|
Privat anvendelse af petroleumskoks 2 Forbrug af petroleumskoks
Energistyrelsens energistatistik har en ganske detaljeret opgørelse over udenrigshandel og forbrug af petroleumskoks. Oplysninger kan også hentes fra Danmarks Statistik, men der er ikke overensstemmelse mellem de to kilder. Energistyrelsens tal menes at være de mest præcise, for de er primært baseret på oplysninger, der indberettes direkte for virksomheder og forbrugere, og derfor anvendes Energistyrelsens tal i denne opgørelse.. Opgørelser har dog en væsentlig mangel, idet der ikke findes nogen sikre opgørelser over den private import (grænsehandel) fra Tyskland. Energistyrelsens statistik har siden 1992 angivet grænsehandelen til at være 8.000 t/år, og det har formentlig altid været alt for lavt sat. 2.1 Forbrugsmønster, industri/private ovneDet samlede forbrug af petroleumskoks i Danmark ifølge Energistyrelsens energistatistik 2001, er vist i Figur 1. Figur 1. Dansk forbrug af petroleumskoks
En enkelt virksomhed, Ålborg Portland, forbruger langt den største del af det totale danske forbrug af petroleumskoks, som brændsel i cementovnene. Mængden udgjorde 95% af det samlede danske forbrug i 2001. Enkelte andre produktionsvirksomheder anvender petroleumskoks i mindre grad, bl.a. nogle teglværker. I midten af 90'erne blev petroleumskoks anvendt i nogle fjernvarmeværker, men det ophørte igen efter få år, formentlig på grund af for høje priser. Det samlede danske forbrug, uden produktionsvirksomheder, dvs. forbruget udelukkende til opvarmning, er vist i Figur 2. Her fremgår det tydeligt, at forbruget er faldet væsentligt fra 1998 til 2001. Figur 2. Dansk forbrug af petroleumskoks uden produktionsvirksomheder
Den tydelige nedadgående tendens i forbruget fra midten af 90'erne tilskrives i høj grad en kombination af stigende energiafgifter og overgang til anvendelse af træpiller i små automatiserede anlæg, men der kan også være tale om, at en større del af forbruget er flyttet til grænsehandel. Den del af forbruget uden produktionsvirksomheder, som ikke er i enfamiliehuse, opgives af Energistyrelsen til at være: Engroshandel, detailhandel, privat service, offentlig service og etageboliger. Mængderne er relativt små, specielt i de to sidste år, og disse forbrug er ikke undersøgt nærmer. Der findes ingen opgørelser eller undersøgelser over, hvordan det private forbrug i enfamiliehuse foregår. Efter samtaler med de danske importører og enkelte forhandlere i Danmark og Tyskland er det tydeligt, at der hovedsageligt er tale om fyring med petroleumskoks i brændeovne og ældre støbejernskedler. Der er delte meninger, om hovedforbruget findes i enfamiliehuse i villakvarterer eller i landejendomme. Landejendomme har ofte et større energiforbrug til opvarmning end enfamiliehuse, og besparelsen ved at anvende petroleumskoks er derfor større, hvilket taler for, at de kan stå for en væsentlig del af forbruget. Der er ingen tvivl om, at forbruget af petroleumskoks er størst i områderne tættest på grænsen til Tyskland, og aftager med afstanden. En meget stor del af boligopvarmningen i Sønderjylland antages derfor at ske med petroleumskoks, mens forbruget formentlig ikke er så stort i Nordjylland. 2.2 GrænsehandelSom nævnt tidligere foregår der en vis grænsehandel med petroleumskoks. På grund af den store forskel i de danske og tyske afgifter, er der mange penge at spare, ved at købe petroleumskoks, og andre former for fossile brændsler, i Tyskland. Prisen for petroleumskoks i Tyskland er mindre end 50 % af prisen i Danmark, så besparelsen er mindst 2.500 kr. per tons. Grænsehandlen er mest udbredt ved grænsen i Sønderjylland, hvor transporten ikke fordyres af en færgebillet og større transporttid, hvilket kan være meget væsentligt, hvis kørslen foretages af en vognmand. Fordyrelsen er dog ikke nok til at forhindre grænsehandlen, som derfor også foregår via færgeruterne til Tyskland. Mange