| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Problematiske stoffer i bygge- og anlægsaffald - kortlægning, prognose og bortskaffelsesmuligheder

6 Byggeaffald med problematiske stoffer 2001-2025

• 6.1 Indledning
• 6.2 Prognosemodel
• 6.3 Bly
  • 6.3.1 Mængder af bly i byggeriet
  • 6.3.2 Prognose for bly i affaldsstrømmen
  • 6.3.3 Affaldshåndtering
  • 6.3.4 Konklusioner og anbefalinger
• 6.4 Cadmium
  • 6.4.1 Mængder af cadmium i byggeriet
  • 6.4.2 Prognose for cadmium i affaldsstrømmen
  • 6.4.3 Affaldshåndtering
  • 6.4.4 Konklusioner og anbefalinger
• 6.5 Kviksølv
  • 6.5.1 Mængder af kviksølv i byggeriet
  • 6.5.2 Prognose for Kviksølv i affaldsstrømmen
  • 6.5.3 Affaldshåndtering
  • 6.5.4 Konklusioner og anbefalinger
• 6.6 Nikkel
  • 6.6.1 Mængder af nikkel i byggeriet
  • 6.6.2 Prognose for Nikkel i affaldsstrømmen
  • 6.6.3 Affaldshåndtering
  • 6.6.4 Konklusioner og anbefalinger
• 6.7 Chrom
  • 6.7.1 Mængder af chrom i byggeriet
  • 6.7.2 Prognose for Chrom i affaldsstrømmen
  • 6.7.3 Affaldshåndtering
  • 6.7.4 Konklusioner og anbefalinger
• 6.8 Kobber
  • 6.8.1 Mængder af kobber i byggeriet
  • 6.8.2 Prognose for Kobber i affaldsstrømmen
  • 6.8.3 Affaldshåndtering
  • 6.8.4 Konklusioner og anbefalinger
• 6.9 Zink
  • 6.9.1 Mængder af Zink i byggeriet
  • 6.9.2 Prognose for Zink i affaldsstrømmen
  • 6.9.3 Affaldshåndtering
  • 6.9.4 Konklusioner og anbefalinger
• 6.10 PCB
  • 6.10.1 Mængder af PCB i byggeriet
  • 6.10.2 Prognose for PCB i affaldsstrømmen
  • 6.10.3 Affaldshåndtering
  • 6.10.4 Konklusioner og anbefalinger
• 6.11 Chlorparaffiner
  • 6.11.1 Chlorparaffiner i byggeriet
  • 6.11.2 Prognose for chlorparaffiner i affaldsstrømmen
  • 6.11.3 Affaldshåndtering
  • 6.11.4 Konklusioner og anbefalinger
• 6.12 CFC
  • 6.12.1 Mængder af CFC i byggeriet
  • 6.12.2 Prognose for CFC i affaldsstrømmen
  • 6.12.3 Affaldshåndtering
  • 6.12.4 Konklusioner og anbefalinger
• 6.13 HCFC + HFC
  • 6.13.1 Mængder af HCFC og HFC i byggeriet
  • 6.13.2 Prognose for HCFC + HFC i affaldsstrømmen
  • 6.13.3 Affaldshåndtering
  • 6.13.4 Konklusioner og anbefalinger
• 6.14 Svovlhexafluorid
  • 6.14.1 Mængder af svovlhexaflurid i byggeriet
  • 6.14.2 Prognose for Svovlhexafluorid i affaldsstrømmen
  • 6.14.3 Affaldshåndtering
  • 6.14.4 Konklusioner og anbefalinger

6.1 Indledning

I dette kapitel vil der blive fokuseret på de fremtidige affaldsstrømme og mulighederne for genanvendelse og bortskaffelse af de udvalgte byggevarer og problematiske stoffer.

På grundlag af data, som er præsenteret i afsnit 4 ovenfor, beskrives affaldsstrømmene for de respektive problematiske stoffer. For hvert stof og tilsvarende byggevarer/del opstilles modeller, hvor mængderne bygger på det foreliggende data materiale suppleret med antagelser af anvendelsesperioder og levetider samt skøn (best guess) af mængder og bortskaffelsesmåder. Grundlaget for modellerne er beskrevet i afsnit 5 ovenfor.

