|
Miljøteknologiske styrkepositioner 8 Miljøklyngen kemikalier
Kemikalier indgår i stigende grad i industrielle processer og i de produkter, fødevarer og rengøringsmidler, vi omgiver os med i dagligdagen. Desværre er der på mange områder meget lidt viden om, hvilke konsekvenser de anvendte kemikalier har for miljø og sundhed. I dag markedsføres over 30.000 kemiske stoffer i EU i mængder over 1 ton. Herudover produceres og forbruges mere end 100.000 kemiske mellemprodukter. [41] Der et stort miljømæssigt perspektiv i at identificere stoffer med skadelige virkninger og i at udvikle miljøeffektive produkter og teknologier, der kan erstatte eller reducere brugen af kemikalier. [42] Danmark har i mange år haft strenge standarder for kemikalieproduktion og kemikalieanvendelse. Den tidlige offentlige debat om kemikaliers skadelige konsekvenser har blandt andet betydet, at danske virksomheder generelt er langt fremme i udviklingen af alternativer til de miljøbelastende kemikalier, vi kender i dag. De danske miljøteknologiske virksomheder inden for kemikalier falder i to grupper. Danmark har en række traditionelle kemikalievirksomheder, der udvikler og sælger kemikalier og kemiske produkter. Kun en del af disse virksomheder er defineret som miljøvirksomheder, og derfor indgår også kun en del af kemikalievirksomhederne i dette studie. Det drejer sig om den del af de traditionelle danske kemikalievirksomheder, der arbejder med udviklingen af mindre miljøbelastende alternativer til de stærkt forurenende kemikalier, der findes på markedet i dag. Disse virksomheder findes blandt andet inden for fremstilling af maling og i rengøringsmiddel- og plastindustrien. Det store miljømæssige perspektiv inden for kemikalieområdet ligger hos de miljøindustrier, der arbejder med teknologier og produkter, der helt eller delvist kan erstatte de kemiske stoffer. Her har Danmark en række store danske virksomheder, som ved hjælp af bioteknologi kan erstatte kemiske processer med mere miljøeffektive processer. Herved skabes en mindre miljøbelastning både gennem den direkte erstatning af kemikalier og ved, at bioteknologiske processer medfører et mindre energi- og vandforbrug. I denne undersøgelse udgør de traditionelle kemikalievirksomheder med miljøteknologiske kompetencer omkring halvdelen af miljøklyngen kemikalier, mens den anden halvdel består af de bioteknologiske virksomheder. Spørgeskemaundersøgelsen bekræfter, at der findes en gruppe af danske virksomheder inden for kemikalieområdet, der arbejder med miljøeffektive teknologier og løsninger. Således angiver 93 pct. af de adspurgte virksomheder, at miljøhensyn i meget høj eller høj grad har betydning for virksomhedens produktudvikling og markedsføring. Samtidig angiver 96 pct. af virksomhederne, at miljøhensyn i høj eller meget høj grad er en del af deres værdigrundlag, jf. figur 14. Figur 14. Miljøhensyn i virksomhederne – kemikalieklyngen
37 pct. af virksomhederne svarer, at de har en eksportandel, som ligger over 40 pct. af deres samlede salg, mens 78 pct. af virksomhederne mener, at de har betydningsfulde udenlandske konkurrenter. Ovenstående illustrerer, at Danmark har en klynge af virksomheder, der beskæftiger sig med miljøeffektive teknologier og løsninger inden for kemikalieområdet. En klynge, hvor virksomhederne er afklarede om deres miljømæssige rolle og globalt orienterede i deres strategiske tænkning. I det følgende vil det danske erhvervspotentiale inden for kemikalieområdet blive vurderet i forhold til de 3 kriterier – kritisk masse, viden og potentiale. Kritisk masseVia snowball analysen og litteraturstudier er der identificeret 54 danske virksomheder, der arbejder med miljøeffektive teknologier og løsninger inden for kemikalieområdet. De 46 virksomheder, der har tilgængeligt regnskabsdata, har en samlet omsætning på 31 mia. kr. og 20.600 ansatte. [43] Området er præget af flere store virksomheder. Således har 18 pct. af virksomhederne over 1000 ansatte, jf. figur 15. Figur 15. Fordeling af virksomhedsstørrelse - kemikalieklyngen
