 30 år og et løbende samlet tab på 5 % i produktets samlede levetid, er den potentielle restmængde af CFC-11 som tilføres affaldssystemet fra 2010-2024 beregnet til ca. 1.380 tons CFC-11. 2.1.7 Porte og døreTil store porte i industribygninger og haller anvendes ofte isolerede porte og døre. En del af disse porte og døre isoleres med PU-skumisolering, der er op-skummet med CFC-11. CFC-forbruget til dette produktområde har været stabilt gennem 80’erne og har været fra 90 til 145 tons pr. år. Nettoeksporten blev i 1986 og i 1989 skønnet til ca. 30 % /48/. Denne eksport er ekstrapoleret til hele perioden 1980-1994. Porte og døre i lagerhaller, lader o.lign. forventes at blive udsat for en løbende belastning og slidtages. På den baggrund skønnes levetiden til mellem 15-35 år med et gennemsnit på 25 år og halveringstiden for tab af CFC-11 fra skummet antages at være 300 år /29/. I Figur 2.10 er levetidsfordelingen for porte og døre præsenteret. Levetidsfordelingen er estimeret af portleverandørerne Faltec Porte og Nassaur Door.
Figur 2.10. Levetidsfordeling af porte og døre estimeret af Faltec Porte/17/ og Nassau Door /44/. I Figur 2.11 fremgår den akkumulerede installerede mængde CFC-11 indeholdt i isoleringsskum i porte og døre.
Figur 2.11. Den akkumulerede installerede mængde CFC-11 i isoleringsskum i porte og døre Af Figur 2.11 fremgår det, at den installerede mængde CFC-11 i porte og døre er ca. 890 tons i alt for perioden 1980-1994. Med en beregnet gennemsnitlig levetid på 25 år og et løbende samlet tab på ca. 6% i produktets samlede levetid, er den potentielle restmængde af CFC-11 som tilføres affaldssystemet fra 2002-2027 beregnet til ca. 800 tons CFC-11. Det er beregnet at ca. 33 tons CFC-11 allerede er bortskaffet i perioden frem til 2002. Isolerede porte bortskaffes via skrothandlere, idet metallet fra portene genbruges. Portene behandles i shredderanlæg, hvorefter metallet frasepareres og de resterende materialer kommer på Horsens forbrændingsanlæg /29/. Det er uafklaret, hvorvidt isolerede døre bortskaffes som bygningsaffald, forbrændingsegnet erhvevsaffald eller andet. 2.1.8 FugeskumFugeskum bruges til en lang række formål, hvor der er behov for at isolere mindre sprækker, f.eks. mellem præfabrikerede byggeelementer, eller udfylde hulrum, f.eks. omkring vinduer og døre. Fugeskummet leveres som færdigblandet PUR-skum med CFC i trykbeholdere eller dåser. Produkterne indeholder enten rent CFC-12 eller blandinger af CFC-11, CFC-12 og HCFC-22 i blandingsforholdet 20:75:5. Forbruget af CFC-12 har været størst med et årligt forbrug fra 320 tons til 540 tons i perioden 1980-1989. I 1990, skiftede man delvist over til andre drivmidler og det var det sidste år, hvor CFC blev anvendt i dansk producerede fugeskum. Forbruget af CFC-11 var i samme periode ca. 100 til 190 tons pr år. Nettoeksportandelen for disse produkter var ca. 95 % /49/. Der regnes ikke med noget væsentligt spild ved denne produktion. Levetid afhænger af byggeriet, hvor fugemassen er anvendt. I denne beregning er levetiden sat til 25 år. Halveringstiden er antaget at være 300 år /29/.
