Problematiske stoffer i bygge- og anlægsaffald - kortlægning, prognose og bortskaffelsesmuligheder

3 Kortlægning af problematiske stoffer

3.1 Definition af problematiske stoffer

Problematiske stoffer defineres her ud fra de officielle lister, hvor Miljøstyrelsen har listet stoffer med særlige betænkelige egenskaber:

  • Effektlisten [Miljøstyrelsen, 2000a]
  • Listen over uønskede stoffer [Miljøstyrelsen, 2000b]

Stofferne på listerne kan inddeles i:

  • Metaller og metalforbindelser
  • Organiske stoffer
  • Uorganiske materialer

Metaller og metalforbindelser er karakteriseret ved, at de dels kan være toksiske, men også at metaller kan akkumuleres i miljøet og til sidst ende i fødekæden. Myndighederne har derfor fokuseret på at reducere brugen af kviksølv, cadmium og bly (de tre mest miljøproblematiske metaller). I dag er der også begrænsninger i anvendelse af nikkel og chrom og i Miljøstyrelsens bekendtgørelse for anvendelse af restprodukter også krav til indhold af kobber og zink.

De organiske stoffer kan ligeledes være meget svært nedbrydelige og kan derfor også akkumuleres i miljøet og op gennem fødekæden. Nogle af de organiske stoffer er også meget sundhedsskadelige.

Uorganiske stoffer som asbest og syntetiske mineralfibre er på listen over materialer, der er mistænkt for at være kræftfremkaldende.

I projektet start er der indledningsvis udarbejdet en Bruttoliste over potentielt problematiske materialer og stoffer i byggeriet. Listen er udarbejdet på grundlag af gennemgang af eksisterende litteratur som massestrømsanalyserapporter samt erfaringer og danner udgangspunkt for den senere udvælgelse af væsentlige problematiske stoffer i byggevarer og i bygningsdele. Denne liste Bruttoliste over problematiske stoffer i byggeaffald fremgår af Tillæg 1, hvortil henvises for detaljer. Det skal nævnes at der ved udarbejdelsen af Bruttolisten er taget udgangspunkt i stofferne på listen over uønskede stoffer, dog er der fravalgt meget flygtige forbindelser (kogepunkt fra 130 – 293 C) og reaktanter for to-komponentforbindelser, som ikke forventes at kunne findes i byggevarer ved bortskaffelse af disse. I Tabel 3.1 nedenfor er givet en oversigt over de stoffer, der er opstillet i Bruttolisten.

3.2 Udvælgelse af stoffer

Ud fra Bruttolisten (Tillæg 1) er der valgt et begrænset antal stoffer, der arbejdes videre med i projektet, idet der er lagt vægt på stoffernes:

  • Sundhedseffekter
  • Miljøfarlighed
  • Total mængde

En samlet oversigt over de udvalgte stoffer fremgår af Tabel 3.2.

Hovedgrupper: Stoffer: Argumenter:
Metal og metalforbindelser,der akkumuleres i miljøet Bly Begrænsning af stofferne,
Cadmium Giver sundheds- og
Kviksølv Miljøbelastninger i forbindelse
Nikkel Med bortskaffelse
Chrom,  
Kobber  
Zink  
Organiske chlorerede eller
Bromerede forbindelser
PCB Svært nedbrydelig og sundhedsskadelig
PBB/PBDE Diffus spredning i havmiljø
HBCD Svært nedbrydelig og sundhedsskadelig
Chlorphenol  
Pentachlor Svært nedbrydelig og kræftfremkaldende
Chlorparaffiner Svært nedbrydelig og nogle er kræftfremkaldende
Organiske stoffer, mistænkt for at være kræftfremkaldende Stenkulstjære  
Kultjære  
Creosot  
Andre organiske stoffer Phathalater Forekommer i slam og kompost og er sundhedsskadelig
Phenol Sundhedsskadelig
Nonylphenol-ethoxylater Problemstof i slam og skadeligt i vandmiljø
Stoffer med effekter i det ydre miljø CFCér Giver drivhuseffekt og nedbryder ozonlaget
HCFCér Giver drivhuseffekt og nedbryder ozonlaget
Svovlhexafluorid Drivhusgas
Materialer mistænkt for kræftfremkaldende Asbest  
Syntetiske mineralfibre  

