Miljøprojekt, 1089 – Miljøteknologiske styrkepositioner

Danmark har et meget stort antal virksomheder, der definerer sig som miljøvirksomheder, og Danmark har mange videnmiljøer med betydelig viden om et bredt felt af miljøteknologier.

Opfattes alle miljøvirksomheder og videnmiljøer inden for miljøteknologi, som én erhvervsklynge, er den med ca. 420 virksomheder og 60.000 ansatte blandt Danmarks store erhvervsklynger.

Den danske miljøklynge er i dette studie delt op i 8 områder, der er afgrænset efter det miljøproblem eller den miljøudfordring, som virksomheder og videninstitutioner arbejder med.

De 2 største miljøområder målt på antal virksomheder og beskæftigelse er energi/klima og vand. Et tredje stort dansk miljøområde er kemikalier. De 3 områder er udvalgt til nærmere analyse med det formål at identificere mulige erhvervsmæssige styrkepositioner.

Inden for alle 3 områder kan det konstateres, at Danmark har en stærk erhvervsposition. Der er mange virksomheder og heriblandt også store globale virksomheder med betydelig konkurrencekraft. Der er mange forskere og videnarbejdere inden for alle 3 områder, og flere af videnmiljøerne hører til blandt verdens førende.

Inden for alle 3 områder arbejdes der med spændende nye miljøteknologiske løsninger, som alle kan have et stort erhvervsmæssigt potentiale, hvis det lykkes at udvikle konkurrencedygtige løsninger. Men konkurrencen er hård.

Miljøteknologi er et af de teknologiske områder, hvor der ventes de største globale vækstrater i de kommende årtier, hvorfor der satses stort mange steder i verden. Mange danske virksomheder deltager i denne konkurrence, som er helt afgørende for deres overlevelse. Der er imidlertid flere eksempler på, at det offentlige er en del af konkurrencen. Stadig flere steder i verden sker satsningen på miljøteknologier i et forpligtende og strategisk samarbejde mellem virksomheder, universiteter, forskningslaboratorier og offentlige myndigheder.

Det er et kritisk spørgsmål, om de danske myndigheder overhovedet skal engagere sig i konkurrencen om at skabe styrkepositioner inden for nye miljøteknologiske løsninger. Det spørgsmål skal ikke besvares i dette pilotprojekt. Derimod har det været formålet at identificere områder, hvor Danmark synes at have en realistisk mulighed for at skabe nye erhvervsmæssige styrkepositioner inden for miljøteknologi, og beskrive de erhvervsmæssige rammer der skal være til stede, hvis en satsning skal have gode muligheder for at lykkes.

Nye erhvervsmæssige styrkepositioner inden for miljøteknologi

3 betingelser skal være opfyldt for at et område identificeres som en mulig ny erhvervsmæssig styrkeposition.

Endvidere vurderes det, om udnyttelsen af det erhvervsmæssige potentiale kræver offentlig involvering i form af et strategisk samarbejde mellem virksomheder, videninstitutioner og offentlige myndigheder – et såkaldt triple helix samarbejde.

Inden for de 3 miljøområder energi/klima, vand og kemikalier er der identificeret 5 områder, som opfylder de 3 kriterier og dermed har muligheden for at udvikle sig til nye erhvervsmæssige styrkepositioner. Det vurderes samtidigt, at realiseringen af potentialet kræver triple helix samarbejde.

Områderne har forskellig karakter. Der er områder, hvor udnyttelsen af potentialet kræver et nyt teknologisk spring inden for en kendt teknologi, andre områder kræver nye teknologiske løsninger ved at kombinere kendte teknologier på en ny måde og endelig er der områder, hvor udnyttelsen af det erhvervsmæssige potentiale kræver udvikling af helt nye teknologier.

Fælles for alle områderne er imidlertid, at der er tale om en betydelig satsning, som er større end en enkelt eller nogle få danske virksomheder kan løfte, og som derfor kræver et forpligtigende og strategisk samarbejde mellem virksomheder, videninstitutioner, forskningslaboratorier og offentlige myndigheder for at lykkes.