Modellerne opbygges på en simpel vurdering af livscyklus for byggevarer og bygningsdele med de udvalgte stoffer og beskrivelse af følgende parametre:

• Forbrug af rene mængder af problematiske stoffer til byggesektoren (tilførte mængder) samt akkumulerede mængder i en given tidsperiode.
• Forventede levetider for de enkelte materialer og byggevarer og -dele.
• Nedbrydning og bortskaffelse af mængder af rene stoffer i de respektive affaldsfraktioner.

I beskrivelsen af affaldshåndteringen er der lagt vægt på bl.a. følgende forhold:

• Mulighederne for at identificere og kortlægge de problematiske stoffer under planlægning af nedbrydning, udførelse af nedbrydning og affaldshåndtering.
• Tilgængeligheden af de problematiske stoffer, herunder muligheden for at sortere stoffet/stofferne under selektiv nedbrydning.
• Genanvendelse af stoffet/stofferne evt. i forbindelse med genanvendelse af andre affaldsfraktioner.
• Muligheder for at forbedre de eksisterende metoder til genanvendelse og bortskaffelse af de problematiske stoffer.

I Tabel 6.1 nedenfor gives et sammenfattet overblik over den procentvise fordeling af bortskaffelses-mulighederne for de 12 udvalgte stoffer og de respektive byggevarer og -dele. Bortskaffelsesmønstrene dvs. den procentvise fordeling på henholdsvis genanvendelse, forbrænding og deponering, som er diskuteret ovenfor i afsnit 4, hvortil der henvises for flere detaljer.

På grundlag af disse procentsatser sammenholdt med det hidtidige forbrug af stofferne og de beskrevne affaldsstrømme, er der fremkommet et skøn over mængderne af de rene stoffer, som kan forventes i byggeaffaldet i dag (år 2001).

Ved betragtning af den forventede levetid af den eksisterende bygningsmasse med indhold af byggematerialer med problematiske stoffer og det fremtidige forbrug af de pågældende stoffer gives en simpel prognose for de fremtidige affaldsstrømme af de problematiske stoffer.

Tabel 6.1 Sammenfattende oversigt over Farlige stoffer og byggevarer med procentvis angivelse af bortskaffelsesmuligheder. Baseret på oplysninger fra kapitel 4 ovenfor.

6.2 Prognosemodel

Med henvisning til grundlaget for prognosemodellen, som er beskrevet i afsnit 5, er det formålet at skabe overblik over mængderne af de 12 udvalgte problematiske stoffer, som kan forventes at fremkomme i byggeaffaldsstrømmen i de kommende 25 år (fra 2001 til 2025).

Prognosticeringen er foretaget ved følgende operationer:

• Identifikation af bygningsdele og/eller materialer, som indeholder de respektive stoffer. Der er udvalgt maximalt 5 bygningsdele/materialer pr. stof. Hvor 5 bygningsdele/materialer ikke har været nok til at beskrive stoffet, er der oprettet grupper der samler oplysningerne fra Kapitel 4.
• Hver enkelt bygningsdels/materiales 'gennemsnitlige' levetid er vurderet af projektgruppen. Det er ved fastsættelsen forsøgt at tage hensyn til, at bygningsdele/materialer ofte udskiftes før den tekniske levetid er nået.
• Hvor der ikke har været oplysninger om stoffets anvendelsesperiode er denne skønnet.
• På baggrund af de foreliggende oplysninger - i visse tilfælde meget sparsomme - om de enkelte stoffer gives en grafisk fremstilling af skønnede mængder af det rene stof, der til- og fraføres byggeriet gennem årene (se figurer nedenfor).

Skønnene over de til- og fraførte mængder er i høj grad baseret på en antagelse om, at stoffets brug har fulgt aktiviteten i boligbyggeriet, der er udtrykt ved antal færdiggjorte boliger. Dette er et groft skøn, der ikke vil være "korrekt" for alle stofferne, men metoden tjener det formål at give et "best guess", der herefter kan anvendes til at bedømme stoffet.

