|
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Problematiske stoffer i bygge- og anlægsaffald - kortlægning, prognose og bortskaffelsesmuligheder
7 Sammenfattende konklusioner og anbefalinger
7.1 Indledning
Afslutningsvis gives en sammenfatning af de konklusioner og anbefalinger, som fremgår af prognoserne for de enkelte stoffer i kapitel 6.
Med hensyn til mængderne af problematiske stoffer henledes opmærksomheden på, at det i forbindelse med denne undersøgelse ikke har været muligt at skaffe pålidelige data til prognoser for output
strømme af farlige stoffer i bygge- og anlægssektoren. Der findes fx ingen erfaringstal med hensyn til de realiserede strømme af de 12 udvalgte problematiske stoffer i bygningsaffaldet. De forventede
mængder er derfor opgjort på grundlag af viden om deres indførelse i den eksisterende bygningsmasse og antagelser om respektive bygningsdeles levetider (se Figur 5.4 ovenfor).
På dette grundlag listes en række konkrete forslag til en fremtidig indsats med størst mulig rækkevidde og effekt med hensyn til forbedring af den hidtidige affaldsbehandling af problematiske stoffer i
byggeriet.
7.2 Håndtering af problematiske stoffer
7.2.1 Bly
Mængden af bly i affaldsstrømmen forventes at stige fra ca. 10.000 t i 2001 til et maksimum på ca. 13.000 t i 2014, hvorefter mængden forventes at faldet til et stabilt niveau, på ca. 6.000 t i 2025.
Eksisterende nedbrydnings- og bortskaffelsesmetoder er generelt set tilfredsstillende, men der bør lægges mere vægt på indsamling og håndtering af bly i bundne former, f.eks. i plastkabler.
Det anbefales, at der gøres en øget indsats i byggesektoren med hensyn til oplysning og uddannelse for at mindske blyholdige produkter i affald til forbrænding.
7.2.2 Cadmium
Mængden af Cadmium i affaldsstrømmen forventes at aftage fra ca. 16,5 t i 2001 til ca. 2 t i 2025.
Hovedparten af cadmium findes i bundne former og den rene cadmium kan ikke umiddelbart indsamles og behandles, men følger de respektive "værtsstoffer" til genanvendelse, forbrænding eller deponering.
Udover en øget indsats for at minimere plast og PVC mængderne til forbrænding anbefales, det at man foretager en undersøgelse af de økonomiske og tekniske muligheder for at rense
over-fladebelægninger med indhold af cadmium.
7.2.3 Kviksølv
Forbruget af kviksølv i lyskilder antages at stige indtil 2010, hvorefter kviksølv i lyskilder forventes udfaset. Anvendelsen i eludstyr i øvrigt antages udfaset inden 2005. Indholdet i cement forudsættes at
fortsætte konstant fra 1997.
Mængden af Kviksølv i bygningsaffaldet forventes at være toppet omkring 1990. Mængderne i 2001 anslås til 1,4 t, og det antages at mængden falder til ca. 0,2 t i 2025.
Det anbefales, at der gøres en indsats for at oplyse og uddanne byggebranchen i identifikation og opsamling af rent kviksølv i kontrakter, instrumenter m.v.
7.2.4 Nikkel
På grund af øget forbrug af rustfrit stål, beslag og andre nikkelholdige materialer forventes mængderne af nikkel i byggeaffaldet at stige fra ca. 1.500 t i 2001 til ca. 3.300 t i 2025.
Størsteparten af nikkelholdige materialer er lette at identificere, indsamle og genanvende.
Det anbefales, at der gøres en uddannelsesmæssig indsats for at informere om indsamling af mindre dele bl.a. beslag til genanvendelse og derved mindske mængderne til forbrænding og deponering.
7.2.5 Chrom
På grund af øget anvendelse af rustfrit stål forventes mængderne af chrom i byggeaffald at stige fra ca. 700 t i 2001 til ca. 2.400 t i 2025.
Forkromede materialer og rustfrit stål er lette at identificere og udtage til genanvendelse / særlig behandling i overensstemmelse med gældende regler.
Det anbefales, at der gøres en fortsat indsats for at sikre udtagning af chromholdige affaldsprodukter til genanvendelse og særlig behandling for derved at formindske chromholdige materialer til forbrænding.
Det anbefales endvidere at undersøge mulighederne for overfladerensning af beton med chromholdige overfladebelægninger for at undgå chrom i nedknuste betonmaterialer.
7.2.6 Kobber
Mængderne af kobber i byggeaffaldet forventes at toppe i disse år med ca. 24.000 t i 2001 og derefter aftage til ca. 8.000 t i 2025.
