| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Sundhedsmæssig vurdering af frit og bundet klor og trihalomethaner i bassinvandet i svømmebade

3 Risikovurdering

• 3.1 Modelpersoner
  • 3.1.1 Børn
  • 3.1.2 Voksne
  • 3.1.3 Modelpersoner
• 3.2 Eksponeringsforhold
• 3.3 Eksponeringsscenarier
  • 3.3.1 Eksponeringsscenarier for børn
  • 3.3.2 Eksponeringsscenario for voksne
  • 3.3.3 Sammenfatning af dosisberegninger
  • 3.3.4 WHO's risikovurdering
  • 3.3.5 Konklusion

WHO anvender i sin Guidelines for safe recreational-water environments en række parametre for modelpersonernes fysiologi og eksponering (39). Disse parametre resumeres og diskuteres i dette kapitel.

3.1 Modelpersoner

I forbindelse med risikoberegninger anvender WHO i sin guideline (39) følgende parametre for modelpersonernes fysiologi og deres eksponeringsforhold (tabel 3.1). De fysiologiske parametre er taget fra forskellige kilder. Eksponeringskoncentrationer omtales i afsnit 3.2.

Tabel 3.1. WHO's parametre for modelpersonernes fysiologi og eksponering (40).

Parametrene for barn er ikke konsistente, idet nogle parametre svarer til et 1 års barn og andre til et 10 års barn. Værdien for børns slugning af vand under svømning, leg og dykning er i litteraturen estimeret til ca. 0,5 l/time for 6 års barn og citeret af WHO (39). For et mindre barn vil det være formodentlig mindre. Når man bader med babyer puster man dem i ansigtet, så de lukker næse og mund tæt inden deres ansigt dyppes under vand. Derved bliver deres slugning af vand meget lille.

Værdien for voksnes slugning af vand under svømning er estimeret i litteraturen til 50 ml/time og citeret af WHO (39). Den virker umiddelbart rimelig.

Værdien for konkurrencesvømmeres indtagelse af vand er sat til et midtpunkt mellem børne- og voksne svømmeres indtagelse, dvs. 225 ml/time. Der er ikke anført en begrundelse for at vælge denne værdi. Den virker højt sat. En dansk konkurrencesvømmer vurderer, at man ikke sluger mere under træning end voksne motionssvømmere, måske endda mindre. Dette er i overensstemmelse med Lévesque et al, som har fundet, at svømmere hovedsageligt optager chloroform ved indånding og gennem huden, og derfor udelader indtagelse ved sine modelberegninger (20,22). På denne baggrund virker det mere rimeligt at benytte samme værdi for konkurrencesvømmere som for voksne motionssvømmere, altså 50 ml/time.

3.1.1 Børn

WHO's guideline benytter et modelbarn med en kropsvægt på 10 kg og en kropsoverflade på 1 m² (39). Disse data er ikke konsistente, jf. tabel 3.2, som viser data for et 1-års og et 10-års barn fra forskellige kilder (41,44). Kropsvægten for et 1-2 års barn er ca. 10 kg, mens dets kropsoverflade er ca. 0,4 m² (41). Et 10 års barn vejer gennemsnitligt ca. 32 kg og har en kropsoverflade på ca. 1 m² (41).

Tabel 3.2. Fysiologiske data for børn fra forskellige kilder.

W (watt); et mål for fysisk aktivitet (arbejde). 35 W svarer til let fysisk arbejde.

3.1.2 Voksne

Der er forskel på kvinders og mænds gennemsnitlige højde, kropsvægt, kropsoverflade, lungekapacitet og andre biologiske parametre, som indgår i eksponeringsscenarierne. I Geigy Scientific Tables er der tabeller over flere af disse sammenhænge (41). I de mange kilder er det sjældent anført, om der er tale om kvinder eller mænd. Der er derfor formodentlig tale om gennemsnitsværdier for kvinder og mænd.

