|
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Miljøteknologiske styrkepositioner
1 Indledning
Miljøteknologiske løsninger
Det er en stadig vigtigere målsætning blandt regeringer og politikere verden over at forene økonomisk velstand med stadig mindre belastning af naturen og en større hensyntagen til menneskers sundhed.
At realisere denne målsætning kræver store politiske beslutninger og en ændret adfærd hos alle – virksomheder, forbrugere og myndigheder.
Nye og mere effektive miljøteknologier kan bidrage til at løse miljøudfordringen. Med nye teknologier kan udslip af CO2 og svovl fra energiproduktion reduceres og på sigt helt fjernes. Miljøbelastning fra
transportsektoren kan reduceres. Produktionens forurening af miljøet kan reduceres. Fødevarer kan blive sundere, og der kan sikres mere rent drikkevand. Nye miljøteknologier kan være en del af løsningen
på en lang række miljøudfordringer.
Men det er ikke hele løsningen. Der er brug for, at nye miljøteknologier går hånd i hånd med politisk fastlagte og forpligtigende miljømål, offentlige miljøreguleringer, offentlige miljøinvesteringer og
økonomiske incitamenter, der fremmer en hensigtsmæssig miljøadfærd hos virksomheder og forbrugere.
Den hastige økonomiske udvikling i flere af de rige udviklingslande, som Kina, Indien og Brasilien øger behovet for en stærk global miljøindsats og mere effektive miljøteknologier, men åbner samtidig nye
store markeder for bedre miljøteknologiske løsninger.
Nye miljøteknologier er et af de områder, hvor der ventes meget store fremtidige erhvervsmuligheder, og hvor der allerede i dag laves store satsninger både i globale virksomheder og ved store offentlige
programmer.
Verdensmarkedet for miljøeffektive teknologier anslås til 550 mia. euro årligt. EU står for ca. 1/3 af dette salg – dvs. 183 mia. euro. Skønnet er forsigtigt og henføres kun til direkte teknologiske løsninger –
ikke til rådgivning og systemoptimering. [1]
Nye teknologier kræver forskning, men at komme fra forskning til innovation, produktion og nye konkurrencedygtige industrier er en stor udfordring.
Den globale konkurrence på viden og innovation er stærke drivkræfter i en fortsat økonomisk specialisering mellem lande og regioner. I takt med en fortsat økonomisk specialisering ses ændringer i
erhvervsstrukturen. Nogle områder mindskes og forsvinder måske helt, mens andre områder går frem, og nye erhvervsklynger og erhvervsmæssige styrkepositioner opstår.
Denne dynamik finder sted inden for alle erhvervsområder - også inden for miljø- og miljørelaterede erhverv.
Det er markedet og konkurrencen, der skaber nye erhvervsklynger og erhvervsmæssige styrkepositioner, men strategisk samarbejde og vidennetværk mellem virksomheder, videninstitutioner og offentlige
myndigheder kan være et afgørende element i erhvervsklyngers økonomiske udvikling.
I alle lande sker der i disse år en nyorientering af forsknings- og innovationspolitikken, hvor der lægges større vægt på strategiske alliancer mellem erhvervsliv, videninstitutioner og offentlige myndigheder.
At tænke miljøpolitik og offentlige miljøinvesteringer ind i denne nyorientering kan have stor betydning for både miljøet og erhvervsudviklingen.
Et bedre samspil mellem miljøpolitik og erhvervsudvikling vil have de største perspektiver, hvis miljøpolitikkens bidrag til nye miljøteknologier sker inden for områder, hvor erhvervslivet har eller er ved at
skabe nye erhvervsmæssige styrkepositioner.
Analysens formål
Formålet med denne analyse har været at kortlægge danske miljøteknologiske erhvervsklynger og erhvervsmæssige styrkepositioner inden for miljøeffektive teknologier. [2] Det har endvidere været
analysens mål at identificere barrierer for et bedre samspil mellem virksomheder og initiativer i miljøpolitikken og pege på incitamenter, der kan fremme samspillet.
Der er tidligere lavet en lang række rapporter og analyser, der beskriver forskellige miljøområder. Men der eksisterer ikke en fuldstændig kortlægning af de danske virksomheder inden for miljøteknologi.
Denne analyse tager det første spadestik i den store mængde af virksomheder, videninstitutioner, forskere og organisationer, der beskæftiger sig med miljøteknologi. Det skal understreges, at der er behov
for yderligere analyser af området, hvis det åbenlyse danske potentiale inden for dette område skal kortlægges fuldt ud.
Denne analyse er et pilotprojekt, hvor teorien om erhvervsklyngers betydning for erhvervsudviklingen afprøves på miljøteknologi. Det har ikke været muligt at afprøve modellen på alle miljøområder, men der
er udvalgt 3 områder, hvor dansk erhvervsliv står stærkt.
De 3 områder er energi/klima, vand og kemikalier. Inden for hvert af de 3 områder identificeres erhvervsmæssige styrkepositioner, hvor der med en offentlig/privat indsats kan skabes nye miljøteknologiske
løsninger, som kan vise sig at have stor strategisk betydning – både for miljøet og for dansk erhvervsliv. Det er klart, at der kan være erhvervsmæssige styrkepositioner inden for andre miljøområder, men det
vil ikke blive afdækket i dette studie.
Fodnoter
[1] Miljøministeriet (2005)
[2] Se afsnit 3 for beskrivelse af begreberne erhvervsklynger og erhvervsmæssige styrkepositioner.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 Juni 2006, © Miljøstyrelsen.
|