| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøteknologiske styrkepositioner

Sammenfatning og konklusioner

Den voksende globale ansvarlighed over for miljøet har skabt en stigende interesse for nye miljøteknologiske løsninger, og miljøteknologi er et af de high-tech områder, hvor der ventes de største globale vækstrater i de kommende årtier.

Nye miljøteknologier kan yde et vigtigt bidrag til at løse den globale miljøudfordring. Men det er ikke hele løsningen. Udviklingen af nye miljøteknologiske løsninger må gå hånd i hånd med politiske beslutninger om forpligtigende miljømål, offentlige miljøreguleringer og økonomiske incitamenter, der fremmer en hensigtsmæssig adfærd hos virksomheder og forbrugere.

Markedet for miljøteknologi er præget af stærk konkurrence om at udnytte de nyeste teknologiske muligheder. Mange danske virksomheder deltager intensivt i denne konkurrence.

Der er flere eksempler på, at det offentlige er en del af konkurrencen. Stadig flere steder i verden sker satsningen på nye miljøteknologier i et forpligtigende og strategisk samarbejde mellem virksomheder, universiteter, forskningslaboratorier og offentlige myndigheder.

Det er et kritisk spørgsmål, i hvilket omfang danske myndigheder skal tage del i konkurrencen. Det spørgsmål er der ikke taget stilling til i denne undersøgelse. Undersøgelsens formål har været at identificere områder inden for miljøteknologi, hvor Danmark har de erhvervsmæssige muligheder for at skabe nye erhvervsmæssige styrkepositioner, hvis der satses på et forpligtigende og strategisk samarbejde mellem virksomheder, videninstitutioner og offentlige myndigheder.

I hvilken udstrækning mulighederne skal afprøves, må i fællesskab besluttes af de involverede parter.

Miljøteknologiske styrkepositioner

Udgangspunktet for analysen har været at kortlægge de eksisterende miljøteknologiske styrkepositioner i dansk erhvervsliv.

Der findes ikke officielle definitioner af miljøvirksomheder eller statistiske opgørelser over danske miljøindustrier. Til denne undersøgelse er miljøvirksomheder blevet defineret, og en dansk miljøklynge er kortlagt.

Der er identificeret 420 miljøvirksomheder med ca. 60.000 ansatte og 46 videninstitutioner, der beskæftiger sig med miljøeffektive teknologier. Det gør miljøklyngen til en af Danmarks største erhvervsklynger.

Den danske miljøklynge kan deles op i områder afgrænset efter den miljøudfordring, virksomheder og videninstitutioner beskæftiger sig med. Der er i alt defineret 8 underområder inden for miljøklyngen.

I dette pilotprojekt er udvalgt 3 områder til nærmere analyse. Det er energi/klima, vand og kemikalier. Det er 3 store områder med mange virksomheder – både nye højteknologiske virksomheder og store danske virksomheder med stærk global konkurrencekraft – og det er områder, hvor danske videninstitutioner udfører forskning og udvikling i verdensklasse.

Virksomheder og videninstitutioner inden for de 3 områder er blevet spurgt, om de arbejder med nye miljøteknologier, og der er søgt oplysninger om virksomhedernes forventninger til de fremtidige potentialer og mulige samarbejdspartnere for at realisere potentialet.

De nye miljøteknologiske muligheder, som virksomheder og videninstitutioner har peget på, er herefter vurderet på 3 kriterier:

  • Kritisk masse – er der virksomheder og arbejdspladser nok til at udgøre en erhvervsmæssig styrkeposition?
  • Viden – er kvaliteten af viden på niveau med de bedste i verden?
  • Potentiale – er der et stort globalt marked for den pågældende miljøløsning?

Det er endvidere vurderet, om udviklingen af den nye miljøteknologi forudsætter et samarbejde mellem virksomheder, videninstitutioner og offentlige myndigheder.

