Miljøprojekt, 1086; Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening – Vurdering af MTBE og alternative additiver - erfaringer, miljøvurdering og forsyningssikkerhed

Vurdering af MTBE og alternative additiver - erfaringer, miljøvurdering og forsyningssikkerhed

1 Baggrund

I forbrændingsmotorer vil de fleste kvaliteter af råbenzin forårsage ”bankning”, d.v.s. uønskede småeksplosioner under kompression af benzinen i motoren. For at undgå dette skal råbenzinens sammensætning modificeres, og/eller der skal tilsættes særlige stoffer til benzinen. Jo mindre bankning en benzinsammensætning forårsager, jo højere oktantal har den. Traditionelt anvendtes forskellige blyforbindelser som tilsætningsstof for at undgå bankning. Da man i midten af 80’erne ønskede at fjerne bly fra benzinen, blev MTBE (Methyl Tert Butyl Ether) et af de væsentligste erstatningsadditiver. I USA er bl.a. MTBE sammen med andre iltholdige additiver (oxygenater) også tilsat benzinen for at sikre en bedre forbrænding og dermed et lavere udslip til luften af flygtige organiske kulstofforbindelser (VOC), som bl.a. bidrager til ozondannelsen.

MTBE viste sig dog at have andre uheldige miljøegenskaber (høj opløselighed, lav nedbrydelighed og lav smags- og lugtgrænse), og via udvikling af raffinaderiernes processer er det de senere år lykkedes at reducere det nødvendige indhold af MTBE i benzin af forskellig type ganske væsentligt. Gennem frivillige aftaler mellem de selskaber, der er repræsenteret i oliebranchen, har det været aftalt, at der siden 1. januar 2001 ikke skal tilsættes MTBE til 92 og 95 oktan benzin, og at indholdet i 98 oktan benzin er blevet reduceret mest muligt. Samtidigt er antallet af salgssteder for 98 oktan benzin blevet reduceret, idet en undersøgelse (udført for Oliebranchens Fællesrepræsentation af Teknologisk Institut, ikke offentlig) viste, at kun ca. 2 % af den samlede danske bilpark behøvede 98 oktan benzin. I 2004 udgjorde salget af 98 oktan benzin mindre end 2 % af det samlede benzinsalg.

Fra 2005 har implementeringen af et nyt EU direktiv vedr. sammensætningen af motorbrændstoffer krævet en reduktion af en anden komponent i benzinen, nemlig aromaterne, som skal reduceres fra et indhold på max 42 % af benzinen til max. 35 %. En måde at opnå dette på kunne være ved ved at genindføre tilsætning af MTBE til 95 oktan benzin (som i 2004 udgjorde ca. 80 % af benzinsalget). Samtidigt er det muligt, at andelen af biler, der kræver 98 % benzin, vil stige med udviklingen af nye motortyper, der kører optimalt med høj oktan benzin. Risikoen for grundvandsforurening med MTBE fremover skulle imidlertid i princippet være væsentligt reduceret p.g.a. skrappere krav til udformning benzintanke og påfyldningssystemer.

For at opnå et et bedre vidensgrundlag om benzinadditiver iværksatte Miljøstyrelsen derfor i 2003 nærværende projekt, som blev afsluttet i 2004. Formålet var at indhente, sammenstille og vurdere oplysninger med følgende overordnede indhold:

1. Indsamling af udenlandske erfaringer om fremstillingen af høj oktan benzin og erfaringer om brugen af høj oktan benzin, herunder sammensætningen og valg af tilsætningsstoffer samt forureningssituationen.

2. Miljøvurdering af forskellige benzinsammensætninger.

3. Forsyningssikkerhed og økonomi.

Projektet har taget udgangspunkt i tilgængelige internationale vurderinger af sammenhængen imellem benzin-sammensætning og de tekniske, økonomiske og miljømæssige forhold, særligt som opnået i lande og stater med restriktioner m.h.t. indhold af MTBE i benzin. Udover almindelig informationssøgning har der været taget kontakt til personer hos relevante miljømyndigheder, samt andre personer som informationssøgningen har peget på som havende tidligere udført eller værende i gang med studier af lignende art, ligesom internationale kilder i oliebranchen har været kontaktet vedr. specifikke oplysninger.

Af de oktan-fremmende stoffer samt andre relevante benzinkomponenter er der set på såvel MTBE, ETBE, TAME, DIPE, TMA, ethanol, isopropanol samt alkylater, som f.eks. som iso-oktan, idet der dog er en væsentlig variation i omfanget af foreliggende informationer om de enkelte stoffer eller stofgrupper.