6.3 Bly

6.3.1 Mængder af bly i byggeriet

Figur 6.1 Prognosekurver for til- og fraførte mængder af bly i byggeriet fra 1950 til 2015

Blyforbruget er beskrevet ved udviklingen i boligbyggeriet, hvor tallene for 1985 er anvendt som udgangspunkt. Endvidere er kurven mellem 1985 og 1994 tilpasset således, at kurven stemmer med de opgivne tal for 1994. Tabel 6.1 viser de udvalgte byggevarer, deres procentvise fordeling (mængdemæssigt) samt de tilhørende skønnede levetider og anvendelsesperioder.

Tabel 6.2 Levetid og anvendelsesperiode for bygningsdele indeholdende bly.

Forbruget af bly tilbage til 1950 er i de anførte byggevarer sammenholdt med bygget antal boliger. Før 1950 er blyforbruget antaget konstant givet et stigende byggeri men et antaget faldende forbrug pr. bolig (se Tillæg 4 - Inputkurven for bly). Fremtiden antages at ville indebære en faldende anvendelse, idet bly dog sandsynligvis stadig vil anvendes til kabler og til renovering af inddækninger i en længere årrække.

6.3.2 Prognose for bly i affaldsstrømmen

Som det kan ses af Figur 6.1 forventes mængden af bly i affaldsstrømmen at stige til et maksimum i 2013, hvorefter mængden forventes at falde mod et mere konstant niveau, svarende til den formodet fortsatte anvendelse af bly.

6.3.3 Affaldshåndtering

Største parten af bly i byggeaffald kan umiddelbart indsamles til genanvendelse. Med henvisning til rapport om kildesporing og reduktion af tungmetaller til forbrænding går en del bly bundet i PVC til forbrænding. Da der i de senere år er fokuseret på indsamling og miljømæssig forsvarlig håndtering af PVC vil denne indsats også bidrage væsentlig til indsamling af bly og reduktion af mængderne til forbrænding.

6.3.4 Konklusioner og anbefalinger

Størsteparten af bly og blyholdige produkter er lette at identificere, indsamle og behandle.

Eksisterende nedbrydnings- og bortskaffelsesmetoder er generelt set tilfredsstillende, men der bør lægges mere vægt på indsamling og håndtering af bly i bundne former.

Det anbefales, at der gøres en øget indsats i byggesektoren med hensyn til oplysning og uddannelse for at mindske blyholdige produkter i affald til forbrænding.

6.4 Cadmium

6.4.1 Mængder af cadmium i byggeriet

Figur 6.2 Prognosekurver for til- og fraførte mængder cadium i byggeriet fra 1950 til 2015.

Cadmium antages i anvendelsesperioden at følge byggeaktiviteten, hvor oplysningerne for 1977 er valgt som fikspunkt. Kurven er korrigeret med en 'forbrugsfaktor', der tilpasser kurven så den passer med oplysningerne for 1990. Tabel 6.2 viser de udvalgte byggevarer, deres procentvise fordeling (mængdemæssigt) samt de tilhørende skønnede levetider og anvendelsesperioder.

Tabel 6.3 Levetid og anvendelsesperiode for bygningsdele indeholdende Cadmium.

Som det ses forudsættes det, at forbruget af cadmium som additiv til plast at være stoppet, mens cadmium som følgestof i zink (overfladebehandlinger) og indhold i cement, forudsættes at vedblive med at følge byggeaktiviteten, og kan næppe fjernes.

6.4.2 Prognose for cadmium i affaldsstrømmen

Cadmium i byggeriets affaldsstrømme forekommer ikke rent, men er bundet i PVC, overfladebehandlinger (følgestof til zink) og beton. Mængden af cadmium i affaldsstrømmen forventes at være toppet og som det ses af kurven ventes mængden at falde frem mod 2018. Der er stadig relativt store mængder i affaldet, hvilket dog må antages at blive behandlet efter forskrifterne for PVC.

6.4.3 Affaldshåndtering

Da cadmium er bundet til andre materialer, kan cadmium ikke indsamles i rene mængder.

