|
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Evaluering af Program for renere produkter – Bilagsrapport
Bilag B: Samlede resultater af spørgeskemaundersøgelsen
1 Udviklingsordningen
| Tabel 1: Bevillinger i Udviklingsordningen |
| |
Angivelser i kr. |
| Gennemsnit |
618 411 |
| Median |
393 888 |
| Minimum |
20 000 |
| Maximum |
8 988 000 |
| Sum |
137 287 250 |
| Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Oxford Research 2005 |
| Tabel 2: Projektkategori |
| |
Angivelser i % |
| Særlige Produktområder – rammer og lign. (1) |
(17) 9 % |
| Særlige Produktområder – teknologiudvikling (2) |
(1) 0,5 % |
| Udvikling af renere produkter - rammer og lign. (3) |
(34) 16 % |
| Udvikling af renere produkter – teknologiudvikling (4) |
(53) 24 % |
| Generelle metoder og værktøjer – rammer (5) |
(32) 15 % |
| Forbrug, handel, markedsrammer – rammer og lign. (6) |
(25) 12 % |
| Forbrug, handel, markedsrammer – serviceydelser m.m.. (7) |
(1) 0,5 % |
| Affald og genanvendelse – rammer og data samt teknologiudvikling (8+9)* |
(54) 25 % |
| Total |
(217) 100 % |
| Note*: Grundet MST’s opgørelsesmetode, har det ikke været muligt at skille de to kategorier ad |
| Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Oxford Research 2005 |
| Tabel 3: Hvilken kategori beskriver bedst tilskudsmodtageren |
| |
Angivelser i % (n=228) |
| Fremstillingsvirksomhed |
14 % |
| Rådgivende ingeniør eller anden privat konsulentvirksomhed |
53 % |
| Detail- og engrosvirksomhed |
1 % |
| Anden privat virksomhed |
3 % |
| Offentlig forskningsinstitution |
7 % |
| Offentlig myndighed |
2 % |
| Interesseorganisation |
11 % |
| Andet |
10 % |
| Total |
100 % |
| Note: I kategorien ”andet” er noteret: (Almen boligbyggeri, Boligforening, Energi og miljøforening/almen oplysning, Entreprenør, Forbruger organisation, Foreninger i Kølebranchen, Fælleskommunalt affaldsselskab, Godstransportpanel, Grøn guideforening, GTS institut, GTS Institut, GTS virksomhed, Handelsskole). |
| Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Oxford Research 2005 |
| Tabel 4: Hvor mange fuldtidsansatte havde virksomheden i gennemsnit i sidste regnskabsår? |
| |
Angivelser i % (n=224) |
| 1-9 ansatte |
28 % |
| 10-49 ansatte |
10 % |
| 50-249 ansatte |
19 % |
| 250-500 ansatte |
6 % |
| Flere end 500 ansatte |
36 % |
| Total |
100 % |
| Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Oxford Research 2005 |
| Tabel 5: Er projektet afsluttet? |
| |
Angivelser i % (n=228) |
| Nej |
22 % |
| Ja, inden for det seneste år |
23 % |
| Ja, for mere end et år siden |
55 % |
| Total |
100 % |
| Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Oxford Research 2005 |
| Tabel 6: Hvilket af Programmets indsatsområder knytter projektet sig til? |
| |
Angivelser i % (n=217) |
| Videns- og metodeopbygning |
43 % |
| Produktudvikling |
12 % |
| Udvikling af markedet for renere produkter |
28 % |
| Udvikling af affalds- og genanvendelsessystemer |
17 % |
| Total |
100 % |
| Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Oxford Research 2005 |
1.1 Formål og målopfyldelse
| Tabel .7: Hvilke dele af produktkæden (livscyklus-fasen) er projektet rettet imod? |
| |
Angivelser i % |
| Hele produktkæden |
39 % |
| Råvare-leddet |
12 % |
| Produktions-leddet |
21 % |
| Transport-leddet |
8 % |
| Brug af produktet |
21 % |
| Bortskaffelse |
28 % |
| Ikke relevant |
9 % |
| Ved ikke |
1 % |
| Note: Respondenterne har haft mulighed for at sætte flere krydser, og derfor summes der ikke op til 100%. Procenttallet angiver således antallet af personer, der har afkrydset den enkelte svarmulighed. |
| Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Oxford Research 2005 |
| Tabel .8: Hvem er projektets primære målgrupper? |
| |
Angivelser i % |
| Miljøstyrelsen /Miljørådet |
42 % |
| Statslige myndigheder i øvrigt |
19 % |
| Amter og kommuner |
23 % |
| Fremstillingsvirksomheder |
45 % |
| Rådgivende ingeniør eller anden privat konsulentvirksomhed |
24 % |
| Detail- og engrosvirksomheder |
20 % |
| Andre private virksomheder |
20 % |
| Miljø- og forbrugerorganisationer |
17 % |
| Brancheorganisationer |
28 % |
| Offentlige og private professionelle indkøbere |
20 % |
| Forbrugere |
18 % |
| Tilskudsmodtager selv |
8 % |
| Andre __________ |
14 % |
| Ved ikke |
1 % |
| Note: Respondenterne har haft mulighed for at sætte flere krydser, og derfor summes der ikke op til 100%. Procenttallet angiver således antallet af personer, der har afkrydset den enkelte svarmulighed. |
| Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Oxford Research 2005 |
| Tabel 9: I hvilken grad har projektet levet op til formålet? |
| |
Angivelser i % (n=228) |
| I høj grad |
68 % |
| I nogen grad |
25 % |
| I ringe grad |
2 % |
| Slet ikke |
4 % |
| Ved ikke |
4 % |
| Total |
100 % |
| Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Oxford Research 2005 |
1.2 Projektforløb
| Tabel 10: Hvilke aktiviteter er gennemført som led i projektet? |
| |
Angivelser i % |
| Udrednings- og analysearbejde |
74 % |
| Indsamling og produktion af statistik/data |
42 % |
| Opbygning og vedligeholdelse af databaser |
14 % |
| Teknisk afprøvning, demonstration og test |
32 % |
| Produktudvikling |
20 % |
| Undervisning |
12 % |
| Informations- og kommunikationsaktiviteter |
54 % |
| Andet |
8 % |
| Ved ikke |
74 % |
| Note: Respondenterne har haft mulighed for at sætte flere krydser, og derfor summes der ikke op til 100%. Procenttallet angiver således antallet af personer, der har afkrydset den enkelte svarmulighed. |
| Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Oxford Research 2005 |
| Tabel 11: Hvem har – udover tilskudsmodtager – deltaget i projektforløbet? |
| |
Angivelser i % |
| Fremstillingsvirksomheder |
43 % |
| Rådgivende ingeniører eller andre private konsulentvirksomheder |
50 % |
| Detail- og engrosvirksomheder |
10 % |
| Andre private virksomheder |
22 % |
| Offentlige forskningsinstitutioner (universiteter, sektorforskning mv.) |
27 % |
| Offentlige myndigheder (stat, amter og kommuner) |
28 % |
| Interesseorganisationer (fx Dansk Industri, Dansk Handel og Service mv.) |
28 % |
| Ingen |
13 % |
| Andre |
12 % |
| Note: Respondenterne har haft mulighed for at sætte flere krydser, og derfor summes der ikke op til 100%. Procenttallet angiver således antallet af personer, der har afkrydset den enkelte svarmulighed. |
| Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Oxford Research 2005 |
| Tabel 12: Hvordan har samarbejdet mellem deltagerne fungeret? |
| |
Angivelser i % (n=223) |
| Fuldt ud tilfredsstillende |
53 % |
| Tilfredsstillende |
35 % |
| Mindre tilfredsstillende |
4 % |
| Slet ikke tilfredsstillende |
0 % |
| Ikke relevant |
8 % |
| Total |
100 % |
| Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Oxford Research 2005 |
| Tabel 13: Har det været nødvendigt at revidere projektets mål undervejs? |
| |
Angivelser i % (n=229) |
| Ja, i større omfang |
5 % |
| Ja, i mindre omfang |
31 % |
| Nej |
63 % |
| Ved ikke |
1 % |
| Total |
100 % |
| Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Oxford Research 2005 |
| Tabel 14: Hvilke barrierer har der været i projektforløbet? |
| |
Angivelser i % |
| Personer eller deltagere som har trukket sig ud af projektet |
8% |
| Manglende opbakning fra interessenter /styregruppen |
6% |
| Der har været uoverensstemmelser i forhold til det oprindelige budget |
7% |
| Der har været uoverensstemmelser i forhold til den oprindelige tidsplan |
22% |
| Manglende opbakning /interesse fra projektets målgruppe |
10% |
| Vanskeligheder med at skaffe data, materialer mv. |
19% |
| Mangel på kompetencer i projektgruppen |
2% |
| Ingen nævneværdige barrierer |
58% |
| Andet |
6% |
| Note: Respondenterne har haft mulighed for at sætte flere krydser, og derfor summes der ikke op til 100%. Procenttallet angiver således antallet af personer, der har afkrydset den enkelte svarmulighed. |
| Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Oxford Research 2005 |
1.3 Projektresultater
