| Forside | | Indhold | | Forrige |

Evaluering af Program for renere produkter – Bilagsrapport

Bilag D: Baggrundsanalyse til kapitel om spredning og nyttiggørelse af programmets resultater

• 1 Klyngen for affald -og genanvendelses projekter
  • 1.1 Præsentation af klyngen
  • 1.2 Gennemførte spredningsaktiviteter
  • 1.3 Karakteristik af spredningsaktiviteter
  • 1.4 Spredningsanalyse af 2 udvalgte projekter
    • 1.4.1 Projekt "Kold genbrug af asfalt"
    • 1.4.2 Samlet vurdering
    • 1.4.3 Projekt "integration af bortskaffelse i design og konstruktion af elektronikproduktion
    • 1.4.4 Samlet vurdering
• 2 Klyngen for Rengørings- og vaskemiddelprojekter
  • 2.1 Præsentation af klyngen
  • 2.2 Gennemførte spredningsaktiviteter
  • Spredningsaktiviteter
  • 2.3 Karakteristik af spredningsaktiviteter
  • 2.4 Spredningsanalyse af et udvalgt projekt
    • 2.4.1 Projekt "Bilvask - reduktion af spildevandsbelastningen gennem renere teknologi"
    • 2.4.2 Samlet vurdering
• 3 Klyngen for maling
  • 3.1 Præsentation af klyngen
  • 3.2 Gennemførte spredningsaktiviteter
  • 3.3 Karakteristik af spredningsaktiviteter
  • 3.4 Spredningsanalyse af et udvalgt projekt
    • 3.4.1 Projekt "Vandbaseret kontrastbejdse til naturtræ"
    • 3.4.2 Samlet vurdering
• 4 Klyngen af Skibsbundbehandlingsprojekter
  • 4.1 Præsentation af klyngen
  • 4.2 Gennemførte spredningsaktiviteter og spredningskanaler
  • 4.3 Karakteristik af spredningsaktiviteter
• 5 Klyngen for miljøkompetenceordningen
  • 5.1 Miljøkompetenceordningens spredning
  • 5.2 Præsentation af klyngen
  • 5.3 Spredningsprofil
    • 5.3.1 Gennemførte spredningsaktiviteter og spredningskanaler
    • 5.3.2 Tendenser og mønstre
• 6 Bly-klyngen
  • 6.1 Præsentation af bly-klyngen
  • 6.2 Gennemførte spredningsaktiviteter
  • Stor variation i spredningsaktiviteter
  • Opsamlende karakteristik af spredningsaktiviteter
  • 6.3 Spredningsanalyse
    • 6.3.1 Miljørigtige taginddækninger
    • 6.3.2 Blyfri loddematerialer

1 Klyngen for affald –og genanvendelses projekter

1.1 Præsentation af klyngen

Klyngen for affald og genanvendelse består af fire ud af de 34 udvalgte projekter, der har modtaget tilskud under udviklingsordningen II – affald og genanvendelse. De fire projekter tæller samlet affalds/genanvendelsesindsatser på seks virksomheder indenfor fire forskellige brancher – asfalt-, støberi-, elektronik- og stenuldsindustrien.

I nedenstående tabel redegøres for hvilke projekter, der er udvalgt:

Tabel 1.1: Projekter i klyngen for affald –og genanvendelse

Den miljømæssige problemstilling i klyngen er knyttet til målet om at forebygge affaldsproduktionen og øge kvaliteten i affaldsbehandlingen gennem reduktion af miljøpåvirkninger fra de miljøbelastende stoffer og materialer i affaldet ved blandt andet at benytte affaldets ressourcer bedre. På tværs af projekterne er der således en målsætning om genanvendelse af en del af affaldsproduktionen med henblik på at minimere den samlende affaldsmængde.

Projekterne adskiller sig i forhold til virksomhedsspecifikke karakteristika samt, hvilken branche forebyggelse af affald og genanvendelse er rettet mod. Da de fire projekter fordeler sig på fire forskellige brancher er det desuden en afgørende forskel, at de er underlagt forskellige lovmæssige genanvendelseskrav. Som eksempel har projektet: ’Integration af bortskaffelse i design og konstruktion af elektronikprodukter’, været underlagt et generelt lovkrav, der er gældende for elektronikbranchen, mens de resterende projekter i klyngen ikke har været stillet overfor formelle krav. Som der vendes tilbage til i afsnittet om klyngens spredningsprofil, har dette efterfølgende en afgørende betydning for, hvordan og i hvilket omfang resultaterne og den opnåede viden spredes til andre relevante aktører indenfor den pågældende branche.

De otte projekter under udviklingsordningen II har overordnet fordelt sig indenfor to hovedgrupper af aktiviteter:

I den første gruppe findes initiativer med fokus på affaldsforebyggelse gennem genanvendelse. Inden for den første gruppe af projekter ses der en tendens til, at projekterne kan grupperes efter, hvorvidt de beskæftiger sig overordnet med virksomhedens interne affaldsproduktion i relation til den pågældende produktionsproces eller specifikke affaldsfraktioner. Disse projekter har ofte fokus på medarbejderinddragelse, men kan også have fokus på en egentlig produkt-/teknologiudvikling.

En anden gruppe udvider fokus fra den virksomhedsspecifikke affaldsproduktion og beskæftiger sig med den mere overordnede udvikling af nye teknologier, der kan bidrage til, at kvaliteten i affaldsbehandlingen på brancheniveau forbedres. Formålet er i denne sammenhæng at udvikle nye teknologier, der er tilpasset til at behandle fremtidens affald. Ofte er output af projektet udviklingen af et nyt produkt, system eller håndteringen af specifikke fraktioner.

Hvordan de to projekter placerer sig i forhold til de to grupperinger har i lighed med de lovmæssige genanvendelseskrav indflydelse på behovet og muligheden for spredningen, behandles i nedenstående afsnit.

