Miljøprojekt, 1089 – Miljøteknologiske styrkepositioner

Verdens energiforbrug stiger støt i takt med den økonomiske udvikling, og produktionen af energi bliver en stadig større miljømæssig belastning for klimaet. Den stigende miljøbelastning kan reduceres ved en bedre udnyttelse af de nuværende energiformer, ved at anvende vedvarende energiformer eller ved at udvikle produkter og teknologier, der reducerer behovet for energi.

I Danmark har vi en lang tradition for at arbejde med miljøeffektive teknologier og produkter inden for energiproduktion. Vi har en række virksomheder, der producerer energi – herunder effektive kraftvarmeværker og forbrændingsanlæg og en række virksomheder, der beskæftiger sig med vedvarende energier som vind og sol, samt områder inden for biobrændsler, brintteknologi og brændselsceller. I samspil med de energiproducerende virksomheder findes desuden en række virksomheder, der arbejder med produkter og teknologier, der er med til at reducere forbruget af energi – herunder virksomheder der udvikler energieffektive byggematerialer og virksomheder, der via teknologier, komponenter og ændrede arbejdsprocesser mindsker forbruget af energi i husholdninger og i industrien.

Danmark har i mange år været kendetegnet ved at have en relativ restriktiv miljølovgivning, og det er blevet en naturlig del af den danske kultur, at miljøet spiller en vigtig rolle. Vi har en særlig historisk tradition for at tænke miljøhensyn ind i energiprocesser og produkter.

Det særlige danske miljøhensyn understøttes af spørgeskemaundersøgelsen, hvor 93 pct. af virksomhederne inden for energi/klima svarer, at miljøhensyn i høj eller meget høj grad er en del af virksomhedens værdigrundlag, mens 81 pct. svarer, at miljøhensyn i meget høj eller høj grad har betydning for deres produktudvikling og markedsføring, jf. figur 2.

Note: For forklaring af sammenhæng mellem kriterier for udvælgelse af miljøteknologiske virksomheder og virksomhedernes svar på spørgsmål i figur 2 se bilag 7.

Samtidig viser spørgeskemaundersøgelsen, at virksomhederne, der producerer miljøeffektive teknologier inden for klima- og energiområdet, er relativt globalt orienterede. Således svarer næsten 40 pct. af virksomhederne, at de har en eksportandel, der ligger over 50 pct., og 77 pct. svarer, at de har betydningsfulde udenlandske konkurrenter.

Samlet peger det i retning af, at Danmark har en klynge af globalt orienterede virksomheder inden for klima- og energiområdet, der opfatter sig selv som deciderede miljøvirksomheder, og som har et primært fokus på at udvikle og markedsføre teknologier og produkter, der fører til miljøforbedringer. Spørgsmålet er, om klyngen har tilstrækkelig gennemslagskraft til at kunne udpeges som en egentlig dansk styrkeposition.

Som beskrevet i forrige afsnit, vurderes styrkepositioner i denne analyse på 3 kriterier: kritisk masse, viden og potentiale.

I det følgende afsnit gennemgås hvert af de 3 kriterier for at vurdere, om Danmark har en stærk erhvervsposition inden for energi- og klimaområdet. Hvis det er tilfældet, vil der være grundlag for at undersøge, om der findes specifikke områder inden for energi- og klimaklyngen, hvor styrkepositioner kan fastholdes eller opdyrkes – men hvor virksomhederne ikke selv kan løfte udviklingen. Områder, hvor der må tages udgangspunkt i et strategisk samarbejde mellem virksomheder, videninstitutioner og det offentlige, hvis der skal udvikles nye konkurrencedygtige miljøteknologier.

Kritisk masse

Den danske klynge inden for klima og energi er langt den største subklynge inden for miljøområdet – både hvad angår antal virksomheder, omsætning og antallet af beskæftigede. Gennem snowball-metoden og litteraturstudier er der identificeret 215 virksomheder, der beskæftiger sig med miljøeffektive teknologier inden for klima og energi. Heraf har 40 pct. af virksomhederne over 100 ansatte, jf. figur 3.