De identificerede erhvervsmæssige styrkepositioner eller potentielle styrkepositioner inden for miljøteknologi er:

Vindenergi, vandrensning og industriel bioteknologi bygger på etablerede stærke erhverv, der allerede har udviklet løsninger og teknologier, der danner grundlag for en egentlig industri. Arbejdet med biobrændsler og brændselsceller udspringer også af stærke erhverv, men teknologien er endnu ikke så udviklet, at der findes en egentlig industri.

Det er vurderingen, at det inden for de nærmeste år vil være muligt at udvikle megamøller med en sådan kapacitet og effektivitet, at de vil overtage markedet for vindenergi på land. Det er ligeledes vurderingen, at der inden for de næste par årtier kan udvikles og opsættes konkurrencedygtige havvindmøller, som efterhånden vil dominere markedet for vindenergi.

Ved at danne en velfungerende dansk vindklynge anses det for muligt at udvikle en konkurrencedygtig megamølle og konkurrencedygtige havvindmøller, så Danmark kan bevare og udbygge sin erhvervsmæssige styrkeposition inden for vindenergi.

Det vurderes, at det inden for de nærmeste år vil være muligt at udvikle helt nye løsninger til vandrensning ved at kombinere og videreudvikle teknologier inden for flere forskellige discipliner, som ikke hidtil har været koblet sammen. Det gælder både nye kombinationer af eksisterende teknologier til vandrensning og kombinationer med miljøeffektive teknologier inden for andre områder som industriel bioteknologi.

Danmark har stærke erhvervsmæssige styrkepositioner inden for både vand og industriel bioteknologi, hvorfor det er vurderingen, at dannelsen af en dansk vandklynge vil gøre det muligt at udvikle nye konkurrencedygtige løsninger til vandrensning, så Danmark kan bevare og udvikle den erhvervsmæssige styrkeposition, vi allerede har inden for vandområdet.

De nye miljømæssige muligheder inden for industriel bioteknologi falder i 2 grupper.

Der bruges i dag mange kemikalier i produktionen, som har en uheldig miljøbelastning. Hidtil er problemet søgt inddæmmet ved anvendelsesbegrænsning af kemikalier. Det er vurderingen, at en videreudvikling af industriel bioteknologi vil kunne frembringe stadig flere organismer med ingen eller begrænset miljøeffekt, som kan erstatte eller mindske brugen af visse kemikalier.

Det anses endvidere for muligt, at videreudvikle industriel bioteknologi, så teknologien - måske i kombination med andre teknologier - kan løse miljøproblemer, som det hidtil har vist sig svært at løse på en tilfredsstillende måde. Det kan - som allerede nævnt - være inden for vandrensning, men det kan også være inden for områder som jordrensning og foderproduktion.

Ved at danne en erhvervsklynge inden for industriel bioteknologi, anses det for muligt at udvikle nye miljøløsninger baseret på industriel bioteknologi, som har store erhvervsmæssige potentialer.

Flere steder i verden udvikles biobrændsler, og der forskes intensivt i flere miljøer for at udvikle stadig mere konkurrencedygtige biobrændsler. Der er et stort potentiale inden for biobrændstoffer til biler og biobrændsler til energiproduktion.

Det vurderes, at et strategisk samarbejde mellem danske virksomheder, universiteter og videninstitutioner kan gøre det muligt at skabe en konkurrencedygtig teknologi, og dermed lægge grunden til en ny erhvervsmæssig styrkeposition inden for biobrændsler.

Verden over udvikles og forskes der intensivt for at skabe konkurrencedygtige brændselsceller. Der arbejdes på at udvikle forskellige teknologier, som er målrettet forskellige formål.

Inden for enkelte områder, som brændselsceller til opvarmning, kan et strategisk samarbejde mellem danske virksomheder, universiteter og videninstitutioner gøre det muligt at skabe konkurrencedygtige løsninger, som kan danne grundlag for en ny erhvervsmæssig styrkeposition.