1.2 Gennemførte spredningsaktiviteter

Som det beskrives i ansøgningsvejledningen til Udviklingsordningen - del II, forventer Miljøstyrelsen en beskrivelse af, hvilke spredningsaktiviteter projekterne har planer om at gennemføre. I projektansøgningerne ses en tendens til, at spredningsindsatsen og de tilknyttede aktiviteter blandt de udvalgte projekter ikke har været vægtet højt. Vendes blikket mod de spredningsaktiviteter, der er gennemført undervejs og ved projekternes afslutning har disse været mangeartede, som det fremgår af nedenstående skema.

I forbindelse med spredningsaktiviteterne kan der peges på forskellige spredningskanaler som de ovennævnte primært retter sig mod:

• Kunder og aftagere af ny teknologi og/eller udviklede produkter
• Andre virksomheder indenfor pågældende branche
• Brancheforeninger som formidlere af ny viden

1.3 Karakteristik af spredningsaktiviteter

På baggrund af de gennemførte spredningsaktiviteter er det muligt overordnet at karakterisere spredningen indenfor klyngen for affald - og genanvendelse som både systematisk og generel. Klyngens samlede spredningsprofil består således af flere forskellige strategier, muligheder og behov.

Den systematisk spredning har bestået i f.eks. at gennemføre workshops, kontakte relevante aktører og invitere dem til at bese projektet samt knytte en aktiv markedsføringsstrategi til spredning af projektets resultater. Mens aktiviteterne har været forskellige, har fællesnævneren været den systematiske og målrettede spredning af projekternes resultater rettet mod en specifik målgruppe. Den systematiske spredning foretages hovedsagligt af projekter der kan karakteriseres som produkt-/teknologiudviklende.

Dette er tilfældet for bl.a. projektet ’Integration af bortskaffelse i design og konstruktion af elektronikprodukter’. Projektet har bidraget til udviklingen af et værktøj, der bidrager til at optimere skrotningsprocessen for elektronikaffald. Da værktøjet ikke er virksomhedsspecifikt kan det bredt anvendes indenfor elektronikbranchen. Derfor er der en fordel i at satse på en systematisk spredning, da systemet med fordel kan benyttes af andre virksomheder indenfor elektronikbranchen.

To af klyngens projekter har ikke gjort brug af systematisk spredning. Spredningen kan i stedet karakteriseres som intern og generel spredning.Den generelle spredninger mindre målrettet mod specifikke målgrupper og spredningsaktiviteterne har bestået i information på hjemmesider samt artikler i forskellige tidsskrifter. Der er desuden tale om en høj grad af intern spredning. Dette skyldes, at projekternes resultater ikke direkte kan overføres til andre virksomheder, da der ikke eksisterer et håndgribeligt resultat. Dette er karakteristisk for bl.a. projektet ”Affaldsminimering i støberi og maskinindustrien”, hvor projektets resultater hovedsagligt er relateret til interne processer og arbejdsgange. I dette tilfælde har spredningen i stedet været rettet internt mod virksomhedens medarbejdere.

Ligeledes gælder det for enkeltvirksomhedsprojekterne, under Udviklingsordningen - del II, at de benytter sig af generel spredning. Dette skyldes ofte, at de ofte ikke har de samme ressourcer til at gennemføre en systematisk spredning eller, at de ikke holdes til ilden af andre projektdeltagere.

1.4 Spredningsanalyse af 2 udvalgte projekter

I Klyngen for affald og genanvendelse er der udvalgt to projekter, hvis spredningsforløb underkastes en yderligere undersøgelse. De to projekter omfatter:

• 126-0353 med projekttitlen ”Kold genbrug af asfalt”
• 126-0559 med projekttitlen ”Integration af bortskaffelse i design og konstruktion af elektronikprodukter”.

Fælles for de to projekter er, at de har haft omfattende spredningsaktiviteter og derfor også har de potentielt set største spredningseffekter. I dette afsnit vurderes projekternes spredning på baggrund af caseinterview samt en telefonisk rundspørge til udvalgte målgruppeaktører.

Formålet med analysen af projekternes spredningsaktiviteter er at opnå viden om programmet i 2. led. Ved at tage kontakt til udvalgte aktører blandt målgruppen er det muligt at vurdere, hvorvidt spredningen har ført til henholdsvis kendskab og anvendelse af projekternes resultater blandt målgruppens aktører samt evt. miljømæssige og/eller økonomiske effekter.

1.4.1 Projekt ”Kold genbrug af asfalt”

Formålet med projektet ” Kold genbrug af asfalt” har været at introducere en metode til kold genbrug af asfalt. Frem for at anvende varm flydende asfalt benyttes en genbrugsproces, der består af en affræsning af asfaltlaget i 20-25 cm dybde. Herefter tilsættes yderligere affræsende genbrugsmaterialer og bindemidler (cement, emulsion og skumbitumen). Projektet er gennemført som samarbejdsprojekt mellem Ribe Amt og asfaltentreprenørerne Inreco A/S og Pankas. Pågældende metode anvendes allerede i udlandet, hvorfor der er tale om videreudvikling og implementering af metoden i en dansk kontekst. Projektet kan derfor hovedsagligt karakteriseres som et metode- og videnopbygningsprojekt, hvor målet netop er at teste en allerede eksisterende teknologi i en dansk sammenhæng på en udvalgt forsøgsstrækning i Ribe Amt.

Som det fremgår af tabellen har projektet udmærket sig ved at igangsætte omfattende spredningsaktiviteter. Spredningsaktiviteterne for projektet kan overordnet karakteriseres som systematiske,direkte ogmålrettede. Dette afspejles bl.a. i de flere forskellige spredningstiltag og aktiviteter projektdeltagerne har gennemført i forbindelse med projektet.

Spredningsindsatsen har haft karakter af at informere bredt, men målrettet  til forskellige interessent-grupper inden for asfaltbranchen. Blandt andet har projektdeltagerne inviteret 25-30 interessenter til at bese projektet samt holdt indlæg på ERFA-grupper og på branchens ”Asfaltdage”. I denne sammenhæng adresseres spredningsaktiviteterne hovedsagligt til bygherrer indenfor asfaltbranchen. Der har derudover været gennemført en del generelle spredningstiltag, der når ud til et bredere spektrum af aktører inden for branchen. Projektdeltagerne har i fællesskab publiceret en artikel i Dansk Vejtidsskrift, der er et forsøg på at dokumentere metodens effekter og potentialer. Udover det brede spektrum af spredningsaktiviteter adskiller spredningen sig ved, at projektdeltagerne både undervejs og efter projektets afslutning har forsøgt at formidle projektets resultater.