De 215 identificerede virksomheder beskæftiger ca. 45.000 medarbejdere. ^[10] Det skal understreges, at beskæftigelsestallene i dette pilotstudie skal tages med et vist forbehold. På den ene side inkluderes en række ansatte, der ikke direkte arbejder med miljøeffektive teknologier i deres daglige arbejde. På den anden side kan der mangle beskæftigede fra virksomheder, der ikke er blevet identificeret gennem snowball-metoden eller via litteraturstudiet. Disse usikkerheder kan ændre billedet af, hvor mange beskæftigede der reelt er ansat inden for de forskellige miljøteknologier, men det kan ikke ændre på, at en stor del af de danske ressourcer inden for miljøteknologi er bundet inden for energi- og klimaområdet.

Viden

Som udgangspunkt mener 70 pct. af virksomhederne, at det danske viden- og kompetenceniveau inden for energi/klima er verdens førende eller på niveau med verdens førende, jf. figur 4.

En lang række danske viden- og forskningsinstitutioner arbejder inden for klima- og energiområdet. Risø, DTU, Aalborg Universitetscenter, Århus Universitet, Syddansk Universitet, Danmarks Miljøundersøgelser, DMI, Force Technology og Teknologisk Institut har alle forskningsafdelinger inden for klima- og energiområdet. Herudover findes der en række sektorbaserede videnscentre som f.eks. videnscenteret for brintteknologi i Herning (HIRC).

At der findes en bred offentlig forskning understøttes af, at 81 pct. af de danske virksomheder inden for klima- og energi mener, at der findes danske forsknings- og videninstitutioner, der arbejder inden for de samme miljøeffektive teknologier, som virksomhederne beskæftiger sig med.

I forhold til den private forskning, gælder det, at i godt halvdelen af virksomhederne har mere end 40 pct. af de ansatte en forsknings- eller videnbaseret baggrund, jf. figur 5.

Figur 5. Andel af ansatte med forskning eller videnbaseret baggrund – energi/klima

Det peger på, at der inden for energi- og klimaområdet ikke kun findes traditionelle produktionsselskaber, men også en række viden- og forskningsvirksomheder. Det kan ikke ses af figuren, men ifølge spørgeskemaundersøgelsen ligger 31 pct. af de store virksomheder (>100 ansatte) inden for de videnintensive virksomheder.

Med hensyn til den private forskning og udvikling svarer næsten 26 pct. af virksomhederne, at mere end en fjerdedel af deres samlede budget går til forskning og udvikling, jf. figur 6.

Der er et udbredt samarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner på tværs af området. Således svarer 73 pct. af virksomhederne, at de har samarbejde med andre danske virksomheder om udviklingen af miljøeffektive teknologier, mens 62 pct. har haft samarbejde med danske forsknings- og videninstitutioner eller teknologiske institutter, jf. figur 7.

Potentiale

I takt med at det bliver dyrere at udvinde fossile brændsler, og at fokus på klimaændringer bliver større, vil efterspørgslen efter vedvarende energiformer og energibesparende teknologier stige markant. Samtidig vil de nye industrialiserede lande som Kina og Indien få et enormt behov for nye energiformer, hvis de skal opretholde deres nuværende vækst.

Ifølge Det Internationale Energi Agenturs (IEA) internationale beregninger vil verdens energibehov stige med 60 pct. frem til 2030. ^[11] Samtidig er der et voksende internationalt ønske om at reducere udledningen af CO₂, metan og andre drivhusgasser bl.a. gennem Kyoto-aftalen og senest gennem opfølgningen fra klimatopmødet i Montreal.

