Miljøprojekt, 1089 – Miljøteknologiske styrkepositioner

De 3 kriterier, der er nævnt i forrige afsnit, kan ikke umiddelbart anvendes til at identificere de danske aktører inden for miljøeffektive teknologier i den traditionelle branchestatistik. I den officielle danske branchestatistik inddeles virksomheder på et brancheniveau ud fra helt andre kriterier end de miljømæssige. Det betyder, at det ikke alene ud fra branchekoder er muligt at identificere danske miljøvirksomheder.

Der er i stedet anvendt en såkaldt snowball-teknik kombineret med interview og intensive litteraturstudier til at identificere danske virksomheder og videninstitutioner inden for de 8 miljøområder. Snowball-metoden er kort beskrevet i boks 2.

Snowball-metoden anvendes, når man skal identificere aktører i en population eller i et netværk, som ikke umiddelbart er tilgængeligt via kvantitative opgørelser så som branchestatistik eller varegrupper.

En snowball startes ved at spørge en række kontaktpersoner om deres kendskab til videnpersoner, toneangivende virksomheder og forskningsmiljøer inden for et specifikt område.

Snebolden fortsættes ved at sende en ny forespørgsel til de videnpersoner, toneangivende virksomheder og forskningsmiljøer, der bliver udpeget af de første kontaktpersoner.

Således fortsættes proceduren til det vurderes, at den samlede population er dækket.

Ca. 360 personer har deltaget i kortlægningen af virksomheder og videninstitutioner inden for miljøområdet. Der er i alt blevet identificeret 420 miljøteknologiske virksomheder med tilsammen ca. 60.000 ansatte. Der er endvidere identificeret 46 videninstitutioner, der beskæftiget sig med miljøeffektive teknologier. ^[5]

Der er naturligvis ingen garanti for, at alle relevante virksomheder og videninstitutioner er identificeret, men det er sandsynligt, at de vigtigste aktører er fundet.

Målt på antallet af virksomheder, videninstitutioner og organisationer er vand og energi/klima de to største miljøteknologiske områder i Danmark, jf. figur 1.

Note: En række af de identificerede virksomheder beskæftiger sig med miljøeffektive teknologier inden for mere end ét af de 8 miljøområder, og i det tilfælde er virksomheden placeret inden for flere miljøområder. Det betyder, at det samlede antal virksomheder inden for miljøklyngen adskiller sig fra summen af virksomheder inden for de 8 områder.

For hver af de identificerede miljøvirksomheder er der søgt oplysninger om beskæftigelse og regnskabsstatistik i tilgængelige registre. Målt på beskæftigelse er energi/klima det største miljøområde med godt 45.000 beskæftigede. Herefter kommer vand, luftforurening og kemikalier som nogenlunde lige store områder med omkring 21.000 ansatte, jf. tabel 1.

Note: Det samlede beskæftigelsestal for miljøklyngen er 60.000 beskæftigede. En række af de identificerede virksomheder beskæftiger sig med miljøeffektive teknologier inden for mere end ét af de 8 miljøområder, og i det tilfælde er virksomheden placeret indenfor flere miljøområder hvorfor det samlede beskæftigelsestal for miljøklyngen derfor ikke direkte fremgår som summen af beskæftigelsen inden for de 8 områder. Det skal understreges, at beskæftigelsestallene i dette pilotstudie skal tages med et vist forbehold. Beskæftigelsestallene inkluderer en række ansatte, der ikke direkte arbejder med miljøeffektive teknologier i deres daglige arbejde.

Erhvervsklynger inden for miljøområdet

De danske miljøvirksomheder og videninstitutioner, der beskæftiger sig med miljøteknologi kan opfattes som en samlet dansk erhvervsklynge – en miljøklynge.

Miljøklyngen hører til blandt de største klynger i Danmark. ^[6] Klyngen har i de seneste to år været i fremgang, med en 2,0 pct. stigning i omsætningen pr. beskæftiget og en 2,2 pct. stigning i eksporten pr. beskæftiget. ^[7]

Ligesom andre erhvervsklynger består miljøklyngen af meget forskelligartede virksomheder. Derfor er der behov for en opdeling af klyngen i mere sammenhængende erhvervsklynger. Det forekommer som et godt udgangspunkt at opdele miljøklyngen i undergrupper efter de miljøproblemer eller den miljøudfordring, som virksomhederne arbejder med.

Hypotesen er, at denne opdeling svarer nogenlunde til de fælles interesser, samarbejder, vidennetværk m.v., der allerede er etableret inden for miljøområdet.

Inden for de definerede 8 miljøklynger kan der være undergrupper, som enten er karakteriseret ved, at de alle arbejder med et specifikt miljøproblem eller miljøudfordring eller ved, at der arbejdes med den samme grundlæggende miljøteknologi, som til gengæld kan have flere anvendelsesområder.

Opdelingen af den samlede danske miljøklynge i forskellige undergrupper har ikke kun et analytisk formål, det kan også have stor betydning for erhvervs- og miljøpolitiske overvejelser. Nogle initiativer kan være relevante for store dele af miljøklyngen, mens andre kun har relevans for en snæver underklynge. Selv om et initiativ retter sig mod en meget lille del af det samlede miljøområde, kan effekten på miljøet og erhvervsmulighederne være meget stor.

De 3 største miljøområder

Dette studie er som tidligere nævnt et pilotprojekt, hvor det skal illustreres, om det giver mening at anvende det erhvervspolitiske klyngebegreb på miljøområdet. Allerede ved formuleringen af opgaven er det fastlagt, at analysen ikke skal omfatte hele miljøområdet, men at 3 store miljøområder skal udvælges til nærmere vurdering.

