Kortlægning af CFC- og HCFC affald i Danmark

6 Vurdering

6.1 Indsamlingspotentiale

Som det fremgår af Tabel 2.1 er den samlede mængde CFC, der er forbrugt i forbindelse med fremstillingen af produkter solgt i Danmark eller indført til Danmark via import, ca. 13.300 tons CFC.

Efter tab samt modregning af produkter som allerede skønnes at være bortskaffet er den samlede mængde CFC, der skal behandles i det danske affaldsbehandlingssystem beregnet til ca. 9.670 tons, jf. Tabel 2.1 og af Figur 2.15.

Dette betyder at der er et stort potentiale for indsamling og behandling af CFC-holdige produkter i det danske affaldsbehandlingssystem. Hvorledes dette indsamlingspotentiale er, afhænger af eksisterende behandlingsmetoder for de enkelte produktkategorier. I det følgende gennemgås de enkeltvis.

6.1.1 Kølemøbler

Stort set alle kølemøbler indsamles via det danske affaldsindsamlingssystem. De indsamlede kølemøbler behandles på anlæg i Danmark eller på det beskrevne tyske anlæg.

Det anbefales, at lade ordningen fortsætte indtil 2014, hvor det forudsættes, at alle kølemøbler indeholdende CFC-11 er blevet bortskaffet.

Ved håndtering af skumisoleringspladerne før destruktion, sker der ofte en forudgående shredning, hvorefter de neddelte skumstykker føres ind i en forbrændingsovn. Flere undersøgelser, /23/, /35/, og /11/, har dog vist at store mængder CFC-11 frigives til atmosfæren, når skummet neddeles til meget små stykker med mindre der sker en opsamling.

Det anbefales derfor at en undersøgelse iværksættes for at undersøge forholdene nærmere ved neddeling af PUR-skum i danske shredder-anlæg, herunder også en kvantificering af CFC-indholdet (vægt%) i PUR-skum, da der er relativ stor uoverensstemmelse mellem de forskellige kilder.

6.1.2 Kommercielle og industrielle kølemøbler

Der er i dag ingen lovgivning, der kræver at kommercielle og industrielle kølemøbler indsamles og behandles. Enkelte detailkølemøbler afleveres til behandling hos Dansk Genvinding og hos Affaldsregion Nord.

Det anbefales derfor, at detailkølemøbler indsamles og behandles på tilsvarende vis som kølemøbler fra husholdninger.

6.1.3 Mobile køleanlæg

Mængden af CFC11 anvendt til fremstilling af kølebiler og skibscontainere er blevet opgjort til ca. 960 tons. Dette svarer til knap ca. 10 % af den samlede mængde installeret CFC-11 i produkter i Danmark.

Brugte kølebiler og containere sælges som hovedregel til udlandet før de er kassable, hvorfor produkterne kun med en lille sandsynlighed vil ende i det danske affaldsbehandlingssystem. Det anses derfor ikke for relevant at iværksætte indsamling og behandling af kasserede mobile køleanlæg i Danmark.

6.1.4 Fjernvarmerør

Fjernvarmerør giver det største enkeltbidrag af CFC-11 til det danske affaldsbehandlingssystem.

Mængden er blevet estimeret til 4.810 tons (CFC-11, CFC-113) over en årrække på næsten 50 år med en maksimal mængde på 270 tons/år i 2018.

Det anbefales at igangsætte indsamling og behandling af kasserede fjernvarmerør. I forbindelse med forbehandlingen, dvs. adskillelse af skummet fra plasten og metallet bør der stilles krav til opsamlingen af CFC-11 under shredder-processen. Undersøgelsen viser, at store mængder CFC-11 frigives til atmosfæren hvis skummet nedddeles til små stykker uden forudgående opsamling /11, 23, 35/.

PUR-skummet kan behandles på de danske affaldsforbrændingsanlæg.

6.1.5 Porte og døre

Mængden af CFC-11 der er indeholdt i porte og døre, der skal behandles i det danske affaldsbehandlingssystem er opgjort til 800 tons CFC-11.

Skummet fra aluminiumsporte, der behandles på H.J. Hansens shredder-anlæg i Jylland, sendes til forbrænding i Holstebro efter neddelingen af porten. Dvs. portene behandles allerede i dag uden nogen former for krav fra myndighederne pga. det værdifulde metal.