Tabel 3.1. Oversigt over stoffer, der indgår i Bruttolisten over problematiske stoffer i byggeaffald (for detaljer henvises til Tillæg 1)

Udvælgelsen af stofferne i Tabel 3.2.er sket ved screening af stofferne ved hjælp af en simpel score-model hvor der, som indikeret ovenfor, især er lagt vægt på om stoffet har eller er mistænkt for at have alvorlige sundhedseffekter (f.eks. kræftfremkaldende), om stoffet akkumuleres i miljøet, og om der bruges en stor mængde af stoffet (f.eks. 1000 tons pr. år).

  Sundhed Miljø Mængde
Bly og blyforbindelser A, B, C + +++
Cadmium og cadmiumforbindelser A, B, C +++ +
Kviksølv og Kviksølvforbindelser A, C +++ +
Nikkel og nikkelforbindelser A, B, C ++ +++
Chrom og chromforbindelser Chrom(VI)forb.:
A, B, C
+ +++
Kobber og kobberforbindelser Kobberforb:
A, C
  +++
Zink og zinkforbindelser C   +++
Organisk tinforbindelser A, C +++ +
PCB C +++ +++
Bromerede flammehæmmere
(PBB;PBD;HBCD)
A +++ ++
Pentachlor B, C Mangler opl. Mangler oplys.
Chlorparaffiner
Kortkædede
Mellemkædede
Langkædede
A Mangler opl. +++
Tjæreprodukter A, B, C Mangler opl. Mangler oplys.
Creosotforbindelser A, B, C Mangler opl. Mangler oplys.
Phthalater A, B, C ++ +++
Phenol A, C Mangler opl. Mangler oplys.
Nonylphenol-ethoxylater A ++ ++
CFCér   +++ ++
HFCér A +++ ++
Svovlhexafluorid A +++ +
Asbest B, C - Mangler oplys.
Borforbindelser A Mangler opl. Mangler oplys.
Syntetiske mineralfibre B, C - Mangler oplys.

Tabel 3.2. Screening af stofferne fra bruttolisten og ud fra Scoringskriterier i forhold til indflydelse på sundhed, milljøbelastning og mængder i Danmarks byggesektor.

Følgende subjektive screenings/scorings-kriterier er blevet brugt til at udvælge de væsentligste problematiske stoffer ud fra oplysninger om sundhed, miljø og mængder:

I forhold til sundhed gives der:

  • (A) når stof eller stofforbindelse er listet på listen over uønskede stoffer,
  • (B) når stof eller stofforbindelse er vurderet eller mistænkt for at være kræftfremkaldende eller reproduktiontoksisk og
  • (C) når stof eller stofforbindelse er klassificeret som farligt;

I forhold til miljø:

  • (+++) når stof eller stofforbindelse har en stor indflydelse på miljøet dvs. indvirker på drivhuseffekten, nedbrydningen af ozonlaget mm., hvis stof/stofforbindelse er prioriteret, eller hvis grænseværdien for stof/stofforbindelse i spildevandsslam er < 0,8 mg/ts;
  • (++) når grænseværdien for stof eller stofforbindelse i spildevandsslam er < 30 mg/ts;
  • (+) når grænseværdien for stof eller stofforbindelsen er < 120 mg/ts [Bekendtgørelse nr. 49, 2000].

I forhold til mængder:

  • (+++)når det årlige forbrug af stof eller stofforbindelse i Danmark er over 1000 tons,
  • (++) når det årlige forbrug af stof eller stofforbindelse er over 100 tons og
  • (+) når det årlige forbrug er over 10 tons.