Kilde: Danmarks Statistik, Regnskabsstatistikken, 2005 Også på kemikalieområdet gælder det, at beskæftigelsestallene er behæftet med usikkerhed. På den ene side arbejder en del af medarbejderne inden for de 54 identificerede virksomheder ikke direkte med miljøeffektive teknologier. På den anden side kan der være en række virksomheder, der arbejder med miljøteknologi inden for kemikalieområdet, der ikke er identificeret i dette studie. VidenGenerelt vurderer virksomhederne, at det danske viden- og kompetenceniveau er højt. Således svarer 70 pct. af virksomhederne, at det danske viden- og kompetenceniveau er verdens førende eller på niveau med verdens førende, jf. figur 16. Figur 16. Vurdering af det danske viden- og kompetenceniveau - kemikalieklyngen
Der foregår en del offentlig forskning på de forskellige kemiske institutter på landets universiteter. Samtidig er der en stor viden om kemiske stoffers betydning for mennesker og miljø på Dansk Toksikologi Center (DTC), der netop er slået sammen med DHI – vand og miljø. DTC har især kompetencer inden for risikovurdering af kemikalier, og har blandt andet været aktive i forbindelse med udformningen af EU's nye kemikaliedirektiv REACH. [44] Herudover er der et højt forskningsniveau inden for industriel bioteknologi på DTU Bio-Centrum og SDUs Center for Proteomanalyse. Den offentlige forskning virker relevant for virksomhederne. Således angiver 81 pct. af virksomhederne, at der findes offentlige danske forsknings- og videninstitutioner, der arbejder med de samme miljøeffektive teknologier, som dem selv. I forhold til den private forskning angiver godt 65 pct. af virksomhederne, at over 40 pct. af deres ansatte har en forsknings- eller videnbaseret baggrund, jf. figur 17. Figur 17. Andel af ansatte med forskning eller videnbaseret baggrund – kemikalieklyngen
Samtidig svarer 27 pct. af virksomhederne, at de bruger mere end 25 pct. af deres samlede omsætning på forskning og udvikling, jf. figur 18. Figur 18. Andel af omsætning til F&U – kemikalieklyngen
Der er samarbejde mellem virksomhederne og videninstitutionerne på kemikalieområdet. Således svarer 77 pct. af virksomhederne, at de samarbejder med danske forsknings- og videninstitutioner eller teknologiske institutter og hele 81 pct., at de samarbejder med andre danske virksomheder eller private konsulentfirmaer, jf. figur 19. Figur 19. Samarbejde – kemikalieklyngen
PotentialeFlere undersøgelser peger på, at en lang række af de kemikalier, som vi bruger i dag har konsekvenser for vores sundhed og miljø, og der er en stigende offentlig debat om kemikaliernes skadelige virkning på mennesker, dyr og planter. Samtidig begynder forbrugerne at stille flere krav, og efterspørgslen efter produkter med færre skadelige stoffer stiger. De lande og virksomheder, der formår at være foran med nye miljøeffektive løsninger, har derfor et stort potentiale til at skabe sig et godt miljø- og erhvervsmæssigt udgangspunkt på kemikalieområdet. EU's nye kemikalieregulering (REACH) vil have stor betydning for det kemiske område. Reguleringen vil betyde et stigende europæisk marked for mere miljøeffektive kemikalier og ikke mindst for alternativer, der kan erstatte brugen af kemikalier. Større samarbejdsprojekter om miljøteknologiske løsningerSamlet peger ovenstående på, at Danmark har et godt grundlag for udviklingen af miljøeffektive teknologier inden for kemikalieområdet. Området indeholder færre virksomheder end de andre udvalgte områder, men virksomhederne har en stor omsætning, er forskningsintensive og globalt orienterede. Samtidig synes virksomhederne at agere på et marked, hvor der er stadig stigende efterspørgsel efter løsninger og teknologier, der i højere grad tager hensyn til sundhed og miljø. Udviklingen af miljøeffektive alternativer til kemikalier og