1.4.1.1 Kendskab

Det er evaluators vurdering, at kendskabet til projektet er nået ud til en bred skare af potentielle målgrupper indenfor asfaltbranchen som omfatter danske amter. Dette illustreres i nedenstående figur. Uden undtagelse nævner de adspurgte amter, at de kender til projektet samt de anvendte metoder i projektet. Det skal dog nævnes, at der er forskel på, hvor langt kendskabet rækker. Et udsnit af de adspurgte har decideret kendskab til projektets endelige resultater og konklusioner samt projektets miljømæssige og økonomiske effekter, mens andre kun kender metoden på et mere overordnet niveau.

Figur 1.1 Spredningskilder for projektet ”kold genbrug af affald

Det er både asfaltindustriens brancheorganisation samt de adspurgte amters vurdering, at der er bredt kendskab til metoden blandt alle amterne i Danmark. Når det er lykkedes projektdeltagere at opnå en høj grad af spredning på kendskabsniveau skyldes det flere forskellige faktorer. Projektet har været gennemført som samarbejdsprojekt, hvorfor der har været flere personer om selve formidlingsopgaven. Dette betyder, at projektdeltagerne samlet set har haft adgang til flere spredningskanaler og fora, hvilket samlet har bidraget til at spredningen af projektets resultater har haft gode kår. Det har desuden haft en betydning, at projektdeltagerne har kombineret flere forskellige spredningsmetoder. De har således både satset på systematisk og målrettet formidling samt en mere generel spredning og derved gjort brug af flere forskellige indgange til målgruppen.

1.4.1.2 Anvendelse og effekter

Vendes blikket mod anvendelsen af projektresultaterne ser billedet anderledes ud. Rundspørgen blandt amterne viser, at ingen af de adspurgte har anvendt eller inden for den nærmeste fremtid har planer om at anvende metoden. Ét enkelt amt påpeger, at de har haft seriøse overvejelser om at benytte kold genbrug som metode på amtets cykelstier eller på mindre strækninger. Sammenfattende er vurderingen, at Ribe Amt som én blandt de tre projektdeltagere i dag er det eneste amt, der reelt har anvendt og har planer om fortsat at anvende metoden.

Selv om der har været knyttet omfattende formidlingsaktiviteter til projekter og det også i høj grad er lykkedes projektdeltagerne at udbrede kendskabet til projektet anvendes metoden ikke. Derfor er spredningen af projektets resultatet koncentreret på kendskabsniveau.

Figur 1.2. Spredningsforløb

1.4.1.3 Barrierer – hvorfor stopper spredningen på kendskabsniveau?

De adspurgte amter har flere forskellige forklaringer på, hvorfor metoden til kold genbrug af asfalt ikke er mere udbredt som metode. De hyppigste årsager til at metoden ikke anvendes i praksis i dag omfatter: Usikkerhed, strukturreformen, konkurrencedygtige asfaltpriser, samt karakteren af det danske vejnet.

Usikkerhed – tradition frem for fornyelse

Amterne påpeger, at de er tilbøjelige til at vælge et produkt de på forhånd kender til. Mange af de ansatte har benyttet den samme metode i en årrække og haft gode erfaringer med denne. Da metoden; kold genbrug af asfalt har været anvendt i begrænset omfang er der usikkerhed om metodens effekter på længere sigt. I denne sammenhæng spiller det en afgørende rolle, at der ikke er entydige konklusioner i forhold til vejens levetid og kvaliteten på længere sigt ved brug af metoden. Derfor satser amterne på det de som medarbejdere har erfaring med er en både holdbar og sikker løsning frem for at kaste sig ud i noget de ikke med sikkerhed kender konsekvenserne af.

Strukturreformen – Vadested i forhold udvikling

Den kommende nye struktur på vejområdet har ifølge de adspurgte amter skabt et vakuum i forhold til udvikling af området for veje og trafik. Da amtsvejene får nye ”ejere” står udvikling og afprøvning af nye metoder på standby. Ifølge amterne giver det ikke mening at igangsætte en udviklingsperiode som kræver engagement og opfølgning, hvis forankringen af viden og metoder skal forankres. Dette afspejler en frygt for, at viden og erfaringer vedr. udviklingsforsøg meget nemt går tabt i en forandringsperiode, hvor der er uklarheder om opgavefordeling, prioriteringer og økonomi i de nye kommuner og regioner.

Konkurrencedygtige priser

En tredje faktor der har påvirket amternes motivation til at afprøve metoden er prisen på asfalt. Der har indenfor den seneste tid været priskrig på asfalt, bl.a. fordi et nyt firma har entreret på markedet. Amterne vurderer, at metoden til kold genbrug af asfalt, derfor i markedsøjemed ikke er et egentligt alternativ. Dette skyldes, at metoden til kold genbrug af asfalt ikke er billigere end brugen af de traditionelle materialer.

Vejspecifikke årsager

Flere amter fremhæver desuden de vejspecifikke faktorer som årsag til, at de ikke har forsøgt sig med metoden. Trafikintensiteten i Danmark er høj og består desuden af en stor andel af tung trafik. Der er derfor særlige krav til vejen og belægningen samt en forventning og krav til komfort og jævnhed, som amterne er usikre på, hvorvidt kold genbrug af asfalt som metode kan leve op til. Der er desuden ikke det samme behov for transport af den varme asfaltmasse sammenlignet med bl.a. Norge og Sverige, da fabrikker i Danmark ligger tæt og afstandene derfor er korte.

1.4.2 Samlet vurdering

Opsamlende viser spredningsanalysen, at projektet ”kold genbrug af asfalt” gennem en omfattende spredningsindsats har formået at sprede kendskabet til projektet. De tre projektdeltagere har således haft succes gennem deres formidlingsaktiviteter med at udbrede kendskabet til metoden; kold genbrug af asfalt, idet hovedparten af amterne kender til metoden.