Der er identificeret en række andre områder, hvor det bestemt ikke kan udelukkes, at der i det kommende år kan opbygges erhvervsmæssige styrkepositioner baseret på nye miljøteknologiske styrkepositioner. Når områder ikke er med på denne liste, kan det skyldes flere forhold.

Det kan være, at områdets potentiale synes at kunne realiseres uden et nyt triple helix samarbejde. Det vil sige, at markedet, de eksisterende samarbejdsrelationer mellem virksomheder og universiteter, det eksisterende innovationssystem og etablerede forskningsprogrammer giver tilstrækkelig gode rammer til at realisere potentialet.

En anden årsag kan være, at området endnu ikke vurderes at opfylde de 3 kriterier, enten fordi der ikke er kritisk masse, at videnbasen ikke hører til verdens førende, eller fordi de teknologiske muligheder er så usikre, at der kan rejses betydelig tvivl om det mulige erhvervsmæssige potentiale.

At de 3 kriterier ikke er opfyldt, er ikke ensbetydende med, at der ikke bør arbejdes videre med at udvikle teknologien. Al begyndelse er jo usikker. Men i dette studie har det været formålet at identificere et begrænset antal områder, hvor det vurderes, at et triple helix samarbejde inden for overskuelig tid kan skabe en ny stærk dansk erhvervsmæssig styrkeposition.

Det skal endelig understreges, at det kun er 3 af de 8 miljøområder, der er undersøgt. Det kan bestemt ikke udelukkes, at der inden for andre miljøområder end energi/klima, vand og kemikalier er erhvervsmæssige styrkepositioner med store potentialer, hvor et triple helix samarbejde også kunne være velbegrundet.

Principper for strategisk erhvervsudvikling

De 5 identificerede erhvervsmæssige eller potentielle erhvervsmæssige styrkepositioner er af ret forskellig karakter, og de strategier, der skal lægges for at udnytte mulighederne vil også være forskellige.

Denne rapport er første skridt på vejen til at faktabasere de muligheder og potentialer, der ligger for danske virksomheder inden for det miljøteknologiske område. Det skal understreges, at der inden for alle 5 områder er brug for yderligere analyser som grund for en egentlig strategi.

Det anbefales, at der tages stilling til følgende principielle forhold i forbindelse med strategiudviklingen:

Det er vigtigt, at beslutningen om at satse på et område og udviklingen af den rigtige strategi sker i samarbejde mellem de parter, der til sin tid skal gennemføre strategien. Det anbefales derfor, at der på de 5 identificerede områder nedsættes konsortier bestående af de interesserede virksomheder, universiteter, videninstitutioner og relevante offentlige myndigheder.

Konsortierne skal vurdere de teknologiske og kommercielle muligheder, danne de nødvendige samarbejder inden for området og udvikle egentlige strategier.

Inden for alle 5 områder er der allerede kontakt mellem parterne, så der er et godt udgangspunkt at bygge på, jf. fx de innovations accelererende platforme inden for vedvarende energi, vand og industriel bioteknologi, som er under etablering, og som er omtalt kort i boks 4.

Det strategiske forskningsråd har taget initiativ til at danne 10 innovationsaccelererende platforme (IAFP). Her mødes offentlige forskere, private virksomheder og offentlige reguleringsmyndigheder til en dialog på en række udvalgte områder.

En af disse platform er IAFP vand, der har udpeget en række delområder og initiativer, der kunne medvirke til at fastholde og udvikle den danske styrkeposition på vand. Se www.iafpvand.dk.

Som et væsentligt element i vurderingen af de fremtidige muligheder og den rigtige strategi bør der indgå en nærmere kortlægning af de globale konkurrenter inden for området. Hvordan er samarbejdet organiseret? Hvilke ressourcer råder de over? Hvad er deres videnbase? Hvor er det offentliges rolle? Og hvilke løsninger tilstræbes der?

