| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Problematiske stoffer i bygge- og anlægsaffald - kortlægning, prognose og bortskaffelsesmuligheder

5 Byggeaffald 2001-2025 og prognosemodeller

• 5.1 Indledning
• 5.2 PROBA
• 5.3 Bygge- og anlægsaffald i 1990´erne
• 5.4 Fremtidig udvikling 2001 - 2025
• 5.5 Prognosemodeller
  • 5.5.1 Model for prognosticering af byggeaffald
  • 5.5.2 Model for prognosticering af PVC i byggeaffald
  • 5.5.3 Model for prognosticering i dette projekt
  • 5.5.4 Anvendt Prognosemodel

5.1 Indledning

Mængden af problematiske stoffer, som kan forventes at fremkomme i byggeaffald afhænger dels af den aktuelle andel af stofferne i de forskellige typer byggematerialer og byggerier og dels af de samlede mængder byggeaffald fra henholdsvis nybyggeri, renovering og nedbrydning. I dette kapitel gives indledningsvis et skøn over mængderne af bygge affald, som kan forventes i perioden fra 2001 – 2025. Prognosen bygger på erfaringerne fra Prognose for bygge- og anlægsaffald (PROBA) sammenholdt med den aktuelle udvikling af byggeriet og de registrerede mængder af byggeaffald i tiden fra 1990 til i dag [Miljøstyrelsen, PROBA, 1990].

Dernæst gives en vurdering af modeller til prognostisering af problematiske stoffer i byggeaffaldet på grundlag af erfaringerne med PROBA og prognoser for PVC affald fra nedbrydning og renovering [Miljøstyrelsen, PROBA, 1990], [Lauritzen og Christensen, 1997].

5.2 PROBA

Miljøprojektet PROBA havde til formål at frembringe en detaljeret opgørelse for de potentielle mængder af bygge- og anlægsaffald i Danmark og at opstille en prognose for de næste 25 år, dvs. fra 1991 til 2015.

PROBA omfattede kortlægning af bygningsbestanden og bestemmelse af enhedsmængder for forskellige materialer i bygninger og anlægskonstruktioner. Der blev lagt vægt på kortlægning af de større fraktioner: tegl, beton, træ, metal, papir og plast, medens undersøgelsen ikke omfattede byggevarer eller kategorier af byggevarer.

Resultatet af undersøgelserne fremgår af Figur 5.1, som viser den prognosticerede potentielle mængde af bygge- og anlægsaffald fra 1990 – 2015 med angivelse af fordeling på boliger, erhverv og anlæg. Ved potentielle affaldsmængder forstås de mængder, som er genereret ifølge PROBA-modellen ud fra nogle ganske bestemte forudsætninger vedrørende levetider, bestand af bygninger, byggeaktivitetsniveau og enhedsmængder. (Se nærmere beskrivelse nedenfor i afsnit 5.5).

I PROBA projektet viste det sig, at de estimerede affaldsmængder på ca. 4,4 mill. tons i 1990 lå ca. tre gange over de registrerede tal for bygge- og anlægsaffald, som Miljøstyrelsen regnede med i slutningen af 1980érne. Registrerede mængder er den del af de realiserede mængder, som er tilgået og registreret ved modtageanlæggene og i det kommunale affaldssystem og realiserede mængder forstås som den faktiske affaldsproduktion og strømme af bygge- og anlægsaffald.

Med indførelse af kommunale affaldsregulativer og Miljøstyrelsens Informations System for Affald og Genanvendelse (ISAG) fik man skabt mulighed for at registrere affald og dermed også byggeaffald, som blev modtaget på godkendte affaldsanlæg eller anvist til genanvendelse eller bortskaffelse af kommunerne overalt i landet.

Det skal imidlertid bemærkes, at der henstår mange tomme erhvervsbygninger, specielt i landbruget, som ikke nedbrydes, men blot står og forfalder. Tomme udtjente bygninger betragtes i PROBA som potentielt affald. Derfor vil de potentielle affaldsmængder fortsat ligge betydeligt højere end mængderne af realiseret og registreret bygge- og anlægsaffald.

