| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kortlægning af CFC- og HCFC affald i Danmark

3 Metode til opgørelse af CFC-mængden i hårdt skum

• 3.1 Beregning af forbrug fordelt på anvendelsesområder
• 3.2 Korrektion for import og eksport
• 3.3 Perioden 1960-1979
• 3.4 Følsomhedsvurdering

Mængden af CFC-indholdet i eksisterende produkter i Danmark er opgjort ud fra følgende kilder:

• Danmarks statistiks varestatistik (producerede enheder)
• Danmarks statistiks udenrigshandel (import/eksport)
• Tidligere Miljøprojekter vedrørende kortlægning af anvendelsesområder for CFC
• Data fra danske fjernvarmeproducenter vedr. CFC forbrug og eksport.
• Personlige samtaler med producenter, brugervirksomheder og affaldsbehandlere.

3.1 Beregning af forbrug fordelt på anvendelsesområder

I opgørelsen tages der udgangspunkt i det registrerede forbrug af CFC de pågældende år. Derefter fordeles forbruget på anvendelsesområder. Beregningsresultaterne fremgår af Bilag 1 Beregning af den installerede CFC-mængde.

Det registrerede forbrug og fordelingen af CFC på anvendelsesområder er kortlagt i tidligere COWI-projekter for perioden 1986-1994. Det registrerede forbrug af CFC i Danmark for perioden 1980-1985 er alene baseret på Danmarks statistik for import og eksport af CFC-er. For præisolerede fjernvarmerør har det været nødvendig at gå længere tilbage end 1980 pga. den lange levetid for fjernvarmerør. Til denne opgørelse er der anvendt andre kilder /37, 39/, bl.a. oplysninger om CFC-forbruget angivet af en fjernvarmeproducent.

Til fordeling af det totale forbrug (import – reeksport) til anvendelsesområder, er der beregnet et middeltal der udtrykker den gennemsnitlige procentvise andel af forbruget indenfor et bestemt anvendelsesområde for referenceårene 1986-1989 /49/.

1986 er det tidligste år, hvor det har været muligt at finde data på CFC-forbruget fordelt på anvendelsesområder. Da forbruget for perioden før 1986 skønsmæssigt skal fordeles på forskellige anvendelsesområder (og herunder produktkategorier) er den gennemsnitlige fordeling for perioden 1986-1989 ekstrapoleret tilbage til 1980.

De beregnede middeltal for den procentvise andel af det samlede forbrug fordelt på anvendelsesområder indenfor hårdt skum fremgår af nedenstående Tabel 3.1.

Tabel 3.1. Den relative % fordeling på produktkategorier

De beregnede middeltal for den procentvise fordeling af CFC-forbruget af de respektive CFC-er er ligeledes ekstrapoleret ud fra erfaringstallene for perioden 1986-1989 og fremgår af nedenstående Tabel 3.2.

Tabel 3.2. Den relative % fordeling af CFC-forbruget fordelt på enkeltstoffer

På basis af disse middeltal er der foretaget en ekstrapolation for årene 1980-1985 ud fra Danmarks Statistiks forbrugsdata.

3.2 Korrektion for import og eksport

Efter at have beregnet bruttoforbruget af CFC-er i hårdt skum for perioden 1980-1994, er data korrigeret for import og eksport indenfor de respektive produktkategorier. Denne beregning udtrykker nettoforbruget af CFC-er anvendt i hårdt skum. Nettoforbruget svarer til den mængde CFC-er der vurderes at være installeret i Danmark i forskellige produkter og som før eller siden vil fremtræde som affald der skal bortskaffes.

Når nettoforbruget indenfor en produktkategori og levetiden er bestemt er det muligt at lave en fremskrivning af den årlige mængde CFC indeholdt i hård skum der forventes at ende som affaldet fra 2002-.

Følgende produktkategorier er ekstrapoleret ud fra import/eksport middeltal for perioden 1986-1989 /48/: Fugeskum, konstruktionsskum, kølemøbler til detail, isoleringspaneler, isoleringsplader, mobile køleanlæg, bygningsisolering, porte og døre.

Bortset fra fugeskum og konstruktionsskum er de øvrige anvendelsesområder/produkter slået sammen i en kategori ”andet hårdt skum”. I nedenstående tabel fremgår den relative % fordeling.