Dog er spredningen ikke udvidet fra kendskabs- til anvendelsesniveau, hvorfor de potentielle effekter ikke har spredt sig.  Dette skyldes årsager som usikkerhed, strukturreformen, konkurrencedygtige asfaltpriser, samt karakteren af det danske vejnet.

1.4.3 Projekt ”integration af bortskaffelse i design og konstruktion af elektronikproduktion

Formålet med projektet ”Integration af bortskaffelse i design af elektronikproduktion” har været at give virksomhederne i elektronikbranchen et redskab i form af et edb-program, som under udviklingen af et givent produkt, kan give dem den fornødne forståelse af produktets skrotningsprofil.

Målet har været gennem to cases at vise, hvordan hensynet til miljøforsvarlig og genvindingsoptimal bortskaffelse kan integreres i design og konstruktion af elektronikprodukter.

Et delmål med projektet har desuden været at formidle projektets resultater til en bredere kreds gennem udarbejdelse af en vejledning og eksempelsamling og afholdelse af to workshops for interesserede fremstillings- og bortskaffelsesvirksomheder. Dermed har der været eksplicit fokus på spredningen fra projektets start.

Som det fremgår af tekstboksen har projektet udmærket sig ved at igangsætte mange forskellige spredningsaktiviteter. Spredningsaktiviteterne for projektet kan overordnet karakteriseres som systematiske,direkte ogmålrettede. Dette afspejles bl.a. i de flere forskellige spredningstiltag og aktiviteter projektdeltagerne har gennemført i forbindelse med projektet.

Blandt andet har projektdeltagerne afholdt to workshops, hvor interessenter indenfor elektronikbranchen har deltaget. Spredningsindsatsen har haft karakter af at informere bredt, men målrettet mod elektronikvirksomheder, undervisningsinstitutioner samt genvindingsvirksomheder med fokus på både fremstilling og bortskaffelse af elektronikprodukter.

Derudover har spredningen også haft en generel karakter idet en del af spredningen har bestået i at interesserede brugere har kunnet downloade det elektroniske værktøj gratis. Denne spredning har potentielt haft mulighed for at nå bredt ud til interesserede aktører, som virksomheden ikke har kendskab til.

1.4.3.1 Kendskab

I relation til spredning af projektets resultater har evaluator taget kontakt til Dansk Industris ITEK ERFA- gruppe ”Grøn elektronik”. Denne gruppe omfatter 13 virksomheder med forskellige karakteristika inden for elektronikbranchen. Da netværket har fokus på grøn elektronik vil deres eventuelle kendskab og anvendelse være en vejledende indikator på, om spredningen af projektets resultater er lykkedes.

Det er evaluators vurdering, at kendskabet til ECO- design guiden og projektet er højt blandt de adspurgte elektronikvirksomheder. Der er kun én enkelt virksomhed, der ikke mindes at have hørt om, hverken ECO- design guiden eller projektet. I relation til kendskabet kan det være problematisk for de adspurgte virksomheder at skelne mellem ECO-design guiden generelt og den del af guiden (calculator III, ”end-of-life”)  som HJ. Hansen Elektromiljø har været med til at udvikle. De fleste har dog overordnet kendskab til projektet, men kun en enkelt virksomhed sætter på eget initiativ ord på, hvilken del af guiden projektet indbefatter.

Kendskabet til guiden og projektet stammer hovedsagligt fra to kilder:

• Elektronikpanelet
• ITEK – ERFA- Gruppe ”Grøn Elektronik”

Flere af virksomhederne vurderer samstemmende at ERFA-Gruppen ”Grøn Elektronik” er en unik indgang til at holde sig ajour med den miljømæssige udvikling inden for elektronikbranchen. Virksomhederne betvivler i denne sammenhæng om de ville have haft kendskab til henholdsvis projektet og værktøjet, hvis de ikke havde deltaget i netværket.

Som det illustreres i nedenstående figur har også en anden gruppe kendskab til projektet. Det er Elektronikpanelets vurdering, at det er lykkedes projektet at udbrede kendskabet til ECO-design guiden blandt de undervisningsinstitutioner, der uddanner de fremtidige medarbejdere indenfor teknologi og elektronikbranchen. På undervisningsinstitutionerne benyttes værktøjet bl.a. som et redskab til, blandt de studerende, at skabe bevidsthed om elektronikkomponenters betydning fra ”vugge til grav”. På denne måde introduceres livscyklustankegangen samt betydningen af genvindingsgraden fra komponenterne designes til de skrottes. For denne gruppe stopper udbredelsen af projektets resultater på kendskabsniveau.

Figur 1.3 Spredningskilder for projektet ”Integration & bortskaffelse i design og konstruktion af elektronikprodukter”

1.4.3.2 Anvendelse og effekter

Vendes blikket mod anvendelsen af projektets resultater og de potentielle effekter er billedet ikke lige så entydigt som på kendskabsniveau. Omkring en tredjedel af de adspurgte har i en eller anden form anvendt eller søgt inspiration i værktøjet. Den sidste tredjedel har ikke anvendt værktøjet, enten fordi de har benyttet sig af andre lignende værktøjer eller, fordi de har rettet indsatsen mod at leve op til RoHS-direktivet. Andre nævner, at de ikke er omfattet af WEEE direktivet eller, at de stadig er i en afventende position, da de vurderer, at der er usikkerhed om direktivets betydning i europæisk sammenhæng.

For den gruppe af virksomheder, der har anvendt guiden og calculator III, ses der en tendens til, at guiden benyttes på forskellige måder. Anvendelsen placerer sig på et kontinuum fra inspiration – til reel anvendelse. Hovedvægten af virksomheder har søgt inspiration i det elektroniske værktøj med henblik på selv at udvikle et lignende produkt. Dette beskrives af en af virksomhederne som en ”mini-model”. Virksomheder tager udgangspunkt i det elektroniske værktøjs systematik og tankegang og tilretter derefter produktet til deres specifikke virksomhed i en ”skrabet” udgave f.eks. i en designmanual eller i et EXEL ark.