Figur 5.1 Potentielle affaldsmængder på landsplan i perioden 1990 til 2015 ekskl. jord og asfalt [Miljøstyrelsen, PROBA, 1990]

Det ses af Figur 5.1, at de potentielle mængder bygge- og anlægsaffald forventes at stige fra ca. 4,4 mill. tons i 1990 til lidt over 5 mill. tons i 2015. Der er altså tale om forventninger til en svag stigning af affaldsmængderne gennem prognoseperioden 1990-2015.

I PROBA-rapportens konklusioner og anbefalinger er det bl.a. nævnt:

• at der i de potentielle mængder er medregnet årlige mængder fra tomme landbrugsbygninger på 1 - 2 mio. tons,
• at det hidtidige grundlag for registrering og vurdering af bygge- og anlægsaffald var utilstrækkelig,
• at der fra 1.1.1990 ville blive skabt bedre muligheder for mængderegistrering og styring af affaldsstrømmene, og der dermed kan forventes en betydelig stigning i de registrerede affaldsmængder,
• at der anbefales periodevis ”rulning” af prognosen,

Det blev endvidere anbefalet at gøre en koncentreret indsats inden for behandling af bygge- og anlægsaffald med særlig vægt på selektiv nedbrydning, sortering, oparbejdning og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald.

5.3 Bygge- og anlægsaffald i 1990’erne

I perioden fra 1990 til 2000 har bygge- og anlægssektoren været præget af store udsving. De store broprojekter har præget anlægsbyggeriet i betydeligt omfang . I begyndelsen af 90erne skete der et fald i investeringer og dermed en betydelig nedgang i påbegyndt boligbyggeri. Figur 5.2 viser bygge- og anlægsaffaldsmængderne fra 1993 til 1999. Der ses en tydelig stigning i affaldsmængderne i perioden fra 1993 til 1997 og et efterfølgende fald i mængderne til ca. 3 mill. tons i 1998 og 1999. Hvorvidt der er tale om en faldende tendens eller en stabilisering af mængderne af bygge- og anlægsaffald, der fortsætter i de kommende år, eller om der blot er tale om en tilfældig variation kan endnu ikke afgøres.

Figur 5.2 Grafisk fremstilling af mængder bygge- og anlægsaffald 1993 – 1999, jf ISAG og Affaldsstatistik 1999.

Følgende forhold har haft indflydelse på bygge- og anlægsaffaldsmængderne det seneste årti:

• Betydelig stigning i påbegyndt boligbyggeri fra 1992 til 1998, idet antallet af påbegyndte etage-kvadratmeter er mere end fordoblet i perioden.
• Fortsat renovering og brandsikring af ældre boliger.
• Udvikling af havnearealer til bolig og erhvervsformål over hele landet.
• Byfornyelse - hovedsagelig sket ved renovering af de eksisterende boliger i stedet for nedbrydning og nybyggeri.
• Etablering af Storebæltsbroen og Øresundsforbindelsen, herunder nedlæggelse af færgelejer og nedbrydning af huse i København.
• Decentralisering af el- og varmeværker, herunder nedbrydning af et betydeligt antal produktionsblokke på kraftværker over hele landet.
• Øget genanvendelse af visse kategorier af byggeaffald. For eksempel blev der i 1998 og 1999 genanvendt mere end 90% af bygge- og anlægsaffaldet.

Udviklingen i byggeriet og produktionen af bygge- og anlægsaffald vurderes umiddelbart at ligge noget over, hvad man forventede i PROBA undersøgelserne. I 1990 forventede man f.eks. ikke, at udskiftning af el- og kraftværker skete så hurtigt, og at en stor del af de gamle produktionsblokke ville blive nedrevet i perioden inden 2000. Der var heller ikke mange, der drømte om realiseringen af en ny bydel på Kalvebod fælled (Ørestaden).

