Miljøprojekt, 1078 – Sundhedsmæssig vurdering af frit og bundet klor og trihalomethaner i bassinvandet i svømmebade

Sundhedsmæssig vurdering af frit og bundet klor og trihalomethaner i bassinvandet i svømmebade

1 Indledning

Chlor i form af chlorgas (Cl₂) eller natriumhypochlorit (NaOCl) anvendes til desinfektion af svømmebadsvand. I bassinvandet indstiller chlorgas sig i en ligevægt med Cl- og HOCl/OCl-. Disse chlorforbindelser benævnes ofte samlet som frit chlor. Koncentrationen af frit chlor i bassinvand skal holdes indenfor 0,5-3,0 mg/l med en vejledende værdi på 0,5-2,0 mg/l for indendørs bassiner på mindst 25 m og for øvrige bassiner indenfor 1,0-5,0 mg/l med en vejledende værdi på 1,0-3,0 mg/l (1).

Frit chlor reagerer hurtigt med ammoniak fra bl.a. urin under dannelse af uorganiske chloraminer. Disse virker ligeledes desinficerende, men i langt mindre grad end frit chlor. Dannelse af mono-, di- eller trichloramin er afhængig af vandets pH og temperatur samt koncentration af ammoniak. Ved pH større end 7-8 og et vægtforhold mellem frit chlor og ammoniak på 5:1 eller mindre vil der dannes monochloramin. Ved pH mindre end 7-8 og et højere indhold af frit chlor dannes di- og trichloraminer. Monochloramin er meget stabilt i vand, mens både di- og trichloramin er ustabile.

Frit chlor kan ligeledes reagere med organiske kvælstofforbindelser (aminer, aminosyrer mv. fra sved, urin, hudskæl etc.) fra de badende og danne organiske chloraminer. Disse virker også desinficerende, men i langt mindre grad end de uorganiske. I lighed med dannelse af uorganiske chloraminer er dannelse af organiske chloraminer afhængig af vandets pH og temperatur samt af koncentration af frit chlor og kvælstofforbindelse (2).

Chloraminer vil således være tilstede i vandet som biprodukt i forbindelse med anvendelse af chlor som desinfektionsmiddel ved samtidig tilstedeværelse af organiske kvælstofforbindelser. Lugten i svømmehaller, som ofte tilskrives chlor, skyldes hovedsagelig organiske chloraminer og andre oxidationsbiprodukter.

Chloraminer mv. benævnes ofte under et for bundet chlor. Koncentrationen af bundet chlor i bassinvandet skal være så lav som mulig. Den vejledende værdi for indholdet af bundet chlor i bassinvand er 0,5 mg/l, og den maksimale tilladte værdi er 1,0 mg/l (1).

Trihalomethaner (THM) dannes ligeledes i svømmebadsvand ved, at frit chlor reagerer med organiske forbindelser. THM er en fællesbetegnelse for de fire stoffer chloroform, bromdichlormethan (BDCM), dibromchlormethan (DBCM) og bromoform. Chloroform forekommer i størst mængde og udgør 80-90 % af THM, BDCM udgør 5-10 %, mens DBCM og bromoform udgør henholdsvis 2-5 % og max. 1 % af THM (3).

THM er flygtige stoffer med lav vandopløselighed, hvilket resulterer i en relativ høj koncentration af stoffet umiddelbart over vandoverfladen (4). Koncentrationen af THM i bassinvandet skal være så lav som muligt. Den vejledende værdi for indholdet af THM i bassinvand er 25 μg/l for indendørs bassiner på mindst 25 m og 50 μg/l for øvrige bassiner, og de maksimale tilladte værdier er hhv. 50 og 100 μg/l (1).

I tabel 1.1 er samlet de gældende krav i Danmark til indhold af frit chlor, bundet chlor og trihalomethaner (1).

Tabel 1.1 Nugældende krav til indhold af frit chlor, bundet chlor og trihalomethaner i svømmebadsvand (1).

	Bassinstørrelse
	< 25 m	≥ 25 m
Frit chlor
Max. værdi (mg/l)	1,0 – 5,0	0,5 – 3,0
Vejl. værdi (mg/l)	1,0 – 3,0	0,5 – 2,0
Bundet chlor	Så lav som muligt
Max. værdi (mg/l)	1,0	1,0
Vejl. værdi (mg/l)	0,5	0,5
THM	Så lav som muligt
Max. værdi (μg/l)	100	50
Vejl. værdi (μg/l)	50	25