Figur 2.12 Den akkumulerede installerede mængde CFC-11 i fugeskum
Figur 2.13. Den akkumulerede installerede mængde CFC-12 i fugeskum Af Figur 2.12 og Figur 2.13 fremgår det, at den installerede mængde CFC-11/CFC-12 i fugeskum er ca. 70 tons henholdsvis 220 tons i alt for perioden 1980-1990. Med en beregnet levetid på 25 år er den potentielle restmængde af CFC-er som tilføres affaldssystemet fra 2005-2019 beregnet til ca. 63 tons CFC-11 og 209 tons CFC-12. 2.1.9 KonstruktionsskumPUR-skum anvendes i en lang række produkter som konstruktionsdel. Produktområdet er meget bredt. Som eksempler kan nævnes: Paneler og håndtag i biler og sejlbåde, vægge i campingvogne, vindmøllevinger, surfbrætter, voksmannequiner, blomsterdekorationsskum, skosåler, valser m.v. Der blev primært anvendt CFC-11 til disse produkter, men der er et mindre brug af blandinger af CFC-11, CFC-12 og HCFC-22. Det samlede forbrug af CFC-11 til PUR- skum til konstruktionsformål kan opgøres til mellem 80 og 130 tons i perioden 1980-1989, hvorefter forbruget falder i årene frem til 1994 Nettoeksporten ligger på rundt regnet 40 % for hele produktområdet (stor variation fra produkt til produkt) /49/. Levetiden for de forskellige konstruktionsskumprodukter skønnes at være fra 2-20 år, hvor hovedparten – paneler i biler, både, campingvogne etc. skønnes at være i intervallet 10-20 år. Til denne beregning er der derfor valgt en levetid på 15 år. Det er ikke muligt med det eksisterende datamateriale at vægte forbruget i forhold til typer af konstruktionsskum. Men der er ikke tvivl om, at noget af skummet allerede er blevet behandlet i affaldssystemet, f.eks. mannequiner, surfbrætter, sko mv. Der er i beregningen anvendt en halveringstid på 300 år /29/.
Figur 2.14. Den akkumulerede mængde CFC-11 i konstruktionsskum Af Figur 2.14 fremgår det, at den installerede mængde CFC-11 i konstruktionsskum er ca. 690 tons i alt for perioden 1980-1994. Med en beregnet levetid på 15 år og et løbende samlet tab på 3 % i den samlede levetid, er den potentielle restmængde af CFC-er som tilføres affaldssystemet fra 2002-2009 beregnet til ca. 270 tons CFC-11. Det er beregnet at ca. 400 tons allerede er behandlet i det danske affaldsbehandlingssystem. 2.1.10 Andet skumplastDer importeres en række specielle extruderede polystyren skumplastplader (xps), der især anvendes til fundament- og gulvisolering. Disse plader repræsenterede i en opgørelse fra 1986 en nettomængde på ca. 15 tons CFC-12. I 1989 oplyste importøren, at der ikke længere anvendes CFC til fremstilling af disse plader. 2.2 Opsamling på CFC-holdige produkterI nedenstående Tabel 2.1 fremgår det, hvordan den installerede mængde CFC fordeler sig på de forskellige produktområder samt hvad den beregnede aktuelle affaldsmængde er fordelt på produktområder. Tabel 2.1. Den samlede akkumulerede installerede mængde CFC, samt den forventede mængde der skal behandles i det danske affaldsbehandlingssystem samt perioden for behandlingen.
Af Tabel 2.1 fremgår det, at en affaldsstrategi især skal sigte på indsamling og oparbejdning/genanvendelse af fjernvarmerør. Næsten halvdelen af den samlede mængde CFC vurderes at komme herfra. Endvidere fremgår det at isoleringsplader i bygningsisolering, der anses for en ”ren affaldsfraktion”, udgør det næststørste enkeltområde. Den totale CFC-holdige affaldsmængde for perioden 2002-2048 er beregnet til ca. 10.240 tons CFC. Heraf er ca. 9.770 tons CFC-11, 260 tons er CFC-113 og ca. 210 tons er CFC-12. 2.3 Udviklingen i CFC-affaldet 2002-2048Ud fra
for de forskellige produktgrupper, er udviklingen i mængden af CFC i affald, der skal behandles i det danske affaldsbehandlingssystem, beregnet. Udviklingen af mængden af CFC i det danske affald fremgår af nedenstående Figur 2.15.