Denne viden skal ikke bruges til at efterligne andres løsninger, men for at lægge en realistisk strategi må man have et godt kendskab til konkurrenterne.

Det er altid meget risikofyldt at udvikle nye teknologier. Succeserne er velkendte, men historien er også rig på fejlslagne projekter, hvor både det offentlige og private virksomheder har satset stort, men fejlet.

Der er ikke en simpel formel på succes, men det kan anbefales, at det overvejes, om der er mulighed for at udnytte konkurrencen mellem forskellige videnmiljøer om at udvikle teknologier eller elementer i teknologier.

Der vil ofte være tale om et trade off. Samarbejde giver flere ressourcer til en bestemt satsning, men også en større risiko, mens konkurrence kan betyde færre ressourcer til det enkelte projekt, men mindre risiko fordi flere forskellige veje forsøges samtidigt.

Det er næppe et enten eller. I nogle faser og situationer er samarbejde bedst, mens der kan være andre tilfælde, hvor konkurrence er den rigtige strategi. Det må overvejes grundigt i de konkrete tilfælde.

Hvis der er flere store agenter involveret, er der større muligheder for at udnytte konkurrencen.

Den federale regering i USA har en lang tradition for at udnytte konkurrence mellem forskellige videnmiljøer, som ofte er konsortier mellem universiteter og private virksomheder. Fx sker USA's satsning på brændselsceller i en konkurrence, hvor der i dag er 5 konsortier tilbage.

Strategisk samarbejde om udvikling af nye teknologier og erhvervsmæssige styrkepositioner har en natur, hvor der kan være risiko for at favorisere store virksomheder og store forskningsinstitutioner. Det er naturligvis vigtigt at udnytte ressourcerne hos store stærke spillere, men det er også vigtigt at udnytte kreativitet og risikovillighed hos mindre virksomheder og iværksættere.

Heller ikke på dette område er der en simpel formel, som viser den rette vej. Men erfaringerne viser, at det ikke nødvendigvis er størrelsen af de økonomiske ressourcer, der afgør, hvem der udvikler de konkurrencedygtige teknologier. Der er et element af held, men det er formentlig vigtigt, hvordan arbejdet organiseres, og om mange agenter herunder iværksættervirksomheder har mulighed for at deltage.

Udviklingen af vindteknologien er i den forbindelse et lærerigt eksempel. USA's føderale regering satsede i 1980'erne 100 gange mere end den danske regering på udvikling af vindteknologi. USA satsede primært på de store virksomheder som Boing og General Electric og de etablerede universiteter. Mens Danmark også gav plads til små virksomheder, iværksættere og opfindere og fik etableret både videndeling og konkurrence mellem de mange agenter. ^[52]

Men igen er det næppe et enten eller. Spørgsmålet om inddragelsen af mindre virksomheder og iværksættere må afgøres i de konkrete tilfælde.

Erhvervsmæssige rammer

Det er efterhånden veldokumenteret, at de vilkår for erhvervsudviklingen, som det offentlige har ansvaret for, har stor betydning for erhvervsudviklingen. Erhvervsvilkårene eller de erhvervsmæssige rammer er imidlertid et komplekst område, som ikke kan defineres entydigt, og betydningen af de erhvervsmæssige rammer kan variere fra område til område.

I en indledende interviewrunde er udvalgte virksomheder blevet spurgt om, hvilke rammevilkår de mente havde betydning for virksomhedens udvikling af miljøeffektive teknologier. På det grundlag er udvalgt 8 rammevilkår, som dækker de områder, virksomhederne pegede på.

Det må ventes, at de strategier, der kan anvendes til at udvikle erhvervsmæssige styrkepositioner, vil indeholde forskellige kombinationer af de 8 rammevilkår. Det kan derfor have betydning at kende virksomhedernes opfattelse af rammevilkårenes betydning.