Det anbefales, at der gøres en indsats for at indsamle mindre mængder af kobber i el-ledninger beslag m.v. for at reducere kobber i affald til forbrænding.
7.2.7 Zink
Det skønnes, at mængderne af zink-holdige materialer i byggeaffaldet topper i disse år med ca. 12.000 t i 2001, hvorefter mængderne forventes at falde til ca. 6.000 t i 2025.
Zinkplader, tagrender, rør m.v. kan identificeres, indsamles og genanvendes uden problemer..
Det anbefales, at der gøres en indsats for at reducere de mængder af zink bundet i andre materialer, fx i maling og PVC som går til forbrænding.
7.2.8 PCB
Mængderne af PCB-holdige materialer i byggeaffaldet forventes at toppe i disse år med ca. 60 t i 2001 og det antages, at mængderne vil falde til under 10 t per år omkring 2010.
Bortset fra regler for PCB i elektriske komponenter gives der ingen regler for indsamling af PCB-holdigt affald, og der gøres i dag ingen særlig indsats på dette affaldsområde i byggebranchen. Derfor må det
regnes med at størsteparten af PCB-holdigt byggeaffald deponeres eller forbrændes.
Der bør gøres en særlig indsats for at sikre den mest hensigtsmæssige affaldshåndtering af PCB-holdige materialer i byggeaffaldet, og det anbefales:
- at problemet omkring PCB i byggeriet undersøges nærmere, og
- at der snarest tages initiativ til en omfattende indsats for at identificere, indsamle og håndtere PCB-holdige fugemasser og termoruder i byggeaffaldet.
- at undersøge de sundhedsmæssige forhold i forbindelse med håndtering af PCB-holdige materialer
Det anbefales endvidere, at indsatsen koordineres med den betydelig indsats, der allerede er sket i Norge og Sverige.
7.2.9 Chlorparaffiner
Det forventes, at mængden af chlorparaffiner i bygningsaffaldet vil stige jævnt fra ca. 350 t i 2001 til ca. 650 t om året i 2011. Mængden vil derefter falde jævnt til under 50 t i 2025.
Der gives ingen særskilte regler eller metoder til identifikation, indsamling og håndtering af materialer, der indeholder chlorparaffiner.
Det anbefales, at foretage en undersøgelse af de praktiske muligheder for at identificere, indsamle og håndtere materialer med chlorparaffiner i byggeaffald.
7.2.10 CFC
Det forventes, at der i løbet af et par år begynder at vise sig større mængder af CFC-holdige materialer i byggeaffaldet. Mængderne antages at toppe omkring 2016 med ca. 250 t per år, hvorefter de vil
falde til under 20 t per år omkring 2025.
Størsteparten af CFC går til forbrænding. Ud over regler for CFC i kølemøbler gives der ingen særlige regler for identifikation, indsamling og håndtering af CFC-holdige materialer.
I betragtning af, at CFC-holdige materialer er relativt lette at identificere, let tilgængelige og håndterlige anbefales, at der gøres en indsats for identifikation, indsamling og håndtering af CFC i byggeaffald.
7.2.11 HCFC + HFC
Der vil antagelig gå nogle år førend HCFC og HFC vil forekomme i større mængder i bygningsaffaldet. Størsteparten af HCFC og HFC går til forbrænding. Ud over regler for HCFC i kølemøbler gives der
ingen særlige regler for identifikation, indsamling og håndtering af HCFC- og HFC-holdige materialer.
I betragtning af, at HCFC- og HFC-holdige materialer er relativt lette at identificere, let tilgængelige og håndterlige anbefales, at der gøres en indsats for identifikation, indsamling og håndtering af HCFC og
HFC i byggeaffald.
7.2.12 SvovlHexaFluorid
Stoffet (gas) har været anvendt i en relativt kort periode og vinduer med gassen forventes at være forbrugt omkring 2015, hvorefter vinduerne vil vise sig i affaldsstrømmen. Fra 2015 kan mængden af rent
stof forventes at stige til en top på ca. 16 tons der vil kunne vise sig omkring 2025.
Der findes endnu ingen regler for indsamling og håndtering af vinduer med svovlhexaflourid.
Det anbefales, at man tager initiativ til at give regler for indsamling og håndtering af vinduer, udtagning af gassen af vinduet og bortskaffelse af stoffet.
7.3 Forslag til fortsatte initiativer
På grundlag af de foreliggende konklusioner vedrørende undersøgelse af de enkelte stoffer anbefales generelt, at der gøres en større indsats for at indsamle og håndtere farlige stoffer i byggematerialer og der
skal peges på følgende initiativer og indsatsmuligheder.