| Tabel 15: Har projektet resulteret i et eller flere af følgende ”produkter”? |
| |
Angivelser i % |
| Vidensopbygning dokumenteret i en projektrapport |
69 % |
| Opbygning og vedligeholdelse af databaser |
14 % |
| Udvikling af retningslinjer og værktøjer til LCA |
7,6 % |
| Udvikling af teknologier, systemer mv. til håndtering og genanvendelse af affald |
13 % |
| Udvikling af nye produkter eller markante produktmodifikationer |
15 % |
| Udvikling og formidling af værktøjer og information mv. |
40 % |
| Undervisningsmateriale og –aktiviteter |
16 % |
| Andet |
12 % |
| Ved ikke |
0,4 % |
| Note: Respondenterne har haft mulighed for at sætte flere krydser, og derfor summes der ikke op til 100%. Procenttallet angiver således antallet af personer, der har afkrydset den enkelte svarmulighed. |
| Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Oxford Research 2005 |
| Tabel 16: Har projektet medført en målbar miljømæssig effekt? |
| |
Angivelser i % (n=227) |
| Ja |
23 % |
| Nej |
34 % |
| Ikke relevant |
25 % |
| Ved ikke |
18 % |
| Total |
100 % |
| Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Oxford Research 2005 |
| Tabel 17: Hvis ja, hvor stor er effekten da målt på følgende parametre? (ca. n=195) |
| |
Meget stor |
Stor |
Begrænset |
Ingen |
Ikke relevant |
Total |
| Reduktion i forbrug af uønskede stoffer |
33 % |
29 % |
10 % |
2 % |
26 % |
100 % |
| Reduktion i transportarbejde opgjort i CO2 emission |
18 % |
12 % |
0 % |
18 % |
52 % |
100 % |
| Reduktion i brug af industrielle drivhusgasser |
14 % |
8 % |
6 % |
14 % |
58 % |
100 % |
| Reduktion i CO2 emission |
9 % |
21 % |
15 % |
12 % |
44 % |
100 % |
| Reduktion i energiforbrug |
8% |
27 % |
27 % |
14 % |
24 % |
100 % |
| Reduktion i vandforbrug |
6 % |
9 % |
15 % |
21 % |
50 % |
100 % |
| Reduktion i affaldsproduktion |
18 % |
18 % |
13 % |
13 % |
37 % |
100 % |
| Reduktion i emission af SO2, NOX, VOC, NH3 mv. |
24 % |
9 % |
0 % |
15 % |
52 % |
100 % |
| Reduktion i anvendelsen af skadelige metaller (Cr, Hg, Cd, Pb) |
10 % |
19 % |
3 % |
19 % |
48 % |
100 % |
| Stigning i antallet af miljømærkede produkter |
6 % |
12 % |
6 % |
15 % |
61 % |
100 % |
| Stigning i antallet af miljøcertificerede virksomheder |
0 % |
0 % |
6 % |
26 % |
68 % |
100 % |
| Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Oxford Research 2005 |
| Tabel 18: Såfremt projektet har medført en målbar miljømæssig effekt, hvor har denne effekt da fundet sted? |
| |
Angivelser i % |
| Hos tilskudsmodtager |
36 % |
| Hos en eller flere af de øvrige deltagere i projektet |
43 % |
| Hos projektets målgruppe |
57 % |
| Hos andre |
14 % |
| Note: Respondenterne har haft mulighed for at sætte flere krydser, og derfor summes der ikke op til 100%. Procenttallet angiver således antallet af personer, der har afkrydset den enkelte svarmulighed. |
| Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Oxford Research 2005 |
| Tabel 19: Såfremt projektet har medført en målbar miljømæssig effekt, hvor har denne effekt da fundet sted? (Kategorien ”Hos andre”) |
| |
| 5-10% mindre transport til bygge- og anlægsprojekterne |
| De deltagende virksom. har hver især sparet 0-500.000 kr. på 7 år på reduktion i affaldsmængder |
| Er specificeret i projektresultatet |
| For ét produkt blev en meget stor leverandørs standardprodukt ændret til det bedre som følge af projektet. Det betyder at det har fået meget større effekt end ventet. I stedet for en ændring kun på det dk marked er forbedringerne nu sket i hele EU |
| For formentligt effekt, men først senere ved en politisk prioritering. |
| GNP 1300 ned til 1 |
| Handler hovedsagsligelig om handling ændring og viden |
| Hovedideel: Projektet var vidensopbygning Det havde vist sig at være potentielt bioakk.bare stoff., som anvendes i kosmetik, i høj grad var skadelige i langtidsforsøg med fisk =>et stort problem. Heldigvis for de udv. stoffer var det ikke tilfældet |
| Hvis fuld implementering af anlægstype forsvinder kølemidlet/fyldning på i alt ca. 115 ton (R22,R134a,R404a). Kølemidlet udskiftet til R290 (propen) |
| Hvis prisen på komponenter bliver acceptable så store muligheder |
| Methylenchlorid forbruget pr. prøve er reduceret fra ca. 3l til ca. 0,4 l |
| Metoden er ikke implementeret. MST har ikke offentliggjort rapporterne - de blev afleveret for 2 år siden. Dansk lovgivning afventer EU-direktiv |
| Ophør med brug af Dicklor methan i virksomhed (ca 4.000 l/år) |
| Produktet der er udviklet har til dato minimeret forbrug af bly på tage m ca. 60,000 m² fra 1/12 2002-april 2005. |
| Projektet er afsluttet men vil vise potentialet (miljømæssigt set: 50% reduktion i næringsstof i en bestemt teknologi ... i vækstkurve), som indtil nu ikke er udbredt |
| projektgennemførelse rettet mod et fremtidigt lovområde. Klart få effekt. |
| Saltbesparelser er potentielt meget meget stor efterhånden som man går over til væskespredning |
| Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Oxford Research 2005 |
| Tabel 20: Har projektet medført en målbar erhvervsøkonomisk effekt? |
| |
Angivelser i % (n=227) |
| Ja |
11 % |
| Nej |
40 % |
| Ikke relevant |
29 % |
| Ved ikke |
20 % |
| Total |
100 % |
| Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Oxford Research 2005 |
| Tabel 21: Hvis ja, hvor stor er effekten da målt på følgende parametre? |
| |
Meget stor |
Stor |
Begrænset |
Ingen |
Ikke relevant |
Total |
| Omsætning (n=24) |
4 % |
29 % |
54 % |
8 % |
4 % |
100 % |
| Eksport (n=22) |
0 % |
27 % |
18 % |
27 % |
27 % |
100 % |
| Produktivitet (n=21) |
0 % |
29 % |
19 % |
19 % |
33 % |
100 % |
| Beskæftigelse (n=19) |
0 % |
5 % |
21 % |
37 % |
37 % |
100 % |
| Konkurrenceevne (n=22) |
23 % |
27 % |
27 % |
14 % |
9 % |
100 % |
| Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Oxford Research 2005 |
| Tabel 22: Såfremt projektet har medført en målbar miljømæssig effekt, hvor har denne effekt da fundet sted? (n=28) |
| |
Angivelser i % |
| Hos tilskudsmodtager |
36 % |
| Hos en eller flere af de øvrige deltagere i projektet |
43 % |
| Hos projektets målgruppe |
57 % |
| Hos andre |
14 % |
| Note: Respondenterne har haft mulighed for at sætte flere krydser, og derfor summes der ikke op til 100%. Procenttallet angiver således antallet af personer, der har afkrydset den enkelte svarmulighed. |
| Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Oxford Research 2005 |
| Tabel 23: Sæt om muligt tal på projektets erhvervsøkonomiske effekter |
| |
| Besparelse på indkøb af laboratorium kemikalie (methylenchlorid) |
| Besparelser på aff.udgifter samt genvinding af spild til erstatning af nyråvarer, går direkte på bundlinien |
| De alternative produkter for bly bliver ca. 40% til 100% dyrere |
| Den forventede besparelse er ca. 2 mill om året. |
| Der er solgt for 15 mio.kr perform (bcyersfatning) fra prodocent. Nyt firma blev startet i år 2002 for prodoktion af perform. |
| Det afhænger af den enkelte virksomheds projekt. Besparelserne ligger typisk på omkring 500.000-1.000.000 kr. |
| Kombinerende transportvirk. har brugt værktøj til markedsføring & dokumentation af miljøeffekt & har dermed flyttet transport fra vej til bane. Men hvor stort det skyldes projektet? |
| Projektet gav sikkerhed for at en igangsat udvikling kunne fortsætte uden problemer. Det er svært at sætte tal på. |
| Virksomheden har kunne fastholde nogle store kunder og har kunne profilere sig over for nye og eksisterende kunder. |
| Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Oxford Research 2005 |
| Tabel 24: I hvilken grad har projektet medført en eller flere af følgende effekter? (ca. n=185) |
| |
I høj grad |
I nogen grad |
I mindre grad |
Slet ikke |
Ikke relevant |
Total |
| 1. At private virksomheder har øget deres strategiske fokus på miljøet |
13 % |
28 % |
15 % |
10 % |
34 % |
100 % |
| 2. En større anvendelse af LCA-værktøjer i private virksomheder |
4 % |
3 % |
9 % |
17 % |
67 % |
100 % |
| 3. Konkret udvikling af renere produkter i private virksomheder |
5 % |
16 % |
16 % |
12 % |
51 % |
100 % |