I dag dækkes den globale energiproduktion primært af traditionelle energikilder som olie, gas og kul. Det forventes, at væksten i markedsværdien for teknologier inden for vedvarende energi vil være mellem 20-30 pct. om året de næste 20-30 år – og at vedvarende energiformer vil dække ca. halvdelen af verdens energiforbrug i 2060. ^[12]

Større samarbejdsprojekter om miljøteknologiske løsninger

Samlet peger ovenstående gennemgang på, at der i Danmark er en kritisk masse af virksomheder inden for energi/klima.

Samtidig findes der en stor mængde offentlig og privat forskning på området, og det danske viden- og kompetenceniveau vurderes til at være førende eller på niveau med de førende i verden.

Endeligt synes markedet for energi og klima at være stort og stadigt voksende over de kommende år. Konklusionen må derfor være, at Danmark har en stærk erhvervsklynge inden for energi/klima med fokus på miljøeffektive teknologier. En klynge, der befinder sig på et marked med en stor og stigende efterspørgsel.

Inden for energi/klimaklyngen arbejdes der med udvikling af en række nye miljøteknologiske løsninger. Det er et arbejde, som også foregår i tilsvarende energi/klimaklynger i andre dele af verden. Der må i de kommende år ventes en stærkt stigende global konkurrence om at udvikle nye og mere effektive miljøteknologier, der kan løse de voksende miljøudfordringer.

En væsentlig del af den globale konkurrence på nye miljøteknologier er en konkurrence på markedsvilkår mellem private virksomheder, men på flere områder er det også en konkurrence, som involverer offentlige ressourcer. Enten fordi udfordringen er så stor, at den private sektor ikke kan løfte den alene, eller fordi der er så store almene interesser i bedre miljøløsninger, at det offentlige træder til.

Det interessante spørgsmål er, om den danske energi/klimaklynge har mulighed for at deltage i denne konkurrence og gennem et stærkt samarbejde mellem virksomheder, videninstitutioner og offentlige myndigheder at skabe nye miljøteknologiske løsninger, som bliver blandt markedets vindere og får afgørende betydning for den danske erhvervsudvikling.

Gennem spørgeskema og interviews er virksomhederne inden for energi- og klimaklyngen blevet spurgt, om de har planer om at arbejde med nye fremtidige løsninger af miljøproblemer eller med nye miljøeffektive teknologier. Samtidig er virksomhederne blevet spurgt, om de mener, at det er opgaver, som kan løses i en traditionel innovationsproces internt i virksomhederne, eller om der er behov for en samlet national indsats.

3 områder inden for klima- og energiklyngen går igen i både spørgeskema og interviewrunden som områder, hvor virksomhederne finder, at der er behov for en koordineret indsats. Områderne er:

De 3 områder udspringer alle fra energi- og klimaklyngen, men områderne har vidt forskellig karakter og de repræsenterer forskellige virksomheder og forskellige typer af kompetencer og teknologier.

De 3 udvalgte områder befinder sig på vidt forskellige udviklingsstadier. Det første område – vindenergi – er allerede i dag en dansk styrkeposition med en række store virksomheder og etablerede forskningsmiljøer, mens de to sidste områder – biobrændsel og brændselsceller – i højere grad befinder sig i en opstartsfase.

Inden for alle de 3 områder er, og vil der også i fremtiden være, en enorm global konkurrence. Spørgsmålet er, om Danmark har potentialet til at klare sig i denne konkurrence. I de næste afsnit gives et første bud på Danmarks muligheder ud fra en vurdering af de 3 kriterier for et styrkeområde – kritisk masse, viden og potentiale.

Vind

Allerede i dag produceres og anvendes vindmøller og vindkraft i vid udstrækning. I Danmark dækkes godt 18 pct. af det samlede elforbrug af vindkraft ^[13]. Og inden for de seneste 20 år har udviklingen været så stor, at vindenergien nærmer sig et niveau, hvor den kan konkurrere med konventionelle energiformer.

