Miljøprojekt, 1089 – Miljøteknologiske styrkepositioner – Bilag 1 Erhvervsklynger og erhvervspolitik

Miljøteknologiske styrkepositioner

Bilag 1 Erhvervsklynger og erhvervspolitik

Definitionen af en erhvervsklynge som en gruppe virksomheder i samme region, der trækker på de samme regionale ressourcer, og har vigtige indbyrdes relationer, er ikke præcis nok til at danne grundlag for statistisk funderede erhvervsanalyser af erhvervsklynger. Hvad vil det sige at trække på de samme regionale ressourcer og have vigtige indbyrdes relationer? Og hvordan afgrænses en økonomisk region?

Det er naturligvis muligt at lave en definition, der er præcis nok til statistiske opgørelser, men der kan ikke kun laves én definition, som kan bruges i alle sammenhænge. Der er behov for, at der kan laves flere forskellige definitioner. Hvilken mere præcis definition, der anvendes på erhvervsklynger, må afhænge af formålet med analysen.

En økonomisk region kan fx defineres som et sammenhængende område, hvor arbejdskraften er parat til at arbejde uden at skifte bopæl. Det vil ofte være et område, hvor også virksomhederne kan praktisere et tættere samarbejde med jævnlig og spontan kontakt. Det vil også være et område, som borgere og lokale politikere vil opfatte som et sammenhængende område med mange fælles interesser og dermed grundlag for fælles handling.

Men til nogle erhvervspolitiske analyser af erhvervsklynger vil denne definition af en økonomisk region være for snæver. I denne rapport defineres den økonomiske region for miljøklyngen som hele Danmark.

Det er ligeledes vanskeligt at definere, hvad det mere præcist betyder, at virksomhederne trækker på de samme ressourcer.

I industrisamfundet var adgangen til ressourcer som råvarer, energi og transportforhold vigtige for virksomhedernes lokalisering. ^[54] Det er forhold, som stadig kan have betydning, men i videnøkonomien har adgangen til viden og kompetencer fået stadig større betydning for virksomhedernes lokalisering.

Den brede og noget uklare afgrænsning af erhvervsklynger kan få et lidt mere præcist indhold, hvis der indføres et begreb, der kunne kaldes klyngestruktur.

Hvis der tages udgangspunkt i en bred definition af både økonomisk region og økonomiske ressourcer, kan Danmark fx opfattes som én region og økonomiske ressourcer kan defineres så bredt, at der kun er 10 -15 globalt konkurrerende erhvervsklynger i Danmark. ^[55]

Ved en sådan definition vil fx fødevareerhvervet blive opfattet som én klynge.

En overordnet og bred definition af region og klynger kan være et nyttigt redskab til nogle erhvervsøkonomiske analyser og kan lede til vigtige erhvervspolitiske konklusioner, men til andre formål er en sådan definition for bred.

Det er imidlertid muligt at opdele de bredt definerede klynger i en række underklynger. Fødevareerhvervet kan således opdeles efter arten af slutprodukt fx kød, mælkeprodukter, og vegetabilske produkter, og til nogle formål kan der endda være behov for en yderligere opdeling.

Ligesom en erhvervsklynge kan opdeles på undergrupper kan den også opdeles geografisk. Hvis de globale erhverv i Danmark opdeles i 10-15 store erhvervsklynger, vil næsten alle klyngerne være repræsenteret i stort set alle regioner, men det gælder ikke nødvendigvis for underklyngerne.

Fx er den danske fødevareklynge repræsenteret i stort set alle regioner i Danmark, men dog med den største koncentration i Syddanmark og Nordjylland. ^[56] Nogle af fødevareklyngens underklynger vil derimod være ret forskelligt lokaliseret. Fx findes der en frøklynge på Sjælland og en blomsterklynge på Fyn.

En sådan detaljeret og afgrænset definition af klynger og økonomiske regioner kan være et nyttigt redskab til nogle erhvervsøkonomiske analyser og kan lede til vigtige erhvervspolitiske konklusioner.

Udgangspunktet for klyngeanalyser er den økonomiske specialisering, som er en følge af konkurrencen på det globale marked. En regions specialisering er dermed en følge af fortidens hændelser. Men specialiseringen er ikke statisk. Nye teknologiske muligheder, nye behov og nye konkurrenter betyder, at den globale konkurrence hele tiden ændrer ved regionernes specialisering. Det viser sig ved bl.a. ved dynamikken i erhvervsklyngerne, der hele tiden er under forandring. Delklynger skrumper og forsvinder måske helt, mens andre delklynger tager en ny bane og vokser og helt nye delklynger kan opstå.

De delklynger, der vokser og er i stærk fremgang, kaldes erhvervsmæssige styrkepositioner.

Fodnoter

[54] Porter (1989), Marshall (1890)

[55] FORA (2005)

[56] Copenhagen Economics, 2005