Som følge af, at en stor del af byfornyelsen af den ældre boligmasse er sket ved renovering af de eksisterende boliger, har nedbrydningsaktiviteten på dette område været beskeden sammenlignet med byfornyelsesaktiviteten i 1970erne og 80erne.

Behovet for sanering af boligmassen, som er opført i 1960erne og 70erne er begyndt at vise sig mærkbart, og der er set mange større projekter med renovering af byggeri fra denne periode (f.eks. Brøndby Strand). I modsætning til flere andre lande, f.eks. England, er det imidlertid kun få bygninger, der er revet ned. Nedbrydning af en større boligblok, Kongeleddet i Rødby, var den første større nedbrydning af et 60'er byggeri. Det skal også nævnes, at renovering af den store bebyggelse, Lundehusene, i Ballerup nærmest havde karakter af nedbrydning, idet kun husenes vægge blev bevaret i det renoverede byggeri.

Der er sket en stor udvikling af havneområder og mange større industriejendomme beliggende på de attraktive havneområder er nedrevet, f.eks. B&Ws motorfabrik på Christianshavn, Soyakage fabrikken på Islands Brygge og Tuborg bryggerierne i Hellerup. Mange pakhuse er nedrevet/ombygget på tidligere arealer under Københavns Frihavn (Midtermolen, Langelinje, Nordhavn m.v.). Ligeledes har mange andre havneområder rundt om i landet udviklet sig fra hovedsageligt at bestå af industri til nu at omfatte en betydelig større del boliger og kontorer.

Nedbrydningsaktiviteterne gennem 90'erne har i vid udstrækning omfattet udvikling af industri og havnearealer med ældre tunge bygninger med relativt store mængder tegl og beton. Derfor har det været relativt nemt at opnå en høj genanvendelse af byggeaffaldet (på over 90 %).

5.4 Fremtidig udvikling 2001 - 2025

Bygge- og anlægsaffaldet i de næste 25 år afhænger af de fremtidige konjunkturer i byggesektoren, som er yderst følsomme og betinget af landets økonomiske vækst og investeringer i renovering af den eksisterende bygningsmasse og nybyggeri. Uanset at enhver prognose for udviklingen fra 2001 til 2025 aldrig bliver andet end gætteri, kan der listes en række forhold og udviklingstendenser, som kan bidrage til at skabe overblik og antydninger af de fremtidige strømme af byggeaffald:

• Den generelle udvikling inden for bygge- og anlægssektoren vil fortsat fokusere på størst mulig beskyttelse af miljøet. Dette understreges af, at EU’s 6. miljøhandlingsprogram lægger op til fortsat miljømæssig bæredygtig udvikling. Desuden er det den danske regerings overordnede mål for miljøindsatsen i perioden 2001 til 2006 at fremme bæredygtig udvikling af byer, boliger og byggeri. Der skal tages hensyn til miljøet og ressourceforbruget skal begrænses. Der lægges vægt på en helhedsorienteret byfornyelse og kvarterløft samt miljømæssigt bæredygtigt byggeri [Regeringen, 2001].
   
• Byggematerialeindustriens byggeprognose 2000 forventer kun en moderat stigning i byggeriet i de kommende år [Byggematerialeindustrien, 2000].
   
• Byfornyelsen af den ældre boligmasse dvs. byggeri fra tiden indtil 1960 vil fortsat ske primært ved renovering og kun i meget begrænset omfang ved nedbrydning og nybyggeri.
   
• Det må forventes at den kommende 25-års periode i høj grad vil blive præget af behov for renovering eller udskiftning af boligmassen, som er opført i 1960erne og 70erne (se Figur 5.3). På grund af ringe kvalitet af byggeriet i denne periode - generelt betragtet - må det endvidere forventes, at en stor del af denne bygningsmasse må udskiftes ved nedbrydning og nybyggeri.
   
• Anvendelse af problematiske stoffer i byggeriet søges begrænset mest muligt, og de problematiske stoffer, som tidligere er indført i byggeriet søges fjernet.
   