danske brændselshandlere reklamerer med salg af petroleumskoks, der lever op til danske krav, og til priser uden danske afgifter ved afhentning i Tyskland. Der er tale om helt legale forretninger, så længe kunden selv afhenter produkterne i Tyskland, og de lever op til de danske krav, m.h.t. indhold af svovl. Der er hovedsageligt tale om petroleumskoks som eksporteres fra Danmark til en række brændselshandlere i Tyskland. Energistyrelsen opgør specifikt til hvilke lande, eksporten af petroleumskoks fra Danmark går, men det fremgår ikke af den officielle energistatistik. Eksporten fordelt på modtagerlande for årene 2000 til 2002 er oplyst fra Energistyrelsen, og der er en ganske stor og stabil eksport til Tyskland, som det fremgår af tallene i Figur 3. Figur 3. Årlig dansk eksport af petroleumskoks til Tyskland
Tallet for eksporten i 2002 kunne tyde på en nedadgående tendens, men talmaterialet er for lille til en konklusion, da årsagen også kan være lagerudsving og forskelle i vintervejret. Det samlede årlige varmeforbrug i enfamiliehuse var større i 2001 i forhold til 2000, mens det i 2002 var på samme niveau som i 2000. Gennemsnittet for de tre års eksport er 20.100 t/år. Der foregår også en grænsehandel med petroleumskoks, som ikke er eksporteret fra Danmark. Fra samtaler med danske importører/forhandlere, menes det, at hovedparten af grænsehandelen sker med dansk eksporteret petroleumskoks, i samarbejde med tyske brændselshandlere syd for grænsen. Størrelsen af handelen med petroleumskoks, som tyske brændselshandlere selv hjemkøber/importerer, vurderes at være i størrelsen 5 til 15.000 tons om året. Der kan være tale om petroleumskoks, som overholder danske krav til svovlindhold, men det kan også være petroleumskoks med større indhold af svovl, fordi det er billigere, og der er et stort udbud af petroleumskoks med 2 – 8% svovl. Ud fra samtalerne med importørerne og både tyske og danske forhandlere er der en tydeligt mistro til andre dele af branchens hæderlighed, som mistænkes for at sælge petroleumskoks med for stort svovlindhold, selvom der gives garantier for, at det overholder danske krav. Forbrugerne har normalt ingen mulighed for at kontrollere indholdet af svovl. Ved køb af petroleumskoks i løs vægt er der ingen mærkning med svovlindholdet, og selvom det købes i sække, der er mærket med maks. 1,3% svovl, så er der ingen kontrolforanstaltninger, som sikrer, at indholdet også lever op til mærkningen. Grænsehandel med petroleumskoks, som ikke overholder de danske krav til svovlindhold, formodes således at forekomme, men omfanget er umuligt at vurdere. Det antages, at kun et fåtal af danskere bevidst vil købe petroleumskoks, som ikke overholder danske krav, både fordi det er ulovligt at anvende i Danmark, og fordi forbrænding af petroleumskoks med højere svovlindhold giver væsentligt mere lugt og større risiko for korrosion, men da det er billigere, finder det nok sted. En henvendelse til Institut for Grænsehandelforskning /14/ gav ikke nogen større afklaring af omfanget af grænsehandelen med petroleumskoks. Instituttet laver en undersøgelse af grænsehandelen hvert år i maj måned, med interview af flere hundrede bilister der krydser grænsen. Da grænsehandelen med petroleumskoks primært forekommer i fyringssæsonen, så er maj måned ikke repræsentativ for den reelle grænsehandel, og undersøgelsernes resultater er derfor uanvendelige. 