WHO's guideline benytter en kropsvægt på 60 kg for voksne (39), som stammer fra WHO's Guidelines for drinking-water quality (30,43). Andre kilder anfører en gennemsnitlig kropsvægt på 65 kg for voksne. Åstrand et al har i en kontrolleret undersøgelse af mineralsk terpentins virkning på mennesker benyttet unge mænd (20-34 år) med en gennemsnitlig kropsvægt på 75 kg (45).

WHO's rapport benytter en kropsoverflade på 1,8 m² for voksne (39). Det svarer til en gennemsnitlig højde og vægt for en voksen på henholdsvis ca. 175 cm og ca. 65 kg (41).

Tabel 3.3 viser fysiologiske data for voksne fra forskellige kilder (41-45).

Tabel 3.3. Fysiologiske data for voksne fra forskellige kilder.

Tallet i parentes (19.300) er beregnet ud fra tabellerne i (41).

*) gennemsnit for kvinder og mænd.

3.1.3 Modelpersoner

På basis af de fysiologiske data for børn og voksne, som er opstillet i tabel 3.2 og 3.3, synes det rimeligt at anvende et andet sæt fysiologiske standard parametre for børn og voksne ved risikovurderingerne. Disse parametre er anført i tabel 3.4.

Tabel 3.4. Modelpersoner. Fysiologiske parametre til anvendelse i risikoberegningerne.

a) DTC's skøn

b) WHO's angivelse (39)

I de efterfølgende scenarier er det antaget, at motionssvømmere (børn og voksne) udfolder en let fysisk aktivitet i vandet svarende til henholdsvis 35 W og 50 W. For konkurrencesvømmere er det antaget, at de halvdelen af tiden udfolder en let fysisk aktivitet i vandet (50 W) og i den anden halvdel af tiden hård fysisk aktivitet (125 W).

3.2 Eksponeringsforhold

I WHO's guideline, kapitel 4 anføres en række oplysninger om kemiske stoffer fundet i svømmebadsvand, som er desinficeret med forskellige desinfektionsmidler (39). WHO refererer endvidere en række undersøgelse, der har bestemt koncentrationer af disse stoffer i svømmebadsvand og i visse tilfælde også i luften over.

For frit og bundet chlor er kun fundet oplysninger om koncentrationer i bassinvand, mens der for chloroform er fundet oplysninger om koncentrationer såvel i bassinvand som i luft. De fleste kilder er citeret i WHO's guideline (39). I tabel 3.5 ses typiske måleværdier i vand og i luft. Endvidere er de danske grænser angivet for indendørs svømmebassiner, som er større end 25 m (1).

Chloroformindholdet i luften synes at være afhængig af antallet af svømmere i vandet og den deraf følgende turbulens i vand og luft. I en italiensk undersøgelse har målinger af chloroformindhold i luft i forskellige svømmehaller vist koncentrationer varierende fra 16 til 853 g/m³ og er fundet ikke at variere væsentligt i afstande fra umiddelbart over vandoverfladen til 150 cm over vandoverfladen (21). Andre undersøgelser har beskrevet niveauer fra 51 til 680 g/m³ (22). En nyere undersøgelse over den erhvervsmæssige udsættelse for trihalomethaner (THM) i svømmehaller beskriver indholdet af THM i den omgivende luft til 25,6 ± 24,5 μg/m³ (46). Chloroform udgør 80-90 % af den totale mængde THM og bromdichlormethan udgør 5-10 % (3,47). I England anvendes desinficeret drikkevand til opfyldning af bassinvand, hvorved bassinvandet tilføres desinfektionsbiprodukter bl.a. bromdichlormethan. Der foreligger ingen angivelser af, hvor meget f.eks. bromdichlormethan som tilføres ad denne vej. I Danmark anvendes ikke-desinficeret drikkevand til opfyldning af bassinvand. Der foreligger ingen målinger af bromdichlormethan i dansk svømmebadsvand, som kan benyttes i eksponeringsestimaterne senere i rapporten, idet bromdichlormethan indgår i målingen af trihalomethaner. Der er som en worst-case betragtning regnet med, at bromdichlormethan udgør 10 % af THM.