• Det må desuden antages, at en stor del af det lette erhvervsbyggeri bliver løbende udskiftet på grund af de stedse stigende krav til forandringer og tilpasning.
   
• Omfanget af de større nedbrydningsprojekter indeholdende ældre tunge bygninger (og anlægskonstruktioner) forventes at falde betydeligt sammenlignet med nedbrydningsaktiviteterne i de seneste 25 år.
   
• Endelig forudses, at byggeaffaldet i fremtiden vil indeholde en betydelig større andel af lette fraktioner stammende fra nyere byggeri, sammenlignet med de hidtidige affaldsstrømme, som har været stærkt domineret af tegl og betonfraktioner fra den ældre bygningsmasse. Det antages, at byggeaffald fra det nyere byggeri med mange forskellige lette materialer vil være mere vanskelige og bekostelige at sortere, genanvende og bortskaffe.

Figur 5.3 Fuldført byggeri i perioden 1938-1986 angivet i etageareal for henholdsvis bolig, erhverv, andet og total byggeri [Miljøstyrelsen, PROBA, 1990].

Omfanget af renovering eller udskiftning af den nyere del af den eksisterende boligmasse afhænger af den fremtidige finansielle og sociale struktur i det danske samfund. Det antages umiddelbart, at byggeriet i perioden 1960 - 1980 rummer en del problemstillinger, så som:

• mangelfuld kvalitet,
• mangelfuld vedligeholdelse,
• stort forbrug af nye materialer, som ikke har været tilstrækkeligt afprøvet og undersøgt,
• uhensigtsmæssig isolering, der resulterede i mangelfuld ventilation og efterfølgende skader.

Det skønnes derfor, at behovet for renovering contra udskiftning ved nedbrydning og nybyggeri vil afhænge af politiske forhold og myndighedernes villighed til at foretrække større helhedsløsninger frem for successive lapperier.

Netop spørgsmålet om renovering og nedbrydning af disse bygninger har en afgørende indflydelse på affaldsstrømme med problematiske stoffer. Den nyeste del af bygningsmassen fra tiden efter 1980 antages ikke at indeholde problematiske stoffer i samme omfang, hvorfor spørgsmålet om, hvornår byggeriet fra 1990 skal renoveres eller nedbrydes ikke er særligt vigtigt set i denne sammenhæng.

Sammenfattende vurderes for perioden 2001-2025:

• at de samlede mængder af bygge- og anlægsaffald vil ligge på et stabilt niveau (mellem 3 og 4 mill. tons pr. år),
• at andelen af byggeaffaldet fra renovering og ombygning vil stige væsentligt i forhold til affald fra nedbrydning og nybyggeri,
• at andelen af de lettere materialer i byggeaffaldet, og dermed vanskeligere genanvendelige materialer, vil stige i forhold til mængderne af genanvendelige beton- og murbrokker,
• at nye industrielle byggemetoder med sammensatte byggeelementer kan vanskeliggøre selektiv nedbrydning og håndtering af byggeaffald medmindre, at der skabes den fornødne opmærksomhed mod nedbrydning og genanvendelse.
• at mængderne af byggeaffald indeholdende problematiske stoffer vil stige væsentligt i forhold til de hidtidige affaldsmængder med problematiske stoffer,
• at der vil være øget behov for en forstærket indsats mod genanvendelse af de lette fraktioner i byggeaffaldet

5.5 Prognosemodeller

I projektbeskrivelsen er der lagt op til udarbejdelse af prognose for byggeaffald med problematiske stoffer ved anvendelse af PROBA-modellen. Denne model er desuden anvendt til udvikling af prognose for byggeaffald med PVC [Lauritzen og Christensen, 1997].

