Miljøteknologiske styrkepositioner

Bilag 3 Snowballundersøgelsen

Snowball-metoden benyttes til at identificere og kortlægge bestemte grupper og respondenter, der ikke umiddelbart er tilgængelige ud fra eksisterende data eller opgørelser. I denne analyse er metoden især attraktiv, da formålet er at stratificere virksomheder i erhvervsklynger inden for miljø. En erhvervsklynge som ikke tidligere er kortlagt eller kan identificeres gennem den traditionelle branchestatistik.

Metodens grundelement er forespørgsler sendt til relevante virksomheder og videnpersoner inden for miljøteknologi angående referencer til andre virksomheder og videnpersoner, der falder ind under de fastlagte kriterier for en miljøteknologisk virksomhed eller videninstitution. De nye indkomne referencer spørges tilsvarende, og således fortsættes snebolden, indtil det vurderes, at populationen er tilstrækkeligt identificeret. For at minimere bias i data, er det vigtigt, at personerne og virksomhederne, der tilspørges i første runde i snowball'en, spænder bredt mht. branche og arbejdsområde.

I nedenstående tabel fremgår deskriptiv statistik af snowball-undersøgelsen.

Tabel a.

Udsendelsesfrekvens 916 virksomheder, vidensinstitutioner, videnpersoner, organisationer og foreninger samt offentlige myndigheder, som menes at have kendskab til miljøteknologier.
Svarfrekvens 308 virksomheder, vidensinstitutioner, videnpersoner, organisationer og foreninger samt offentlige myndigheder, som menes at have kendskab til miljøteknologier.
Procentfordeling af de refererende kilder 64,29 pct. virksomheder
25,98 pct. videninstitutioner
7,14 pct. organisationer og foreninger
2,27 pct. offentlige myndigheder

Der blev alene fra snowball'en identificeret 198 miljøteknologiske virksomheder.

Af disse 198 miljøteknologiske virksomheder ligger 112 virksomheder inden for vandklyngen, 90 inden for energiklyngen og 37 inden for kemikalieklyngen.

I snowball undersøgelsen blev hver virksomhed bedt om at præcisere, hvilke miljøteknologier, de beskæftiger sig med. Hver virksomhed har haft mulighed for at afkrydse op til tre forskellige miljøteknologier, som virksomheden primært beskæftiger sig med.

Det skal bemærkes, at nogle teknologier dækker bredt, mens andre er mere specifikke, og derfor kan indgå under de bredere dækkende teknologier. Det har blandt andet medført, at nogle virksomheder har sat kryds i de bredere dækkende og undladt de mere specifikke. Det kan betyde, at nogle af de mere specifikke teknologier ikke træder frem som områder, virksomhederne beskæftiger sig med.

I de nedenstående figurer ses fordelingen af virksomhedernes svar fordelt på de 8 miljøområder.

Figur 3.a. Energiklyngen – top 10 miljøteknologier

Figur 3.a. Energiklyngen – top 10 miljøteknologier

Kilde: Snowball-undersøgelsen

Note: Virksomhederne har afkrydset op til 3 teknologier, og det skal understreges at nogle teknologier er bredere dækkende og derfor kan mere specifikke teknologier indgå under disse.

Figur 3.b Vandklyngen – top 10 miljøteknologier

Figur 3.b Vandklyngen – top 10 miljøteknologier

Kilde: Snowball-undersøgelsen

Note: Virksomhederne har afkrydset op til 3 teknologier, og det skal understreges at nogle teknologier er bredere dækkende og derfor kan mere specifikke teknologier indgå under disse.

Figur 3.c Kemikalieklyngen – top 10 miljøteknologier

Figur 3.c Kemikalieklyngen – top 10 miljøteknologier

Kilde: Snowball-undersøgelsen

Note: Virksomhederne har afkrydset op til 3 teknologier, og det skal understreges at nogle teknologier er bredere dækkende og derfor kan mere specifikke teknologier indgå under disse.

Figur 3.d Materiale- og ressourceforbrugsklyngen

Figur 3.d Materiale- og ressourceforbrugsklyngen

Kilde: Snowball-undersøgelsen

Note: Virksomhederne har afkrydset op til 3 teknologier, og det skal understreges at nogle teknologier er bredere dækkende og derfor kan mere specifikke teknologier indgå under disse.

Figur 3.e Arealanvendelse og biodiversitetsklyngen

Figur 3.e Arealanvendelse og biodiversitetsklyngen

Kilde: Snowball-undersøgelsen

Note: Virksomhederne har afkrydset op til 3 teknologier, og det skal understreges at nogle teknologier er bredere dækkende og derfor kan mere specifikke teknologier indgå under disse.

Figur 3.f Luftforureningsklyngen – top 10 miljøteknologier

Figur 3.f Luftforureningsklyngen – top 10 miljøteknologier

Kilde: Snowball-undersøgelsen

Note: Virksomhederne har afkrydset op til 3 teknologier, og det skal understreges at nogle teknologier er bredere dækkende og derfor kan mere specifikke teknologier indgå under disse.

Figur 3.g Jordforureningsklyngen

Figur 3.g Jordforureningsklyngen

Kilde: Snowball-undersøgelsen

Note: Virksomhederne har afkrydset op til 3 teknologier, og det skal understreges at nogle teknologier er bredere dækkende og derfor kan mere specifikke teknologier indgå under disse.

Figur 3.h Affaldsklyngen – top 10 miljøteknologier

Figur 3.h Affaldsklyngen – top 10 miljøteknologier

Kilde: Snowball-undersøgelsen

Note: Virksomhederne har afkrydset op til 3 teknologier, og det skal understreges at nogle teknologier er bredere dækkende og derfor kan mere specifikke teknologier indgå under disse.

 



Version 1.0 Juni 2006, © Miljøstyrelsen.