| 4. Introduktion/ kommercialisering af renere produkter på markedet |
7 % |
21 % |
11 % |
12 % |
49 % |
100 % |
| 5. At virksomheder oplever større efterspørgsel på miljøinformation på produkter mv. |
3 % |
18 % |
16 % |
15 % |
48 % |
100 % |
| 6. At miljø i stigende grad er blevet en konkurrenceparameter i private virksomheder |
4 % |
14 % |
19 % |
14 % |
50 % |
100 % |
| 7. At offentlige og private professionelle indkøbere anvender værktøjer, information o.lign. ved indkøb |
6 % |
14 % |
13 % |
12 % |
56 % |
100 % |
| 8. At detailhandlen i højere grad udbyder og markedsfører renere produkter |
4 % |
9 % |
15 % |
15 % |
57 % |
100 % |
| 9. At forbrugernes kendskab til renere produkter er øget |
5 % |
15 % |
14 % |
13 % |
53 % |
100 % |
| 10. Nedbringelse af affaldsmængder gennem forebyggelse |
10 % |
11 % |
10 % |
13 % |
58 % |
100 % |
| 11. At kvaliteten i affaldsbehandlingen er øget |
12 % |
8 % |
6 % |
15 % |
60 % |
100 % |
| 12. At dansk LCA-viden og synspunkter er blevet spredt internationalt |
6 % |
9 % |
5 % |
14 % |
66 % |
100 % |
| 13. At miljøhensyn inddrages i danske og internationale standarder |
5 % |
8 % |
11 % |
15 % |
60 % |
100 % |
| 14. At danske erfaringer er blevet synliggjort i internationale sammenhænge (fx EU) |
18 % |
13 % |
11 % |
12 % |
46 % |
100 % |
| 15. Et bedre grundlag for prioriteringen af programmidlerne |
12 % |
10 % |
5 % |
12 % |
62 % |
100 % |
| 16. Andet |
22 % |
7 % |
2 % |
4 % |
65 % |
100 % |
| Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Oxford Research 2005 |
| Tabel .24b: ”Kategorien andet” |
| |
| At fremme miljøarbejde i virksomhederne + integration af miljøhensyn i økonomiske beslutninger |
| At man kan tage en kvalificeret beslutning om liberalisering |
| Bedre borgerinddragelse |
| Bedre overblik over projektresultater |
| Beslutningsgrundlag for MST |
| Erhvervsråd er blevet mere opmærksomme på miljø |
| Et bedre beslutningsgrundlag |
| Formidling af miljø i produktionskæden |
| Genanvendelse af affald |
| Gennemsigtighed i miljøøkonomisk vækst |
| Indikatoropbygning |
| Internationalisering af dansk viden/metoder |
| Kendskabet er øget hos de indvolverede forbrugere |
| ledelsessystemer hænger bedre sammen og det giver forhåbentlig energibesparende miljøforbedringer |
| Mere fokus fra kommuner/renseanlæg på kemiske forureninger i spildevandet |
| Mere Økologisk dyrkning |
| Miljømærkesekretariatet har sat fokus på forbrugerinformation |
| MST og andre har opnået viden om forekomsten af tinforbindelser i forbrugerprodukter og de umiddelbare muligheder og konsevenser af substitution |
| Overblik over miljørapporteringskrav og - muligheder = lettere for virksomheder at rapportere |
| Større viden hos virksomhederne |
| Synliggjort behov for forenklinger |
| Synliggjort behov for international standard |
| Synliggjort behov for kvantitativ data |
| Synliggørelse af mulighed for integration af ledelsessystemer |
| Viden om brug/effekt af offentlig styringsredskab |
| Øget fokus på integrerede ledelsessystemer dvs. miljø, energi, kvalitetsledelse |
| Øget fokus på transportområdet og mulighed for at effektivisme |
| Øget fokus på økonomiske gevinster ved miljøarbejde i private virksomheder |
| Øget kendskab og viden |
| Åben afrapportering fra modtageranlæg til myndigheder. Åbenhed vedr. vilkår m.m. |
| Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Oxford Research 2005 |
| Tabel 25: I hvilket omfang er projektets resultater, før og efter projektets afslutning, blevet formidlet til en eller flere af følgende aktører? (ca. n=175) |
| |
I høj grad |
I nogen grad |
I mindre grad |
Slet ikke |
Ikke relevant |
Total |
| 1. Miljøstyrelsen /Miljørådet |
67 % |
22 % |
6 % |
1 % |
4 % |
100 % |
| 2. Statslige myndigheder i øvrigt |
15 % |
18 % |
16 % |
27 % |
24 % |
100 % |
| 3. Amter og kommuner |
17 % |
22 % |
17 % |
24 % |
20 % |
100 % |
| 4. Fremstillingsvirksomheder |
23 % |
31 % |
14 % |
10 % |
22 % |
100 % |
| 5. Detail- og engrosvirksomheder |
15 % |
20 % |
14 % |
20 % |
31 % |
100 % |
| 6. Andre private virksomheder |
17 % |
26 % |
17 % |
15 % |
25 % |
100 % |
| 7. Miljø- og forbrugerorganisationer |
17 % |
23 % |
23 % |
17 % |
20 % |
100 % |
| 8. Brancheorganisationer |
31 % |
27 % |
18 % |
8 % |
17 % |
100 % |
| 9. Offentlige og private professionelle indkøbere |
10 % |
16 % |
10 % |
24 % |
40 % |
100 % |
| 10. Forbrugere |
10 % |
15 % |
12 % |
24 % |
39 % |
100 % |
| 11. Andre |
14 % |
11 % |
1 % |
11 % |
64 % |
100 % |
| Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Oxford Research 2005 |
| Tabel.25b: ”Kategorien andet” |
| |
| Affaldsselskaber |
| Borger ned miljøinkresse |
| Borgerne |
| Børn og unge |
| Der kommer meget mere formidling ultimo 2005 |
| Designere |
| Elektronikpanelet |
| Erhvervsråd |
| EU-myndigheders medlemsstater |
| EU parlament, Miljørådet EU-instansen |
| EU,CEN,ISO |
| Forskere og FN's arbejdsgruppe for EMA |
| Generel medieomtale |
| I kraft af at MST publicerer rapporten sker en formidling til andre aktører i samfundet |
| Nordiske og Europæiske brancheorganisationer |
| Org. + virks. der deltog i styregr. ellers ved ikke |
| Udstyrsleverandører |
| Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Oxford Research 2005 |
| Tabel 26: I hvilket omfang er projektets resultater blevet formidlet via en eller flere af følgende virkemidler? (ca. n=190) |
| |
I høj grad |
I nogen grad |
I mindre grad |
Slet ikke |
Ikke relevant |
Total |
| Presseomtale og artikler til fagblade |
35 % |
25 % |
18 % |
16 % |
6 % |
100 % |
| Indlæg på konferencer |
28 % |
26 % |
15 % |
22 % |
9 % |
100 % |
| Kurser og seminarer |
17 % |
21 % |
17 % |
30 % |
15 % |
100 % |
| Skriftligt informationsmateriale |
34 % |
22 % |
16 % |
20 % |
9 % |
100 % |
| Internet og elektroniske databaser |
30 % |
21 % |
11 % |
25 % |
13 % |
100 % |
| En kampagne |
9 % |
6 % |
6 % |
50 % |
29 % |
100 % |
| Demonstration i virksomheder |
8 % |
11 % |
6 % |
39 % |
35 % |
100 % |
| ERFA-grupper |
9 % |
9 % |
13 % |
39 % |
30 % |
100 % |
| Andet |
14 % |
21 % |
0 % |
26 % |
53 % |
100 % |
| Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Oxford Research 2005 |
| Tabel .26b: ”Kategorien andet” |
| |
| Anden netværk |
| Danmarks Radio |
| Direct mail med pjece til 1500 virksomheder |
| Diskussion i Elektronikpanelet |
| Fra messer, miljø og uus |
| MST har ikke ønsket omtale af projektet, før de selv har offentliggjort det. |
| Møder i EU arbejdsgrupper |
| Præsenteret på særligt møde o miljørådet |
| Rapport fra MST |
| Rapport til interessenter - EU (via MST) |
| Undervisning i Kbh´s og Frd. folkeskoler |
| Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Oxford Research 2005 |
| Tabel 27: Er projektets resultater taget i anvendelse inden for en eller flere af følgende områder/brancher? (ca. n=201) |
| |
Angivelser i % |
| Elektronikindustrien |
9 % |
| Tekstilindustrien |
7 % |
| Træ- og møbelindustrien |
7% |
| Gummi- og plastindustrien |
7 % |
| Emballageområdet |
7 % |
| Grafisk industri |
6 % |
| Kemisk industri |
8 % |
| Rengøringsmiddelområdet (inkl. vaskemidler) |
6 % |
| Farve- og lakområdet |
8 % |
| Kølemøbelområdet |
8 % |
| Jern- og metalstøberiområdet |
6 % |
| Belysningsområdet |
4 % |
| Godstransporterhvervene |
6 % |
| Bygge- og anlægserhvervet |
12 % |
| Detail- og engroshandel |
13 % |
| Affald- og genanvendelsesområdet |
13 % |
| Den offentlige sektor |
13 % |
| Inden for (nævn andre brancher/områder) |
15 % |
| Ikke relevant |
18 % |
| Ved ikke |
21 % |
| Note: Respondenterne har haft mulighed for at sætte flere krydser, og derfor summes der ikke op til 100%. Procenttallet angiver således antallet af personer, der har afkrydset den enkelte svarmulighed. |
| Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Oxford Research 2005 |
| Tabel 28: Ville projektet være blevet gennemført uden støtte fra programmet? |
| |
Angivelser i % (n=228) |
| Ja, helt og holdent |
2 % |
| Ja, men på et lavere ambitionsniveau |
8 % |
| Ja, men det ville have taget længere tid |
9 % |