5.5.1 Model for prognosticering af byggeaffald

Til prognosticering af bygge- og anlægsaffald generelt blev der i PROBA-projektet opstillet følgende model:

M = f( S, a, E, α, β)

M: Produceret affaldsmængde pr. år.
f: Matematisk funktion.
S: Affaldskilde udtrykt ved bestand af henholdsvis boliger, erhvervsbygninger og anlæg.
A: Aktivitetsniveau for henholdsvis nybyggeri, renovering og nedbrydning.
E: Enhedsmængder for de forskellige affaldstyper opdelt på materialefraktioner.
α: Overordnede samfundsmæssige parametre, der påvirker aktivitetsniveauet.
β: Specifikke parametre, der udtrykker særlige forhold, som påvirker de ovennævnte samfundsmæssige parametre (f.eks. de to store broprojekter).

Prognose for mængderne af affald fra nybyggeri byggede på den daværende "RIMO model", som var udviklet for Planstyrelsen, medens affaldsmængderne fra renovering blev fastsat på grundlag af bl.a. penge- og finansieringsinstitutternes udlån til om- og tilbygninger. Endelig blev affald fra nedbrydningsaktiviteter fastsat ud fra en vurdering af bygningsmassens alder og byggeriets daværende konjunkturer sammenholdt med de seneste 10 års erfaringer.

På grundlag af andre miljøprojekter, herunder specielt Miljøprojekt 177 ”Selektiv Nedrivning”, 1991, var der udviklet nøgletal for enhedsmængder som fremgår af Tabel 5.1 nedenfor. Disse nøgletal (enhedsmængder) benyttes stadig i planlægning af affaldshåndtering i forbindelse med byggeprojekter [Miljøstyrelsen, 1991].

Tabel 5.1 Afrundede enhedsmængder for bygningsaffald og procentvis fordeling. Taget fra Miljøstyrelsen (1990a).

5.5.2 Model for prognosticering af PVC i byggeaffald

Til prognosticering af PVC-affaldsstrømme blev der anvendt en simplificeret model:

M = f(S, a, E)

M: Den resulterende PVC mængde dvs. sum af mængder fra renovering og nedbrydning af bygninger.
S: Bestand af bygninger.
A: Aktivitetsniveau, som er fastsat på grundlag af en vurdering af de dominerende PVC produkter og en skønnet procentvis renovering/nedbrydning af bygningsbestanden.
E: Enhedsmængder/nøgletal for PVC mængder pr. etage-kvadratmeter byggeri.

Som repræsentativt gennemsnit for de samlede PVC mængder i den eksisterende bygningsmasse, opgjort på grundlag af bygningsbestanden pr. 1988, kom enhedstallet for PVC til at udgøre 0,4 - 0,6 kg/m².

5.5.3 Model for prognosticering i dette projekt

De ovennævnte modeller forudsætter a priori viden om de enkelte affaldstyper og fraktioners mængder samt sammensætning og optræden i den eksisterende bygningsmasse.

I PROBA modellen kunne man nyttiggøre en betydelig mængde eksisterende viden og praktiske erfaringer fra tidligere miljøprojekter og andre undersøgelser af bygge- og anlægsaffald i bred almindelighed. På dette grundlag kunne der opstilles rimeligt pålidelige nøgletal og relationer mellem bestanden af de forskellige bygningskategorier og aktiviteter. Lidt vanskeligere lå det med de overordnede samfundsmæssige parametre, som man måtte gætte sig til på grundlag af input fra Instituttet for Fremtidsforskning.

I PVC-undersøgelsen blev modellen simplificeret ved udelukkelse af de overordnede samfundsmæssige parametre (á)og specifikke parametre (â) (se ovenfor), idet man fandt disse parametre mindre relevante. Aktivitetsniveau blev udtrykt som den procentdel af bygningsmassen som forventes nedbrudt eller renoveret om året. Endelig blev nøgletal fastsat på grundlag af praktiske undersøgelser af PVC i udvalgte bygninger og sortering af byggeaffald fra udvalgte nedbrydningsarbejder i København.