På det grundlag er der identificeret 5 områder, hvor der er en mulighed for, at der i Danmark kan udvikles nye erhvervsmæssige styrkepositioner.

De 5 områder er:

  • Vindenergi fra megamøller
  • Vandrensning
  • Industriel bioteknologi
  • Biobrændsler
  • Brændselsceller

Vindenergi, vandrensning og industriel bioteknologi bygger på etablerede stærke erhverv, der allerede har udviklet løsninger og teknologier, der danner grundlag for en egentlig industri. Arbejdet med biobrændsler og brændselsceller udspringer også af stærke erhverv, men teknologien er endnu ikke så udviklet, at der findes en egentlig industri.

Det skal understreges, at det kun er 3 af de 8 miljøområder, der er undersøgt. Det kan bestemt ikke udelukkes, at der inden for andre miljøområder end energi/klima, vand og kemikalier er erhvervsmæssige styrkepositioner med store potentialer.

Vindenergi fra megamøller

Det er vurderingen, at det inden for de nærmeste år vil være muligt at udvikle megamøller med en sådan kapacitet og effektivitet, at de vil overtage markedet for vindenergi på land. Det er ligeledes vurderingen, at der inden for de næste årtier kan udvikles og opsættes konkurrencedygtige havvindmøller, som med tiden vil dominere markedet for vindenergi.

Ved at danne en velfungerende dansk vindklynge anses det for muligt at udvikle en konkurrencedygtig megamølle og konkurrencedygtige havvindmøller, så Danmark kan bevare og udbygge den erhvervsmæssige styrkeposition inden for vindenergi.

Vandrensning

Det vurderes, at det inden for de nærmeste år vil være muligt at udvikle helt nye løsninger til vandrensning ved at kombinere og videreudvikle teknologier inden for flere forskellige discipliner, som ikke hidtil har været koblet sammen. Det gælder både nye kombinationer af eksisterende teknologier til vandrensning og kombinationer med miljøeffektive teknologier inden for andre områder som industriel bioteknologi.

Det er vurderingen, at dannelsen af en dansk vandklynge vil gøre det muligt at udvikle nye konkurrencedygtige løsninger til vandrensning, så Danmark kan bevare og udvikle den erhvervsmæssige styrkeposition.

Industriel bioteknologi

Der bruges i dag mange kemikalier i produktionen, som har en uheldig miljøbelastning. Hidtil er problemet søgt inddæmmet ved at sætte grænseværdier for anvendelsen af kemikalier. Det er vurderingen, at en videreudvikling af industriel bioteknologi vil kunne frembringe stadig flere organismer og enzymer med ingen eller begrænset miljøbelastning. Organismer og enzymer der kan erstatte eller mindske brugen af visse kemikalier.

Det anses endvidere for muligt at videreudvikle industriel bioteknologi, så teknologien - måske i kombination med andre teknologier - kan løse miljøproblemer, som det hidtil har vist sig svært at løse på en tilfredsstillende måde. Det kan være inden for områder som vandrensning, jordrensning og foderproduktion. Endelig indgår industriel bio-teknologi som en væsentlig del af nyere forskning inden for bio-brændsler.

Ved at danne en erhvervsklynge inden for industriel bioteknologi anses det for muligt at udvikle nye miljøløsninger baseret på teknologier, som har meget store erhvervsmæssige potentialer.

Biobrændsler

Flere steder i verden udvikles biobrændsler, og der forskes intensivt i flere miljøer for at udvikle stadig mere konkurrencedygtige biobrændsler. Der er store potentialer inden for biobrændstoffer til biler og biobrændsler til opvarmning.

Det vurderes, at et strategisk samarbejde mellem danske virksomheder, videninstitutioner og det offentlige kan gøre det muligt at skabe en konkurrencedygtig teknologi og dermed lægge grunden til en ny erhvervsmæssig styrkeposition inden for biobrændsler.