Tabel 3.5. Typiske måleværdier for frit chlor, bundet chlor, THM og chloroform i vand og i luft. De danske grænser for indendørs svømmebassiner, som er større end 25 m er ligeledes anført.

nd = ingen data.

1) = mg/l vand, indendørs svømmebassiner på mindst 25 m.

2) = vejledende værdi.

3) = μg/l vand.

4) = μg/l vand, fra Jovanovic et al (47) og Lévesque et al (20).

5) = μg/m³ luft, fra Strähle (5).

3.3 Eksponeringsscenarier

Principielt vil badegæster (svømmere) kunne optage kemiske stoffer ved indånding af dampe over vandoverfladen, ved hudkontakt med badevandet og ved indtagelse (slugning) af badevandet. For de tre eksponeringsveje kan man opstille modeller til beregning af de optagne doser, jf. tabel 3.6.

Tabel 3.6. Modeller til beregning af eksponeringsdosis ved indtagelse, indånding og hudkontakt.

D = optaget dosis.

C = eksponeringskoncentration i vand eller luft.

V = volumen indtaget (slugt) eller indåndet.

t = eksponeringstid.

R = retention (procent optaget af indtaget/indåndet mængde; eksponeringsfaktor).

k_p^eff = optagelseshastighed gennem huden (cm/time).

W_krop = kropsvægt.

A_hud = hudareal.

For optagelse gennem lungerne og mave-tarmkanalen afhænger den optagne dosis af det indtagne volumen og koncentration i dette, og hvor meget der tilbageholdes i kroppen (retentionen). Optagelse gennem huden afhænger af koncentrationen i vandet, det eksponerede hudareal og optagelseshastigheden gennem huden. Data vedrørende visse af parametrene er sparsomme for modelstofferne, som det fremgår af tabel 3.7. Oplysningerne stammer fra WHO's guideline (39) med mindre andet er nævnt.

Tabel 3.7. Retentioner og hudoptagelseshastigheder for frit chlor, bundet chlor, chloroform og bromdichlormethan (BDCM).

a) hypochlorit.

b) fra Lévesque et al (20).

c) DTC's skøn. For chloroform anføres, at 80 % optages (27)

Der er kun data nok til at estimere eksponeringsdosis for bundet chlor ved indtagelse. Bundet chlor nedbrydes i mave-tarmkanalen, og optagelsen er derfor nul. Bundet chlor indgår derfor ikke i de efterfølgende beregninger af eksponeringsdoser.

For frit chlor er der kun data til at estimere dosis ved hudoptagelse og ved indtagelse (slugning) af vand. For chloroform foreligger nok data til at beregne dosis ved alle tre eksponeringsveje. Til de efterfølgende dosisberegninger anvendes parametrene i tabel 3.8, som worst-case værdier for koncentrationer i svømmebadsvand og luften ovenover, og for retention ved indånding og indtagelse, og optagelseshastighed gennem huden. De vandkoncentrationer, som benyttes til beregning af dosis ved indtagelse og hudoptagelse, er de maksimale nuværende værdier for danske svømmebade, som er 25 m eller længere (1). Der er regnet med, at chloroform udgør 90 % af THM i bassinvandet (50 μg/l). Der er endvidere regnet med, at bromdichlormethan udgør 10 % af THM i bassinvandet, baseret på målinger fra England (3). Luftkoncentrationen for BDCM er estimeret ud fra måledata i litteraturen for THM i bassinvand og i luften over. Luftkoncentrationen for chloroform er den maksimale værdi bestemt af Strähle (5).