Størsteparten følger PVC strømme, jf. regler for PVC. Den resterende del følger de respektive bygningsdele/materialer til genanvendelse. Under oparbejdning og knusning af betonbrokker og behandling af zink til genanvendelse kan det forventes, at cadmium frigøres i et ukendt omfang og går enten i støvet eller frigøres som dampe.

6.4.4 Konklusioner og anbefalinger

Mængderne af cadmium i byggeaffald er faldende.

Hovedparten af cadmium findes i bundne former og den rene cadmium kan ikke umiddelbart indsamles og behandles, men følger de respektive "værtsstoffer" til genanvendelse, forbrænding eller deponering.

Det anbefales, at der i lighed med anbefaling af behandling af bundet bly i PVC gøres en indsats for at minimere PVC mængderne til forbrænding.

Desuden anbefales, at man foretager en undersøgelse af de økonomiske og tekniske muligheder for at frigøre cadmium i betonbrokker og i overfladebelægninger.

6.5 Kviksølv

6.5.1 Mængder af kviksølv i byggeriet

Figur 6.3 Prognosekurver for til- og fraført kviksølv i byggeriet fra 1950 til 2015.

Brugen af Kviksølv er antaget at stige jævnt fra begyndelsen af 1910'erne. Forbruget af kviksølv antages at følge byggeaktiviteten med 1982/83 som 'fikspunkt'. Tabel 6.3 viser de udvalgte byggevarer, deres procentvise fordeling (mængdemæssigt) samt de tilhørende skønnede levetider og anvendelsesperioder.

Tabel 6.4 Levetid og anvendelsesperiode for bygningsdele indeholdende Kviksølv.

Forbruget af kviksølv i lyskilder antages at vedblive stigningen indtil 2010, for herefter at udfases.

Anvendelsen i eludstyr i øvrigt antages udfaset inden 2005. Indholdet i cement forudsættes at fortsætte konstant fra 1997.

6.5.2 Prognose for Kviksølv i affaldsstrømmen

Mængden af kviksølv i bygningsaffaldet forventes at være toppet omkring 1990-1992. Herefter vil mængden falde jævnt mod 2025. Kviksølvet er primært at finde i lyskilder og eludstyr, der må forventes at være muligt at udsortere.

6.5.3 Affaldshåndtering

Ren kviksølv i instrumenter, kontakter, termometre m.v. kan identificeres og indsamles, men det kræver kendskab til forekomsterne og ikke mindst opmærksomhed under opsamlingen. Kviksølv i bundne former i lysstofrør kan ikke indsamles rent, men følger "værtsstoffet", som indsamles og håndteres i overensstemmelse med kommunale regler [Miljøkontrollen, 2000].

Kviksølv bundet i cement kan ikke indsamles og følger beton til knusning og genanvendelse.

Organiske kviksølvforbindelser til bejdsning af såsæd, som findes aflejret i kornsiloer, der skal nedbrydes, kan evt. renses af overfladerne inden nedbrydning af betonkonstruktionen. (Kornsiloer regnes for at høre til under anlægssektoren, som ikke behandles i denne rapport).

6.5.4 Konklusioner og anbefalinger

Kviksølvmængderne i byggeaffaldet er faldende, men kræver fortsat opmærksomhed.

Det anbefales, at der gøres en indsats for at oplyse og uddanne byggebranchen i identifikation og opsamling af rent kviksølv i kontrakter, instrumenter m.v.

6.6 Nikkel

6.6.1 Mængder af nikkel i byggeriet

Figur 6.4 Prognosekurver for til- og fraførte mængder af nikkel i byggeriet fra 1950 til 2025.

Kurven er optegnet på baggrund af forbruget i 1992 og antages at følge byggeaktiviteten. Der er ikke tegn på, at nikkel vil udfases som bygningsmateriale. Efter 1997 er forbruget forudsat konstant. Tabel 6.5 viser de udvalgte byggevarer, deres procentvise fordeling (mængdemæssigt) samt de tilhørende skønnede levetider og anvendelsesperioder.