kemiske processer går stærkt. Mange virksomheder rundt om i verden kan se, at efterspørgslen er voksende i takt med en stigende offentlig regulering – og konkurrencen på området intensiveres. Danske virksomheder i kemikalieklyngen indgår i denne globale konkurrence. Og for langt de fleste områder foregår konkurrencen på almindelige markedsvilkår. På en række områder kan det dog være tilfældet, at det offentlige er involveret. Som det har været tilfældet på de to andre områder – energi/klima og vand – er virksomhederne gennem spørgeskema og interviews blevet spurgt, om der er særligt interessante områder inden for kemikalieområdet, hvor det kan være en fordel at løfte et miljø- og erhvervsmæssigt potentiale i en fælles offentlig/privat indsats. Ét område inden for kemikalieklyngen udpeger virksomheder og videninstitutioner som særligt interessant. Det drejer sig om området inden for industriel bioteknologi. Industriel bioteknologi er kendetegnet ved, at en gruppe af virksomheder og videninstitutioner beskæftiger sig med den samme grundlæggende teknologi, men at teknologien via ny viden og forskning kan anvendes på en lang række forskellige områder – både inden for og udenfor kemikalieområdet. Gruppen af virksomheder inden for området udgør som nævnt omkring halvdelen af den identificerede miljøklynge inden for kemikalieområdet. I det følgende beskrives industriel bioteknologi, og der gives en første vurdering af de danske styrker inden for området på de 3 kriterier: kritisk masse, viden og potentiale. Industriel bioteknologiDet miljømæssige potentiale inden for industriel bioteknologi ligger først og fremmest i at lave enzymer, der kan substituere forskellige kemiske processer. Derved fjernes de skadelige effekter, som de kemiske stoffer kan have på miljøet, og samtidig forbedres ressourceudnyttelsen og energiforbruget, da processer med enzymer generelt er mere effektive end kemiske processer. [45] I dag anvendes enzymer inden for mange forskellige områder, hvor de erstatter kemikalier og sikrer en bedre ressourceudnyttelse af vand, energi og råstoffer. Enzymer anvendes i vaskemidler, hvor de både erstatter kemikalier og muliggør en energibesparende nedsættelse af vasketemperaturen. Også inden for papirproduktion bruges enzymteknologi. Her har brugen af enzymer medført markante miljøforbedringer ved at reducere kemikalie- og energiforbruget. I tekstilindustrien har brugen af enzymer betydet store miljømæssige fremskridt blandt andet i forbindelse med denimproduktion. Også inden for landbruget bruges enzymer til miljøforbedringer. Her tilsættes foderstoffer enzymer, der sikrer en bedre fosfatoptagelse hos husdyr og dermed en mindre udledning af fosfor fra svineproduktionen. [46] Kritisk masse Gennem snowball, interviews og litteraturstudier er der identificeret 22 virksomheder, der i dag arbejder med industriel bioteknologi. Heraf findes der tilgængelig regnskabsstatistik for 17 virksomheder. De 17 virksomheder har en samlet omsætning på 13 mia. kr. og beskæftiger ca. 7.700 personer. Deres samlede eksport er på lidt under 9 mia. kr. årligt. [47] Det skal igen understreges, at de 17 virksomheder også arbejder inden for andre bioteknologiske områder – og at beskæftigelses- og regnskabstal derfor ikke alene kan henføres til industriel bioteknologi. En række større danske virksomheder er dominerende på markedet for enzymer. Novozymes, Danisco og Chr. Hansen sidder i dag på godt 60 pct. af verdensmarkedet for enzymteknologi. Derudover eksisterer der en række mindre virksomheder, som arbejder med at anvende enzymer til forskellige miljøformål fx biobrændsel. Den største udenlandske konkurrent er DSM i Holland. Viden Det offentlige danske forskningsniveau er på et højt niveau ved blandt andet DTU Bio-centrum og SDU Center for Proteomanalyse. Begge steder arbejdes bredt med bioteknologi og ikke kun med anvendelsen af bioteknologi på det industrielle område. Den