Tabel 3.3. Den relative andel af forbruget af CFC-11for anvendelsesområdet ”andet” fordelt på produktkategorier, %

3.3 Perioden 1960-1979

Idet CFC fra fjernvarmerør udgør en stor andel af det samlede CFC-bidrag til det danske affaldsbehandlingssystem, er den installerede mængde CFC-11 for perioden 1960-1979 også inkluderet.

Dette er gjort ud fra et gennemsnit af de installerede mængder CFC-11 oplyst af Logstor /39/ og mængden af installerede rør /37/. Logstor /39/ har oplyst at de udgør ca. 30 % af det samlede danske marked inden for fjernvarmerør. Derudover er mængden af CFC-11 beregnet ud fra de opgivne længder af nedlagte dobbeltrør /37/ samt oplysninger om indholdet af CFC-11 i fjernvarmerør /9/.

3.4 Følsomhedsvurdering

Der er en række usikkerheder ved beregningsmetoden og de væsentligste områder vurderes at være:

• Forbruget af CFC-er i perioden 1962-1979. Danmarks Statistik har for denne periode en meget bredt stofgruppe, hvor det ikke er muligt at vurdere hvor stor en andel CFC-erne har udgjort. Usikkerheden har betydning for forbruget i fjernvarmerør, da denne produktkategori vurderes som det eneste område, hvor det er væsentligt at gå længere tilbage end 1980 på grund af den lange levetid for præisolerede fjernvarmerør.
• Fordelingen af CFC-forbruget på anvendelsesområder for perioden 1980-1985. Denne fordeling er afgørende for, hvor store mængder CFC der tilskrives de enkelte produktkategorier. Usikkerheden kan påvirke CFC-mængderne i begge retninger, da det afhænger af import/eksport forholdene.
• Halveringstiden for CFC-diffusion i hård skum. Hvis halveringstiden er mindre end antaget i disse beregninger, f.eks. 30 år i stedet for 300, medfører det en reduktion på ca. 4.350 tons CFC i affaldet. Forskellen i mængder (den numeriske og den procentuelle) af CFC i affaldet når der anvendes en halveringstid på hhv. 30 og 300 år er beregnet og vist i Tabel 3.4.

Tabel 3.4. Den beregnede mængde CFC i affaldet ved halveringstid på hhv. 30 og 300 år.

• Antagelser vedrørende allerede bortskaffede mængder i produkter. Bortset fra køleskabe og frysere findes der ingen registreringer af CFC-affald som allerede er bortskaffet. Det vil sige at alle antagelser om bortskaffet mængder er baseret på antagelser om levetider fra fagpersoner. Denne usikkerhed kan i princippet påvirke resultatet begge veje, men det skønnes mest sandsynligt, at usikkerheden vil øge mængden af CFC i affaldet, da flere forhold tyder på, at CFC-affaldet endnu ikke er kommet til affaldssystemet, f.eks i byggeaffaldet.
• Tab fra produktion. Hvis tabet af CFC ved fremstilling har været større end antaget, vil det medfører en reduktion i CFC-indholdet i affaldet. Det skønnes realistisk, at nogle produktioner i perioder har haft tab på ca. 10 %.

Samlet vurderes forbrugstallene for CFC i hårdt skum at være rimelig præcist (12.800 tons i alt). Her kan påregnes en usikkerhed på +/- 20%, dvs. i intervallet ca. 10.250 – 15.350. Usikkerheden skyldes manglende statistisk materiale på enkeltstoffer. Danmarks statistik har CFC-erne i en stofgruppe, som også indeholder andre stoffer, f.eks. haloner.

Med hensyn til den potentielle CFC-mængde i affaldet er der som nævnt ovenfor flere usikkerhedsparametre der kan påvirke resultatet på ca. 10.240 tons. Forbruget af CFC i isoleringsskum i køleskabe og mængden af CFC-affald der allerede er bortskaffet kan øge resultatet. Det skønnes at kunne være op til 2.000 tons mere. En mindre halveringstid samt et større tab ved produktion kan reducere resultatet. Det skønnes at kunne reducere mængderne op til 5.000 tons.

Det vil sige at CFC mængden i affaldet vurderes at være i intervallet ca. 5.000 – 12.000 tons +/- 20% (se ovenfor).

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Juli 2006, © Miljøstyrelsen.