Tabel 3.8. Retention og hudoptagelseshastighed for frit chlor, chloroform og bromdichlormethan (BDCM) i beregningsmodellerne.

3.3.1 Eksponeringsscenarier for børn

I det benyttede eksponeringsscenario antages det, at et 1-års barn opholder sig i svømmebadsvand 0,5 time/uge og i svømmehallen yderligere 0,5 time/uge. For et 10-års barn antages det, at barnet opholder sig i svømmebadsvandet 1 time/uge og yderligere 0,5 time/uge i svømmehallen. For begge modelbørn regnes der med, at de udfører et let fysisk aktivitet svarende til 35 W i vandet og et hvilearbejde (0 W) ved ophold i hallen. De aktuelle eksponeringsvolumener kan beregnes fra tabel 3.4.

Tabel 3.9. Eksponeringsmønster for børn. Den anførte eksponeringstid er pr. uge. Det er antaget, at 1-års børn bader 0,5 time under udførelse af et fysisk arbejde på 35 W og opholder sig i hallen i yderligere 0,5 time under udførelse af et fysisk arbejde på 0 W. Det er antaget, at 10-års børn bader 1,0 time under udførelse af et fysisk arbejde på 35 W og opholder sig i hallen i yderligere 0,5 time under udførelse af et fysisk arbejde på 0 W. Der er benyttet parametrene i tabel 3.4 til beregning af eksponeringsvolumener.

Eksponeringsdosis kan nu beregnes under anvendelse af formlerne i tabel 3.6 og parametrene i tabellerne 3.4, 3.8 og 3.9. I tabel 3.10 ses dosisberegningerne for et 1-års barn og tabel 3.11 for et 10-års barn.

Tabel 3.10. Beregning af gennemsnitlig daglig dosis af frit chlor, chloroform og BDCM for et 1-års barn, som bader i svømmehal en gang om ugen. Til beregningerne er benyttet modellerne i tabel 3.6 og parametrene i tabel 3.4, 3.8 og 3.9.

a) summen af indånding i vand (1,88 μg/kg lgv) og indånding på land (0,68 μg/kg lgv)

b) summen af indånding i vand (0,188 μg/kg lgv) og indånding på land (0,068 μg/kg lgv)

Tabel 3.11. Beregning af gennemsnitlig daglig dosis af frit chlor, chloroform og BDCM for et 10-års barn, som bader i svømmehal en gang om ugen. Til beregningerne er benyttet modellerne i tabel 3.6 og parametrene i tabel 3.4, 3.8 og 3.9.

a) summen af indånding i vand (3,90 μg/kg lgv) og indånding på land (0,73 μg/kg lgv)

b) summen af indånding i vand (0,390 μg/kg lgv) og indånding på land 0,073 μg/kg lgv)

3.3.2 Eksponeringsscenario for voksne

I det anvendte eksponeringsscenario antages det, at voksne motionssvømmere bader i svømmebad en gang om ugen. De opholder sig 1 time i vandet og udfører et arbejde på 50 W. De opholder sig i svømmehallen i 0,5 time og udfører et hvilearbejde (0 W). De aktuelle eksponeringsvolumener kan beregnes fra tabel 3.4.

For konkurrencesvømmere regnes der i eksponeringsscenariet med, at svømmeren opholder sig i svømmebadsvandet ca. 20 timer/uge og ca. 5 timer/uge i svømmehallen, hvor der styrketrænes. Der er regnet med, at der i halvdelen af tiden i vand udføres et hårdt fysisk arbejde på ca. 125 W og i den anden halvdel af tiden udføres der et let fysisk arbejde (50 W). På land regnes med et gennemsnitligt fysisk arbejde på 35 W.