| Nej, slet ikke |
72 % |
| Ved ikke |
9 % |
| Total |
100 % |
| Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Oxford Research 2005 |
| Tabel 29: Er projektets aktiviteter blevet videreført efter projektets formelle afslutning? (ca. n=228) |
| |
Angivelser i % |
| Ja, af tilskudsmodtager |
28 % |
| Ja, hos en eller flere af de øvrige deltagere i projektet |
18 % |
| Ja, blandt en eller flere i projektets målgruppe |
15 % |
| Ja, af andre |
8 % |
| Nej |
20 % |
| Ved ikke |
9 % |
| Note: Respondenterne har haft mulighed for at sætte flere krydser, og derfor summes der ikke op til 100%. Procenttallet angiver således antallet af personer, der har afkrydset den enkelte svarmulighed. |
| Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Oxford Research 2005 |
| Tabel 30: Uddyb gerne hvordan aktiviteterne er videreført |
| |
| 1) DAKA har udviklet en særlig brogas-pulje, 2) Der køres forsøg på brogasanlæg, 3) COWI har rådgivet Danish Crown i en selvstændig opgave |
| 2 demonstrationsmælkekøleanlæg er gjort permanente |
| Aktiviteten er videreført i EU projekter: Craft & IP samt ansøgning til LIFE. Desuden ved industrielle samarbejdskontrakter |
| Arbejder fortsat med international (iso, cen) Standardiseringer på miljøområdet. |
| Blandt andet har MST forbedret informationsmaterialer |
| Brugergrup. der består af brancheorganisa. DI, IID Dk redriforening samt trafikstye. for jernbane & færge &(SAS cong) vil holde OMIT kørende i den nuværende form så det er det bedste værktøj til beregning af miljødato for godstrans. |
| Både den oprdindelige danske version + oversættelsen (som denne evaluering handler om) bliver brugt som undervisningsmateriale ifm rådgivning af virksomheder og af virksomheder, der ønsker at fremme miljøsamarbejde i deres produktkæder. |
| DDF har tilbudt & gennemført miljøprojekt hos fyns stifttid. trukkeri. Her blev det udvik.værktøj anvendt. |
| den fremstillede pjece anvendes dels i undervisning i emnet og dels ved direkte kontakt til virksomheden |
| Der bliver pt. fremstillet forme til produktet |
| Der er blevet alvet en vejledning fra dansk standard i integrerede ledelsessystemer |
| Det er en væsentlig del af laboratoriet |
| En enkelt aktivitet er videreført, nemlig miljøledelse TC207- dog også pga. ekstern finansiering |
| Erhvervsaff. konsulenter arb. videre med værktøjet hos målgruppen |
| Etablering af "full seale(?)" anlæg i Italien |
| Flere kommuner har ønsket vurderingen af hvorledes deres affaldsomsætning p.g.a. diverse indsamlingsordninger - adskiller sig fra andre kommuner/landsgennemsnittet. |
| Forbereder EU-projekt der sigter på at lave en europæisk standard afprøvningsprocedure og dermed sikre producenter af ny teknik til landbruget en bedre adgang til markedet og hurtigere implementering. |
| forfinet prototype test, produktionsline under udarbejdelse, forhandler aftaler på vej, gennemført patentering |
| Gartneri dyrker større arealer økologisk med anvendelse af insektnet |
| I undervisning for studerende m i kursus for virksomh. |
| Indgår i arbejdet med at beslutte ny lovgivning på området |
| Indlæg fra Miljøstyrelsen i EU debat om batteridirektivet. |
| Ingen egentlig videreførelse men til tilskudsmodtager har gennem projektet ombygget et beredskab bestående af viden kompetencer og værktøjer |
| Især: Kølebranchen med flere projekter, hvor HFC erstattes af naturlige kølemidler |
| Kurserne er netop blevet udbudt igen. |
| LCA betragtninger indarbejdes i investeringsbeslutninger i Elsam A/S |
| Løbende formidling til målgruppe resultaterne indgår i affalds strategi 2005-08 er delvis implementering i kommende affaldstrategi og planer |
| Mange projektorienterede initiativer "døde" med VK-regeringens tidligere miljøminister, idet den fokusskabende dagsorden blev slettet |
| Markant fokus hos nogle organisationer og leverandører af tropisk træ |
| Materialet brugt så forbrugere f viden om miljømærker. Tilskudmodtageres aktiviteter stoppet pga VK reg. s nedskæring på UVE midlerne, hvorfor det ikke er videreført i den grad det kunne |
| Metoden indarbejder i forbindelse med offentlige udbud & CEN-standarder |
| Miljømærkesekretariatet arbejder fortsat med at formidle miljømærkekriterierne til forbrugerne, producenter og andre ikke eksperter. |
| Miljøstyrelsen bruger det i internationale samarbejder. De deltagende konsulenter bruger det i arbejdet. |
| Miljøvurdering af nye bindemidler søges organiseret i dalog mellem brancheforeningen, dens medlemmer og leverandørerne |
| Ministerens arbejdsgruppe om organisering af affaldssektoren |
| Nyt miljøprojekt |
| opfølgnings konference i Bornholm sep. 2005 LCM 2005 |
| Pga. manglende midler hos Miljø.styr., efter projektets formelle afslutning, er databasen hverken blevet udbygget eller vedligeholdt, og må betegnes delvis forældet og omfattende så begrænset et antal stoffer, at den praktiske anv. er meget begrænset |
| Postkort udsendes gratis til forbrugere de kan bestille via vores hjemmeside |
| Produktliste på miljøorg. hjemmeside samt info på MST's hjemmeside |
| Projektet er endnu ikke afsluttet. Aktiviteten vil blive videreført af såvel tilskudsmodtager som målgruppe. Ansøgningen til finansieringen er udarbejdet og indsendt |
| Projektet har udmøntet sig i et værktøj, der er tilgængeligt på www.key2green.dk/værktøjer |
| Projektet kører videre med en større detaljeringsgrad og en øget deltagelse af amtslige miljø myndigheder |
| Projektets erfaringer implementeres i løbende EU-projekt. |
| Projektets hovedoutput er en manual, som vi fra efteråret vil formidle til alle relevante standariseringsudvalg. Desuden arbejder vi på at integrere den i ISO-guide |
| Projektets resultater ligger på websitet: www.ecodesignguide.dk |
| Projektresultater er indlagt på fælles it-platform for de 2 brancheforeninger, www.reneprodukter.dk |
| Resultaterne dannede grundlag for Elektronikpanelets handlingsplan vedr. fremme af mindre miljøbelastende produkter. |
| Resultatet har været anvendt i den efterfølgende indsats for at inddrage miljøhensyn i det europæiske standardiseringsarbejde |
| se www.projects.dhi.dk |
| Skoleforeningen www.affald.dk - p.t. 11 medlemmer: Affaldsselskaber og kommuner |
| TEKO har oprettet et videnscenter for miljøvenlige tekstiler og tekstilpanelets arbejde |
| Tilskudsmodtager formulerer flere projekter til at få ny substitution. Øvrige deltagere & projektsmålgruppe ligeså |
| Tilsvarende /dog mindre) projekter videreført i Norge og Sverige. Europæisk initiativ undersøges/forberedes. |
| Udredningsarbejdet blev brugt som et element i Elektronikpanelets vidensopbygning og prioritering af indsats. |
| Undervisningshæfte bruges stadig på folkeskoler i Kbh. + Frb. kommune. |
| Vi fortsætter med at fremme erhvervsrådets interesse for miljø. Enkelte erhvervsråd har udbudt nye tilbud til deres medlemsvirksomheder. |
| Vi har benyttet de opsamlede (og formidlede) erfaringer i vores vidensudvikling af rådgivningsydelser i relation til integreringen af ledelsessystemer. Fødevareindustrien havde en periode efter afslutning fokus på emnet via deres elektroniske netværk |
| Vi har promoveret EMA-guide (resultat af projektet) ved flere lejligheder. Vi ved, at EMA guide har været en medvirkende årsag til, at nogle virksomheder har påbegyndt arbejdet med EMA |
| Vi holder ofte oplæg om undersøgelsen og anvender det udviklede værktøj i vores rådgivning. Vi har efterfølgende haft kontakt til flere virksomheder, der ønsker at arbejde med EMA |
| Vi ser et potentiale i den pågældende teknologi |
| Via forslag til lovændringer mv. |
| Viden i projektet er blevet formidlet ved mange foredrag og i rådgivning af klienter |
| Virksomheder anvender værktøj udviklet i projektet |
| Værktøjet er viderebygget |
| Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Oxford Research 2005 |
1.4 Miljøstyrelsens administration
| Tabel 31: Med hensyn til ansøgningen til Programmet for Renere Produkter, i hvilket omfang er du enig i følgende udsagn? (ca. n=220) |
| |
Helt enig |