2.3 privat anvendelse af petroleumskoks i DanmarkDet samlede årlige forbrug af petroleumskoks i private fyringsanlæg til boligopvarmning kan beregnes således: Salg i Danmark med afgifter: 8.000 t/år Grænsehandel med dansk eksport: 20.000 t/år Grænsehandel med tysk import: 5 – 15.000 t/år Samlet årligt forbrug: 33 – 43.000 t/år Branchen har selv overfor Miljøstyrelsen vurderet det samlede danske forbrug af petroleumskoks til omkring 40.000 t/år. 2.4 Danske import og leverandører af petroleumskoksDer er fundet tre danske importører af petroleumskoks, som er interviewet telefonisk. To af de tre danske importører reeksporterer petroleumskoks til Tyskland, hvor det sælges til danske kunder, som ofte har bestilt det gennem en dansk forhandler. Den tredje importør oplyser også at have gjort det, men er ophørt med det. De har alle tre oplyst, at salget af petroleumskoks er faldet væsentligt i de senere år, og at det skyldes de stigende energiafgifter, og den ublu konkurrence fra grænsehandelen, som også hævdes et foregå ved, at tyske vognmænd kører til Danmark og sælger petroleumskoks uden afgifter. Dette er dog en udokumenteret påstand, som det selvsagt ikke er muligt at verificere. Det hævdes også, at hvis det gennemføres, at grænseværdien for svovl skal være 1%, så vil det blive meget vanskeligt at skaffe petroleumskoks, der lever op til dette krav, og prisen vil helt sikkert stige. Salget i Danmark med afgifter forudses at ville ophøre helt, mens salget i Tyskland bedre vil kunne fortsætte, men med en risiko for, at en større del af salget ikke overholder den danske grænseværdi. 2.5 Handelspriser og energiafgifterPriserne på petroleumskoks er relativt høje i Danmark, på grund af de høje danske energiafgifter. Handelspriserne opgivet i Tabel 1 er dels fundet i reklamer og hjemmesider på Internettet, og dels er det priserne ved køb af de sække med petroleumskoks, som er blevet analyseret i forbindelse med dette projekt.
Tabel 1. Handelspriser på petroleumskoks inkl. moms Den danske energiafgift for petroleumskoks udgør 1.675 kr./t, CO2-afgiften er 323 kr./t og svovlafgiften 20 kr./kg svovl, og med 1,3% svovl i petroleumskoksen bliver den 260 kr./t. Afgiften er således samlet 2.258 kr., som inklusiv moms bliver til 2.822 kr./t. Energiafgiften har i de senere år været jævnt stigende indtil 2002, hvor regeringens skattestop har medført fastfrysning af energiafgiften. Stigningen i energi- og svovlafgifter siden 1998 er vist i Tabel 2.
Tabel 2. Energi- og svovlafgifter /8/ og /9/. De danske afgifter inklusiv moms udgør over halvdelen af prisen på petroleumskoks. Da der er sammenfald i det faldende salg af afgiftsbelagt petroleumskoks i Danmark og den stigende afgift, er det nærliggende at konkludere, at faldet i høj grad skyldes den stigende afgift. Følgende beskrivelse af en brugers erfaring ved afhentning og besparelsen ved at bruge petroleumskoks fra Tyskland. Beskrivelsen er fundet som en del af et svar på et spørgsmål om "hvor man kan købe energikoks til en fornuftig pris?", på hjemmesiden kandu.dk på adressen www.kandu.dk . "Tyskland er det billigste, jeg har fundet, jeg regner med, at jeg sparer ca. 1/3 i forhold til olie, når jeg indregner prisen på transport. Jeg køber en "billig"-billet og tager over Rødby-Putgarten, derved har jeg et minimum af tidsforbrug og kørsel. Jeg køber koks i 25 kg/sække, fylder ca. det halve ind i midten af bilen, og den anden halvdel på traileren, i alt 1 tons. Pas på med at lave et højt eller på anden måde ustabilt læs, for så bliver du stoppet i Tyskland, inden du kører om bord på færgen". Dette illustrerer dels den besparelse, man kan opnå ved at købe petroleumskoks i Tyskland, og dels den overlæsning af bilen der tilsyneladende kan forekomme. Hvis der købes mindre end 1 ton petroleumskoks, er prisen højere, og der skal desuden køres flere gange for at hente vinterens forbrug. Miljømæssigt set er det heller ikke særligt hensigtsmæssigt, at petroleumskoks først fyldes i sække i Danmark, hvorefter det køres til Tyskland, for derefter at blive afhentet og transporteret tilbage til Danmark i mindre portioner i personbiler og varevogne. 