Tabel 3.12. Eksponeringsmønster for voksne. Den anførte eksponeringstid er pr. uge. Det er antaget, at motionssvømmere træner 1,0 time under udførelse af en fysisk aktivitet på 35 W og opholder sig i hallen i yderligere 0,5 time under udførelse af en fysisk aktivitet på 0 W. Det er antaget, at konkurrencesvømmere træner 10 timer under udførelse af et fysisk arbejde på 50 W plus 10 timer under udførelse af et fysisk arbejde på 125 W og opholder sig i hallen i 5 timer under udførelse af et fysisk arbejde på 35 W. Der er benyttet parametrene i tabel 3.4 til beregning af eksponeringsvolumener.

Eksponeringsdosis kan nu beregnes under anvendelse af formlerne i tabel 3.6 og parametrene i tabellerne 3.4, 3.8 og 3.12. I tabel 3.13 ses dosisberegningerne for en motionssvømmer og tabel 3.14 for en konkurrencesvømmer.

Tabel 3.13. Beregning af gennemsnitlig daglig dosis af frit chlor, chloroform og bromdichlormethan (BDCM) for en motionssvømmer, som bader i svømmehal en gang om ugen. Til beregningerne er benyttet modellerne i tabel 3.6 og parametrene i tabel 3.4, 3.8 og 3.12.

a) summen af indånding i vand (3,21 μg/kg lgv) og indånding på land (0,41 μg/kg lgv)

b) summen af indånding i vand (0,321 μg/kg lgv) og indånding på land (0,041 μg/kg lgv)

Hvis motionssvømmeren træner mere end én gang om ugen, som antaget i ovenstående beregning, øges den gennemsnitlige daglige dosis. Hvis motionssvømmeren f.eks. går i svømmehal 2 gange om ugen, og hver gang har det samme motionsmønster, som antaget (1 times svømning (35 W) og 0,5 times ophold i hallen derudover (0 W), øges den gennemsnitlige daglige dosis til det dobbelte af dosis/dag i tabel 3.13.

Tabel 3.14. Beregning af gennemsnitlig daglig dosis af frit chlor, chloroform og bromdichlormethan (BDCM) for en konkurrencesvømmer, som træner i svømmehal 10 gange om ugen. Til beregningerne er benyttet modellerne i tabel 3.6 og parametrene i tabel 3.4, 3.8 og 3.12.

a) summen af indånding i vand (64,29 μg/kg lgv + 32,14 μg/kg lgv) og indånding på land (12,86 μg/kg lgv)

b) summen af indånding i vand (6,43 μg/kg lgv + 3,21 μg/kg lgv) og indånding på land (1,29 μg/kg lgv)

3.3.3 Sammenfatning af dosisberegninger

Resultaterne i tabellerne 3.10, 3.11, 3.13 og 3.14 er samlet i oversigtstabellen 3.15. Som tidligere nævnt er der ikke data til at beregne doser for bundet chlor. DTC skønner dog, at eksponeringen og dermed de daglige doser vil være i samme størrelsesorden som for frit chlor.

Tabel 3.15. Oversigt over de beregnede daglige doser for børn og voksne ved typiske eksponeringsmønstre i svømmehal: 1-års børn 0,5 times bad om ugen plus 0,5 times halophold; 10-års børn 1 times bad om ugen plus 0,5 times halophold; motionssvømmere 1 times bad om ugen plus 0,5 times halophold; konkurrencesvømmere 20 timers træning om ugen plus 5 timers halophold med styrketræning.

Tabel 3.15 viser, at der for de valgte eksponeringsscenarier, er påfaldende lille forskel mellem de beregnede daglige doser af frit chlor og chloroform for børn og voksne motionssvømmere. Konkurrencesvømmerens gennemsnitlige daglige doser af frit chlor, chloroform og bromdichlormethan er 20-30 gange så høje som motionssvømmerens, men konkurrencesvømmeren er også 20 gange så lang tid i vandet. Eksponeringstiden dvs. opholdstiden i vandet og i hallen ser dermed ud til at være den afgørende parameter for dosis' størrelse.