Størrelse kan måles på flere måder. Det kan fx være antallet af virksomheder og videninstitutioner, det kan være det samlede antal beskæftigede, eller det kan være det fremtidige erhvervspotentiale. Der er ikke nogen klar og entydig måde at gøre det op på.

Ud fra antal virksomheder og beskæftigelse er områderne energi/klima og vand de to største miljøområder, og der synes samtidig at være et stort erhvervspotentiale inden for begge områder.

Det tredje område er vanskeligt at udvælge, men kemikalier, luftforurening og affald synes at være kandidaterne. Det er valgt at udpege miljøområdet kemikalier til nærmere analyse.

Det må imidlertid understreges, at udvælgelsen er arbitrær. Når der skal vælges, havde det bedste naturligvis været at vælge de områder, hvor potentialet for miljøforbedringer og erhvervsmæssig fremgang er størst. Men den viden findes af gode grunde ikke. Analysen går jo netop ud på at vurdere mulighederne inden for forskellige miljøteknologier.

Undersøgelsen er altså begrænset til at vurdere de erhvervsmæssige muligheder inden for de 3 miljøområder: energi/klima, vand og kemikalier. Men det må stærkt understreges, at der inden for de andre miljøområder kan være erhvervsmæssige potentialer, som er på højde med eller måske større end inden for de 3 områder, der er valgt til nærmere undersøgelse. Der er således et stort behov for yderligere analyse af de 5 udeladte områder.

Kriterier for vurdering af erhvervsmæssig styrke

Det ville som allerede nævnt være ideelt, hvis man på en entydig måde kunne afgøre, hvilke miljøteknologier der har det største erhvervspotentiale. Det vil sige de største fremtidige muligheder for produktion, beskæftigelse og eksport.

Det er naturligvis ikke muligt, da det er forbundet med betydelig usikkerhed at udtale sig om fremtidige vækstmuligheder, men et godt udgangspunkt for en vurdering af de fremtidige muligheder må være en nuanceret beskrivelse af eksisterende erhvervsmæssige styrkepositioner.

Der er naturligvis ingen sikkerhed for, at en eksisterende styrkeposition også udvikler fremtidens teknologiske løsninger og dermed bliver morgendagens styrkeposition, men det må være et godt udgangspunkt, at der er en stærk base at bygge på.

Den erhvervsmæssige styrke af de 3 miljøklynger, der er valgt til nærmere vurdering, vil blive målt på 3 kriterier:

Kritisk masse går på størrelsen af miljøklyngen. Hvor mange virksomheder er der? Hvor store er de? Hvor stor er beskæftigelse, produktion og eksport?

For at vurdere en erhvervsklynges størrelse og dermed kunne udtale sig om kritisk masse, må man sammenholde klyngen med konkurrerende klynger inden for samme område. I dag er der ikke tilgængelige kvantitative data for udenlandske miljøklynger, men der vil blive foretaget kvalitative vurderinger.

Viden handler både om omfang af forskning og kompetencer, men også om kvalitet. Hvor mange videnpersoner er beskæftiget inden for området? Hvor meget forskes der?

For at vurdere omfang og kvalitet af en klynges videnbase må man sammenholde den med konkurrerende klyngers videnbase. Heller ikke på dette område er der i dag tilgængelige udenlandske data, men der vil blive foretaget kvalitative vurderinger.

Potentiale handler om de fremtidige markedsmuligheder. Det drejer sig ikke kun om mulighederne for at udvikle bestemte miljøteknologier, men også om omfanget af de miljøproblemer, som forskellige teknologier søger at løse. Hvis et miljøproblem har en stor global udbredelse, og de eksisterende løsninger er utilfredsstillende i forhold til problemets størrelse, er de fremtidige markedsmuligheder naturligvis store.

I det følgende vil de 3 udvalgte miljøområder blive gennemgået hver for sig, og områderne vil blive vurderet på de 3 kriterier.

De nødvendige data til vurdering af miljøklyngernes erhvervsmæssige styrke er hentet fra tilgængelige officielle datakilder og direkte fra virksomheder, videninstitutioner og organisationer.

Samtidig er der sendt et spørgeskema til de identificerede virksomheder, videninstitutioner og organisationer, og der er gennemført interviews med udvalgte nøglepersoner. Samlet er der lavet interviews med 24 virksomheder, 17 videninstitutioner og 9 organisationer/GTS-institutter. ^[8]

Spørgeskemaundersøgelsen er sendt til 437 virksomheder, hvoraf 129 miljøvirksomheder har svaret. Det giver en samlet svarprocent på 30. Svarprocenten på styrkeområderne er 41 pct. for energi/klima-klyngen, 34 pct. for vandklyngen og 52 pct. for kemikalieklyngen. Sammensætningen af små, mellemstore og store virksomheder i spørgeskemaundersøgelsen er konsistent med sammensætningen af de 420 identificerede miljøvirksomheder. Samlet vurderes det, at spørgeskemaundersøgelsen er repræsentativ. ^[9]

Der er hentet oplysninger om nuværende aktiviteter og samarbejder samt oplysninger om inden- og udenlandske konkurrenter. Der er også søgt oplysninger om fremtidige projekter, både eksisterende udviklingsprojekter og mulige fremtidige projekter.

Endelig er der bedt om vurderinger af de eksisterende erhvervsmæssige rammebetingelser, og af hvilke rammebetingelser der lægges vægt på, hvis nye udviklingsprojekter skal have bedre vilkår.

[9] Se bilag 5 for tekniske oplysninger angående repræsentativitet af spørgeskemaundersøgelse.

5 Danske erhvervsklynger inden for miljø

Kortlægning af miljøvirksomheder og videninstitutioner

Erhvervsklynger inden for miljøområdet

De 3 største miljøområder

Kriterier for vurdering af erhvervsmæssig styrke