| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kortlægning af CFC- og HCFC affald i Danmark

5 Bortskaffelse af CFC-affald i Danmark

• 5.1 Køleskabe og frysere
  • 5.1.1 Shredder og afbrænding, Danmark
  • 5.1.2 Dansk Genvinding
  • 5.1.3 REN SCAN
  • 5.1.4 Behandlede køleskabe og frysere
  • 5.1.5 Den bortskaffede mængde CFC i køleskabe og frysere
  • 5.1.6 Forskelle i CFC-indhold i kølemøbler
• 5.2 Kommercielle og industrielle kølemøbler
• 5.3 Mobile køleanlæg
  • 5.3.1 Kølebiler
  • 5.3.2 Skibscontainere
• 5.4 Fjernvarmerør
• 5.5 Porte og døre
• 5.6 Konstruktionsskum
• 5.7 Byggematerialer
• 5.8 Det danske behandlingssystem for CFC-affald

Den nuværende behandling af de forskellige typer affald indeholdende CFC er beskrevet i dette kapitel. I forbindelse med udarbejdelsen af beskrivelserne har der været taget kontakt til relevante genbrugsvirksomheder og affaldsbehandlere for at få beskrevet, hvordan affaldet indeholdende CFC håndteres de respektive steder. Gennemgangen er struktureret efter, hvilken type CFC-affald der er tale om. De indhentede oplysninger er ikke verificeret af forfatterne til rapporten.

5.1 Køleskabe og frysere

Der eksisterer i Danmark 2 større behandlingsanlæg for behandling af kølemøbler, Dansk Genvinding og H. J. Hansen. Derudover leverer et større antal kommuner de indsamlede kølemøbler til et behandlingsanlæg i Tyskland via REN SCAN.

De forskellige metoder til bortskaffelse af CFC-holdige kølemøbler er beskrevet i de følgende afsnit.

5.1.1 Shredder og afbrænding, Danmark

De fleste behandlere i Danmark behandler kølemøblerne i shredder-anlæg, hvorefter de neddelte dele afbrændes på forskellige forbrændingsanlæg.

5.1.1.1 H. J. Hansen

Hos H. J. Hansen demonteres kølemøblerne alle løse og genanvendelige dele. Derefter behandles kølemøblerne i et shredder-anlæg, hvor kølemøblerne neddeles til mindre stykker, ca. 5·5 cm. Jern og andre metaldele frasorteres inden den resterende del (skum og plast) sendes til afbrænding på Fynsværket, hvor forbrændingen foregår ved ca. 1.100 °C. Der foregår ikke opsamling af CFC.

5.1.1.2 REFA

Hos Refa Center for Specialaffald adskilles kølemøblerne og jern og metal sendes til genbrug. Det CFC-holdige isoleringsskum sendes til forbrænding hos Refa Specialforbrænding. Skummet forbrændes sammen med andet affald i anlægget ved en temperatur på ca. 1.050 °C.

5.1.1.3 AVV Genbrugscenter

Hos AVV Genbrugscenter sker der en manuel demontage af kølemøblerne hvor der bl.a. fjernes freon fra kølesystemet, kompressor, køleribber, kontakter og ledninger. Kabinettet neddeles i ca. 30 cm store stykker, der afbrændes i forbrændingsanlægget ved 1.000-1.100 °C.

5.1.1.4 Affaldsregion Nord - Uniscrap og Rødovre Jern og Metal

Affaldsregion Nord modtager alle former for private, kommercielle og industrielle kølemøbler. Kølemøblerne demonteres for alle løse og genanvendelige dele hos Affaldsregion Nord, hvorefter de sendes til hhv. Uniscrap i Vojens og til Rødovre Jern og Metal. Der foregår ingen opsamling af CFC hos Uniscrap eller Rødovre Jern og Metal.

Hos Uniscrap neddeles kabinetterne i et shredder-anlæg. Metaldelene frasepareres og skummet sendes til afbrænding på Kraftvarmeværket i Kolding, hvor det forbrændes ved ca. 1100 °C.

Hos Rødovre Jern og Metal neddeles kabinetterne ligeledes i et shredder-anlæg. Derefter fratages metallet og skummet sendes til forbrænding hos Amagerforbrænding, hvor forbrændingen foregår ved 1.000 °C.

5.1.1.5 Affaldsvarmeværket I/S Fællesforbrænding

Hos Fællesforbrænding sker der en manuel demontage af kølemøblerne hvor de genanvendelige dele fjernes. Kabinettet neddeles i 10 til 20 cm store stykker, der afbrændes i forbrændingsanlægget ved over 1.100 °.