I den anden ende af kontinuumet er de virksomheder der reelt har benyttet design guiden i dens nuværende form. Disse virksomheder kender specifikt til calculator III. Disse virksomheder har benyttet værktøjet, fordi det på daværende tidspunkt var det eneste af sin slags på markedet. Virksomhederne har dog overvejet selv at udforme et lignende værktøj eller søge efter værktøjer, der benyttes på verdensplan.

Virksomhederne nævner følgende effekter, der har været resultat af at anvende ECO-design guiden:

• Skabt større bevidsthed om genvinding og bortskaffelse
• Overvejelser på et tidligere tidspunkt om genvinding og bortskaffelse
• Bedre sammenhæng mellem design- og skrotningsfase
• Inspiration til ny udvikling af elektroniske komponenter, der har høj genvindingsgrad

Ingen af virksomhederne har dog foretaget præcise målinger af genvindingsgraden.

1.4.4 Samlet vurdering

Opsamlende viser spredningsanalysen, at projektet ”Integration af bortskaffelse i design og konstruktion af elektronikproduktion” gennem en omfattende spredningsindsats har formået at sprede kendskabet til projektet. De tre projektdeltagere har således haft succes gennem deres formidlingsaktiviteter med at udbrede kendskabet til ECO- design guiden om end det er svært at adressere kendskabet til det specifikke projekt. Hovedparten af virksomheder har ikke valgt at anvende metoden i praksis af forskellige årsager. Dog har en tredjedel forsøgt sig enten med en reel anvendelse eller som inspiration. Dette har ført til, at virksomhederne er blevet mere opmærksomme og bevidste om genvinding og i at se elektronikkomponenterne i et livscyklusperspektiv.

Figur 1.4. Spredningsforløb

2 Klyngen for Rengørings- og vaskemiddelprojekter

2.1 Præsentation af klyngen

Rengørings- og vaskemiddelklyngen består af fem projekter, der har modtaget tilskud under Udviklingsordningen I samt under Miljøkompetenceordningen. De fem projekter omfatter tilsammen indsatser på 17 virksomheder, hvoraf tre projekter er enkeltvirksomhedsprojekter, ét er gennemført med to virksomheder og det sidste har omfattet 12 virksomheder. Derudover har flere af projekterne været bistået af mindre konsulentfirmaer og/eller offentlige videninstitutioner.

Projekternes fokus har alle været på produktudvikling af renere rengørings- og vaskemidler. Projekternes miljømæssige fokus er på reduktion af vandforbrug og miljøfarlige stoffer samt orienteret om kompetenceopbygning generelt i virksomheden og/eller i branchen. I tabellen ses en oversigt over projekterne i klyngen:

Tabel 2.1. Projekter i Rengørings- og vaskemiddelklyngen

Den miljømæssige problemstilling i klyngen er knyttet til brugen af rengørings- og vaskemiddelprodukter, der ofte er meget vandressourcekrævende og vandforurenende. Den gennemgående miljømæssige målsætning i klyngens projekter adresserer netop dette problem. Formålet har været at udvikle renere produkter gennem substitution eller reduktion af stoffer og kemikalier, der særligt har været belastende overfor vandmiljøet. En anden metode, der har været taget i brug i nogle af projekterne, har været at installere rensningsanlæg for derigennem at reducere de miljøkritiske stoffer eller mængden af udledt spildevand.

For flere af projekterne (særligt de to Miljøkompetenceprojekter) har en del af projektgennemførelsen bestået i et kompetenceløft af medarbejdernes miljøviden i virksomheden samt indførelse af miljøledelsessystemer. Dette er allerede behandlet i afsnittet om Miljøkompetenceordningen og vil derfor ikke blive berørt yderligere i dette afsnit, hvor fokus i stedet vil være på produktudvikling.

I relation til spredningsanalysen er det vigtigste fællestræk ved projekterne at de alle er rettet mod udvikling af nye eller forbedrede produkter. Outputtet for alle de fem projekter har således været ’nye’ kommercialisereklare produkter. Flere af virksomhederne har endvidere opnået Svanemærkecertificering af de nye produkter.

Succeskriteriet for projekterne i denne klynge må derfor samlet set bero på hvorledes projekternes resultater – de nye produkter – bliver løftet ud over rampen. Eller sagt på en anden måde miljøeffekten kan først høstes, når de nye renere produkter har erstattet gamle mere forurenende produkter på markedet.

2.2 Gennemførte spredningsaktiviteter

I vurderingen af projekternes spredningsaktiviteter skal det indledningsvis nævnes, at der udelukkende kigges på de aktiviteter, der er relateret til projekternes produktudviklingsindsats. Det vil sige, at vi ikke her inddrager spredningsaktiviteter som er knyttet til Miljøkompetenceprojekternes særlige indsatsområder, som f.eks. miljøledelse og kompetenceopbygning internt i virksomheden.

Af de fem projekter skiller projektet om Bilvask sig ud på flere områder, hvilket har konsekvenser for karakteren af spredningsindsatsen. For det første er den projektansvarlige Institut for vand og miljø (DHI), som er en selvejende, international rådgivnings- og forskningsorganisation. Der var endvidere 13 andre projektdeltagere knyttet til projektet, herunder 12 virksomheder og Institut for Produktudvikling (IPU). For det andet har projektet involveret mange aktører fra forskellige brancher (oliebranchen, producenter af bilvaskekemikalier og rensningsanlæg), hvor de andre projekter har været gennemført af én eller få aktører inden for samme branche. For det tredje er projektet om Bilvask det eneste projekt i klyngen som har ansøgt Miljøstyrelsen om en ekstrabevilling til en særlig formidlingsindsats af projektets resultater.

De nævnte forskelle mellem Bilvask-projektet og de andre fire projekter i Rengørings- og vaskemiddel-klyngen viser sig i en betydelig forskel i karakteren af de gennemførte spredningsaktiviteter i klyngen. Dette uddybes nedenfor hvor Bilvask-projektet er udvalgt til at indgå i en nærmere analyse af spredningseffekter.