Tabellerne 3.10, 3.11, 3.13 og 3.14 viser endvidere, at indtagelse af vand (slugning) under svømning kun bidrager lidt til den optagne dosis hos voksne (ca. 0,5 %). Hos legende børn, som sluger en hel del vand, udgør indtagelsen op til 10 % (39). Indånding og hudoptagelse bidrager omtrent lige meget for børn og voksne motionssvømmere, henholdsvis 50-55 % og 40-45 %. For konkurrencesvømmere bidrager indånding med ca. 65 % og hudoptagelse ca. 34 % af dosis.

De beregnede doser for frit chlor er 3-50 gange lavere end US-EPA's referencedosis (RfD) på 0,1 mg/kg lgv/dag for påvirkning af forplantningsevnen, jf. tabel 2.7. WHO's TDI på 0,15 mg/kg lgv/dag er ligeledes ikke overskredet.

De beregnede doser for chloroform er ca. 20 gange lavere end Miljøstyrelsens TDI-værdi på 20 μg/kg lgv/dag undtagen for konkurrencesvømmere. For disse er den beregnede chloroformdosis af samme størrelse som TDI. US-EPA anfører en RfD og et safe level for chloroform på 10 g/kg lgv/dag. WHO har udregnet TDI på 10 μg/kg lgv/dag med udgangspunkt i de samme undersøgelser med hunde, som var grundlag for RfD (30).

Bromdichlormethan (BDCM) er vurderet som muligvis kræftfremkaldende for mennesker. WHO har på basis undersøgelser med rotter og mus udledt en vejledende værdi for drikkevand på 6 μg/l, svarende 0,2 μg/kg lgv/dag og beregnet at denne dagligt livet igennem vil medføre en kræftrisiko på 10^-6. De beregnede gennemsnitlige daglige doser for bromdichlormethan er 2-4 gange lavere end den daglige dosis, som ifølge WHO vil medføre en kræftrisiko på 10^-6, undtagen for konkurrencesvømmere, hvis gennemsnitlige daglige dosis er ca. 10 højere, dvs. at konkurrencesvømmere vil have en kræftrisiko på ca. 10^-5.

LOEL/NOAEL for de kritiske effekter ved kortvarig eksponering for frit chlor (hud- og øjenirritation hos mennesker) og for bundet chlor (hudirritation hos mennesker og øjenirritation hos kaniner) er højere end de gældende grænser for forekomst i svømmebadsvand, jf. tabel 2.6.

3.3.4 WHO's risikovurdering

WHO's risikovurderingsmodel minder meget om DTC's. Der er nogle forskelle i de anvendte parametre, som beskrevet i afsnit 3.1. WHO har kun set på risikoen fra trihalomethaner med chloroform som modelstof, fordi der ikke findes tilstrækkelige data for de øvrige stoffer, der forekommer i svømmebadsvand. DTC har i princippet benyttet samme fremgangsmåde som WHO. DTC dog også fundet data for indtagelse og hudoptagelse af frit chlor.

WHO har opstillet tre scenarier med forskellig eksponering (worst-case, moderat og lav). Der er benyttet litteraturdata for chloroforms koncentration i svømmebadsvand og luften derover for alle tre scenarier. De beregnede daglige doser er sammenlignet med den halve TDI for chloroform. DTC har opstillet et scenario, hvor de gældende grænser for frit chlor og chloroform i svømmebadsvand samt litteraturdata for chloroform i luften over svømmebadsvand blev benyttet. DTC har sammenlignet de beregnede daglige doser med US-EPA's RfD og WHO's TDI, samt beregnet livstidsrisikoen for at få kræft.

DTC's scenario viser, at der optages omtrent lige store mængder frit chlor henholdsvis chloroform gennem huden og ved indånding, mens der kun optages mindre mængder ved slugning af vand. WHO's scenarier finder, at den væsentligste del optages gennem huden (80-90 %) (39). Det virker som en meget stor andel.