Danmark har allerede i dag en klynge af virksomheder og videninstitutioner, der beskæftiger sig med udvikling, produktion og anvendelse af vindmøller. En klynge, der har strategisk og miljømæssig betydning for Danmark og dansk erhvervsliv. Vindkraften er med til at reducere vores brug af fossile brændsler, og for erhvervslivet betyder vindklyngen vækst og beskæftigelse – ikke kun for de primære producenter, men også for en lang række underleverandører.

I dag sker udviklingen og produktionen af vindmøller primært inden for møller på land. Her går tendensen mod stadig større møller. Udviklingen af store møller er ikke blot et spørgsmål om gradvist at videreføre de teknologier og metoder, der eksisterer i dag, men om at skabe helt ny viden og nye kompetencer. På den teknologiske side drejer udviklingen af vindmøller sig om mekaniske og elektroniske dele samt om viden og kompetencer inden for materialeudvikling, konstruktioner og optimal udnyttelse af vindforhold. Samtidig er der en del udvikling med henblik på integration af vindkraft i det eksisterende el-net.

Den nyeste anvendelse af vindkraften foregår inden for havvindmøller – såkaldte off-shoremøller. Fordelene ved off-shoremøller er udnyttelse af kraftigere og mere jævne vinde til havs samtidig med, at møller til havs ikke fylder i landskabet, og at syns- og støjforureningen generer færre mennesker. Havvindmøllerne er dog stadig et relativt underudviklet område, og det kræver betydelige ressourcer og videreudvikling inden for offshore-området, før det kommercielle potentiale kan udnyttes. Udviklingen af vindmøller på land vil mange år frem fortsat være det største erhvervsområde – både absolut og vækstmæssigt.

Danske virksomheder har allerede i dag en væsentlig styrkeposition inden for vindkraft. Der er godt 20.000 ^[14] arbejdspladser tilknyttet klyngen – hvoraf en stor del er samlet på de to største producenter af vindmøller, Vestas og Siemens samt vingefabrikanten LM-glasfiber. Derudover er der en lang række mellemstore producenter af stålkomponenter og elektronik, samt en række mindre underleverandører inden for metal og produktionsteknologi og en lang række servicevirksomheder, der har specialiseret sig på området.

Den samlede omsætning hos producenterne var i 2004 ca. 25 mia. kr. og eksportandelen var over 90 pct. ^[15]

De væsentlige udenlandske konkurrenter findes i Spanien, England, Tyskland og USA – se tabel 2 for markedsandele for de største internationale spillere.

Samlet står Danmark for omkring 40 pct. af det samlede verdensmarked for vindmøller på land og for 90 pct. af verdensmarkedet for havvindmøller. ^[16]

En række danske offentlige videninstitutioner forsker i teknologier og metoder inden for vindkraft og vindmøller. Det gælder især Risø, hvor 110 forskere beskæftiger sig med området. Herudover beskæftiger blandt andet DTU, Ålborg Universitets Center og Århus Universitet sig med vindmøller.

Når det drejer sig om privat forskning, er der alene i Vestas ansat 535 medarbejdere, der direkte beskæftiger sig med udvikling af ny viden inden for vindmøller og vindkraft. Siemens har en udviklingsafdeling på godt 200 mand, og der foregår desuden en del forskning og udvikling hos de mange specialiserede underleverandører.

Samtidig har to af de største udenlandske konkurrenter lagt forsknings- og udviklingsafdelinger i Danmark – Gamesa fra Spanien og Suzlon fra Indien.

Den teknologiske udvikling inden for vindmøller er gået stærkt. Inden for de sidste 20 år vurderes det, at vindmølleteknologien er blevet 100 gange mere effektiv – og udviklingen inden for området har sikret, at vindkraft i dag er den billigste vedvarende energiform. De nyeste mega-møller kan i løbet af én time producere energi til at dække en dansk families årlige elforbrug.