Der henvises til Tillæg 2 for detaljer.

Udfra Tabel 3.2 er følgende tolv stoffer, som angivet i Tabel 3.3, udvalgt som værende meget væsentlige og vil blive behandlet videre i projektet.

  Sundhedseffekt: Miljøfarlighed: Forbrug pr år:
Bly Blyforbindelser er reproduktionstoksiske 120 Over 1000 t
Cadmium Nogle cadmium-forbindelser er kræftfremkaldende. 0,8 Under 10 t
Kviksølv Kviksølv og kvik-sølvforbindelser er giftige 0,8 Under 10 t
Nikkel Nogle forbindelser er kræftfremkaldende 300 0ver 1000 t
Chrom Chromforbindelser (IV) er kræftfremkaldende 100 Ej fastsat
Kobber Nogle forbindelser er giftige 1000 Over 100 t
Zink Nogle zinkforbindelser er farlige 4000 Ej fastsat?
PCB Kan ophobes i levende væv Prioriteret i havmiljø Over 100 t i perioden 1956-1973
Chlorparaffiner Ikke klassificeret,
Kortkædede mistænkt for at være kræftfremkaldende,
  Ej fastsat
CFC'er   Drivhuseffekt, skader ozonlaget >100 t
HCFCér og HFC'er   Drivhuseffekt,
Skader ozonlaget
>100 t
Svovlhexa-fluorid   Drivhuseffekt >10 t

Tabel 3.3. Oversigt over de tolv væsentlige problematiske stoffer i Byggeri (byggeaffald).

3.3 Datagrundlag

Der er indhentet oplysninger for de udvalgte stoffer ved gennemgang af:

  • Massestrømsanalyser, publiceret som rapporter fra Miljøstyrelsen
  • Publiceret massestrømsanalyser i Norden (især fra Sverige og Norge)
  • Litteratursøgning i internationale databaser
  • Kontakt til udvalgte institutioner, som har beskæftiget sig med emnet

De fleste informationer er hentet fra massestrømsanalyser, der kortlægger det totale forbrug i Danmark pr. år, men der er ikke altid angivet forbruget inden for byggesektoren. De nyeste rapporter angiver, hvorledes byggevarer bortskaffes ofte med en fordeling på de forskellige bortskaffelsesmåder.

Data i de enkelte rapporter kan være usikre, da de bygger på antagelser og skøn, men de danske data bliver understøttet af data fra Norge og Sverige, idet der så forudsættes, at byggeskikken og byggeaktiviteten har været nogenlunde den samme.

Der er gennemført en generel litteraturundersøgelse vedrørende byggeaffald og problematiske stoffer ved hjælp af databaser og hjemmesider. Undersøgelsen viste, at emnet ikke er særligt belyst og viden først og fremmest skal hentes i rapporter fra miljømyndighederne så som massestrømsanalyser samt via interview at nøglepersoner.

    Total forbrug i Danmark Forbrug i byggesektor
Metal- og metalforbindelser Bly
Cadmium
Kviksølv
X
X
X
X

-
Nikkel
Chrom
Kobber
X

X
-
-
X
Zink - -
Chlorerede organiske Forbindelser Polychlorerede biphenyler (PCB) X X
Chlorparaffiner X -
Drivhusgas og ozonnedbrydende gasser CFCér X -
HCFCér og HFCér X -
Drivhusgas Svovlhexafluorid X X

1 Der mangler en dansk massestrømsanalyse.
2 Der er ikke i litteraturen angivet forbrug for byggesektoren.

Tabel 3.4. De tolv udvalgte problematiske stoffer med angivelse af undersøgelse af forbrug i DK som helhed og særskilt i byggesektoren. "X" angiver, at der foreligger data for forbrug.

 



Version 1.0 April 2006, © Miljøstyrelsen.