Miljøprojekt, 1084 – Problematiske stoffer i bygge- og anlægsaffald - kortlægning, prognose og bortskaffelsesmuligheder

Problematiske stoffer i bygge- og anlægsaffald - kortlægning, prognose og bortskaffelsesmuligheder

2 Metode

2.1 Projektforløb
2.2 Afgrænsninger og forudsætninger
2.3 Fremgangsmåde

I det følgende skitseres projektforløbet og de væsentligste projektafgrænsninger. Derefter gives en kort beskrivelse af hvilke metoder (fremgangsmåder), der er blevet anvendt i forbindelse med gennemførelsen af projektets forskellige faser.

2.1 Projektforløb

Projektet er gennemført i følgende faser:

Fase 1 Videnindsamling

Indsamling af viden om materialestrømme af bygge- og anlægsaffald samt strømme af problematiske stoffer i bygge- og anlægsaffald i bred almindelighed ved gennemgang af danske og internationale databaser, herunder især data og statistiker fra ISAG og Dansk Center for Affald.

Fase 2 Kortlægning af andre problematiske stoffer

Gennemgang af oplysninger om den danske bygningsmasse og vurdering af indholdet af problematiske stoffer i forskellige bygningskomponenter og materialer. Opstilling af oversigt over problematiske stoffer med beskrivelse af egenskaber og effekter på miljø og sundhed ved håndtering, genanvendelse og bortskaffelse af stofferne.

Fase 3 Prognose for bygge- og anlægsaffald i perioden 2001 – 2025

Evaluering af prognose for bygge- og anlægsaffald 1990 - 2015 fra Miljøstyrelsen PROBA (1990). Justering og udvidelse af prognosen til at gælde for perioden fra 2001 til 2025 på grundlag af information fra ISAG statistikker samt supplerende viden og erfaringer.

Fase 4 Prognose for problematiske stoffer i perioden 2001 - 2025

Opstilling af prognose for generering af problematiske stoffer i bygge- og anlægsaffald i perioden fra 2001 til 2025 på grundlag af resultaterne af fase 3. Prognosen omfatter særligt udvalgte problematiske stoffer.

Fase 5 Rapportering

Udarbejdelse af en kortfattet arbejdsrapport som formel dokumentation og formidling af projektets resultater.

2.2 Afgrænsninger og forudsætninger

Det skal understreges, at selv om projektets titel angiver andre problematiske stoffer i bygge- og anlægsaffald, omhandler undersøgelsen alene problematiske stoffer i byggeaffald. Denne afgrænsning blev foretaget dels udfra en vurdering om, at forekomsten af de udvalgte problematiske stoffer i anlægsaffald var marginale, samt udfra en vurdering af hvad det var praktisk muligt at behandle indenfor projektets ramme.

Det foreliggende datamateriale for de udvalgte stoffer har generelt været varierende i omfang og detaljerings grad fra stof til stof. Dette har medvirket til usikkerhed med hensyn til såvel vurdering af mængderne af stofferne i det eksisterende byggeri såvel som prognosticering af de forventede mængder i affaldsstrømmene.

De specifikke forudsætninger og antagelser, der er gjort i forbindelse med prognosticeringen af problematiske stoffer i byggeaffald i perioden 2001-2025, er beskrevet senere i rapporten i afsnit 5 og 6 hvortil henvises.

2.3 Fremgangsmåde

2.3.1 Kortlægning af Problematiske stoffer

Ved problematiske stoffer forstås her i bred almindelighed stoffer, der forekommer på officielle lister, listen over uønskede stoffer, effektlisten og/eller listen over farlige stoffer. I dette projekt er der indledningsvis foretaget identifikation af problematiske stoffer i bygningsdele og byggevarer. På dette grundlag er der opstillet en bruttoliste over problematiske stoffer i byggeaffald vedlagt som Tillæg 1.

Herefter er der foretaget en sammenlignende vurdering og klassifikation af de enkelte stoffers sundhedseffekter, miljøfarlighed og totale mængder, hvilket har ført til udvælgelse af de 12 væsentligste problematiske stoffer med henblik på nærmere undersøgelser. Listen over de 12 udvalgte stoffer er blevet præsenteret for følgegruppen og godkendt på følgegruppemøde .1. marts 2000.

2.3.2 Beskrivelse af væsentlige problematiske stoffer

For hver af de tolv udvalgte stoffer er der foretaget en vidensindsamling vedrørende forbruget af de enkelte stoffer i byggeriet. Herunder gives en status for udvikling og anvendelse af stofferne i de enkelte byggematerialer. En stor del af denne baggrundsviden er hentet fra foreliggende danske rapporter suppleret med især norsk og svensk litteratur.

2.3.3 Affaldsstrømme for problematiske stoffer

På grundlag af videnindsamlingen og foreliggende affaldsstatistikker er der for hver af de problematiske stoffer givet en beskrivelse af affaldsstrømmen for de respektive byggevarer og bygningsdele, som de optræder i. På grundlag af det foreliggende data materiale suppleret med køn og antagelser der er opstillet individuelle prognose modeller for de respektive stoffers affaldsstrømme.

Modellerne opbygges på baggrund af en simpel, men helhedsorienteret vurdering af byggevarer og bygningsdele indeholdende de udvalgte stoffer, hvor der særligt er lagt vægt på:

Forbrug af materialer til byggeriet over en given tidsperiode
Forventede levetider for de enkelte materialer og byggevarer
Bortskaffelse af de respektive affaldsfraktioner

2.3.4 prognose

På grundlag af 10 års erfaring siden udvikling af PROBA-modellen, i Miljøstyrelsen, PROBA (1990), og den løbende affaldsregistrering sammenholdt med forventninger til byggeriets udvikling gives en kortfattet vurdering af tendenser i udviklingen af strømmene i byggeaffald frem til 2025.

På grundlag af de generelle tendenser for de fremtidige strømme af byggeaffald sammenholdt med de skønnede prognoser for de individuelle affaldsstrømme for byggeaffald med problematiske stoffer gives et sammenfattende skøn over de fremtidige byggeaffalds-strømme med problematiske stoffer.

Projektet afsluttes med en vurdering af mulighederne for genanvendelse og reduktion af de forskellige affaldstyper, herunder forslag til en fremtidig miljømæssig og økonomisk forsvarlig håndtering af byggeaffald med et større eller mindre indhold af de tolv nævnte problematiske stoffer.