Der er et stort potentiale for vindkraft i de kommende år. Som før nævnt dækkes godt 18 pct. af det danske elforbrug af vindkraft, mens der på globalt plan kun er tale om 0,4 pct. Beregninger fra BTM Consult viser, at der i 2015 vil være en 5 dobling af 2004 vindmøllekapaciteten. ^[17]

Danmark har i dag stor kritisk masse inden for vindkraft, og er på verdensplan stadig blandt de førende inden for forskning og udvikling. Danske virksomheder har i mange år været de dominerende spillere på markedet, men den globale konkurrence er stærkt stigende. Udviklingen inden for megamøller og havvindmøller kræver ny viden og nye kombinationer af teknologier og metoder.

Hvis der også i fremtiden skal satses på vindmøller som en dansk styrkeposition, er der behov for, at klyngen udvikles og videreføres i et tættere strategisk samarbejde på tværs af private og offentlige aktører. Nøjagtigt som i de lande Danmark konkurrerer med.

Biobrændsler

Biobrændsler er en fællesbetegnelse for teknologier, hvor man anvender biologiske materialer til energiformål.

I dag anvendes bioenergi til el- og varmeproduktion gennem forbrænding og forgasning af biologisk materiale som f.eks. halm, træ og gylle (biogas). Det foregår blandt andet på de større kraftvarmeværker, hvor der er sket en markant udvikling af teknologien gennem de seneste 10 år. Generelt er disse teknologier dog ikke konkurrencedygtige på markedsvilkår ^[18] og produktionen foregår derfor primært på baggrund af et ønske om at udnytte de indenlandske biomasseressourcer til gavn for forsyningssikkerhed og miljø, og for at fremme de danske erhvervsmæssige perspektiver inden for teknologien.

Gennem spørgeskema og interviews har mange virksomheder og videnpersoner identificeret flydende biobrændsler til transport, som et område med et kommercielt potentiale. Flydende biobrændsler som bio-ethanol kan produceres ud fra f.eks. halm, helsæd eller andre afgrøder og har sigte på transportsektoren som et alternativ til benzin. I dag har Danmark, i modsætning til mange af de lande vi normalt sammenligner os med, ikke den store produktion af flydende biobrændsler. Til gengæld findes der megen lovende forskning. Her er den danske indsats særligt fokuseret mod bio-ethanol, hvor danske forskere arbejder med nye teknologier, der kan gøre produktionen af bio-ethanol billigere, mere bæredygtig og dermed mere konkurrencedygtig. Mange videnpersoner vurderer, at prisen på en liter bio-ethanol, hvis alt går vel, kan være konkurrencedygtig i løbet af få år. ^[19]

Gennem snowball, interviews og litteraturstudier er der identificeret 29 danske virksomheder, som arbejder med biobrændsler. Af de 29 er der tilgængelige regnskabsdata for 20 virksomheder med tilsammen godt 3.000 medarbejdere, der genererer en samlet omsætning på godt 3,2 mia. kr. og en eksport i 2003 på 841 mio. kr. ^[20] Det skal understreges, at tallene skal tages med forbehold. På den ene side er der en del af de virksomheder, der arbejder inden for biobrændsler, som beskæftiger sig med en række forskellige områder – og kun en del af deres ansatte og deres omsætning kan tilskrives biobrændsel. På den anden side mangler der regnskabsstatistik for 9 af de 29 identificerede virksomheder, hvilket primært er de store danske forsyningsselskaber – deres ansatte og omsætning indgår således ikke i beregningerne. ^[21]

De danske spillere synes i høj grad at være domineret af de store danske forsyningsselskaber. En række af disse selskaber deltager i dag aktivt i udvikling af biobrændsel, mens andre overvejer at foretage investeringer på området inden for de nærmeste år.

Der er udført dansk forskning og udvikling inden for biomasseområdet i en årrække, og vi har i dag offentlige og private forskningskapaciteter på højt internationalt niveau. ^[22]

Biobrændselområdet er i høj grad drevet af den forskning og udvikling, som foregår via en række udviklingssamarbejder mellem nogle af de største forskningsinstitutioner og de videntunge private virksomheder på området. ^[23] Der er stærke forskningsmæssige kompetencer på DTU, Risø og KVL inden for mange metoder til fremstilling af energi baseret på biologisk materiale – herunder metoder til produktion af flydende biobrændsel. Derudover arbejder Elsam blandt andet på at udvikle nye koncepter til bio-ethanolproduktion baseret på halm og andre afgrøder.