Delvist enig |
Delvist uenig |
Helt uenig |
Ved ikke |
Total |
| Det var let at få information om programmet |
62 % |
23 % |
8 % |
1 % |
7 % |
100 % |
| Reglerne for tilskud var simple og let forståelige |
50 % |
35 % |
7 % |
2 % |
6 % |
100 % |
| Ansøgningsfristerne gjorde det svært at ansøge |
4 % |
14 % |
24 % |
48 % |
11 % |
100 % |
| De af Miljørådet fastlagte indsatsområder gjorde det svært at ansøge |
3 % |
12 % |
25 % |
45 % |
15 % |
100 % |
| Sagsbehandlingen tog kort tid |
35 % |
34 % |
18 % |
7 % |
7 % |
100 % |
| Sagsbehandlingen skete på et fagligt og sagligt grundlag |
62 % |
25 % |
4 % |
0,4 % |
9 % |
100 % |
| Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Oxford Research 2005 |
| Tabel 32: Med hensyn til den løbende administration under projektforløbet, i hvilket omfang er du enig i følgende udsagn? (ca. n=220) |
| |
Helt enig |
Delvist enig |
Delvist uenig |
Helt uenig |
Ved ikke |
Total |
| Det har været let at komme i kontakt med sagsbehandlerne i Miljøstyrelsen |
65 % |
21 % |
7 % |
5 % |
2 % |
100 % |
| Sagsbehandlingen har været hjælpsom og serviceminded |
71 % |
20 % |
5 % |
1 % |
3 % |
100 % |
| Sagsbehandllingen har været fagligt kompetent |
70 % |
22 % |
4 % |
0,5 % |
3 % |
100 % |
| Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Oxford Research 2005 |
| Tabel 33: Samlet set, hvor tilfreds har du været med Miljøstyrelsens administration? |
| |
Angivelser i % (n=226) |
| Ja, helt og holdent |
56 % |
| Ja, men på et lavere ambitionsniveau |
37 % |
| Ja, men det ville have taget længere tid |
3 % |
| Nej, slet ikke |
2 % |
| Ved ikke |
2 % |
| Total |
100 % |
| Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Oxford Research 2005 |
1.5 Afslutning
| Tabel 34: Har du afslutningsvis kommentarer om Program for renere produkter mv. (herunder særligt Udviklingsordningen), som du gerne vil bidrage med? |
| |
| Alt for få midler |
| At sætte et projekt i gang med udarbejdselsen af en handlingsplan for en bæredygtig udvikling i byggesektoren & derefter foretage ingen opfølgning er spild ressourcer |
| CIBER har udviklet programmet "Renere produkter" for Miljøstyrelsen og har ikke modtaget tilskud til egenforbedring af industrielle miljøforhold |
| Der er alt for få midler i programmet sammenlagt. Eksempelvis innovationsprogrammet i fødevaredirektoratet |
| Der er behov for en erstatning |
| Det adspurgte projekt er specielt da vi sidder i TOC under UN som repræsentant for MST. VI har deltaget i mange produktorienterede projekter, hvor nye køle- produkter er udviklet med store miljømæssige forbedringer (HFC-problematikken). |
| Det er en katastrofe at regeringen fjerner nogle af erhvervslivets mulighed for at blive forgangsindustrier globalt. |
| Det er en katastrofe, at programmet er blevet stoppet for miljøet, for Danmark og for fagmiljøet jeg arbejder i. |
| Det er en skam at programmet ophører |
| Det er en skam, at udviklingsordningen indstilles. Jeg mener, at den har givet et meget positivt bidrag til renere teknologiindsatsen i DK |
| Det er et tilbageskridt at ordningen nedlægges |
| Det er meget kortsigtet og useriøst af politikerne at nedlægge programmet! |
| Det har været af store betydning at sætte fokus på kundskab til problemstilling indenfor tekstiler & miljø |
| Det ku ofte forkom. at MST ikke i tilskræk. grad havde gjort sig klar hvad det konkrete projekt. skulle bidrag med dvs. nogle projekt beskrivelser var for generelle & for korte til at skrive ansøgninger på baggrund af. Det kan være en fordel MST men + ulempe mhp. at få mest for pengene |
| Det ville være rart, hvis programmet kunne fortsætte! |
| egentlig har vi ikke været udsat for miljøstyrelsens administration Derimod har engagementet fra SNS+MSF været lille |
| en god ordning som gør det muligt at undersøge grænsetilfælde Miljøstyrelsens betaling af faktura tager al for lang tid 3-4 mdr. for sent kan hæmme projekt gennemførelsen |
| eneste mangel. i projektet og følgegruppen var en person med forstand på markedsføring. |
| Et rigtig godt program, som gerne skulle have været videreført |
| For at Danmark skal være på forkant på ressourceområdet SKAL der afsættes midler til at "kick"-starte nyttige projekter. Det er der på sigt en samfundsøkonomisk fornuft i. |
| Gerne støtte til flere udviklingsprojekter i fremtiden |
| Glimrende program |
| Godt program |
| Godt program, der bør videreføres |
| Hvilken statslig myndighed har fremover ansvaret for at fremme miljø på godstransport? |
| Ja det er trist for miljøet at programmet er lukket. |
| Jeg hører det var svært for miljøstyrelsen at passe dette projekt ind i rammerne, men det lykkedes og det takker vi for |
| Jeg savner en fælles/statslig prioritering af hvorhenne miljø i godstransporterhverene nu hører hjemme |
| Man kan ikke tage Miljøstyrelsens administration over en kam. Den faglige sagsbehandling er fin. Den administrative, især udbetaling af midlerne er under al kritik. |
| Meget ked af at det er stoppet |
| Meget langsom afslutning på projektet. Der tænkes har på godkendelse og offentliggørelse af rapporterne. |
| Pga. manglende dialog fra bevilling til afslutning af projektet har MTS's og vores forventninger bevæget sig væk fra hinanden. Det kostede ekstra indsats at skabe en fælles forståelse igen |
| Programmet burde fortsætte for der er stadigvæk lang vej før markedet for renere produktion bliver selvkørende. Der er hårdt brug for at stimulere efterspørgslen blandt både forbrugere og de professionelle indkøbere. |
| Programmet bør fortsætte. Det er ærgerligt der ikke mere er fokus & muligheder for støtte til så vigtigt et område |
| Programmet har betydet meget for, at Danmark har været på forkant med udviklingen og har haft positiv indflydelse på konkurrenceevnen |
| Programmets udbud for snævert, lever ikke op til midlerne (CO2afgifter) Mst.´s hjemmeside dårlig designet - og programmerne udsendes for sent og er vanskelige at ansøge |
| Projektet blev gennemført på et tidspunkt, hvor teknologien endnu ikke var tilstrækkelig langt fremskreden. Den viden der blev opbygget har medført en hurtigere udvikling end der ellers ville være sket. |
| Stående program som bør videreføres |
| Synd at det meget nyttige program blev lukket! Det har sat DK i front på viden og rådgivning |
| Udgangspunkt: Bly skulle udfases, men det er politisk accepteret igen. Dispensation - substitutionsprodukt ikke omk. neutral for forbrugeren |
| Vi har helt sikkert været glade for ordningen, ikke kun pga. tilskud, men det var tilskud som bragte os sammen, men vi har haft mange gode faglige diskussioner |
| WST har været meget påvirket af nedskæringerne og sparring med dem har derfor været begrænset - ærgerligt! |
| Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Oxford Research 2005 |
2 Miljøkompetenceordningen
| Tabel 1: Bevillinger i Miljøkompetenceordningen |
| |
Angivelser i kr. (n=238) |
| Gennemsnit |
225 022,46 |
| Median |
170 000,0 |
| Minimum |
20 000 |
| Maximum |
1 250 000 |
| Sum |
53 555 345 |
| Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Oxford Research 2005 |
| Tabel 2: Projektkategori |
| |
|
| Miljøkompetence – organisering m.m. (10) |
(204) 84 % |
| Miljøkompetence – produktudvikling (11) |
(38) 16 % |
| Total |
(242)100% |
| Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Oxford Research 2005 |
2.1 Basale informationer om projektet
| Tabel 3: Hvilken kategori beskriver bedst tilskudsmodtageren |
| |
Angivelser i % (n=240) |
| Fremstillingsvirksomhed |
53 % |
| Rådgivende ingeniør eller anden privat konsulentvirksomhed |
1 % |
| Detail- og engrosvirksomhed |
8 % |
| Anden privat virksomhed |
16 % |
| Offentlig virksomhed |
8 % |
| Offentlig myndighed |
6 % |
| Privat organisation |
1 % |
| Andet |
8 % |
| Total |
100 % |
| Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Oxford Research 2005 |
| Tabel 4: Hvor mange fuldtidsansatte havde virksomheden i gennemsnit i sidste regnskabsår? |
| |
Angivelser i % (n=240) |
| 1-9 ansatte |
23 % |
| 10-49 ansatte |
32 % |
