| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Privat anvendelse af petroleumskoks

5 Emission og B-værdier

5.1 SO2-emission fra anvendelse af petroleumskoks

Med et samlet forbrug af petroleumskoks i Danmark på 33.000 tons om året kan den samlede SO2-emission beregnes til maksimalt 660 tons om året ved en grænseværdi på 1% svovl, og maksimalt 860 tons om året hvis grænseværdien er 1,3% svovl.

Nedsættelse af grænseværdien fra 1,3 til 1% svovl sparer således miljøet for udledning af maksimalt 200 tons SO2 om året, mens besparelsen ved et egentlig forbud mod anvendelse af petroleumskoks er maksimalt 860 tons om året, forudsat at forbruget erstattes af svovlfattigt brændsel, som f.eks. træpiller.

Denne reduktion af SO2-emissionen kan sammenlignes med den samlede årlige emission af SO2, som ifølge Energistyrelsens statistik var 34.000 tons i 1999, og som ifølge EU kvoteordningen skal reduceres yderligere til 22.000 tons i 2008.

5.2 Overholdelse af B-værdien for SO2

SO2 er et hovedgruppe 2 stofgruppe 3 stof, med en B-værdi på 0,25 mg/m3.

Der er opbygget en OML-beregningsmodel til beregning af SO2, og derved overholdelse af B-værdien, ved fyring med petroleumskoks i et tæt lavt boligområde ved henholdsvis 1 og 1,3% svovlindhold.

Beregningerne for SO2-emissionen i et område med tæt lav bebyggelse er foretaget under en række antagelser. De fundne immissionsværdier sammenlignes med B-værdien for SO2.

  • Der regnes med et areal på 900 m2 pr. grund. Dette giver parceller på 30 X 30 meter.
  • Der regnes med ens huse med en skorstenshøjde på 5 meter, og en generel bygningshøjde på 4 meter.
  • Forbruget af petroleumskoks antages at være 25 kg/døgn pr. husstand, hvilket svarer til forbrug af fyringsolie på omkring 15 l/døgn. Det antages, at forbrændingen sker jævnt over hele døgnet. Med et svovlindhold på 1% giver det en emission på 20 kg SO2/h = 5,8 mg SO2/s. Det antages, at alt svovlet emitteres som SO2, desuagtet at noget emitteres som SO3, og en lille del bindes i asken.
  • Røggasmængden er fundet ved beregning ud fra den analyserede sammensætningen af petroleumskoks. Det giver en røggasmængde på ca. 15 m3/kg(n,t) ved 10% O2, hvilket svarer til den samme omtrentlige mængde per time.

Der er regnet på følgende 3 scenarier med varierende anvendelse af petroleumskoks:

1) En husstand i et kvarter bestående af 24 parceller fyrer med petroleumskoks.

2) Hver fjerde husstand i kvarteret, dvs. 6 husstande ud af 24, fyrer med petroleumskoks.

3) Alle 24 husstande fyrer med petroleumskoks.

De øvrige husstande forudsættes at anvende svovlfattige eller helt svovlfrie brændsler.

Resultaterne af beregningerne er vist i Tabel 14.

Scenarie 99% fraktil ved
svovlindhold på 1 %
mg/m3		99% fraktil ved
svovlindhold på 1,3 %
mg/m3		B-værdi for SO2
mg/m3
1 0,08 0,10 0,25
2 0,12 0,15
3 0,22 0,29

Tabel 14. 99% fraktiler og B-værdi for SO2

B-værdien overskrides således ikke i de 3 situationer, hvor svovlindholdet er 1%. Ved brug af petroleumskoks med et svovlindhold på 1,3% fås en 99% fraktil på 0,29 mg/m3, når alle husstandene fyrer med petroleumskoks. Denne værdi overskrider grænseværdien på 0,25 mg/m3 med 14%.

På basis af dette antages, at B-værdien normalt ikke vil blive overskredet i parcelhusområder, uanset om grænseværdien for svovl er 1% eller 1,3%, fordi det anses for usandsynligt, at alle husstande i et parcelhusområde vil fyre med petroleumskoks.

Det kan ikke udelukkes, at der kan forekomme uheldige lokale forhold, hvor en skorsten er placeret uheldigt i forhold til nærmeste nabo, således at B-værdien overskrides. I sådanne tilfælde bør petroleumskoks ikke anvendes, og det formodes at også andre faste brændsler vil kunne medføre gener

5.3 Overholdelse af B-værdien for SO3

B-værdien for SO2 er 0,25 mg/m3, mens den er 0,01 mg/m3 for SO3. Det betyder, at hvis mere end 3% af SO2 findes som SO3, så er det emissionen af SO3, der er dimensionerende for skorstenshøjden eller spredningen i forhold til overholdelse af B-værdien.

Der findes ikke nogen viden, om den faktiske emission af SO3 er større eller mindre end 3% af den samlede emission, men muligheden foreligger. Det vil dog ikke betyde, at B-værdien nødvendigvis overskrides, med minder en væsentlig større andel end 3% af svovlet emitteres som SO3.

5.4 Overholdelse af B-værdien for nikkel

Nikkel er et hovedgruppe 1 klasse 1 stof, med en B-værdi på 0.0001 mg/m3. Den meget lave B-værdi betyder, at selvom emission af nikkel er meget lille, så kunne den godt være mere betydende for spredningen end SO2.

Ved de samme forbrændingsforhold som beskrevet for SO2, beregnes spredningsfaktorerne for nikkel og SO2:

SNi = 440 mg/kg * 25 kg/24 h /3.600 s/h /0,0001 mg/m3 = 1.272 m3/s

SSO2 = 2*13.000 mg/kg * 25 kg/24 h /3.600 s/h /0,25 mg/m3 = 30 m3/s

Det stof, der har den højeste spredningsfaktor, er dimensionerende for skorstenshøjden, og dermed overholdelse af den respektive B-værdi.

Kun en mindre (eller meget lille) del af nikkelindholdet i petroleumskoks vil blive emitteret til luften ved forbrænding. Maksimalt 10% af asken kan ifølge erfaringer forventes emitteret fra den type forbrænding, men vi har ikke fundet nogen viden om den nøjagtige mængde. Der vil formentlig også kunne være variationer imellem forskellige ovntyper og betjeningsmetoder.

Der er derfor beregnet, for hvilken andel af asken der emitteres, at spredningsfaktorerne for SO2 og nikkel være ens, hvilket er ved en emission på: 30*100/1.272 = 2,4% af nikkelindholdet.

En emission af mere end 2,4% af asken er ikke urealistisk, og nikkel kan derfor være mere betydende for overholdelse af B-værdien end SO2, men en egentlig afklaring vil forudsætte målinger for at bestemme nikkelemissionen.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 Maj 2006, © Miljøstyrelsen.