Det anbefales derfor, at indsamlingen og behandlingen sættes i system. Samtidig skal der sættes krav til opsamlingen af CFC-11 i forbindelse med neddelingen. Det neddelte PUR-skum kan behandles på de danske forbrændigsanlæg.

6.1.6 Konstruktionsskum

Konstruktionsskum der stammer bl.a. fra biler, både, campingvogne, vindmøllevinger og surfbrætter ender stort set alt sammen på deponi.

Mængden der skal behandles i det danske affaldsbehandlingssystem er opgjort til 270 tons. Mængden stammer fra en meget bred viste af produkttyper og det kan derfor ikke anbefales at begynde indsamling af disse produkttyper.

6.1.7 Byggematerialer

CFC-11 skum i byggematerialer er undersøgt under et hele. Dette inkluderer bygningsisolering, fugeskum samt isoleringspaneler til kølerum.

Mængden der forventes at skulle behandles i det danske affaldsbehandlingssystem er opgjort til 2.480 tons, dvs. en meget stor mængde. Affaldet stammer fra mange forskellige produktgrupper.

Der håndteres på årsbasis ca. 3 millioner tons byggeaffald, hvorfor PUR-skummet kun udgør en meget lille del af denne mængde.

Det kan ikke anbefales at iværksætte indsamling af skum, der anvendt til fuger, idet dette kræver uforholdsmæssige store ressourcer til separering fra de øvrige byggematerialer.

Det kan derimod anbefales at der i forbindelse med nedrivningsopgaver overvejes om der bør stilles krav til fraseparering af isoleringspaneler og bygningsisolering. Isoleringspanelerne kan nedtages som hele stykker og afleveres til behandling på de danske forbrændingsanlæg.

6.2 Forslag til indsamling og behandling af CFC-affald

Ud fra de indsamlede oplysninger foreslås det at foretage en nærmere vurdering og evt. igangsættes en tvungen indsamling og behandling af følgende produkter:

  • Kommercielle kølemøbler. Det foreslås at industrielle og kommercielle kølemøbler indsamles og behandles på tilsvarende måde som kølemøbler fra husholdninger. Da ordningen for kølemøbler fra husholdninger foregår tilfredsstillende og da der allerede indsamles (Affaldsregion Nord) og behandles (Uniscrap og Rødovre Jern og Metal )industrielle og kommercielle kølemøbler, foreslå ordningen for husholdningskølemøbler udvidet til også at gælde kølemøbler.
  • Fjernvarmerør. Idet fjernevarmerør udgør den største enkeltgruppe med CFC-11 forslås det at igangsætte indsamling og behandling af kasserede præisolerede fjernvarmerør. I den forbindelse skal det overvejes, hvorvidt nedgravede (kasserede) fjernvarmerør også skal opgraves og affaldsbehandles idet det vil være en væsentlig økonomisk udgift for kommunerne, bl.a. fordi opgravning samtidig kan udløse et krav om rensning af evt. forurenet jord.
  • Isoleringspaneler mv. i byggeaffald. Det anbefales at det vurderes om der skal fastsættes regler for udsortering af CFC-holdige isoleringspaneler eller CFC-holdig bygningsisolering ved nedrivningsarbejder Isoleringspanelerne kan nedtages som hele stykker og afleveres til behandling på de danske forbrændingsanlæg. Vurdering bør omfatte økonomiske og arbejdsmiljømæssige aspekter.

Det anbefales, at der gennemføres undersøgelser af de faktiske mængder CFC, især i fjernvarmerør, fordi erfaringen viser store forskelle mellem den beregnede og det faktiske indhold.

I forbindelse med håndtering og behandling af det CFC-holdige PUR skum er den eksisterende dokumentation for CFC-opsamlingen fra danske og tyske anlæg ikke uddybende. En nærmere vurdering af de enkelte behandlingsanlægs præstationer mht. CFC-opsamling anses som en forudsætning før nogle anlæg kan udpeges som primære behandlingsanlæg for CFC-affald.

 



Version 1.0 Juli 2006, © Miljøstyrelsen.