private forskning inden for industriel bioteknologi er markant og voksende, og kompetenceniveauet hos de største danske spillere er på absolut topniveau. Dette understreges blandt andet af, at det amerikanske energiagentur i deres udvikling af biobrændsler har investeret i bioteknologier udviklet af danske virksomheder. Potentiale EU's forskningsplatform for kemikalieteknologi vurderer, at industriel bioteknologi er et af de helt store satsningsområder for den europæiske kemikalieindustri. [48] Det bliver fremhævet, at Europa på dette område har en styrkeposition, som skal fastholdes og videreudvikles. Ved at erstatte forurenende kemikalier skønnes det, at enzymteknologien i 2020 vil overtage 10 pct. af den europæiske produktion af kemikalier. [49] I 2004 var kemikaliebranchens samlede omsætning 586 mia. euro. [50] Det understøttes af McKinsey & Co., som vurderer, at verdensmarkedet for industriel bioteknologi i 2010 vil ligge på mellem 82 og 164 mia. kr. og udgøre 10-20 pct. af den kemiske industri. Det understreges, at den kemiske industri står overfor en total forvandling inden for de næste årtier, hvor en lang række af de kemiske processer, som vi kender i dag, erstattes af enzymer. [51] Det er tydeligt, at danske virksomheder har en klar erhvervsposition inden for industriel bioteknologi. De danske virksomheder er store og teknologisk førende, og alt tyder på, at der også i de kommende år vil være et stort erhvervsmæssigt potentiale på området. Virksomheder og videninstitutioner har peget på en række områder, hvor de vurderer, at et dansk potentiale inden for industriel bioteknologi kan løftes i et samspil mellem offentlige myndigheder, private virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner. Det skal understreges, at potentialerne ikke kun er relateret til kemikalieområdet, men breder sig ud over andre miljøområder som energi/klima og vandforurening. 3 eksempler er: Jord og vandrensning I forhold til jord- og vandrensning vil enzymteknologi kunne erstatte eller understøtte de nuværende rensningsteknikker med markante miljøforbedringer til følge. Virksomheder peger på, at området har et enormt miljø- og erhvervsmæssigt potentiale, men at området i dag er for stort til at virksomheder kan løfte det alene. Bio-raffinaderier og biobrændsel Enzymer spiller en stor rolle i forbindelse med omdannelsen af biologisk materiale til energi og andre produkter som fx plast. På dette område er det kommercielle og miljømæssige potentiale stort. Som nævnt i afsnittet om energi/klima, er der allerede i dag en række danske virksomheder og videninstitutioner, der arbejder inden for området, men det kræver et koordineret offentligt/privat samarbejde at udnytte potentialet. Foderstoffer i landbruget Der kan være et potentiale i at anvende enzymteknologier til at sikre en bedre optagelse af en lang række stoffer i forbindelse med husdyrproduktion. Også på dette område er der allerede i dag en del forskning på området, men det er et stort område, og der er behov for et koordineret samarbejde på tværs af virksomheder og videninstitutioner, der beskæftiger sig med bioteknologi, landbrug og klima. Udover den industrielle bioteknologi har de interviewede virksomheder og videninstitutioner nævnt en række alternative teknologiområder inden for kemikalier - herunder udvikling af alternativer til miljøbelastende maling- og plastproduktion, erstatning af phatalater og biologiske bekæmpelsesmidler til erstatning af fx pesticider. Fodnoter [41] Miljøstyrelsen (2003) [42] OECD (2001) [43] Kilde: Danmarks Statistik, Regnskabsstatistikken 2005 [44] REACH er EU’s Regulatory Framework for the Registration, Evaluation and Authorisation of Chemicals. [45] Danmarks Tekniske Universitet og Forskningscenter Risø (2005). [46] Miljøstyrelsen (2004c) [47] Danmarks Statistik, Regnskabsstatistikken 2005 [48] Suschem (2005) [49] Suschem (2005) [50] CEFIC (2005) [51] Ingeniøren (2004)
|