Brændselsceller

Verden over udvikles og forskes der intensivt i at skabe konkurrencedygtige brændselsceller. Der arbejdes på at udvikle forskellige teknologier, som er målrettet forskellige formål.

Inden for enkelte områder, som brændselsceller til opvarmning, kan et strategisk samarbejde mellem danske virksomheder, universiteter og videninstitutioner gøre det muligt at skabe konkurrencedygtige løsninger, som kan danne grundlag for en ny erhvervsmæssig styrkeposition.

Ud over de 5 områder, er der identificeret en række andre områder, hvor det bestemt ikke kan udelukkes, at der i det kommende år kan opbygges erhvervsmæssige styrkepositioner baseret på nye miljøteknologiske styrkepositioner. Når områderne ikke trækkes frem i denne analyse, kan det skyldes flere forhold.

Det kan være, at områdets potentiale kan realiseres uden et strategisk og forpligtigende samarbejde med myndighederne. Det vil sige, at markedet, de eksisterende samarbejdsrelationer mellem virksomheder og universiteter, det eksisterende innovationssystem og etablerede forskningsprogrammer giver tilstrækkelig gode rammer til at realisere potentialet.

En anden årsag kan være, at området endnu ikke vurderes at opfylde de 3 kriterier, enten fordi der ikke er kritisk masse, at videnbasen ikke hører til verdens førende, eller fordi de teknologiske muligheder er så usikre, at der kan rejses betydelig tvivl om det mulige erhvervsmæssige potentiale.

At de 3 kriterier ikke er opfyldt, er ikke ensbetydende med, at der ikke bør arbejdes videre med at udvikle teknologierne. Men i dette studie, har det været formålet at identificere et begrænset antal områder, hvor det vurderes, at et forpligtigende og strategisk samarbejde med offentlige myndigheder inden for overskuelig tid kan skabe en ny stærk dansk erhvervsmæssig styrkeposition.

Det anbefales, at der på de 5 identificerede områder nedsættes konsortier med alle involverede parter – det vil sige virksomheder, videninstitutioner og offentlige myndigheder. Konsortierne skal vurdere de kommercielle muligheder og konkrete strategier for at realisere mulighederne.

Det anbefales, at konsortierne tager stilling til samarbejdsformer, laver konkurrentanalyser og tager stilling til konkurrenceforhold og mulighederne for at inddrage iværksættere og opfindere.

Erhvervsmæssige rammevilkår

Denne analyse har også omfattet virksomhedernes syn på de erhvervsmæssige rammevilkår. Virksomhederne har tilkendegivet, hvilke rammevilkår der har størst betydning for udviklingen af nye miljøteknologiske løsninger, og virksomhederne har vurderet, om de nuværende rammer er velfungerende.

De erhvervsmæssige rammevilkår er delt op i følgende områder:

  • Den offentlige regulering inden for det pågældende miljøområde.
  • Mulighed for at afprøve nye teknologier.
  • Samarbejdet mellem virksomheder og tilsynsmyndigheder.
  • Samarbejde mellem virksomheden og den offentlige forskning.
  • Omfang og kvalitet af offentlig forskning med relevans for miljøområdet.
  • Antal og kvalitet af videninstitutioner med fokus på den pågældende miljøeffektive teknologi.
  • Innovation og kreativitet blandt iværksættere.
  • Samarbejde med andre virksomheder.

Den offentlige regulering og mulighederne for at afprøve nye teknologier anser virksomhederne for de vigtigste rammevilkår. At det netop er disse to områder, der anses for de vigtigste rammevilkår er måske ikke overraskende, men det understreger, hvorfor et forpligtigende og strategisk samarbejde mellem virksomheder, videninstitutioner og offentlige myndigheder kan være kritisk for udviklingen af erhvervsmæssige styrkepositioner inden for miljøteknologi.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 Juni 2006, © Miljøstyrelsen.