2.3 Karakteristik af spredningsaktiviteter

For alle projekterne har spredningsaktiviteterne typisk været direkte og systematiske. Spredningsaktiviteterne har været rettet mod markedsføring af de nye produkter. Det er typisk sket ved at inkorporere markedsføringen i virksomhedens daglige markedsføringsstrategi. Det skyldes primært, at de renere produkter har suppleret virksomhedens miljøvenlige produktserie og derfor indgår naturligt i virksomhedens aktiviteter omkring salg og marketing. I det daglige varetages spredningsaktiviteterne via virksomhedens direkte forretningsrelationer til kunder og leverandører.

Spredningsaktiviteter af en mere generel karakter er sket gennem Miljøstyrelsens tidsskrift ”Ny Viden”, på virksomhedernes egne hjemmesider og/eller gennem brancheforeningen. Derudover er der en generel spredningsværdi i, at de fleste produkter er blevet svanemærket og derfor er at finde på Svanemærkesekretariatets hjemmeside.

2.4 Spredningsanalyse af et udvalgt projekt

I Rengørings- og vaskemiddelklyngen er der i denne spredningsanalyse udvalgt ét projekt. Projektet er udvalgt da det er kendetegnet ved en høj spredningsrelevans. Projektet består af flere håndgribelige resultater med en høj nyhedsværdi samt en bred, men veldefineret målgruppe. Det udvalgte projekt er:

• 126-0426: Bilvask –reduktion af spildevandsbelastningen gennem renere teknologi.

Projektet udmærker sig i Rengørings- og vaskemiddelklyngen ved at have gennemført en mere målrettet og omfangsrig spredningsindsats end de øvrige projekter, der blev præsenteret ovenfor. Formålet med undersøgelsen er at afdække hvad spredningsindsatsen har kastet af sig i form af kendskabs- og anvendelsesgrad samt miljømæssige og økonomiske effekter blandt projektets målgruppe.

2.4.1 Projekt ”Bilvask – reduktion af spildevandsbelastningen gennem renere teknologi”

Det primære formål med projektet om ’Bilvask’ har været at undersøge mulighederne for at reducere afledningen af de miljøkritiske spildevandsparametre, som blev identificeret i et forprojekt (”Bilvaskehaller - Status og strategier”).^[13] Projektet ”Bilvask – reduktion af spildevandsbelastningen gennem renere teknologi” bygger videre på forprojektets konklusioner og indeholder en bredspektret indsats på hele bilvaske-området:

• Substitution af A- og B-stoffer i bilvaskekemikalier^[14]
• Reduktion af miljøkritiske stoffer i - og mængden af - spildevand ved anvendelse af rensningsanlæg i bilvaskehaller.
• Etablering af et grundlag for sammenligning af spildevandsbelastningen ved henholdsvis manuel vask og vask i bilvaskehaller.

Projektet er gennemført i samarbejde med en række centrale aktører – herunder producenter af bilvaskekemikalier og renseanlæg, oliebranchen med tankstationer, der tilbyder automatisk bilvask samt videninstitutioner.^[15]

Projektets målgruppe er udover ejere af bilvaskehaller, leverandører af rense- og recirkuleringsteknologier, vaskehaller og vaskekemikalier samt de kommunale tilsynsmyndigheder. Projektet Bilvask skiller sig som nævnt ud fra de øvrige undersøgte projekter, ved at have ansøgt Miljøstyrelsen om midler til at gennemføre en mere omfattende spredningsindsats. De konkrete spredningsaktiviteter gennemført under projektet om Bilvask, kan ses i ovenstående tekstboks.

Spredningsaktiviteterne har karakter af at være systematiske, direkte og målrettede. Som tekstboksen illustrerer, har spredningsindsatsen haft karakter af at informere bredt, men målrettet, til forskellige interessent-grupper inden for bilvaske-branchen. Således adresserer spredningsaktiviteterne både leverandører og producenter af bilvaskekemikalier og rensningsanlæg, ejerne af bilvaskehaller (typisk olieselskaber) samt tilsynsmyndigheder. Der har tillige været gennemført en del generelle spredningstiltag gennem artikler og pjecer, der informerer bredere - men mindre målrettet - til brugere og andre interesserede.

2.4.1.1 Kendskabs- og Anvendelsesniveau

På baggrund af en telefonisk rundspørge til de tre primære målgrupper; leverandører af vaske- og rengøringsmidler og rensningsanlæg, oliebranchen samt relevante tilsynsmyndigheder vurderes projektet at have en høj kendskabsgrad.

Vilkårene for en god spredning var til stede i og med, at alle de implicerede parter var repræsenteret enten direkte i projektet eller via følgegruppemøder. En rundspørge bekræfter det høje kendskabsniveau til projektets resultater og de adspurgte vurderer at projektet har afledt positive effekter for miljøet.

Desuden er kommunerne blevet mere bevidste om deres rolle i en fremtidig sikring og udnyttelse af projektresultaterne. Flere og flere kommuner har på baggrund af Miljøbeskyttelseslovens krav om anvendelse af den bedst tilgængelige teknik, (jf. lovens § 3) skærpet kravene til nyetableringer af bilvaskehaller samt til brugen af A- og B-stoffer.

Figur 2.2.Spredningsdynamik for projektet ”Bilvask – reduktion af spildevandsbelastningen gennem renere teknologi”

Spredningsdynamikken i branchen kan illustreres som vist i ovenstående figur. De kommunale tilsynsmyndigheder stiller krav til olieselskaberne f.eks. om udfasning af vaskemidler med A- og B-stoffer, hvilket forplanter sig som et skærpet krav fra olieselskaberne til deres leverandører af vaske- og rengøringsmidler. I dag har alle de adspurgte olieselskaber en politik om kun at ville aftage vaske- og rengøringsmidler uden A- og B-stoffer.

Leverandører af rensningsanlæg har imidlertid ikke oplevet samme efterspørgsel som leverandørerne af vaske- og rengøringskemikalier. Det skyldes primært, at der fortsat er visse økonomiske barrierer forbundet med installation af rensningsanlæg, især ved ombygning og modernisering af eksisterende bilvaskehaller.