Der er igangsat en strategi for forskning og udvikling vedrørende fremstilling af flydende biobrændstoffer.

Enzymteknologi er et væsentligt element i forskningen inden for biobrændsler. Her har særligt Novozymes og Danisco - gennem datterselskabet Genencor – stærke kompetencer, og begge virksomheder leverer i dag enzymer til verdensmarkedet – herunder til de største amerikanske projekter på biobrændselsområdet.

Især USA er langt fremme, når det drejer sig om forskning inden for flydende biobrændsler og har allerede investeret i en række demonstrationsanlæg. Samtidig har det amerikanske energiministerium investeret massivt i forskningskonsortier inden for området. I Canada er enzymvirksomheden Logen gået stærkt ind i udviklingen af flydende biobrændsler med finansiering fra blandt andet Shell.

Der er et enormt miljømæssigt og kommercielt potentiel i at udvikle teknologier og metoder inden for bioenergi og især flydende biobrændsler. Med en stigende klimabelastning fra de traditionelle energiformer, og den stigende mangel på olie, som transportsektoren i dag er fuldstændigt afhængig af, vurderes det, at markedet for biobrændsler vil mangedobles i de kommende år.

Flydende biobrændsler er blandt andet på dagsordenen i EU, hvor et nyt biobrændselsdirektiv fastslå, at medlemslandende skal arbejde for, at der pr. 2010 anvendes 5,75 pct. biobrændsler i de enkelte landes transportsektorer. Direktivet er dog kun vejledende for de enkelte medlemsstater. Alt i alt åbner direktivet dog et enormt potentiale for nye teknologier, som kan producere bio-ethanol på en billigere måde.

Hertil kommer det meget store potentiale i f.eks. USA, hvor der er en målsætning om, at 30 pct. af forbruget af mineralsk brændstof i transportsektoren i 2020 skal være erstattet af biobrændsel. Det vil kræve ny teknologi, hvor Danmark står stærkt. Desuden er der et enormt marked i vækstøkonomierne i Asien og især Kina

For Danmark ligger potentialet i at kombinere de særlige danske kompetencer. Danmark er et landbrugsland med en stor overskudsproduktion af biomasse, som kan udnyttes som biobrændsel, ^[24] og samtidig sidder danske virksomheder på 66 pct. af verdensmarkedet for enzymer, som er en væsentlig del af udnyttelsen af moderne teknologier til udnyttelse af biobrændsler.

Konkurrencen på forskning og udvikling inden for biobrændsler til både transport og el/varme er stigende, men Danmark synes allerede i dag at have nogle styrker, som giver mulighed for at udvikle nye teknologier og metoder til udnyttelse af bioenergi. Teknologier og metoder, der kan måle sig med de bedste i verden.

Men det vurderes, at udviklingen af konkurrencedygtige teknologier inden for bioenergi ikke kan løftes af de private virksomheder alene – det må gøres i et strategisk samarbejde mellem offentlige videninstitutioner, private virksomheder og de offentlige myndigheder.

Brændselsceller

En brændselscelle kan omdanne fx brint og ilt til elektricitet (jævnstrøm) uden andre spildprodukter end varme og vand ^[25]. Brændselsceller kan anvendes på mange områder.

Et muligt anvendelsesområde er inden for transportmidler, hvor biler og busser, der kører på brint, kan omdanne brinten til energi ved hjælp af en brændselscelle.

Et andet anvendelsesområde er i energisektoren, hvor kraftvarmeværker vil kunne anvende brændselsceller til at omdanne gasser til el og varme.