Tabel 6.5 Levetid og anvendelsesperiode for bygningsdele indeholdende Nikkel.

6.6.2 Prognose for Nikkel i affaldsstrømmen

På baggrund af de oplyste tal forventes Nikkel at ville indgå i affaldet i stadigt stigende grad.

6.6.3 Affaldshåndtering

Størsteparten af nikkel indgår i rustfast stål, som rutinemæssigt udtages til genanvendelse. Mindre beslag forventes at gå til forbrænding eller deponering. Nikkel i overfladebehandling, lyskilder og beton følger ”værtsstoffet”.

6.6.4 Konklusioner og anbefalinger

Nikkel anvendes i stigende mængder i bunden form, hvoraf størsteparten forekommer i rustfast stål, som genanvendes. Nikkel bundet i lyskilder, profiler og cement følger ”værtsstoffet” til genanvendelse eller affaldsbehandling.

Det anbefales, at der informeres om og gøres en uddannelsesmæssig indsats for at indsamle beslag til genanvendelse og mindske mængderne til forbrænding og deponering.

6.7 Chrom

6.7.1 Mængder af chrom i byggeriet

Figur 6.6 Prognosekurver for til- og fraførte mængder af chrom i byggeriet fra 1950 til 2025.

Kurven er optegnet på baggrund af forbruget i 1982, og antages at følge byggeaktiviteten. Efter 1997 er forbruget forudsat konstant. Tabel 6.7 viser de udvalgte byggevarer, deres procentvise fordeling (mængdemæssigt) samt de tilhørende skønnede levetider og anvendelsesperioder.

Tabel 6.7 Levetid og anvendelsesperiode for bygningsdele indeholdende Chrom.

6.7.2 Prognose for Chrom i affaldsstrømmen

Chrom vil i de kommende år vise sig i affaldsstrømmen i stadigt stigende grad, hvilket primært skyldes en stigning i anvendelsen i rustfast stål.

6.7.3 Affaldshåndtering

Chrom i rustfast stål og i overfladebehandling af jern indsamles som skrot og genanvendes. Chrom i imprægneret træ følger affaldsbehandling i overensstemmelse med de særlige regler, som gælder for imprægneret træ af hensyn til andre skadelige stoffer. (Imprægneret træ behandles ikke i denne rapport)

Chrom i overfladebehandling følger de respektive materialer til genbrug, forbrænding eller deponering.

6.7.4 Konklusioner og anbefalinger

Der forventes en stærkt stigende mængde chrom i affaldsstrømmen. Forkromede materialer og rustfast stål er lette at identificere og udtage til genanvendelse/særlig behandling i overensstemmelse med gældende regler.

Det anbefales, at der gøres en fortsat indsats for at sikre udtagning af chromholdige affaldsprodukter til genanvendelse og særlig behandling for derved at formindske chromholdige materialer til forbrænding.

Det anbefales endvidere at undersøge mulighederne for rensning af beton med chromholdige overfladebelægninger for at undgå chrom i nedknuste betonmaterialer.

6.8 Kobber

6.8.1 Mængder af kobber i byggeriet

Klik her for at se figur 6.7

Figur 6.7 Prognosekurver for til- og fraførte kobbermængder i byggeriet fra 1950 til 2025.

Kurven 1950-1997 er optegnet på baggrund af forbruget i 1992. Med undtagelse af tagene antages kobberforbruget at følge byggeaktiviteten. Forbruget til tagbelægninger antages konstant fra 1900 og frem. Tabel 6.8 viser de udvalgte byggevarer, deres procentvise fordeling (mængdemæssigt) samt de tilhørende skønnede levetider og anvendelsesperioder.

Tabel 6.8 Levetid og anvendelsesperiode for bygningsdele indeholdende kobber.

6.8.2 Prognose for Kobber i affaldsstrømmen

Kobber vil i de kommende år vise sig i affaldsstrømmen med en stærkt faldende tendens.

6.8.3 Affaldshåndtering

Kobber optræder fremdeles i rene mængder, som er lette at identificere og udtage til genanvendelse. En del kobber findes i el-ledninger, mindre beslag og skruer samt kobber bundet i kemiske forbindelser i overfladebehandling, der dog går til forbrænding.