5.1.1.6 Reno Nord

Kølemøblerne bliver demonteret for alle genanvendelige og løse dele. Kabinettet kommer i de lukkede affaldssiloer, hvor de neddeles til 20 cm store stykker. Siloerne er under tryk, således at der ikke sker nogen emission til omgivelserne under neddelingen. Forbrændingen sker ved 1.100 °C. Reno Nord har siden 2002 modtaget demonterede kølemøbler fra Reno Vest.

5.1.1.7 Nordforbrænding

Hos Nordforbrænding bliver kølemøblerne demonteret for CFC, kompressor-olie, kompressor, fordamper, kondensator, hylder, skuffer, tætningsdele og andre løse dele. Kabinettet neddeles i stykker af 10-50 cm, der forbrændes på forbrændingsanlægget ved hhv. 940 °C og 1.100 °C afhængig af ovnlinien.

5.1.2 Dansk Genvinding

En af de større danske behandlingsvirksomheder for kasserede kølemøbler i Danmark er Dansk Genvinding. Virksomheden modtager kølemøbler fra kommunernes genbrugsstationer samt fra industrielle køleanlæg.

Dansk Genvinding indviede 1. februar 2001 det nuværende anlæg.

Ved modtagelsen af kølemøbler afmonteres plast, glas og metaldele til oparbejdning. Den resterende del behandles i to lukkede shredder-anlæg hvor det neddeles til stykker på 5·5 cm. Magnetiske metaller fratages vha. magnetseparator og kobber og aluminium separeres ligeledes fra det neddelte materiale. Det CFC-11-holdige isoleringsskum behandles i et katalytisk forbrændingsanlæg hvor skummet spaltes og der resulterer i en HCl-opløsning, der sendes til behandling på rensningsanlægget og et CO₂-udslip gennem skorstenen.

5.1.3 REN SCAN

REN SCAN er den største enkelt modtager af kasserede kølemøbler i Danmark. De modtager kølemøbler fra hele Sjælland og Bornholm og fra Service Ringen og El-Giganten.

Kølemøblerne sendes til Tyskland til behandling hos firmaet Bresch Entsorgung GmbH (www.bresch.de).

Behandlingen består i en manuel demontage af kølemøblerne hvor der bl.a. fjernes løse plast-, glas- og metaldele. Kabinettet neddeles i et lukket shredder-anlæg hvor CFC-11 opfanges og bindes i et aktivt kulfilter. CFC fra det aktive kul overføres til lukkede beholdere og CFC undergår en termisk elektrolytisk behandling ved 2.200 °C. Ved denne proces fremstilles myresyre og flussyre, der anvendes i andre industrivirksomheder. Isoleringsskummet sendes yderligere gennem en presse for at fjerne de sidste CFC11. CFC11- indholdet i isoleringsskummet er efter presning 0,0001-0,0001 % (vægt). Det pressede isoleringsskum anvendes i andre brancher som absorberingsmiddel (KlauSORB) til olier og kemikalier.

5.1.4 Behandlede køleskabe og frysere

Indsamling og håndtering af CFC-holdige kølemøbler er sikret ved et cirkulære om kommunale regulativer om bortskaffelse (affaldshåndtering) af CFC-holdige kølemøbler.

Cirkulæret fastsætter, at kommunalbestyrelserne er forpligtigede til at etablere anvisnings- og indsamlingsordninger for kasserede CFC-holdige kølemøbler.

Regulativerne trådte i kraft pr. 1. juli 1997.

Kasserede kølemøbler indsamles enten via de kommunale storskraldsordninger eller af forhandlere, der leverer de kasserede kølemøbler til kommunerne.

Ud fra de indsamlede oplysninger er der siden cirkulærets ikrafttræden blevet indsamlet og bortskaffes det i Tabel 5.1 angivne antal kølemøbler. Antallet af kølemøbler behandlet på de beskrevne metoder (se afsnit 5.1) er ligeledes angivet i tabellen.

Tabel 5.1. Antallet af indsamlede og behandlede kølemøbler siden 1995. Behandlingsmetoderne er angivet. Data er indhentet fra /1, 4, 12, 23, 26, 27, 45, 58, 59, 60, 61, 64, 74/. I dataene kan være inkluderet detailkølemøbler

5.1.5 Den bortskaffede mængde CFC i køleskabe og frysere

De danske og tyske behandlere opgiver at der opsamles ca. 240 g CFC per kølemøder, der bliver behandlet. Dette betyder at der i perioden 1995 til 2001 er blevet opsamlet 249 tons CFC.

5.1.6 Forskelle i CFC-indhold i kølemøbler

I henhold til /28/ er CFC-indholdet i PUR-isoleringsskummet ca. 12 vægt-%.

Dette er noget højere end analyserne udført at UNA GmbH (Umwelt- und Naturstoffanalytik), der viser at CFC-11 indholdet i 66 danske kasserede kølemøbler ligger mellem 1 og 8 vægt-% med et gennemsnit på 5,2 vægt-% /56/.

