| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Problematiske stoffer i bygge- og anlægsaffald - kortlægning, prognose og bortskaffelsesmuligheder
1 Indledning
1.1 Baggrund
Ifølge Affald 21, Affaldsplan 1998 – 2004 blev der i 1996 produceret 12,9 millioner tons affald i Danmark – en stigning på godt 10 % fra 1995 til 1996 [Miljøstyrelsen, 1999]. En fjerdedel af denne stigning
tilskrives affald fra bygge- og anlægssektoren, hvor affaldet fra nedbrydnings-arbejder er dominerende sammenlignet med affald fra nybyggeri og renovering.
Med henvisning til Miljøprojekt 150 og 151 ”Prognose for bygge- og anlægsaffald” (PROBA), blev det anslået, at de potentielle mængder af bygge- og anlægsaffald, dvs. registrerede plus ikke registrerede
mængder, ville stige svagt fra ca. 4,5 millioner tons i 1990 til ca. 4,7 millioner tons i 2000 og til ca. 5 millioner tons pr. år i 2015, ekskl. jord og asfalt [Miljøstyrelsen PROBA, 1990]. Som det fremgår af den
seneste statistik for bygge- og anlægsaffald for 1998, er de registrerede mængder af bygge- og anlægsaffald opgjort til ca. 3,4 millioner tons i 1997 og ca. 3 millioner tons i 1998 og 1999.
Af affaldsplanen fremgår endvidere, at genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald skal fastholdes på det nuværende høje niveau (målet er 90% genanvendelse i 2004) og, at de miljøbelastende stoffer og
materialer fra byggesektoren skal indsamles og behandles separat. Dette gælder PVC, elektriske og elektroniske produkter samt imprægneret træ.
Blandt fremtidige initiativer, som nævnes i affaldsplanen vedrørende bygge- og anlægsaffald, skal der desuden iværksættes en undersøgelse, der skal kortlægge behovet for udsortering af andre
miljøbelastende fraktioner og/eller stoffer fra bygge- og anlægssektoren.
Ved problematiske stoffer (og materialer) forstås i denne sammenhæng stoffer, der er nævnt af myndighederne på lister over stoffer med sundhedsskadelige og/eller miljøfarlige egenskaber, jf.
”Problematiske stoffer i byggevarer” [Krogh,1999]. En del af de problematiske stoffer er allerede undersøgt og kortlagt. Det gælder stoffer og materialer som PVC, imprægneret træ og asbest. Der er
imidlertid en række potentielt farlige stoffer, hvor der ikke er udført tilsvarende undersøgelser og kortlægninger. Eksempler herpå omfatter forskellige tungmetaller, organiske forbindelser og svært
nedbrydelige stoffer.
Selv om der er tale om små procentuelle mængder (vægt-procenter), er de samlede mængder af omtalte problematiske stoffer af væsentlig betydning for miljø og sundhed. Dertil kommer det særlige
forhold, at selv om der gives regler og anvisninger for håndtering af størstedelen af de nævnte problematiske stoffer, har det hidtil knebet med nedbrydnings branchens incitamenter og praktiske muligheder
for udsortering og indsamling af stofferne. Stofferne er derfor i vid udstrækning blevet ”fortyndet” i de store mængder af genanvendelige beton- og teglfraktioner eller endt i de fraktioner, som er blevet
forbrændt eller deponeret.
1.2 Formål
Formålet med dette fase 1 projekt har været at undersøge og beskrive strømme af andre problematiske stoffer, som forventes at fremkomme i bygge- og anlægsaffald i perioden fra 2001 til 2025, for
herigennem at opnå et bedre beslutningsgrundlag for iværksættelse af en eventuel indsats omkring udsortering, indsamling og behandling af problematiske affaldsfraktioner.
1.3 Formidling af projektets erfaringer og resultater
Denne rapport tjener som afrapportering af hele projektforløbet med en præsentation af de registreringer og den informationsmængde, der er blevet indsamlet. Rapportens Tillæg omfatter specifikke data fra
de gennemførte kortlægninger.
I rapportens tekst henvises med [xx, årstal] til referencer, som er angivet i afsnit 8.
Projektets erfaringer og resultater formidles ved efterfølgende offentliggørelse af rapporten som Arbejdsrapport udlagt på Miljøstyrelsens hjemmeside (www.mst.dk). Projektgruppen har endvidere til hensigt
at søge støtte til gennemførelse af de efterfølgende tre faser i det samlede projekt.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 April 2006, © Miljøstyrelsen.
|