I spørgeskemaundersøgelsen er virksomhederne blevet bedt om at angive betydningen af de 8 rammevilkår. Virksomhederne er således stillet følgende spørgsmål: I hvor høj grad mener du, at nedenstående rammer har betydning for din virksomheds udvikling af miljøløsninger eller miljøeffektive teknologier med stort kommercielt potentiale. Virksomhederne skulle angive betydningen på en skala fra 0–4, hvor 0 er ingen betydning og 4 er meget høj grad af betydning.

To områder skiller sig ud som særligt betydningsfulde. Det er den offentlige regulering og muligheden for at afprøve nye teknologier. At den offentlige regulering og mulighederne for at afprøve nye miljøteknologier anses for de vigtigste rammevilkår er måske ikke overraskende, men det understreger, hvorfor triple helix samarbejdet mellem virksomheder, videninstitutioner og offentlige myndigheder kan være kritisk for udviklingen af erhvervsmæssige styrkepositioner inden for miljøteknologi.

De øvrige områder anses imidlertid også for vigtige. Den gennemsnitlige værdi ligger på 2,8, og da 2 angiver i nogen grad og 3 i høj grad, må alle 8 områder anses for betydningsfulde. jf. figur 20.

Vurderingen er opgjort for hvert af de 3 miljøområder: energi/klima, vand og kemikalier, men der er en forbløffende ens vurdering på tværs af de 3 områder.

For at perspektivere virksomhedernes angivelse af betydningen af de forskellige rammevilkår er de også blevet bedt om at vurdere de nuværende rammevilkår. Virksomhederne er således stillet følgende spørgsmål: I hvor høj grad vurderer du, at nedenstående rammer er velfungerende i dag?

Det må desværre konstateres, at der kun er begrænset tilfredshed med de eksisterende erhvervsmæssige rammer inden for miljøområdet. Også på dette felt er der stor overensstemmelse mellem de 3 miljøområder. Den gennemsnitlige værdi ligger på 1,9, og da 1 angiver i mindre grad og 2 i nogen grad, må det konstateres, at der er gode muligheder for forbedringer, jf. figur 21.

Det er specielt iøjnefaldende, at mulighederne for at afprøve ny teknologi, som blev anset for et rammevilkår med meget stor betydning, samtidig er det rammevilkår, som virksomhederne mener, fungerer ret dårligt. Det er faktisk det rammevilkår, virksomhederne giver den laveste vurdering.

Den markante forskel på virksomhedernes angivelse af betydning af rammevilkår og vurdering af, hvordan rammerne fungerer i dag illustrerer, at der er god grund til en tættere dialog mellem myndigheder og erhverv, hvis det skal lykkes at udvikle nye konkurrencedygtige miljøteknologier.

I en sådan dialog er det vigtigt, at grundlaget er klart. Den offentlige regulering skal sikre fair og stabile rammer for erhvervsudviklingen, men først og fremmest skal reguleringen forbedre miljøet. Alligevel kan det være betydningsfuldt at vurdere, hvordan alternative reguleringsmuligheder kan påvirke erhvervsudviklingen, og en sådan vurdering er vanskelig uden dialog mellem erhvervsliv og myndigheder.

Der er en god tradition i Danmark for dialog mellem myndigheder og erhvervsliv. Det gælder også inden for miljøområdet. Den konstruktive dialog hænger sammen med, at der er en høj grad af tillid mellem myndigheder og erhverv. Det kan ikke udelukkes, at denne tillid og tradition for konstruktiv dialog er en styrke, som Danmark kan udnytte bedre i den fremtidige globale konkurrence om at udvikle konkurrencedygtige miljøteknologier.

Eksempler på behov for bedre rammevilkår

Hvis det vælges at danne konsortier inden for de danske styrkepositioner, så vil det blive et vigtigt element i udformning af strategier for udvikling af nye miljøteknologiske styrkepositioner at tage stilling til konkrete muligheder for at forbedre rammevilkårene.