Producenter angiver at den samlede mængde CFC anvendt per kølemøbel er ca. 400 g /49/.

Analyserne fra UNA GmbH (Umwelt- und Naturstoffanalytik) viser at der på lukkede behandlingsanlæg genvindes 240 g CFC-11 per kølemøbel /73/. Dette stemmer overens med de størrelser andre danske kølemøbelbehandlere rapporterer /12, 23/.

Det betyder, at der per kølemøbel i forbrugsfasen forsvinder ca. 400-240 = 160 g CFC til omgivelserne. Dette kan ikke alene forklares ud fra halveringstiden for CFC i skummet der er antaget at udgøre ca. 300 år /29/.

Tabet svarer til at 166 tons CFC11 er afgivet til omgivelserne fra de kølemøbler der er behandlet i perioden 1995 til 2001.

5.2 Kommercielle og industrielle kølemøbler

Dansk Genvinding behandler også kommercielle og industrielle kølemøbler. Kommercielle og industrielle kølemøbler behandles som kølemøbler fra husholdninger. Se kapitel 5.1.2 Dansk Genvinding for en nærmere beskrivelse af behandlingsmetoden. Den modtagne mængde er meget lille i forhold til mængden af modtagne husholdningskølemøbler. Dansk Genvinding modtager årligt 75 stk. kølediske (1,5 m -7,5 m per stk.).

Uniscrap A/S og Rødovre Jern og Metal modtager kommercielle og industrielle køleanlæg fra Affaldsregion Nord. Se kapitlet Affaldsregion Nord - Uniscrap og Rødovre Jern og Metal for en nærmere beskrivelse af behandlingsmetoden. Antallet ag modtagne anlæg kan ikke specificeres, idet de indgår som en del af kølemøbler fra husholdninger.

5.3 Mobile køleanlæg

5.3.1 Kølebiler

Der sker ingen organiseret behandling af kølebiler i Danmark. Behandlingen afhænger af konditionen af kølebilen. Trafikskadede kølecontainere ender som oftest på losseplads efter at de er blevet neddelt. Størstedelen af de kasserede kølecontainere sælges til udlandet.

5.3.2 Skibscontainere

Der behandles stort set ingen isolerede skibscontainere i Danmark.

5.4 Fjernvarmerør

Freonfri Prærørsgenbrug Aps er en af de eneste virksomheder, der behandler PUR-skum fra præisolerede fjernvarmerør. Behandlingen af præisolerede rør består i en separation af rørene i plast (PVC og HDPE), stål og PUR-skum. Der foretages en opslidsning af kapperørene. Rørene trykkes flade i en hydraulisk presse, hvorved plastkappe, rør og PUR-skum adskilles. Det fladtrykte rør skubbes ud af pressen og afklippes med en hydraulisk saks i mindre stykker. De adskilte dele sorteres og lægges i respektive containere. Anlægget er tilsluttet en udsugningsventilator, der sikrer, at den udpressede mængde CFC-gas og støv behandles i et forfilter og to aktive kulfiltre /19/. PUR-skummet sendes til forbrænding hos KARA, I/S Kommunerne Affaldsbehandlingsanlæg i Roskilde Amt.

Freonfri Prærørsgenbrug har siden 1999 modtaget 7 km fjernvarmerør i forskellige størrelser. De modtagne rør er ikke alle af ældre dato og Freonfri Prærørsgenbrug /19/ estimerer at 1,2 km af disse var CFC-holdige.

H. J. Hansen behandler også præ-isolerede fjernvarmerør i deres shredder-anlæg i Odense. Inden neddelingen klippes de præisolerede rør i mindre stykker med en næbsaks. Shredder-affaldet separeres i plast (PVC og HDPE), stål og PUR-skum. Skummet sendes enten til deponi (Odense Nord) eller til forbrænding på Fynsværket.

Uniscrap og andre skrothandlere modtager ligeledes fjernvarmerør, der neddeles i shredderanlæg. De neddelte dele separeres i plast, metal og skum. Metallet genbruges, hvorimod plast og skum sendes på deponi.

H. J. Hansen og Uniscrap har ikke nogen opgørelse over hvor mange km fjernvarmerør de har behandlet i deres shredder-anlæg.

Der er ingen særregler for affaldshåndtering af andre CFC-holdige produkter end kølemøbler. Affaldshåndteringen af CFC-holdigt skum er reguleret via de generelle regler i affaldsbekendtgørelsen. Den eneste lovgivning der fastsætter regler for håndteringen af brugte fjernvarmerør er Cirkulære om kommunale regulativer om forbrændingsegnet affald af 21. juni 1995. Heri fastsættes et forbud mod deponering af brændbart affald.