Anvendelsesgraden af projektets resultater vurderes derfor at være høj for bilvaskekemikalier, mens den ikke har nået samme højder for implementeringen af rensningsanlæg i tilknytning til blvaskehallerne. Dog er der for nyetalbleringer af bilvaskehaller en høj anvendelsesgrad af rensningsanlæg. Samlet set vurderes anvendelsesgraden derfor at være høj, om end der fortsat er visse barrierer, især af økonomisk karakter, som kan løfte anvendelsesniveauet højere op.

Evaluators vurdering underbygges yderligere i de kommende afsnit.

2.4.1.2 Den konkrete anvendelse af projektets resultater

Hjemmesiden – et uundværligt redskab

Det centrale ’værktøj’ i spredningsindsatsen har været etablering af en hjemmeside, der har muliggjort at fastholde og viderebygge en samlet indsats i branchen. Hjemmesiden tilbyder løbende at miljøvurdere nye vaske- og rengøringsmidler til bilvaskehaller samt godkende nye leverandører på markedet for rensningsanlæg. Dermed har det været muligt løbende at opdatere listen over vaske- og rengøringsmidler uden A- og B-stoffer og på den måde give tilsynsmyndigheder og olieselskaber et redskab til at kunne kontrollere miljøvenligheden af de vaske- og rengøringsmidler der anvendes.

DHI, der varetager administrationen af hjemmesiden, oplyser at antallet af unikke brugere på hjemmesiden gennemsnitligt ligger på omkring 200 per måned i perioden januar-august 2005. Unikke brugere er besøgende på hjemmesiden, der kender hjemmesidens adresse før de besøger den og omfatter altså ikke besøgende, der via en søgemaskine bliver ledt frem til hjemmesiden. Niveauet vurderes af DHI at være stabiliseret efter en periode med store udsving i besøgstallene. De unikke brugere omfatter olieselskaber og kommunale tilsynsmyndigheder, som søger oplysninger om de miljøvurderede produkter eller som benytter andre af hjemmesidens servicer.

Vækst i antal produkter uden A- og B-stoffer

På leverandørsiden af vaske- og rengøringsmidler er der siden projektets afslutning kommet to nye leverandører på markedet; DAY-system og Kanor Chemicals. Desuden har DHI, ligeledes efter projektets afslutning, vurderet 32 nye produkter fra nye og gamle leverandører (se tekstboks).

I dag er næsten alle vaske- og rengøringsmidler til bilvaskehaller (>95%) fri for A- og B-stoffer, hvilket skal ses i lyset af oliebranchens skærpede krav til leverandørerne. Projektet har dermed på denne del af projektet, nået sin egen naturlige grænse for spredning af den fremkomne projektviden. I dag lister hjemmesiden i alt 78 produkter inden for autoshampoo, skum- og voksprodukter, insekt- og fælgrens samt rengøring.

Rensningsanlæg

Der er ikke kommet flere leverandører af rensningsanlæg til, hvilket ifølge leverandørerne selv skyldes, at de ikke har oplevet det store boom i markedet endnu. Samlet set er det på baggrund af en rundspørge til de tre leverandører af rensningsanlæg (WashTec, Team Wash og Green Water System), evaluators skøn, at der er etableret omkring 50 komplette rensningsanlæg. Trods denne relative store fremgang på blot få år, er det evaluators vurdering at efterspørgslen efter de nye rensningsanlæg ikke er kommet rigtigt i gang endnu. Der er potentiale for et langt større marked, når eller hvis olieselskaberne beslutter sig for at modernisere allerede eksisterende anlæg og i samme åndedrag installere de komplette rensningsanlæg.

Olieselskaberne  - den centrale aktør i spredningskæden

Olieselskaberne er det centrale led i spredningskæden, da det er dem, der skal tage de nye teknikker og produkter i brug. En rundspørge til syv olieselskaber viser et højt kendskabsniveau og en relativ fornuftig anvendelsesgrad. Nogle olieselskaber f.eks. Shell, har valgt at gå egne veje med at udvikle deres eget rensningsanlæg, mens de resterende selskaber benytter sig af de miljøvurderede leverandører.

Evaluator vurderer på baggrund af rundspørgen til olieselskaberne, at der fortsat er en økonomisk barriere for et reelt boom i markedet for rensningsanlæg. Olieselskaberne beretter alle om, at det er økonomisk rentabelt at installere rensningsanlæg ved nyetablerede bilvaskehaller, men at det i dag ikke kan betale sig at ombygge eller modernisere eksisterende bilvaskehaller for at installere rensningsanlæg.

Langt de fleste af de nye anlæg er derfor installeret i forbindelse med nyetableringer. OK Benzin er et eksempel på et olieselskab, som er gået aktivt ind på markedet for miljøvenlige bilvaskehaller. De fleste OK-benzinanlæg findes ved brugs- og Coop Danmark-butikker og indtil for nyligt havde OK Benzin kun etableret et fåtal bilvaskehaller på deres tankstationer. I forbindelse med en opgradering af serviceniveauet på deres tankstationer har de i de seneste år udvidet antallet af bilvaskehaller og har i den forbindelse tillige installeret rensningsanlæg. I alt har OK Benzin installeret 20 rensningsanlæg på deres 25-30 bilvaskeanlæg. Det har derfor været en klar økonomisk fordel for OK Benzin - og for miljøet - at de har kunne installere rensningsanlæg i forbindelse med nyetableringen af bilvaskeanlæg.

I tillæg til installation af komplette rensningsanlæg i bilvaskehaller har tankstationerne fået den mulighed at kunne Svanemærke deres bilvaskeanlæg. Samtalerne med olieselskaberne viser imidlertid, at det ofte er en omstændelig proces at få Svanemærket et bilvaskeanlæg. Flere af selskaberne beretter, at det omfattende papirarbejde og den løbende kontrol af anlæggene ofte afholder selskaberne i at få miljømærket vaskehallerne. Dette hænger sandsynligvis sammen med at olieselskaberne ikke oplever, at der er en reel markedsføringsværdi i at have et Svanemærket bilvaskeanlæg.

Det skal dog nævnes at vigtigheden af at få et bilvaskeanlæg Svanemærket eller ej varierer mellem olieselskaberne, det er f.eks. en del af OK Benzins strategi, at alle deres vaskehaller skal Svanemærkes.