Efter en nærmere gennemgang af foreliggende litteratur om de andre problematiske stoffer, som beskrevet i afsnit 4 ovenfor må det konstateres, at den foreliggende datamasse og viden ikke er tilstrækkelig til udvikling af prognosemodeller af samme karakter, som prognosemodellerne i forbindelse med PROBA og PVC-undersøgelsen. Det væsentligste problem er, at den foreliggende a priori viden ikke rummer tilstrækkelig baggrund for at udtrykke relationerne mellem mængder af stofferne, deres sammensætning og optræden i såvel enkelte bygnings-materialer og -dele som i den eksisterende bygningsmasse betragtet som helhed. Desuden savnes fornøden detaljeret viden om de problematiske stoffer i de hidtidige byggeaffaldsstrømme.

For at skabe overblik over de fremtidige mængder af andre problematiske stoffer, der er gennemgået i afsnit 4 ovenfor, i byggeaffaldet har det været nødvendigt at simplificere prognosemodellen til levetidsbetragtninger og skøn over samlet input af de enkelte stoffer i udvalgte byggematerialer. En prognosemodel som den der er blevet udviklet for PVC, vil kræve der skaffes mere detaljeret viden om stoffernes mængder og optræden i den eksisterende bygningsmasse og i affaldsstrømmene.

5.5.4 Anvendt Prognosemodel

Modellens formål er at forudsige de forventede mængder af de 12 udvalgte problematiske stoffer, der vil komme ud i affaldsstrømmen i de kommende 25 år – dvs. fra 2001 indtil 2025.

Der er regnet med mængden af det rene stof og ikke mængden af bygningsvaren/delen (i affaldet) indeholdende det rene stof.

Udgangspunktet for prognosen var identifikationen af, i hvilke byggevarer og bygningsdele de enkelte stoffer har været anvendt (eller anvendes). Prognosen for mængden af stofferne i affaldsstrømmen er baseret på at forskyde input tidspunktet med en skønnet levetid for hver enkelt bygningsvarer eller bygningsdel. Input tidspunktet skal forstås som det tidspunkt, hvor pågældende problematiske stof - i den tilsvarende bygningsvarer eller bygningsdel - indsættes i en bygning. De fremkomne kurver skal tages som udtryk for tendenser og ikke for absolutte tal.

Prognosticeringen er foretaget ved følgende operationer:

Fremstilling af 'Inputkurve':

Hver enkelt stof er konstateret i forskellige typer af bygningsvarer og -dele. For hver enkelt bygningsvarer og/eller bygningsdel er der skønnet en 'inputkurve' over, hvornår de enkelte stoffer er forbrugt i byggeriet. De enkelte input-kurver er i det følgende lagt sammen til én kurve for at lette overblikket.

Input-kurverne er frembragt på baggrund af de tal der er præsenteret i Afsnit 4 ovenfor. Hvor der ikke har været tilgængelige oplysninger (data) er disse skønnet. For de fleste stoffers vedkommende har der kun været adgang til oplysninger om få år og nogen gange kun for et enkelt år. På baggrund af disse år eller dette år er stof mængderne, der er indeholdt i byggeriet, ækvivaleret med byggeaktiviteten udtrykt ved antallet af færdiggjorte boliger i det enkelte år. Oplysninger om byggeaktiviteten i perioden 1950-97 er taget fra Danmarks Statistik. Uden for denne periode er der skønnet et forbrug. Som nævnt ovenfor giver denne model et kvalificeret skøn over mængderne, men ikke et præcist billede af mængderne.

Tal fra de øvrige skandinaviske lande er kun anvendt såfremt der ikke har været adgang til oplysninger fra Danmark. Årsagen er primært, at byggeaktiviteten i de enkelte lande har været tidsmæssigt forskudt, hvorfor der næppe kan forventes et tilsvarende billede i Danmark.

Fremstilling af 'Outputkurve':

For hver enkelt bygningsvarer og/eller bygningsdel er der skønnet en gennemsnitlig levetid, der er anvendt til at beregne, hvornår stoffet teoretisk set vil vise sig i affaldsstrømmen. Der er ved fastsættelsen af levetiden forsøgt at tage hensyn til, at bygningsvarer og -dele ofte udskiftes før den tekniske levetid er nået.