| 50-249 ansatte |
32 % |
| 250-500 ansatte |
5 % |
| Flere end 500 ansatte |
8 % |
| Total |
100 % |
| Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Oxford Research 2005 |
| Tabel 5: Hvem har – udover tilskudsmodtager – deltaget i projektforløbet? |
| |
Angivelser i % (n=242) |
| Fremstillingsvirksomheder |
13 % |
| Rådgivende ingeniører eller andre private konsulentvirksomheder |
65 % |
| Detail- og engrosfirmaer |
5 % |
| Andre private virksomheder |
12 % |
| Offentlige forskningsinstitutioner |
3 % |
| Offentlige myndigheder |
16 % |
| Private organisationer |
4 % |
| Ingen |
14 % |
| Andre |
5 % |
| Note: Respondenterne har haft mulighed for at sætte flere krydser, og derfor summes der ikke op til 100%. Procenttallet angiver således antallet af personer, der har afkrydset den enkelte svarmulighed. |
| Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Oxford Research 2005 |
| Tabel 6: Hvilken type projekt er der tale om? |
| |
Angivelser i % (n=239) |
| Et enkeltvirksomhedsprojekt |
74 % |
| Et samarbejdsprojekt |
14 % |
| Et netværksprojekt |
12 % |
| Total |
100 % |
| Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Oxford Research 2005 |
| Tabel 7: Er projektet afsluttet? |
| |
Angivelser i % (n=239) |
| Nej |
5 % |
| Ja, inden for det seneste år |
18 % |
| Ja, for mere end et år siden |
77 % |
| Total |
100 % |
| Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Oxford Research 2005 |
2.2 Målopfyldelse og resultater
| Tabel 8: Inden for hvilke kategorier falder projektets mål? |
| |
Angivelser i % (n=242) |
| Miljøledelse generelt |
33 % |
| Etablering af certificeret miljøledelsessystem |
63 % |
| Videregående, produktorienterede miljøaktiviteter i virksomheder med certificeret miljøledelse |
13 % |
| Systematisk miljøarbejde i salgs og indkøbsfunktioner |
19 % |
| Offentlige grønne indkøb |
5 % |
| Produktudvikling med brug af livscyklusvurderinger |
10 % |
| Kompetenceopbygning i forbindelse med erhvervelse af miljømærker |
12 % |
| Integration af miljø- og energiledelse |
20 % |
| Andet |
7 % |
| Ved ikke |
0,4 % |
| Note: Respondenterne har haft mulighed for at sætte flere krydser, og derfor summes der ikke op til 100%. Procenttallet angiver således antallet af personer, der har afkrydset den enkelte svarmulighed |
| Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Oxford Research 2005 |
| Tabel 9: I hvilken grad har projektet levet op til formålet? |
| |
Angivelser i % (n=241) |
| I høj grad |
59 % |
| I nogen grad |
36 % |
| I ringe grad |
3 % |
| Slet ikke |
1 % |
| Ved ikke |
1 % |
| Total |
100 % |
| Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Oxford Research 2005 |
| Tabel 10: Hvilke barrierer har der været i projektforløbet? |
| |
Angivelser i % (n=242) |
| Personer eller deltagere som har trukket sig ud af projektet |
13 % |
| Manglende opbakning fra interessenter/styregruppe |
10 % |
| Der har været uoverensstemmelse i forhold til det oprindelige budget |
7 % |
| Der har været uoverensstemmelse i forhold til den oprindelige tidsplan |
23 % |
| Manglende opbakning/interesse fra projektets målgruppe |
12 % |
| Vanskeligheder med at skaffe data, materiale mv. |
18 % |
| Mangel på kompetencer i målgruppen |
5 % |
| Ingen nævneværdige barrierer |
51 % |
| Andet |
6 % |
| Note: Respondenterne har haft mulighed for at sætte flere krydser, og derfor summes der ikke op til 100%. Procenttallet angiver således antallet af personer, der har afkrydset den enkelte svarmulighed |
| Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Oxford Research 2005 |
| Tabel 11: I hvilken grad har projektet bidraget til følgende direkte resultater? |
| |
I høj grad |
I nogen grad |
I mindre grad |
Slet ikke |
Ikke relevant |
Total |
| Større miljøbevidsthed i virksomheden/institutionen (n=237) |
45 % |
45 % |
8 % |
1 % |
1 % |
100 % |
| Styrkede kompetencer i virksomheden/institutionen på miljøområdet (n=224) |
29 % |
49 % |
19 % |
2 % |
1 % |
100 % |
| Udvikling af ny viden på miljøområdet (n=222) |
14 % |
42 % |
32 % |
7 % |
5 % |
100 % |
| Konkret udvikling af renere produkter (n=218) |
9 % |
18 % |
30 % |
21 % |
22 % |
100 % |
| Styrkede netværk på miljøområdet (n=219) |
13 % |
34 % |
31 % |
14 % |
8 % |
100 % |
| Bedre miljøprofil/omdømme (n=228) |
28 % |
42 % |
23 % |
5 % |
2 % |
100 % |
| Målbare miljømæssige effekter (n=227) |
21 % |
46 % |
22 % |
8 % |
3 % |
100 % |
| Målbare økonomiske effekter (n=222) |
4 % |
16 % |
35 % |
36 % |
9 % |
100 % |
| Andet (n=26) |
7 % |
4 % |
4 % |
7 % |
77 % |
100 % |
| Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Oxford Research 2005 |
| Tabel 12: Er projektets resultater blevet taget i anvendelse inden for et eller flere af følgende områder/brancher? |
| |
Angivelser i % (242) |
| Elektronikindustrien |
7 % |
| Tekstilindustrien |
5 % |
| Træ- og møbelindustrien |
6 % |
| Gummi- og plastindustrien |
5 % |
| Emballageområdet |
8 % |
| Grafisk industri |
4 % |
| Kemisk industri |
7 % |
| Rengøringsmiddelområdet (inkl. vaskemidler) |
14 % |
| Farve- og lakområdet |
8 % |
| Kølemøbelområdet |
1 % |
| Jern- og metalstøberiområdet |
7 % |
| Belysningsområdet |
7 % |
| Godstransporterhvervene |
5 % |
| Bygge- og anlægserhvervet |
8 % |
| Detail- og engroshandel |
5 % |
| Affald- og genanvendelsesområdet |
27 % |
| Den offentlige sektor |
13 % |
| Indenfor andre brancher |
17 % |
| Ikke relevant |
8 % |
| Ved ikke |
5 % |
| Note: Respondenterne har haft mulighed for at sætte flere krydser, og derfor summes der ikke op til 100%. Procenttallet angiver således antallet af personer, der har afkrydset den enkelte svarmulighed |
| Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Oxford Research 2005 |
| Tabel 13: Ville projektet være blevet gennemført uden støtte fra programmet? |
| |
Angivelser i % |
| Ja, helt og holdent |
9 % |
| Ja, men på et lavere ambitionsniveau |
19 % |
| Ja, men det ville have taget længere tid |
25 % |
| Nej, slet ikke |
35 % |
| Ved ikke |
11 % |
| Total |
99 % |
| Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Oxford Research 2005 |
2.3 Varige effekter og spredning af resultater
| Tabel 14: Er det indtrykket at projektet har ført til varige effekter? |
| |
I høj grad |
I nogen grad |
I mindre grad |
Slet ikke |
Ikke relevant |
Total |
| Internt i virksomheden |
45 % |
41 % |
10 % |
2 % |
2 % |
100 % |
| I andre virksomheder |
5 % |
18 % |
29 % |
22 % |
26 % |
100 % |
| Hos øvrige samarbejdspartnere |
7 % |
25 % |
30 % |
18 % |
20 % |
100 % |
| Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Oxford Research 2005 |
| Tabel 15: Er projektets aktiviteter blevet videreført efter projektets formelle afslutning? |
| |
Angivelser i % (n=242) |
| Ja, af tilskudsmodtager |
84 % |
| Ja, hos en eller flere af de øvrige deltagere i projektet |
14 % |
| Ja, blandt en eller flere i projektets målgruppe |
7 % |
| Ja, af andre |
5 % |
| Nej, men de har givet anledning til andre aktiviteter |
8 % |
| Nej, slet ikke |
2 % |
| Ved ikke |
3 % |
| Note: Respondenterne har haft mulighed for at sætte flere krydser, og derfor summes der ikke op til 100%. Procenttallet angiver således antallet af personer, der har afkrydset den enkelte svarmulighed |
| Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Oxford Research 2005 |
| Tabel 16: Er det indtrykket at projektets resultater er blevet spredt til andre virksomheder, institutioner mv. i form af… (n=221) |
| |
I høj grad |
I nogen grad |
I mindre grad |
Slet ikke |
Ikke relevant |
Total |
| Øget kendskab til renere produkter generelt |
2 % |
22 % |
30 % |
22 % |
23 % |
100 % |
| Øget kendskab til miljøledelse |
11 % |
37 % |
29 % |
12 % |
11 % |
100 % |
| Øget kendskab til produktudvikling baseret på LCA |
1 % |
7 % |
23 % |
34 % |
35 % |
100 % |
| Øget kendskab til miljøhensyn i indkøb og salg |
8 % |
32 % |
33 % |
13 % |
14 % |
100 % |
| Større miljøbevidsthed generelt |
9 % |
36 % |
31 % |
13 % |
11 % |
100 % |
| Konkret anvendelse af renere teknologier/produktion af renere produkter |
3 % |
23 % |
32 % |
20 % |
22 % |