DTC's scenario finder for alle modelpersoner væsentlig lavere daglige doser end WHO's tre scenarier. Det skyldes bl.a., at WHO benytter højere koncentrationer end DTC i sine beregninger, samt den store forskel i bidrag fra hudoptagelse. Det er klart, at hvis de reelle koncentrationer af forureningerne (frit chlor og THM) er højere end de i dag i Danmark gældende grænser, så vil de daglige doser ligeledes være større og dermed vil risikoen for skadelige påvirkninger også være større. Omvendt må det forventes, at konkurrencesvømmeres risiko vil være lavere end beregnet, fordi konkurrencesvømmere benytter svømmebassinerne på tidspunkter, hvor de er lavt belastede og dermed mindre forurenede med desinfektionsbiprodukter.

For effekter af langvarig eksponering for frit chlor og chloroform er de beregnede gennemsnitlige daglige doser 3-60 gange lavere end referencedoserne (RfD og TDI) for alle modelpersoner undtagen konkurrencesvømmere, for hvilke chloroformdosen har samme størrelse som Miljøstyrelsens TDI, men er ca. 2,3 gange større end US-EPA's RfD og WHO's beregnede TDI. De beregnede gennemsnitlige daglige doser af bromdichlormethan (BDCM) er 2-4 gange mindre end WHO's vejledende værdi for drikkevand undtagen for konkurrencesvømmere, hvis gennemsnitlige daglige doser er ca. 10 gange større. WHO anfører, at den vejledende værdi vil medføre en kræftrisiko på 10^-6. For BCDM er der i scenariet regnet med en worst-case situation, hvor BCDM udgør 10 % af THM i bassinvandet, som er det maksimale der er fundet i en engelsk undersøgelse (3). Det er ikke målt BDCM i danske svømmebade. Et lavere indhold vil medføre en lavere beregnet gennemsnitlig daglig dosis.

3.3.5 Konklusion

I dette afsnit er gennemsnitlige daglige doser beregnet for en række koncentrationer af frit chlor og THM (chloroform og bromdichlormethan) i bassinvand. De valgte koncentrationer svarer til gældende vejledende og maksimale tilladte værdier for disse stoffer i danske svømmebade. Til beregninger er benyttet de samme scenarier som foran.

De kritiske doser for effekter efter kortvarig påvirkning med frit chlor, chlorgas, bundet chlor og THM (chloroform) er resumeret i tabel 3.16.

Tabel 3.16. Kritiske doser og effekter efter kortvarig påvirkning med frit chlor, bundet chlor og chloroform.

I tabel 3.17 er resumeret de kritiske doser for effekter, som opstår efter langvarig og gentagen påvirkning med frit chlor, bundet chlor og THM (chloroform og bromdichlormethan).

Tabel 3.17. Kritiske doser og effekter efter langvarig påvirkning med frit chlor, bundet chlor, chloroform og bromdichlormethan (BDCM)

a) Miljøstyrelsens TDI

b) Safe level

c) vejledende værdi for drikkevand; svarende til en livstidsrisiko på 10^-6 iflg. WHO (11)

d) beregnet ud fra ovennævnte vandkoncentration under antagelse at en 60 kg person drikker 2 l vand/dag

I tabel 3.18 ses de beregnede gennemsnitlige daglige doser ved forskellige koncentrationer af frit chlor i bassinvand. De anvendte koncentrationer er de nugældende, vejledende og maksimale tilladte værdier for frit chlor i bassinvand.

Tabel 3.18. Frit chlor. Beregnede gennemsnitlige daglige doser ved forskellige koncentrationer af frit chlor i bassinvandet. Eksponeringsmønstrene er de samme som benyttet i afsnit 3.3.1 og 3.3.2.

Alle de beregnede gennemsnitlige daglige doser af frit chlor er lavere end US-EPA's referencedosis (RfD; 0,1 mg/kg lgv/dag), som igen er 100 gange lavere end NOEL. WHO's TDI for frit chlor (som Cl₂) er 0,15 mg/kg lgv/dag.