2.6 Regler for petroleumskoks i DanmarkGrænseværdien for indhold af svovl i petroleumskoks har i en årrække været 1,3% (vægtprocent). Med ikrafttrædelsen i maj 2001af bekendtgørelse nr. 532 om begrænsning af svovlindholdet i visse flydende og faste brændstoffer, blev grænseværdien for svovlindholdet sat ned fra 1,3% til 1,0%. Branchen fik dog en dispensation til at afvikle deres varelagre, men i forbindelse med regeringsskiftet kontaktede de økonomi- og erhvervsministeren med henblik på at få sat grænseværdien op igen. Begrundelsen var, at der ikke, eller kun meget vanskeligt og med store prisstigninger til følge, kan skaffes petroleumskoks, som overholder en grænseværdi for svovl på 1%. Bekendtgørelsen overgik fra Energistyrelsen til Miljøstyrelsen i efteråret 2002 med aftale om, at Miljøstyrelsen gennemfører den planlagte ændring. I Miljøstyrelsens luftvejledning /6/ frarådes anvendelse af petroleumskoks i små fyringsanlæg, idet der på side 77, står: "Kul, petcoke og brunkul bør ikke anvendes i nye anlæg, der er mindre end 5 MW". Baggrunden var et valg mellem at forbyde anvendelsen i de mindre anlæg, eller at stille krav om at de skulle overholde de samme emissionsgrænseværdier (specielt dem for tungmetaller) der gælder for anlæg større end 5 MW. 2.7 Regler for petroleumskoks i TysklandDe tyske regler for mindre fyringsanlæg fremgår af Erste Verordnung zur Durchfürung des Bundes-Immissionsschutzgesetzes (Verordnung über kleine und mittlere Feurungsanlagen – 1. BlmSchV) /10/, og den følgende tolkning af reglerne er konfirmeret af Ministerium für Umwelt, Naturschutz und Landwirtschaft des Landes Schleswig-Holstein /20/. I fyringsanlæg til faste brændsler på mindre end 15 kW må der kun anvendes følgende brændsler:
Indholdet af svovl i brændslerne under punkterne 1 til 3, d.v.s. stenkuls-, brunkuls- og tørveprodukter må ikke overstige 1%. Petroleumskoks nævnes ikke, fordi det ikke er et standardbrændsel, og derfor er det ikke tilladt at anvende i små fyringsanlæg på mindre end 1 MW. Petroleumskoks nævnes i 4.BlmSchV som et tilladt brændsel i godkendelses-pligtige anlæg på mellem 1 og 50 MW. For disse anlæg reguleres SO2-emissionen med emissionsgrænseværdier, og der er derfor ikke krav til brændslets indhold af svovl. De tyske brændselshandlere må således gerne sælge petroleumskoks med mere end 1% svovl, men forbrugerne må ikke anvende det i fyringsanlæg, der er mindre end 1 MW. Selvom det var lovligt, er det tvivlsomt, om ret mange tyske forbrugere ville anvende petroleumskoks i stedet for fyringsolie, fordi besparelsen ville være minimal. 2.8 Regler for petroleumskoks i IrlandDer er tradition for at anvende små fastbrændselsfyr til opvarmning i Irland, og det har givet anledning til væsentlige luftforureningsproblemer i byerne, specielt om vinteren. Det har medført en række foranstaltninger til reduktion af emissionen af specielt partikler og SO2. For petroleumskoks er der grænser for svovlindhold og forbud mod at anvende petroleumskoks i ren form /16/. Grænsen for svovlindholdet i petroleumskoks er 2,9% frem til januar 2005, hvorefter den nedsættes til 2%. Den estimerede reduktion af udledningen af SO2 er herved 8 – 10.000 tons om året. Desuden må petroleumskoks kun anvendes i blanding med andre faste brændsler, og må kun indgå med op til 50% af blandingen som vægt af tørstof. Blandingen skal have et askeindhold på mindst 2,5%, og brændværdien må ikke overstige 24 MJ/kg . Yderligere skal blandingen forhandles i forseglet emballage, som med mindst 2 cm høje bogstaver angiver navn og adresse for den, der har pakket blandingen, samt følgende: "Warning! This solid fuel may spark in use. A close mesh spark guard should be used." "This solid fuel complies with the industrial research and standards (section 44) (Petroleum coke and other solid fuels) order, 1991." De Irske regler er ikke særlig relevante eller sammenlignelige med danske forhold, men er medtaget for at vise, at anvendelse af pet med væsentlig højere svovlindhold end det danske er tilladt andre steder i Europa. Det er dog et tydeligt ønske om at begrænse anvendelsen og at reducere det tilladte indhold af svovl.
|