100 % |
| Målbare miljømæssige effekter |
6 % |
30 % |
33 % |
16 % |
15 % |
100 % |
| Målbare økonomiske effekter |
1 % |
12 % |
32 % |
36 % |
19 % |
100 % |
| Andet |
8 % |
0 % |
4 % |
18 % |
70 % |
100 % |
| Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Oxford Research 2005 |
| Tabel 17: Beskriv om muligt, hvordan projektets resultater konkret er spredt til andre virksomheder, institutioner mv. |
| |
| 1) Øget fokus på affaldstransportører 2) Grønt regnskab |
| Bl.a. via GNS inviteret til miljøseminar på virksomheden, hvor der var en pæn tilslutning. Samtidig har vi deltaget med indlæg på offentlige indlæg |
| Ansøgende virksomheden har opnået 150 14001 certifikat og er fusioneret med større virksomhed med focus på miljø |
| Anvendelse af udarbejdet model i praksis. Egne nyhedsbreve |
| Artikler i fagblade. Foredrag for virksomheder, organisationer og interessegrupper |
| Bibliotkets miljøledelsesprojekt har været anvendt som model i odense kommune og ift. andre områder i kommunen og i kommunens miljøkontor. Projektlederen har holdt foredrag for ledige ingeniører og der er oprettet en hjemme side www.odensebib.dk |
| Bruger af rengøringsmidler har fået mulighed for miljøbevidste indkøb |
| Deltaljeret leverandørstyring både inden for udbud, indkøb og fælles samhandelsaftaler |
| der er blevet skrevet artikler i "træ og industri" |
| der er indført procedure omkring inddragelse af miljø og arbejdsmiljø hensyn ved større indkøb og investeringer der forplanter sig i andre virksomheder (leverandører) |
| der er lavet en artikel i brancheblad om vort projekt |
| der har været bragt artikler i aviser og blade. Der har været deltagelse på konferencen og forskellige paneler. der har været radio interview |
| Det har været muligt via Miljøstyrelsen at revidere en CD-rom med projektets resultater. Der har kun været interesse herfor fra en kommune |
| Erfaringerne er brugt i et brancheinitiativ. Ny kemidatabase som bruges af 200 bygge- og anlægsvirksomheder |
| flere virksomheder er blevet miljøcertificeret |
| Foredrag for større forsamlinger. Stud. v. Handelshøjskolen og DTU har skrevet speciale og anvendt erfaringer. Kontakter fra forsk. virks. som ville se model |
| Forskning af produktionsprocesser hos flere andre leverandører samt deres leverandører af hjælpestoffer |
| fået implementeret opgaven gennem undervisning, internt overført til arbejdsmiljøledere |
| gennem branche foreningen |
| gennem ERFA og møder i Sydvestjylland. Informationsmøder gennem miljønetværk i Ribe Amt |
| Gennem erfaringsudvikling. primært med andre affaldsselskaber |
| Gennem information til brancheforening har projektets ide og resultat været tilgængelig for flere |
| gennem medlemskab af miljønetværk og øvrige erfa-grupper |
| gennem netværk og ERFA |
| Gennem netværksgrupper og erfaringsudveksling |
| gennem udbud er stillet større krav |
| gennem deltagelse i miljønetværk er vores resultat (miljøredegørelse) sendt ud til alle interesserede. Har deltaget med indlæg omk. projektresultat i forsk sammenhænge |
| Har inspireret en anden boligorganisation til at blive EMAS verificeret |
| Har påvirket 3-4 kollegaer til miljømæssig besparelser. |
| Herning Galvanisering har siden fusioneret med en anden varmforzinker og hedder idag "Dansk Overflade Tknik AS." Miljøstyringssystemet er nu udvidet til at gælde alle koncernens produktionssteder. |
| I form af krav til andre og information i øvrigt |
| igennem ERFA-grupper og via leverandør samarbejde |
| information om LCA´s indvirkning på udviklingsprojekter er givet til kunder |
| Information om vores miljøpolitik |
| informationsbreve, hjemmeside |
| Interesseret efter de har hørt om vore resultater |
| Kommune og amt er begyndt at implementere miljøledelse |
| Konkurrenter/leverandører har bemærket initiativet og fulgt op |
| krav om de ikke må have udestående til det offentlige med miljø. Vi har i dag kun miljø godkendte lev. |
| Krav til leverandører og arbejdsleverandører v. formaliserede specifikationer |
| krav til leverandører til værksted og maler-afdeling |
| kunder der søger miljøcertificeret leverandører nævner, at vi er certificeret og de vil bruge os |
| Leverandører af glas til genbrug (smeltning) er blevet mere opmærksomme på kvalitetskrav som forudsætning for genbrug og reduktion af affald |
| Leverandørkrav i udbud, indkøb og samhandelsaftaler |
| leverandørkæden har fået specificeret en række krav til miljø og etik |
| miljøkrav er stillet til vore underleverandører |
| Miljøkrav til underleverandører |
| miljøledelseskoncept, der skal skabe miljøkompetancer hos børn og unge. Resultater+erfaringer medførte en miljøcertificering af 15 fritids inst, udviddes til 270 inst. |
| Miljøledelsessystemet som blev opbygget for en mindre interessent, forsøges nu ligeledes indbygget hos en anden interessent. |
| mundtlig videregivelse af erfaringer |
| NCC arbejder vidre med at implementere værktøjer til life cycle cost vurdering af bygninger i den tidlige projektfase |
| netværk og ERFA-grupper |
| Offentliggørelse af miljøpolitik |
| Os bekendt er det ikke spredt til andre men vi har ikke kontakt til konsulentfirmaet mere |
| Primært spredt via rådgiver + oplysning om miljøstyring på vores egen hjemmeside |
| Private indkøbere efterspørger effektive produkter uden etiketteadvarsel |
| projektets resultater er ikke spredt til andre virksomheder |
| Projektartikel lagt på Internettet |
| Projektets resultater (integration af miljø og energiledelse) er blevet spredt til koncernens øvrige virksomheder (world wide) via foredrag og møder |
| påvirkning af leverandører, analyse af miljøpåvirkninger v. nye investeringer |
| Resultater anvendes hos salgsagenter og samarbejdspartner på eksport markeder |
| Resultater er udvekslet gennem grønt netværk Sønderjylland i in ERFA-grupp |
| Samarbejdspartnere såsom Andelsvaskeriet er blevet mere bevidste om vore holdninger til produkter og varer |
| Tryksagerne er mindre miljøbelastende |
| Uden denne tilskudsordning har vi ikke kunne implementere et ISO 14001 certificeringssystem |
| Vi har brugt resultaterne i forhandling med vores leverandører. Miljø har således ud over pris, levering og kvalitet været en faktor vi har lagt vægt på |
| Vi har gjort vores leverandører opmærksom på at vi går ind for renere produkter og er miljøbevidste |
| Vi informerer om projektet ved salg af svanemærkede produkter, og holder foredrag i den interne rotary klub |
| Vi stiller krav til leverandører om miljø rigtige produkter og forsøger dem anvendt hos alle kunder hvor det er muligt |
| VI stiller større krav til vores leverandører. Vi præger vore kunder |
| via branche omtale af øk. effekt |
| via brancheorganisationer Plastindustrien |
| Via breve, kontakter (møder og telefoner), salg af miljømærkede produkter |
| via deltagelse i netværk, grønt regnskab, hjemmeside, foredrag mv |
| Via erfaringsudveksling med kolleger fra andre rensningsanlæg og indlæg på div. kurser ang. miljøledelse |
| Via et samarbejde i Udviklingssekretariatet for kartoffelmelsfabrikkerne i Brande, Karup og Toftlund. |
| Via faglige møder i brancheforeninger. Via vores hjemmeside og ved tilbudsgivning og prækvalifikationer. |
| Via god omtale er miljøledelse indført hos andre autoforhandlere |
| Via miljøledelse internt i nogle af amtets institutioner (det såkaldte IMEI-projekt) |
| via miljøstyrelsens hjemmeside |
| Via rapporter om projektet |
| Via undervisning og skriftlig kommunikation |
| Via vores krav til dem, og vores aktive oplysninger om fordelene ved miljøledelse |
| Via vort indkøb som stilles krav til leverandører. Via vore underleverandører af service og tjensteydelser |
| Videndeling med andre virksomheder |
| Vor Body-Paint kunne gennemgå en lovpligtig toksiologisk test og er anbefalet af miljøstyrelses som det reneste produkt |
| vores aktiviteter har påvirket andre i form af krav til miljø ifm. produktion og salg |
| Vores faste produktions fabrik i Letland har fået en stor extra viden om miljø (og bedre politik) |