I interviews og spørgeskemaer har virksomheder og videninstitutioner fremsat en række forslag til bedre rammevilkår. I de nedenstående bokse gengives enkelte eksempler for at illustrere og konkretisere problemstillingen.

En nærmere afklaring og prioritering af virksomhedernes konkrete forslag til bedre rammebetingelser vil kræve en mere systematisk analyse med hovedfokus på udviklingen af rammebetingelser.

De erhvervsmæssige rammevilkår – som de er defineret i denne analyse – falder i 3 hovedgrupper:

Det er en uomtvistelig kendsgerning, at restriktive offentlige miljøkrav har været med til at igangsætte en innovativ udvikling i mange erhverv, som siden har vist sig at give erhvervsmæssige styrkepositioner.

På kortere sigt kan restriktive miljøkrav, der ikke er globale, dog skade konkurrenceevnen. Der er således tale om et trade-off.

Allerede i dag er der i Danmark et veludviklet system for udveksling af synspunkter og argumenter mellem myndigheder og erhvervsliv på dette område, så det er næppe her, der er brug for afgørende nye samarbejdsflader.

Et vigtigt område, hvor der tilsyneladende er behov for et bedre samspil mellem erhverv og offentlige myndigheder er mulighederne for at afprøve nye teknologier og løsningsmuligheder.

For eksempel er vindmølleindustrien afhængig af at kunne afprøve nye vindmøller. Ikke kun prototyper, men også de første eksemplarer i en ny serie. Det har vist sig stadig vanskeligere at finde muligheder for det i Danmark, hvilket på længere sigt kan have alvorlige konsekvenser, jf. boks 5.

På vindmølleområdet er der behov for test- og demonstrationsanlæg til afprøvning af de nye mega-vindmøller. Når en vindmølle er produceret og eventuelt afprøvet som prototype på Risø, er der supplerende behov for en testfase. Her overvåges, hvordan vindmøllen virker i praksis over en længere periode under særlige vindforhold. Derved kan fejl og mangler udbedres og effektiviteten øges. Vindmølleproducenterne mangler i dag tilladelser til at opstille testanlæg for deres største vindmøller.

Også på vandområdet er der behov for nye og bedre muligheder for afprøvning af nye teknologier, jf. boks 6.

På vandområdet ønsker virksomhederne, at offentligt ejede rensningsanlæg i højere grad investerer i og demonstrerer nye teknikker til fx slamhåndtering og u/v-rensning. Forsøgsordninger kan evt. finansieres ved, at en del af vandafledningsafgiften øremærkes til dette formål (PSO-midler).

Udviklingen af en konkurrencedygtig teknologi inden for brændselsceller kræver også kostbare forsøgsanlæg. Udover godkendelser til afprøvning er der også her en betydelig finansieringsudfordring, jf. boks 7.

Som på andre områder er demonstrationsanlæg også inden for brændselsceller vigtige for videreudvikling og udnyttelse af et fremtidigt kommercielt potentiale. Der er initiativer i gang med ansøgning om bl.a. PSO-midler til mikrokraftvarme-demonstrationsanlæg, for såvel lavtemperatur- som højtemperaturbrændselsceller, med Danfoss som koordinator for en gruppe med Topsøe, IRD-fuel cells, Dantherm, Cowi, Dong m.fl. Støtte til test- og demonstrationsanlæg er en af de oplagte muligheder for en offentlig indsats.

Hvis et område er helt nyt, og en egentlig industriproduktion knap nok er i gang, vil der på miljøområdet ofte være brug for at udvikle nye standarder og godkendelsesprocedurer. Her kan et godt samarbejde mellem myndigheder og erhvervsliv være af kritisk betydning, jf. boks 8.

Brændselsceller er et forholdsvist nyt område, hvor der endnu ikke er veletablerede standarder og godkendelsesprocedurer. Med en proaktiv indsats i samarbejde med det danske udviklingsmiljø på dette område kunne myndighederne medvirke til en proces, hvor der på internationalt plan blev fastsat normer og procedurer for godkendelse.