Outputkurven frem kommer ved at forskyde inputkurven for hver enkelt stof med en defineret levetid:

Outputmængde i år ( X )= Inputmængde i år ( X - levetid )

Eksempel - Et vindue med en levetid på 30 år:

Outputmængde i 1999 = Inputmængde i ( 1999 - 30 år ) = Inputmængde i 1969

De enkelte outputkurver for de identificerede bygningsvarer og -dele pr. stof er, som ovenfor nævnt, i det følgende lagt sammen til én kurve for at lette overblikket.

Fremstilling af kurve over akkumuleret mængde:

På baggrund af input- og outputkurverne er der fremstillet en kurve, der viser den akkumulerede mængde af stoffet i et givet år:

5.5.4.1 Eksempel på kurvefremstilling

Nedenstående Figur 5.4 er frembragt ved, at tidspunktet for den første anvendelse samt forventet udfasnings tidspunkt er kendt. Endvidere er forbruget i perioden fra 1990-1996 kendt.

Idet levetiden for den bygningsdel stoffet findes i, er skønnet til 30 år, findes affaldsmængden i 2025 ved:

Outputmængde i 2025 = Inputmængde i ( 2025 - 30 år ) = Inputmængde i 1995 = 18 tons

Alle øvrige år beregnes på samme måde.

Det skal fremhæves, at Figur 5.4 viser den teoretiske situation i forbindelse med pronostesering af de udvalgte stoffer i byggeriet. Figurerne i det følgende kapitel visende input- og output mængder (hhv. forbrugs- og affaldsmængder) er baseret på denne teori. Det kan i visse tilfælde betyde, at visualisering af outputkurverne bliver lidt for konstruerede og ikke helt modsvarende virkeligheden.

Figur 5.4 Eksempel på konstruktion af kurve for én bygningsdel. I de følgende kurver er de forskellige bygningsdele indeholdende ét stof slået sammen til én kurve. men det er stadig hver enkelt bygningsdel der ligger til grund for outputkurven. Affaldsmængden i 2025 findes ved formlen givet ovenfor. Det bemærkes at den akkumulerede mængde aflæses på højre akse.

Modellen som affaldsprognosen bygger på er baseret på en idealiseret antagelse af, at de tilførte problematiske stoffer fremkommer i affaldsstrømmen én normallevetid senere (som vist i Figur 5.4 ovenfor). I praksis må der imidlertid forventes en betydelig usikkerhed på dette punkt.

På Figur 5.5 nedenfor er det forsøgt illustreret hvorledes den idealiserede outputkurve (fuldt optrukne kurve) i praksis antages at være noget fladere og mere langstrakt (vist ved den stiplede kurve). Den fladere form på sidstnævnte kurve skyldes den betydelige spredning, der i virkelighedens verden må forventes at være på produkternes levetid. Eksempelvis ses ofte, at teknisk set gode og velfungerende produkter blive udskiftet før de er slidt op - typisk på grund af en ændret anvendelse af bygningen. Tilsvarende ses eksempler på, at produkter som er slidt op, og ud fra en teknisk synsvinkel burde være skiftet ud, stadig findes i bygningen.

Figur 5.5 Principskitse visende den idealiserede outputkurve (fuldt optrukne kurve) baseret på den forventelige gennemsnitlig levetid samt den i praksis forventede outputkurve (stiplede kurve), hvor der er taget hensyn til spredningen på den faktiske levetid.

Ved tolkning af de efterfølgende kurver for de enkelte problematiske stoffer bør det derfor bemærkes, at stofferne i praksis må forventes at fremkomme i affaldsstrømmen over en samlet set lidt længere periode end vist. Det har imidlertid inden for rammerne af denne undersøgelse ikke været muligt at bestemme spredningen, hvorfor alene den idealiserede situation er medtaget.

I den store sammenhæng vurderes denne usikkerhed (spredningen på bygningsdele og materialers levetid) imidlertid, at være af mindre betydning, hvorfor denne for nærværende ikke behandles nærmere.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 April 2006, © Miljøstyrelsen.