Der forelå ikke litteraturdata, som muliggjorde at opstille eksponeringsscenarier for bundet chlor. Det var derfor heller ikke muligt at beregne de gennemsnitlige daglige doser for modelpersonerne. DTC estimerer, at forholdene for bundet chlor svarer til frit chlor, dvs. at gennemsnitlige daglige doser af bundet chlor estimeres at ville være lavere end US-EPA's RfD, som er 95 μg/kg lgv/dag. WHO's TDI for bundet chlor (monochloramin) er 0,094 mg/kg lgv/dag. WHO's anbefalede vejledende værdi for bundet klor (monochloramin) er 3 mg/l. Til sammenligning kan nævnes, at den danske vejledende værdi for indhold af bundet chlor i bassinvand er 0,5 mg/l, og den maksimale tilladte værdi er 1,0 mg/l.

I tabel 3.19 ses de beregnede gennemsnitlige daglige doser af chloroform og bromdichlormethan ved forskellige koncentrationer af THM i bassinvand. De anvendte koncentrationer er de nugældende, vejledende og maksimale tilladte værdier for THM i bassinvand. Der er endvidere gjort den formodentlig meget forsigtige antagelse, at chloroform udgør 90 % af THM og at bromdichlormethan udgør 10 % af THM.

Tabel 3.19. THM. Beregnede gennemsnitlige daglige doser af chloroform og bromdichlormethan (BDCM) ved forskellige koncentrationer af THM i bassinvandet. Eksponeringsmønstrene er de samme som benyttet i afsnit 3.3.1 og 3.3.2. Der er antaget, at chloroform og BDCM udgør henholdsvis 90 % og 10 % af THM.

a) For konkurrencesvømmere er den højeste eksponering ikke særlig sandsynlig, fordi det svarer til den maksimale tilladte koncentration i bassinvand i bassiner < 25 m.

De beregnede gennemsnitlige daglige doser for chloroform er alle 8-80 gange lavere end Miljøstyrelsens TDI på 20 μg/kg lgv/dag, undtagen for konkurrencesvømmere. For disse er den højeste daglige dosis beregnet til at være af samme størrelse som Miljøstyrelsens TDI, men 2,3 gange større end den af WHO angivne TDI på 10 μg/kg lgv/dag.

De beregnede gennemsnitlige daglige doser bromdichlormethan (BDCM) er alle ca. 1-10 gange lavere end 0,2 μg/kg lgv/dag svarende til WHO's vejledende værdi for drikkevand på 6 μg/l, undtagen for konkurrencesvømmere som er udsat for gennemsnitlige daglige doser på op til ca. 10 gange WHO's vejledende værdi.

I tabellerne 3.18 og 3.19 er der regnet på forskellige koncentrationer af frit chlor og THM bestanddele (chloroform og BDCM). Tilsvarende beregninger kan udføres for forskellige opholdstider i bassinvand og svømmehal. Længere opholdstider vil betyde større gennemsnitlige daglige doser og kortere opholdstider vil betyde lavere doser. Dette fremgår også af forskellen i de gennemsnitlige daglige doser for motionssvømmere og konkurrencesvømmere, jf. afsnit 3.3.2. I scenarierne er der til beregningerne benyttet de gældende danske værdier for desinfektionsbiprodukter i bassinvand. Disse værdier må betragtes som maksimumværdier. Gennemsnitsværdier for desinfektionsbiprodukter vil alene på grund af almindelige variationer være lavere, idet badevandet ofte vil være mindre belastet med svømmere og snavs. Det gælder især, når svømmebassinerne benyttes af konkurrencesvømmere. Derved vil de daglige doser blive reduceret og de beregnede risici tilsvarende mindre.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Marts 2006, © Miljøstyrelsen.