Et godt samspil mellem offentlige myndigheder og erhvervsliv kan ofte føre til nye idéer til løsning af miljøproblemer. Det er derfor interessant, hvis flere offentlige miljøvirksomheder og myndigheder, får mulighed for samarbejde med virksomheder om at definere problemstillinger og overveje løsninger. Et eksempel er den fremtidige renovering af det danske afløbs- og kloaksystem, jf. boks 9.

Det danske afløbs- og kloakeringssystem skal i de kommende år renoveres betydeligt. Det forventes, at kommunerne tilsammen skal bruge 1,8 milliarder kr. årligt i 5 år. Det offentlige kan her gå ind strategisk og samarbejde med private virksomheder og offentlige forskere om nye teknologier og løsninger. Det kunne være at lave separate kloakstrømme til fx regnvand og industrispildevand, da rensningsteknikkerne her er grundlæggende forskellige. En anden mulighed er, at decentralisere spildevandsrensningen og udvikle teknologier, der i højere grad genanvender industrispildevandet.

Det er velkendt, at et højt niveau af offentlig forskning og et veludviklet system eller netværk for deling af viden mellem offentlige forskere og virksomheder har kritisk betydning for en regions innovationskapacitet.

Danmark har både mange offentlige forskere inden for miljøområdet og forskning af endog meget høj kvalitet. Og virksomheder udtrykker betydelig tilfredshed med både omfanget og kvaliteten af den offentlige miljøforskning.

Men der synes at være muligheder for at forbedre og udbygge samarbejdet på flere områder.

Et eksempel er vindmølleindustrien, hvor der foregår vigtig og kvalificeret forskning på især 3 offentlige videninstitutioner, men hvor der er ønske om et endnu stærkere samarbejde, jf. boks 10.

Boks 10. Vindmølleproducenter har behov for stærk og fokuseret offentlig forskning

Der er behov for offentlig forskning på områder, som er centrale for vindmøllebranchen. Det gælder fx aerodynamik, materialelære og nanoteknologi, som vil være relevante i forhold til udviklingen af vindmøllevinger. I dag har offentlige forskere stærke kompetencer på området, men der er behov for en bedre offentlig koordination og samspil med vindmølleproducenterne. På længere sigt kan det blive aktuelt at skabe et egentligt vindmølleinstitut, som samler de offentlige kompetencer på området.

Også inden for vandrensning og biobrændsler er der ønsker om et mere udbygget forskningssamarbejde, jf. boks 11.

Slam fra rensningsanlæg kan potentielt benyttes som et biobrændsel i energisektoren. Forsyningsvirksomheder og offentlige forskere fra forskellige forskningsinstitutioner kan gennem et tæt samarbejde lave en strategisk satsning på området. Dette bør ske i samarbejde med private virksomheder med kompetencer inden for industriel bioteknologi og slambehandling.

Et af formålene med at danne erhvervsklynger og klyngekonsortier er at styrke netværksdannelsen og videndelingen mellem virksomheder, der har en fælles interesse i videnopbygning m.v. Erfaringsmæssigt kan det være vanskeligt for private virksomheder at indlede mere forpligtigende og strategisk samarbejde med andre virksomheder især i de tilfælde, hvor virksomhederne også er konkurrenter. Der kan derfor være behov for, at andre, herunder det offentlige, er med til at skabe neutrale netværksorganisationer, der kan facilitere samarbejdet.

De accelererende innovationsplatforme, der er igangsat på initiativ af Videnskabsministeriet er et godt eksempel på et sådant initiativ. Men der findes flere måder at gøre det på, og der er også interessante udenlandske erfaringer at bygge på. ^[53]

9 Rammebetingelser og anbefalinger

Den danske miljøklynge

Nye erhvervsmæssige styrkepositioner inden for miljøteknologi

Principper for strategisk erhvervsudvikling

Erhvervsmæssige rammer

Eksempler på behov for bedre rammevilkår