Et tredje væsentligt anvendelsesområde er i forbindelse med lagring af energi. I det nuværende forsyningssystem er der en grænse for, hvor stor en andel strøm genereret fra fx vindmøller kan udgøre, da der ellers kan opstå problemer med forsyningssikkerhed. Med brændselsceller kan energien fra fx vindmøller lagres via brint og gemmes til mere vindstille perioder. Velfungerende brændselsceller kan derfor optimere energiforsyningen og sikre, at større andele af energiforsyningen kan komme fra vedvarende energiformer.

I det følgende vurderes de danske muligheder inden for udvikling af teknologier og løsninger i forbindelse med brændselsceller på de 3 kriterier: kritisk masse, viden og potentiale.

Ud fra snowball, interviews og litteraturstudier er der identificeret 7 danske virksomheder, som arbejder med brændselsceller. Virksomhederne har en samlet omsætning på 4,5 mia. kr. Det samlede antal ansatte er 4.000 og virksomhedernes samlede eksport er på lidt over 2 mia. kr. ^[26] Brændselsceller udgør dog kun en lille andel af virksomhedernes forretningsområder.

Det er kendetegnende for området, at en række store danske virksomheder inden for energi/klima området har fundet interesse i mulighederne i brændselsceller.

Konkurrencen fra udlandet er hård. USA, Japan og Canada har investeret store summer i brintteknologier, herunder brændselsceller. USA investerer 7 mia. kr. over en 5-årig periode fra 2003, Japan investerer 1,6 mia. kr. årligt og Canada investerer 330 mio. kr. årligt. ^[27]

Samtidig har en række af verdens helt store energiselskaber fattet interesse for området, som beskrevet i afsnit 2 med case studier af Ballard og General Electric.

De førende amerikanske forskningskonsortier får hver omkring 100 mio. kr. om året fra det amerikanske energiministerium til forskning i brændselsceller. Det vurderes, at danske private og offentlige investeringer inden for brændselsceller ligger på nogenlunde samme niveau.

I Danmark bruges årligt omkring 105 millioner til forskning i brændselsceller, hvilket svarer til en tredjedel af de danske energiforskningsmidler. Den offentlige forskning på området er primært centreret omkring Risø, hvor der er afsat 20 mio. kr. til en strategisk satsning på forskning i brændselsceller. Herudover har også DTU, AUC og SDU en del forskning på området.

I den private sektor beskæftiger virksomhederne sig i øjeblikket særligt med to typer af brændselsceller.

For det første højtemperaturbrændselsceller. Disse celler fungerer ved temperaturer over 600 grader og er især anvendelige i store skalaer. På dette område er især Haldor Topsøe i et samarbejde med Risø med helt fremme på forskningssiden på baggrund af teknologier, som Haldor Topsøe har udviklet i forbindelse med produktionen af katalysatorer. Inden for denne type brændselscelle vurderes det, at den danske forskning er med i verdenseliten i skarp konkurrence med de førende amerikanske forskningskonsortier.

For det andet beskæftiger en række virksomheder og videninstitutioner sig med lavtemperatur brændselsceller til anvendelse i fx biler og kraftvarmeanlæg i mindre skala. På dette område har Danmark i dag en ekspertise, som især udspringer af et samarbejde mellem bl.a. firmaerne APC og IRD Fuel Cells– der vurderes at være blandt verdens førende inden for methanol-brændselsceller – og en række offentlige forskningsinstitutioner. Det vurderes, at lavtemperaturbrændselsceller er tættere på kommercialisering end højtemperaturbrændselsceller.

Velfungerende brændselsceller kan være med til at løse nogle af verdens største miljøproblemer på energiområdet. Der er ingen tvivl om, at potentialet inden for brændselsceller er stort, og området har stor bevågenhed fra regeringer og store virksomheder.

Når der er udviklet teknologier, som kan producere brint på en miljøeffektiv måde, vil brændselsceller have et enormt potentiale for produktion af energi i transportsektoren og energiforsyningssektoren på en langt mere miljøeffektiv måde, end det bliver gjort i dag. Samtidig kan brændselsceller være en vigtig brik i lagring af energi. Effektiv lagring understøtter udviklingen af vedvarende energikilder som fx vindmølleindustrien. Samlet er det kommercielle og miljømæssige potentiale for brændselsceller stort.