6.8.4 Konklusioner og anbefalinger

Der konstateres faldende mængder.

Det anbefales, at der gøres en indsats for at indsamle mindre mængder af kobber i el-ledninger beslag m.v. for at reducere kobber i affald til forbrænding.

6.9 Zink

6.9.1 Mængder af Zink i byggeriet

Figur 6.8 Prognosekurver for til- og fraførte mængder af zink i byggeriet fra 1950 til 2025.

Der findes ingen danske opgørelser over zinkforbruget i dansk byggeri (jf. afsnit 4.7.1). Det antages derfor, at zinkforbruget i Danmark kan tilnærmes forbruget i Norge, som tallene i Tabel 6.9 nedenfor stammer fra. Det forudsættes, at forbruget følger byggeaktiviteten, og at forbruget før 1950 og efter 1997 ligger konstant. Tabel 6.9 viser de udvalgte byggevarer, deres procentvise fordeling (mængdemæssigt) samt de tilhørende skønnede levetider og anvendelsesperioder.

Tabel 6.9 Levetid og anvendelsesperiode for bygningsdele indeholdende zink.

6.9.2 Prognose for Zink i affaldsstrømmen

På baggrund af antagelsen om et konstant forbrug fra 1997 og frem kan der ventes en faldende mængde zink i affaldsstrømmen i de kommende år.

6.9.3 Affaldshåndtering

Ren zink i plader, tagrender m.v. kan let identificeres og udtages til genanvendelse. Zink bundet i andre produkter (forzinkede produkter, PVC og maling) følger ”værtsstoffet” til genanvendelse, forbrænding eller deponering.

6.9.4 Konklusioner og anbefalinger

Der forventes faldende mængder zink i affaldsstrømmene. Ren zink indsamles uden problemer til genanvendelse.

Det anbefales, at der gøres en indsats for at reducere de mængder af zink bundet i andre materialer, som går til forbrænding.

6.10 PCB

6.10.1 Mængder af PCB i byggeriet

Figur 6.9 Prognosekurver for til- og fraførte mængder PCB fra 1950 til 2025.

Figur 6.9 er fremkommet ved at opgørelserne over de samlede mængder PCB fra Tabel 4.14 ovenfor skønsmæssigt er blevet fordelt over anvendelses perioderne (angivet i Tabel 6.10 nedenfor). Tabel 6.10 viser de udvalgte byggevarer, deres procentvise fordeling (mængdemæssigt) samt de tilhørende skønnede levetider og anvendelsesperioder.

Tabel 6.10 Levetid og anvendelsesperiode for bygningsdele indeholdende PCB.

6.10.2 Prognose for PCB i affaldsstrømmen

De primære anvendelsesperioder for de fem typer byggevarer er relativ korte. Dette gælder især anvendelsen af fugemasser og lim i termoruder. Da modellen baseres på specifikke levetider, resulterer dette i en markant udfasningsperiode fra 1997 til 2013. Dette er imidlertid ikke realistisk idet det antages, at PCB-holdige termoruder og fugemasserne løbende udskiftes over en betydelig længere periode i forbindelse med vedligeholdelse og renovering af de respektive bygninger.

På baggrund af de opstillede forudsætninger kan det forventes, at toppen for PCB i byggeaffaldet ses i disse år. Det antages endvidere, at PCB vil være ude af byggeaffaldet inden 2025 og, at PCB i byggeaffaldet i de kommende år hovedsagelig vil optræde i termoruder og fugemasser.

6.10.3 Affaldshåndtering

PCB-holdige kondensatorer og elektroniske produkter er lette at identificere, indsamle og håndtere. Der gives reglerne for indsamling og håndtering som generelt set efterfølges i byggebranchen [Miljøkontrollen, 2000].

I praksis betragtes alle termoruder dateret 1976 og tidligere som PCB-holdige. Da de fleste termoruder er mærket med årstal, er det relativt let at identificere termoruder, som kan indeholde PCB-holdig lim.

