Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 13/2006 – Privat anvendelse af petroleumskoks

Privat anvendelse af petroleumskoks

6 Diskussion og konklusion

6.1 Konsekvenser ved en grænse på 1% svovl
6.2 Konsekvenser ved et forbud
6.3 Forbrugeroplysninger
6.4 Erstatningsbrændsel
6.5 Konklusion

6.1 Konsekvenser ved en grænse på 1% svovl

Langt den største del af verdensproduktionen af petroleumskoks har et svovlindhold på mellem 2 og 8%. Kun en mindre del har mindre end 2% svovl, og det er meget vanskeligt at finde noget med mindre end 1%.

Med en dansk grænseværdi på 1% svovl i petroleumskoks kan det derfor blive meget vanskeligt at fremskaffe den mængde petroleumskoks, som udgør det samlede danske marked, inklusiv grænsehandelen. Det mindre udbud på verdensmarkedet af petroleumskoks med meget lavt svovlindhold vil utvivlsomt også medføre prisstigninger for forbrugerne. Dette kan medføre, at markedet bliver så uinteressant for de danske importører og leverandører, at deres import og salg, samt eksporten til salg via Tyskland, helt ophører.

Da efterspørgslen fra de nuværende danske forbrugere må formodes at vedblive, så kunne de tyske grænsehandlers salg af petroleumskoks med de nuværende maksimalt 1,3% svovl tænkes at vedblive i en vis udstrækning. Uden de danske importører som hovedleverandører til den tyske grænsehandel, kunne salget af petroleumskoks med et større indhold af svovl end 1,3% tænkes at stige, fordi det er umuligt for kunderne at kontrollere svovlindholdet. Selvom det danske forbrug af petroleumskoks derved blev mindre, så kunne den samlede mængde svovl forblive uændret.

6.2 Konsekvenser ved et forbud

Et egentligt forbud mod anvendelse af petroleumskoks i mindre anlæg kunne være nemmere at håndtere. Grundlaget for det tyske salg af petroleumskoks i sække ville helt forsvinde, fordi det ville være ulovligt at anvende i små fyringsanlæg i både Danmark og Tyskland. Det formodes derfor at ville medføre, at de tyske grænsehandlere helt ophører med at sælge petroleumskoks, fordi der ikke vil være et legalt marked at sælge til.

Et egentlig forbud må forventes generelt at blive overholdt af danskere, uanset om det fortsat vil være muligt at købe petroleumskoks i Tyskland.

En analogi kan måske rettes til fyringsolie, hvor det engang i 90'erne var populært at spare penge ved at købe dieselolie på tankstationen eller at hente det i Tyskland. Dette ophørte dog hurtigt igen, fordi reglerne for transport af farligt gods ikke tillader private at medbringe mere end 20 liter brandbare væsker i reservedunke.

6.3 Forbrugeroplysninger

Nikkel og nikkelforbindelser er kræftfremkaldende, men det er især kendt i relation til nikkelallergi, som især rammer kvinder. 10–15% af danske kvinder er nikkelallergikere.

Asken fra petroleumskoks indeholder 6-7% nikkel, og håndteringen kan derfor medføre en kraftig eksponering med nikkel. Almindelige forbrugere er ikke informeret om dette, ligesom de ikke er informeret om de mulige korrosionsproblemer, anvendelse af petroleumskoks kan medføre.

Det anbefales derfor at undersøge mulighederne for, at der gives en bedre oplysning til brugerne, dels om det høje nikkelindhold i asken og hvordan det skal håndteres, og dels om de korrosionsproblemer anvendelsen af petroleumskoks i visse tilfælde kan medføre.

En egentlig mærkning på emballagen var en oplagt mulighed, som kunne kombineres med krav om udlevering af samme mærkning ved køb af petroleumskoks i løs vægt. Et sådan krav om mærkning, som selvfølgelig skulle gennemføres af leverandørerne, ville formentlig medføre så meget fokus på problemet, at forbrugere, der køber ikke mærket petroleumskoks direkte i Tyskland udenom de danske forhandlere, ville blive orienteret om den danske mærkning. Det er også tænkeligt, at en sådan mærkning vil medføre et faldende forbrug, fordi nogle forbrugere fravælger petroleumskoks på grund af de omtalte risici.

6.4 Erstatningsbrændsel

Hvis anvendelsen af petroleumskoks falder bort, enten på grund af forbud eller stigende priser og leveringsproblemer, så skal de nuværende brugere skifte til et andet brændsel.

For mange, der henter petroleumskoks i Tyskland, vil det være nærliggende at skifte til et andet fast brændsel, og der er flere muligheder, som f.eks. kul, koks, antracit og brunkul, men fælles for dem alle er højere pris, lavere brændværdi og på nogen punkter mere problematisk forbrænding. Den samlede besparelse ved at hente brændslet i Tyskland vil derved blive mindre, og gøre det mindre attraktivt.

Forbrugere, der anvender petroleumskoks i brændeovne, eventuelt kun til at fyre over med om natten, kan umiddelbart anvende træ, eventuelt kombineret med briketter til nat fyring.

De lidt større forbrugere kan i højere grad tænkes at skifte til et andet fast fossilt brændsel, hvis det umiddelbart kan anvendes i fyret. En vis overgang til automatiserede træpillefyr vil formentlig forekomme, selvom det forudsætter en ombygning af fyret. Nogle har muligvis allerede et automatiseret stokerfyr, som både kan køre med træpiller, korn, flis eller petroleumskoks, og de kan umiddelbart skifte til et af de andre brændsler.

6.5 Konklusion

En fastholdelse af grænseværdien på 1%, vil med stor sandsynlighed medføre forsyningsproblemer og prisstigninger, og dermed forøge risikoen for at der i større grad sælges petroleumskoks med for stort indhold af svovl.

Et egentligt forbud mod anvendelse af petroleumskoks i små fyringsanlæg til boligopvarmning kan også forventes at stoppe grænsehandelen, da der er et lignende forbud i Tyskland.

En fastsættelse af grænseværdien til 1,3% vil medføre et fortsat forbrug af petroleumskoks på det nuværende niveau, men måske med en faldende tendens.

Det anbefales, at mulighederne for at der gives en bedre oplysning til brugerne, dels om nikkelindholdet i asken og hvordan asken skal håndteres, og dels om de korrosionsproblemer anvendelsen af petroleumskoks i visse tilfælde kan medføre. En egentlig mærkning på emballagen var en oplagt mulighed, som kunne kombineres med krav om udlevering af samme mærkning ved køb af petroleumskoks i løs vægt.