Men udviklingen på området går stærkt. En række af verdens største virksomheder og offentlige myndigheder har valgt at lægge en stor strategisk forskningsindsats på dette område. Også i Danmark er der stor fokus på området – og der er igangsat en relativ stor mængde forskning og udvikling inden for både private virksomheder og offentlige videninstitutioner, jf. nedenstående boks. Men de danske aktører peger samstemmende på, at et løft kræver en koordineret offentlig/privat indsats.

I 2003 blev der udarbejdet en brændselsstrategi, hvori fremgår national satsning på to typer brændselsceller, nemlig lavtemperatur (PEM) og højtemperatur (SOFC) brændselsceller. Efterfølgende er der for hvert udviklingsspor udarbejdet roadmaps der angiver den nødvendige teknologiske udvikling samt behovet for økonomiske ressourcer frem til kommercielle danske brændselsceller.

I juni blev en brintstrategi offentliggjort med forslag til danske indsatsområder inden for brint og brændselsceller, organisations- og aktivitetsdiagram for den danske indsats samt scenario for en samlet dansk finansiel indsats for F&U og demonstration fordelt over en 10 årig periode.

Et sekretariat blev oprettet, der dels skal fremme samarbejde og informationsudveksling mellem offentlige tilskudsgivere, udviklingsmiljøerne inden for brint og brændselsceller samt medvirke til et effektivt nationalt og internationalt engagement er under etablering.

Andre mulige erhvervsmæssige styrkepositioner inden for energi/klima

I interviewrunden og i spørgeskemaet er virksomheder og forskningsinstitutioner som nævnt blevet spurgt om, hvilke nye miljøteknologier, der arbejdes med. Foruden de 3 udvalgte områder blev der peget på en række interessante områder.

En række virksomheder arbejder med at udvikle nye HFC-frie køleteknologier. Der er ikke tvivl om, at en ny køleteknologi vil have stor betydning for miljøet og også have et betydeligt erhvervsmæssigt potentiale. Men det vurderes på nuværende tidspunkt, at teknologien kan udvikles inden for det eksisterende innovationssystem og de allerede etablerede forskningsprogrammer for strategisk forskning og højteknologi.

Enkelte virksomheder har peget på miljøeffektiv forbrænding af kul som et interessant område. Der er udviklet teknologier, som fører til nedbringelse af CO₂-udslip fra kulkraftværker ved at ekstrahere CO₂ – og løsningerne er kommercielt interessante. Men det vurderes, at teknologien ikke umiddelbart kan danne grundlag for en langsigtet dansk erhvervsmæssig styrkeposition, men snarere et interessant nicheområde, der kan fungere som en overgangsteknologi.

Energivenligt byggeri er et interessant og voksende område, hvor vi har en række store danske virksomheder. Området er ikke medtaget i denne analyse som en del af miljøklyngen, men det vurderes, at det kan være overordentligt interessant at lave en særskilt analyse af byggeerhvervets miljømæssige potentiale.

Flere virksomheder og forskningsinstitutioner har peget på forskellige vedvarende energiformer som bølge-, brint-, og solenergi. Det er imidlertid vurderingen, at ingen af områderne på nuværende tidspunkt kan leve op til kriterierne om kritisk masse, viden og potentiale. Det er ikke ensbetydende med, at der ikke fortsat bør investeres i de pågældende teknologier, men det vil kræve længere tid og flere investeringer, før der muligvis tegner sig konturerne af erhvervsmæssige styrkepositioner.

[19] For mere tekniske oplysninger om flydende biobrændsler se Energistyrelsen, 2005

[21] En række af de tidligere offentlige forsyningsselskaber indgår endnu i Danmarks Statistiks officielle regnskabsstatistikker.

6 Miljøklyngen energi/klima