PCB-holdige fugemasser er vanskelige at identificere, indsamle og håndtere. Derfor gøres der ingen særlig indsats i byggebranchen for at identificere og indsamle PCB-holdige fugemasser. Fugemasser med PCB går derfor hovedsagelig til forbrænding eller deponering, afhængig af den affaldsfraktion de er "klæbet" til.

6.10.4 Konklusioner og anbefalinger

Mængderne af PCB i byggeaffaldet forventes at stige i de kommende par år og derefter at falde til nul inden 2025.

Alt PCB-holdigt byggeaffald deponeres eller forbrændes. Bortset fra regler for PCB i elektriske komponenter gives der ingen regler for indsamling af PCB-holdigt affald, og der gøres ingen særlig indsats på dette affaldsområde i byggebranchen.

Det anbefales:

• at problemet omkring PCB i byggeriet undersøges nærmere,
• at der snarest tages initiativ til en omfattende indsats for at identificere, indsamle og håndtere PCB-holdige fugemasser og termoruder i byggeaffaldet,
• at der foretages undersøgelse af mulige sundhedsproblemer i forbindelse med håndtering af PCB.

Det anbefales endvidere, at indsatsen koordineres med den betydelig indsats, der allerede er sket i Norge og Sverige.

6.11 Chlorparaffiner

6.11.1 Chlorparaffiner i byggeriet

Figur 6.10 Prognosekurver for til- og fraførte mængder chlorparaffiner fra 1962 til 2025.

Inputkurven for kortkædede chlorparaffinerne er optegnet ud fra oplysningerne om perioden 1980 -1992. Før 1982 er der antaget en lineær stigning fra 1960, og efter 1992 en lineær udfasning mod 2000. Tabel 6.11 viser de udvalgte byggevarer, deres procentvise fordeling (mængdemæssigt) samt de tilhørende skønnede levetider og anvendelsesperioder.

Tabel 6.11 Levetid og anvendelsesperiode for bygningsdele indeholdende kortkædede chlorparaffiner.

6.11.2 Prognose for chlorparaffiner i affaldsstrømmen

Mængden af kortkædede chlorparaffiner i bygningsaffaldet vil stige jævnt mod 2011, hvor der kan forventes mellem 600 og 700 tons i bygningsaffaldet. Mængden vil derefter falde jævnt til under 100 tons i 2020 og til sidst forsvinde helt fra affaldet.

6.11.3 Affaldshåndtering

Chlorparaffinerne er bundet i "værtsstofferne" og kan med undtagelse af plastmaterialer ikke umiddelbart identificeres , indsamles og håndteres.

Der er ingen særlige regler for indsamling og affaldshåndtering af chlorparaffiner i byggebranchen.

6.11.4 Konklusioner og anbefalinger

Mængderne af chlorparaffiner i byggeaffald antages at stige i de kommende år og derefter falde til marginale mængder omkring 2025.

Der gives ingen særskilte regler eller metoder til identifikation, indsamling og håndtering af materialer, der indeholder chlorparaffiner.

Det anbefales at foretage en undersøgelse af spørgsmålet om det er nødvendigt og hensigtsmæssigt at gøre en særlig indsats for at håndtere materialer med chlorparaffiner i byggeaffald.

6.12 CFC

6.12.1 Mængder af CFC i byggeriet

Figur 6.11 Prognosekurver for til- og fraførte mængder af CFC i byggeriet fra 1975 til 2025.

Inputkurven for CFC er optegnet ud fra oplysningerne om perioden 1986 -1994. På baggrund af oplysningerne er der skønnet en udvikling i henhold til den primære anvendelsesperiode. Tabel 6.12 viser de udvalgte byggevarer, deres procentvise fordeling (mængdemæssigt) samt de tilhørende skønnede levetider og anvendelsesperioder.

Tabel 6.12 Levetid og anvendelsesperiode for bygningsdele indeholdende CFC.

6.12.2 Prognose for CFC i affaldsstrømmen

Det forventes, at der i løbet af et par år begynder at vise sig større mængder af CFC-holdige materialer i byggeaffaldet. Mængderne antages at toppe omkring 2015, hvorefter de vil falde til nul omkring 2025.