Figur 2.15. Udviklingen af mængden af CFC i affaldet for perioden 2002-2048. Der er anvendt de variable levetider for kølemøbler, porte og præ-rør, som angivet i afsnit 2.1.1, 2.1.5 og 2.1.7. For de andre produktgrupper er der anvendt fast levetid. Halveringstiden for CFC-11 er fastsat til 300 år. Af Figur 2.15 fremgår det, at der i perioden 2010-2017 vil forekomme den største mængde CFC-affald svarende til ca. 450-490 tons om året. Derefter aftager mængden markant i årene frem til 2029, og CFC-indholdet i affaldet forventes at være fuldstændig bortskaffet i 2048. CFC-indholdet i køleskabe og frysere fra husholdninger vurderes at være fuldstændig bortskaffet i 2014. Som det fremgår af figuren er CFC-indholdet aftagende allerede fra år 2002. Mængden af CFC-holdige kølemøbler fra detailhandel indgår i den nuværende affaldsbehandling og denne produktkategori forventes at stige de kommende år frem til 2005 hvorefter de CFC-holdige kølemøbler vil aftage og være fuldstændig bortskaffet år 2014. De første porte med CFC-11 indeholdt i isoleringsskummet vurderes at være i det danske behandlingssystem allerede og mængden vil være stigende frem til 2010, hvorefter de CFC-holdige porte vil aftage igen og være fuldstændig bortskaffet i år 2027. Den største mængde CFC, ca. 4.810 tons, tilføres det danske affalds-behandlingssystem med kasserede præisolerede fjernvarmerør. Dette vil foregå over en 50-årig periode frem til 2048. Mængden topper omkring 2018 med 270 tons/år. Af Figur 2.15 fremgår det at byggeaffaldet (isoleringspaneler, bygnings-isolering og fugeskum) ligeledes tilføres til det danske affaldsbehandlings-system i store mængder, op til 170 tons/år i 2012. CFC i byggeaffaldet stammer fra en meget bred gruppe af produkter og ikke som en enkelt affaldsfraktion som f.eks. fjernvarmerørene. CFC-holdigt konstruktionsskum vurderes at blive bortskaffet til det danske affaldsbehandlingssystem med ca. 60 tons i år 2002. Mængderne er derefter aftagende og fuldstændig bortskaffet i år 2010. Konstruktionsskum er en meget blandet produktgruppe som forekommer i shredderaffald fra f.eks. biler og div. skumprodukter i husholdnings- og erhvervsaffald som paneler mv. CFC-holdige skumprodukter fra husholdninger skønnes at være meget begrænset og skummet forventes primært at kunne genfindes i produkter med lange levetider, f.eks. paneler fra både, biler og campingvogne. CFC i mobile køleanlæg vil højst sandsynlig ikke ende i det danske affaldssystem, idet produkterne (primært skibscontainere og kølebiler) vil blive solgt til andre brugere uden for Danmark efter endt anvendelse i Danmark. Ud over hårde PUR skumplast-produkter fremstilles der i udlandet også hårde skumplastprodukter af f.eks. polystyren, som opskummes ved hjælp af CFC-12. Sådanne produkter har været importeret til Danmark og kan derfor også forekomme i affaldssystemet før eller siden. CFC-holdigt polystyren skønnes f.eks. at kunne indgå i byggeaffald. Fodnoter[1] Denne mængde (750 tons) står i kontrast til beregningsresultatet fra den anden metodetilgang, hvor der tages udgangspunkt i antal producerede enheder og et gennemsnitlig indhold på 240 g/enhed. Ved denne beregning er det beregnede resultat ca. 335 tons CFC-11 der er tilbage i isoleringsskummet og som endnu ikke er tilført affaldssystemet.
|