En betydelig del af de kasserede fjernvarmerør efterlades i jorden. Odense Kommunale Fjernvarmeforsyning vurderer at ca. 30 % af de kasserede ledninger i fjernvarmenettet i Odense bliver gravet op i forbindelse med etablering af nye ledninger. Andelen er lav pga. de ekstra omkostninger i forbindelse med håndtering af den forurenede jord (Jordforureningsloven, Lov nr. 370 af 02/06/1999) ved opgravning af fjernvarmeledningerne.

De danske fjernvarmeværker (/15, 16, 25, 31, 36, 48, 76, 79, 80/) vurderer at størstedelen af de fjernvarmerør, der er blevet udskiftet er betonkasser og meget få er præisolerede rør.

5.5 Porte og døre

To af Danmarks største port-leverandører, Faltec Porte og Nassau Door, sender deres kasserede porte til behandling hos H.J. Hansen. De kasserede porte behandles i et shredder-anlæg, hvor portene neddeles til mindre dele. Metaldelene, hovedsageligt aluminium, frasorteres og den resterende del sendes til forbrænding i Holstebro.

Derudover vurderes det sandsynligt, at kasserede porte- og døre medgår som byggeaffald i forbindelse med nedrivningsopgaver.

Mængden af kasserede porte der behandles i det danske affaldsbehandlingssystem p.t. er meget begrænset. H.J. Hansen skønner, at de årligt modtager ca. 300-500 tons porte, hvoraf 45 % er skum svarende til 15-25 tons CFC-11 pr. år.

5.6 Konstruktionsskum

Konstruktionsskum stammer bl.a. fra biler, både, campingvogne, vindmøllevinger og surfbrætter. Konstruktionsskum fra biler, campingvogne og vindmøllevinger ender alt sammen på deponi. Dog er det muligt at en mindre mængde forbrændes via storskraldsordninger for husholdninger, f.eks. surfbrætter.

Konstruktionsskum fra kasserede biler behandles på shredder-anlæg hos skrothandlere overalt i Danmark. Jernet og metallet genbruges, hvorimod skummet deponeres på forskellige lossepladser, f.eks. KARA og AV Miljø.

Campingvogne sendes bl.a. til AV Miljø, hvor de ligeledes neddeles i shredder-anlæg. Efterfølgende placeres det neddelte materiale på deponi.

Vindmøllevinger bliver, som de andre produkter indeholdende kontruktionsskum, sendt på deponi efter endt levetid.

Der er umiddelbart ikke muligt at vurdere den modtagne mængden konstruktionsskum der er behandlet i det danske affaldsbehandlingssystem.

5.7 Byggematerialer

CFC-11 skum i byggematerialer er undersøgt under et. Dette inkluderer bygningsisolering, fugeskum samt isoleringspaneler til kølerum.

I Danmark bliver der årligt håndteret ca. tre millioner tons byggeaffald.

I 1995 blev der udstedt et cirkulære (Cirkulære nr. 94 af 21/6/1995) om kommunale regulativer om sortering af bygge- og anlægsaffald med henblik på genanvendelse. Cirkulæret fastlægger at ved nedbrydningsarbejder, der involverer mere end 1 ton bygge- og anlægsaffald, skal affaldet kildesorteres i rene fraktioner, således at f.eks. tegl og beton holdes adskilt. I henhold til dette cirkulære sker der ikke nogen speciel sortering af skum fra byggeaffaldet.

RGS90, der samlet håndterer ca. 600.000 tons byggeaffald årligt, kildesorterer affaldet iht. cirkulæret. Hvis skummet hænger fast på brændbart affald, bliver affaldet forbrændt, og hvis skummet hænger fast på deponiaffald, kommer der på deponi.

Nedbrydningsfirmaet Karsten Rasmussen A/S kildesorterer årligt 1.000.000 tons byggeaffald og sender skummet på deponi. Firmaerne Villy C. Petersen A/Sog Brandis A/S foretager ligeledes kildesortering af byggeaffaldet.

AV Miljø har bekræftet, at de modtager blandet shredder-affald, der kan indeholde skum fra byggeaffald.

5.8 Det danske behandlingssystem for CFC-affald

I nedenstående figur fremgår det hvorledes produkter indeholdende CFC behandles i det danske affaldsbehandlingssystem.

Figur 5.1. Behandlingen i det danske affaldsbehandlingssystem af det affald, der indeholder CFC

En stor det af affaldet ender på de danske deponier. Dette gælder for affaldsgrupperne: konstruktionsskum, byggematerialer (ikke brændbare byggematerialer), mobile køleanlæg (trafikskadede kølebiler) samt fjernvarmerør.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Juli 2006, © Miljøstyrelsen.