6.12.3 Affaldshåndtering

Størsteparten af CFC går til forbrænding. Ud over regler for CFC i kølemøbler gives der ingen særlige regler for identifikation, indsamling og håndtering af CFC-holdige materialer.

6.12.4 Konklusioner og anbefalinger

I betragtning af, at CFC-holdige materialer er relativt lette at identificere, let tilgængelige og håndterlige anbefales, at der gøres en indsats for identifikation, indsamling og håndtering af CFC i byggeaffald.

6.13 HCFC + HFC

6.13.1 Mængder af HCFC og HFC i byggeriet

Figur 6.12 Prognosekurver for til- og fraførte mængder af HCFC og HFC i byggeriet fra 1989 til 2025.

Inputkurven for HCFC og HFC er optegnet ud fra oplysningerne om perioden 1989 -1994. På baggrund af oplysningerne, er der skønnet en udvikling i henhold til den primære anvendelsesperiode. Begge stoffer forudsættes lineært udfaset mod 2010. Tabel 6.13 viser de udvalgte byggevarer, deres procentvise fordeling (mængdemæssigt) samt de tilhørende skønnede levetider og anvendelsesperioder.

Tabel 6.13 Levetid og anvendelsesperiode for bygningsdele indeholdende HCFC og HFC.

6.13.2 Prognose for HCFC + HFC i affaldsstrømmen

I lighed med CFC vil der gå nogle år førend HCFC og HFC vil vise sig i bygningsaffaldet. Fra 2015 til 2023 kan der forventes en jævn mængde op til 20 tons om året. Herefter vil mængden stige kraftigt mod en top, der kan forventes omkring 2030 hvor det antages, at der vil være omkring 250 tons i affaldet.

6.13.3 Affaldshåndtering

Størsteparten af HCFC og HFC går til forbrænding. Ud over regler for HCFC i kølemøbler gives der ingen særlige regler for identifikation, indsamling og håndtering af HCFC- og HFC-holdige materialer.

6.13.4 Konklusioner og anbefalinger

Der findes ikke regler for indsamling af HCFC og HFC i byggematerialer.

I betragtning af, at HCFC og HFC sammen med CFC-holdige materialer er relativt lette at identificere, let tilgængelige og håndterlige anbefales det, at der gøres en indsats for identifikation, indsamling og håndtering af HCFC og HFC sammen med CFC i byggeaffald.

6.14 Svovlhexafluorid

6.14.1 Mængder af svovlhexaflurid i byggeriet

Figur 6.13 Prognosekurver for til- og fraførte mængder af svovlhexaflurid i byggeriet fra 1985 til 2025.

Inputkurven for svovlhexafluorid er optegnet ud fra oplysningerne om perioden 1990 - 1995 samt 1999. Det er forbudt at anvende stoffet fra 1. januar 2003. Tabel 6.14 viser de udvalgte byggevarer, deres procentvise fordeling (mængdemæssigt) samt de tilhørende skønnede levetider og anvendelsesperioder.

Tabel 6.14 Levetid og anvendelsesperiode for bygningsdele indeholdende svovlhexafluorid.

6.14.2 Prognose for Svovlhexafluorid i affaldsstrømmen

Stoffet har været anvendt i en relativt kort periode og vinduernes levetid forventes at være "udløbet" omkring 2015, hvorefter vinduerne vil vise sig i affaldsstrømmen. Fra 2015 kan mængden af rent stof forventes at stige til en top på ca. 20 tons der vil kunne vise sig omkring 2025.

6.14.3 Affaldshåndtering

Der findes endnu ingen regler for indsamling og håndtering af vinduer med svovlhexaflourid.

6.14.4 Konklusioner og anbefalinger

Svovlhexaflouridholdige glasruder forventes at optræde i byggeaffald i løbet af nogle år.

Det anbefales, at man tager initiativ til at formulere regler for indsamling og håndtering af vinduer og bortskaffelse, evt. på samme måde som PCB-holdige vinduer.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 April 2006, © Miljøstyrelsen.