| Vores kunder en nu bekendt med at vo er miljøcertificeret. Et konkurrenceparameter |
| Vores leverandører er blevet bevidste om hvilke miljørigtige produkter vi efterspørger- Vores kunder er blevet klar over at vi arbejder efter et miljøledelsessystem |
| vors produkters miljøbelastning ligger hos vores kunder. Derfor giver "renere" produkter en miljøbedring hos vore kunder |
| Økonomisk er det ikke spredt til andre virksomheder. Det er mere moderne, at kunne sige, at er miljøcertificeret |
| Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Oxford Research 2005 |
2.4 Miljøstyrelsens administration
| Tabel 18: Med hensyn til ansøgningen til Programmet for Renere Produkter, i hvilket omfang er du enig i følgende udsagn? (Svar i %) (n=235) |
| |
Helt enig |
Delvist enig |
Delvist uenig |
Helt uenig |
Ved ikke |
Total |
| Det var let at få information om programmet |
32 % |
40 % |
13 % |
2 % |
13 % |
100 % |
| Reglerne for tilskud var simple og let forståelige |
16 % |
49 % |
17 % |
6 % |
12 % |
100 % |
| Ansøgningsfristerne gjorde det svært at ansøge |
0 % |
16 % |
28 % |
37 % |
19 % |
100 % |
| De af Miljørådet fastlagte indsatsområder gjorde det svært at ansøge |
1 % |
15 % |
28 % |
33 % |
23 % |
100 % |
| Sagsbehandlingen tog kort tid |
26 % |
41 % |
16 % |
3 % |
14 % |
100 % |
| Sagsbehandlingen skete på et fagligt og sagligt grundlag |
47 % |
35 % |
2 % |
0 % |
16 % |
100 % |
| Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Oxford Research 2005 |
| Tabel 19: Med hensyn til den løbende administration under projektforløbet, i hvilket omfang er du enig i følgende udsagn? (Svar i %) (n=236) |
| |
Helt enig |
Delvist enig |
Delvist uenig |
Helt uenig |
Ved ikke |
Total |
| Det har været let at komme i kontakt med sagsbehandlerne i Miljøstyrelsen |
49 % |
28 % |
5 % |
2 % |
16 % |
100 % |
| Sagsbehandlingen har været fleksibel og ubureaukratisk |
42 % |
33 % |
6 % |
3 % |
16 % |
100 % |
| Sagsbehandlingen har været fagligt kompetent |
52 % |
27 % |
2 % |
1 % |
18 % |
100 % |
| Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Oxford Research 2005 |
| Tabel 20: Samlet set, hvor tilfreds har du været med Miljøstyrelsens administration |
| |
Angivelser i % (n=236) |
| 1. Fuldt ud tilfreds |
48 % |
| 2. Tilfreds |
45 % |
| 3. Ikke tilfreds |
1 % |
| 4. Slet ikke tilfreds |
0 % |
| 5. Ved ikke |
6 % |
| Total |
100 % |
| Gennemsnit |
1,5 |
| Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Oxford Research 2005 |
| Note: Ved ikke er ikke medtaget i gennemsnittets beregning |
| Tabel 21: Krydstabel: Virksomheds størrelse (1.2)* ville projektet være blevet gennemført uden støtte fra programmet (2.6) (svar i %) |
| |
Ja, helt og holdent |
Ja, men på et lavere ambitionsniveau |
Ja, men det ville have taget længere tid |
Nej, slet ikke |
Ved ikke |
Total |
| 1-9 ansatte (n=56) |
9 % |
9 % |
14 % |
57 % |
11 % |
100 % |
| 10-49 ansatte (n=75) |
8 % |
20 % |
27 % |
32 % |
13 % |
100 % |
| 50-249 ansatte (n=78) |
5 % |
23 % |
32 % |
26 % |
14 % |
100 % |
| 250-500 ansatte (n=11) |
37 % |
18 % |
27 % |
18 % |
0 % |
100 % |
| Flere end 500 ansatte (n=19) |
16 % |
26 % |
21 % |
37 % |
0 % |
100 % |
| Samlet (n= 239) |
9 % |
19 % |
25 % |
36 % |
11 % |
100 % |
| Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Oxford Research 2005 |
| Tabel 22: Har du afslutningsvis kommentarer om Miljøkompetenceordningen, som du gerne vil bidrage med? |
| |
| Det er indtrykket at en del virksomheder ikke går i gang, når ordningen ikke længere findes |
| Det er meget svært at svare efter så mange år! |
| det er vigtigt med tilskud til så store projekter |
| det kæmpespørgeskema vi fik til slut kunne godt minimeres en hel del |
| Det var en meget fleksibel og målrettet ordning som bibragte stor værdi |
| det vil være rart med tydeligere tilgængelighed vedr. ovennævnte, idet det er svært at tjekke hvem og hvornår man kan komme i betragtning |
| det ville være rart at stat- amt og kommune bedre går efter firmaer der har en miljø politik i stedet køber man hvor det er billigst, fx Kina-varer, der hverken har miljø-sundheds-eller anden politik |
| en god måde at sikre at der sker aktive miljøtiltag ude i private og offentlige virksomheder. Men umiddelbart ser det ud til at der har været og indirekte effekter-langtidseffekter- og det kunne være fint med et opfølgningsforløb |
| en god ordning som gjordede lettere at tage beslutningen om certificering |
| En rigtig god ordning som bevirker at man kommer i gang |
| Det har aldrig lykkedes mig at finde info om vores eget projekt på hjemmesiden- så har andre nok heller ikke |
| fordelen for vort firma var at det var langt en plan der skulle overholdes således at den daglige produktion ikke fik skubbet miljøledelses indfooing i baggrunden |
| God ordning der har tilført en blivende værdi. |
| Godt initiativ som vi og medarbejderne har været glade for |
| godt projekt og god hjælp som også andre virksomheder bør kunne få del i! |
| godt projekt. Hjælper med af udvikle kompetencer hos medarbejdere/de udøvende, sikrer langtidsvirkninger |
| hovedproblemet i projektet var datakvalitet fra vore råvarelevendører. Kvaliteten var meget svingende og gav anledning til upræcise/usikre resultater |
| hvis "smv-erne" skal have en chance for at vækste er sådanne programmer et væsentligt bidrag |
| i forbindelse med test af forskellige affedtningsmidler har vi fundet et produkt som er bedre og billigere |
| Jeg mener, at miljøkompetenceordningen generelt set har øget viden om miljøvaredeklarationer i virksomheden |
| Jeg syntes det er en rigtig god ordning til at skyde god og miljøgivtige projekter igang |
| Meget positivt med tilskudsordningen - det gav ekstra motivation og vi fik en dygtig højtuddannet medarbejder ansat |
| Miljøledelsessystemet er et uvurderligt stykke værktøj i fremtiden. |
| Ordningen er som udgangspunkt rigtig god. Det er meget positivt at der kan komme mere fokus på udveksling af kompetencer og erfaringer på miljøområdet |
| Ordningen har været designet rigtig for virksomheden, der vil være førende i sin branche |
| Programmet har været medvirkende til en simplere produktionsmetode og i mindre skala end først projekteret |
| rigtig god ordning til igangsætning af nogle af de initiativer som det ellers kan være svært at få opbakning til i virksomheden mht økonomi |
| Rimelig balance mellem krav til dokumentation og tilskudsstørrelse, selvom det selvfølgelig altid føles som en opgave, der ikke bidrager til formål |
| selvom virksomheden ikke bliver sen certificeret, har den fået viden om miljø på højeste pcms |
| Synd at det er blevet nedlagt. SMV´ere har brug for støtte til udvalgte indsatsaområder på miljøområdet |
| synd og skam at ordningen er nedlagt |
| tilskuddet gjorde projektet muligt. Kunne vi have haft kontakt til virksomheder med samme |
| tilskudsmuligheden var dråben, som fik firmaet til at gennemføre projektet på daværende tidspunkt |
| Uden denne tilskudsordning har vi ikke kunne implementere et ISO 14001 certificeringssystem |
| uden tilskuddet er det tvivlsomt om vi ville være blevet certificeret ISO 14001 |
| Evalueringen omfattende, måske for detaljeret. Ordning burde fortsætte |
| Vi har påtænkt at starte et nyt projekt, hvis der kommer andre tilskudsordninger |
| Vi har været meget glade for tilskuddet som gav os mulighed for at opnå certificering af vores miljøledelsessystem |
| Vi håber den kommer igen, så flere kan blive hjulpet til et bedre miljø |
| Vi var erfaret at man skal være meget omhyggelig ved valg af evt rådgiver/konsulent |
| Vi var kede af, at vi ikke kunne fortsætte med at få støtte til udvikling og marketingsføring af vore unikke produkter |
| vort mål med projektet var en dybtgående LCA metodeopbyggelse. Specielt vigtigt at få fastslået miljøpåvirkninger ved produkter, som kan ende direkte i naturen |
| Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Oxford Research 2005 |
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 Juni 2006, © Miljøstyrelsen.
|