7.3.1 Prioritering af behovet for fortsatte initiativer
Der bør indledningsvis ske en prioritering af behovet for en fremtidig forbedret affaldshåndtering af de enkelte stoffer. Dette bør ske ud fra en overordnet vurdering af stoffernes farlighed, mængder, de
praktiske muligheder og omkostninger i forbindelse med forbedret affaldshåndtering.
Forbruget af de 12 problematiske stoffer har været knyttet til bestemte byggeskikke og udviklingsperioder. Ophøret af brugen er blevet lovmæssig dikteret ud fra en erkendelse af stoffernes skadelige
virkning i og på miljøet. Anderledes forholder det sig med udfasningen af de 12 stoffer, idet det forventes, at der sker en løbende udfasning af stofferne i forbindelse med ombygning, renovering og
nedbrydning af den eksisterende bygningsmasse.
De anførte mængder og perioder for forekomster af respektive problematiske stoffer i byggeaffaldet må derfor betragtes som vejledende skøn, som kan give fingerpeg om tendenser i strømmene af de
problematiske stoffer i byggeaffaldet i perioden 2001-2025. I praksis må der imidlertid regnes med, at udfasningen sker mere jævnt over en betydeligt længere periode, som illustreret i Figur 7.1 nedenfor,
der er en gengivelse af tidligere vist Figur 5.5.
Det anbefales derfor, at der indhentes mere detaljeret viden om strømmene af stofferne i byggeaffaldet for at skabe grundlag for prioritering af behovet for forsatte initiativer vedrørende problematiske stoffer.
Figur 7.1 Principskitse visende den idealiserede outputkurve (fuldt optrukne kurve) baseret på den forventelige gennemsnitlig levetid overfor den i praksis forventede outputkurve (stiplede kurve), hvor der er taget hensyn til spredningen på den faktiske levetid.
7.3.2 Detaljeret undersøgelse af de højest prioriterede stoffer
Herefter anbefales en detaljeret undersøgelse af affaldsmængderne for hver af de prioriterede stoffer omfattende grundige analyser af stoffernes forekomster i den eksisterende bygningsmasse og i de
fremtidige byggeaffaldsstrømme.
Desuden bør der undersøges muligheder for at forbedre eksisterende metoder og udvikling af nye metoder til identifikation, håndtering, genanvendelse og bortskaffelse af de højest prioriterede stoffer.
Da der er en klar tendens til at PCB i disse år optræder i betydelige mængder i bygningsaffaldet anbefales, at undersøgelser af mulighederne for at indsamle og håndtere PCB i byggeaffald gives en høj
prioritet, og at disse undersøgelser iværksættes snarest muligt.
7.3.3 Tekniske undersøgelser
Det anbefales, at gennemføre tekniske undersøgelser af muligheder for udtagning og håndtering af bygningsmaterialer med problematiske stoffer for derved at reducere mængderne til forbrænding.
Sådanne undersøgelser kan fx omfatte:
- Udtagning og sortering af byggevarer og beslag m.v. med indhold af bly, cadmium, nikkel, chrom, kobber, zink.
- Udtagning og sortering af plast og fugemasser med indhold af bly, cadmium, PCB og chlorparaffiner.
- Udtagning og sortering samt behandling af fugeskum, isoleringsskum m.v., indeholdende CFC, HFCF og HFC.
- Håndtering af vinduer og fugemasser med PCB samt udtagning af vinduer med svovlhexaflourid.
- Afrensning af vægoverflader m.v. for at fjerne belægninger med indhold af bly, chrom, zink og chlorparaffiner for at undgå forurening af bygningsaffald til genanvendelse.
7.3.4 Udvikling af styringsmidler
Efterhånden som det tekniske grundlag er fastlagt for en forbedret behandling af byggeaffald med problematiske stoffer anbefales, at der udvikles vejledninger og regler med input til de kommunale
affaldsregulativer samt kontrolordninger, der sikrer en effektiv implementering af de forbedrede behandlingsmetoder.
Endelig anbefales at der gøres en bred indsats inden for byggesektoren med oplysning om håndtering af de problematiske stoffer suppleret med uddannelse af alle, der medvirker i håndtering af byggeaffald.
Det anbefales især, at nedbrydningsbranchen pålægges at indføre effektive metoder til identifikation og opsamling af farlige stoffer. Dette kan fx ske ved udarbejdelse af tillæg til Nedbrydningsbranchens
Miljøkontrolordning 1996 [NMK, 1996]
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 April 2006, © Miljøstyrelsen.
|