Kommunale tilsynsmyndigheder er en vigtig drivkraft

Aktører i branchen vurderer at de kommunale tilsynsmyndigheder har spillet en betydelig rolle for at fastholde olieselskaberne i en fortsat indsats med at reducere spildevandsbelastningen fra bilvaskehaller. En rundringning til et udpluk af kommuner viser, at mange kommuner har taget den nye viden i brug. Flere steder i landet har kommunerne i kraft af deres kommunale miljøsamarbejder med nabokommuner vedtaget fælles miljøparadigmer med udgangspunkt i de nye projektresultater. Andre kommuner har igangsat (tilsyns-)kampagner overfor kommunens tankstationer og/eller opstillet nye krav på baggrund af den fremkomne viden.

Dertil kommer at olieselskaberne kan have et økonomisk incitament i at etablere de nye rensningsanlæg for at kunne reducere spildevandsafgiften, der i nogle kommuner ligger relativt højt (50-60 kr./m³ afledt spildevand).

Det skal dog nævnes, at det ikke er alle kommuner der har skærpet deres indsats på området. Især kommuner i periferien, med få tankstationer med bilvaskeanlæg har ikke taget tråden op fra projektet.

2.4.2 Samlet vurdering

Den samlede vurdering af spredningsindsatsen i relation til projektet om Bilvask vurderes af evaluator at have været yderst frugtbar. Spredningsindsatsen har samlet set båret projektresultaterne frem til et anvendelsesniveau med positive effekter for miljøet.

Hjemmesiden har bl.a. givet kommunerne et redskab til nemt at kunne orientere sig omkring den bedst tilgængelige teknik, hvilket har muliggjort skærpede krav til olieselskaberne.

Dog er det vanskeligt at vurdere om kendskabet til de nye miljøvenlige bilvaskeanlæg er nået ud til slutbrugeren. Den ringe brug af svanemærket tyder på, at dette sidste led ikke er tænkt ind i spredningsindsatsen. Effekterne afhænger i sidste ende af hvor mange der vælger at vaske deres bil i en miljøvenlig bilvaskehal – Svanemærket eller ej – i stedet for en konventionel bilvaskehal.

3 Klyngen for maling

3.1 Præsentation af klyngen

Klyngen for maling består af fem ud af de 34 udvalgte projekter, der har modtaget tilskud under udviklingsordningen I. Herunder er der yderligere 3 projekter, der overordnet har tæt tilknytning til klyngen for maling. Da projekterne alle omhandler skibsbundmaling afrapporteres disse selvstændigt i den efterfølgende klynge for skibsbundmaling.

I nedenstående tabel redegøres for hvilke projekter der er udvalgt:

Figur 3.1 Projekter i klyngen for maling

Som det fremgår af ovenstående oversigt er der tale om meget forskellige projekter. Projekterne adskiller sig i forhold til, hvilke stoffer der er fokus på at erstatte og hvilke brancher, der potentielt ville kunne benytte denne viden/produkt. Desuden er der forskel på, hvorvidt projekterne er gennemført som samarbejdsprojekter eller enkeltvirksomhedsprojekter.

Fælles for projekterne er den miljømæssige problemstilling,dervar drivkraften bag projekterne. Alle projekter på nær ét havde en målsætning om at substituere forskellige stoffer i forbindelse med fremstillingen af farver og lakker. Målet var med andre ord at udfase de stoffer, der optrådte på Miljøstyrelsens listen over farlige stoffer med mere miljøvenlige alternativer.

De fem projekter i klyngen for maling fordelte sig overordnet inden for to hovedgrupper af aktiviteter:

Inden for den første gruppe findes initiativer med fokus påopbygning af viden. Her ses der en tendens til, at projekterne kan grupperes efter, hvorvidt de afspejler en generel rammeindsats. Hovedformålet med projekterne var at generere viden og information om muligheden for at udfase og substituere forskellige stoffer med mindre miljøskadelige alternativer. Der var således fokus på viden- og metodeopbygning. Projekterne resulterede således ikke i et egentligt kommercielt produkt. Som eksempel var målsætningen for projektet ”substitution af APE” bl.a. at beskrive metoder til vurdering af substitutter til APE i blandinger med flere tensider. Projektet blev overordnet udført som et kortlægnings- og screeningsprojekt med laboratorieundersøgelser, men resultatet var ikke et egentligt håndgribeligt produkt.

En anden gruppe af projekter når skridtet videre i forhold til viden- og metodeprojekterne. Disse projekter havde fokus på at udvikle egentlige salgbare produkter. Output af disse projekter var dermed udviklingen af et nyt produkt, hvor der blev fundet alternativer til de skadelige stoffer. Som eksempel er projektet ”vandbaseret kontrastbejdse til naturtræ” et produktudviklingsprojekt, der efter projektets afslutning præsenterede et færdigudviklet produkt, der blev taget i brug af virksomhedens kunder.

Hvordan de to projekter placerer sig i forhold til de to grupperinger har således indflydelse på, hvordan og i hvilket omfang resultaterne gennemføres, hvilket behandles i nedenstående afsnit.

3.2 Gennemførte spredningsaktiviteter

Som det beskrives i ansøgningsvejledningen til Udviklingsordningen - del I, forventede Miljøstyrelsen en beskrivelse af, hvilke spredningsaktiviteter projekterne havde planer om at gennemføre. De spredningsaktiviteter, der blev gennemført i relation til de fem projekter, fremgår af nedenstående skema:

I forbindelse med spredningsaktiviteterne kan der peges på forskellige spredningskanaler som de ovennævnte primært retter sig mod:

• Kunder til nyudviklede produkter
• Andre virksomheder, underleverandører indenfor pågældende branche
• Brancheforeninger og Miljøstyrelsen som formidlere af ny viden

3.3 Karakteristik af spredningsaktiviteter

På baggrund af de gennemførte spredningsaktiviteter er det muligt overordnet at karakterisere spredningen inden for klyngen for maling som både systematisk og generel. Klyngens samlede spredningsprofil afspejler derfor flere forskellige strategier og indsatser.

De projekter i klyngen, der kan karakteriseres som viden- og metodeprojekter, har primært benyttet intern og generel spredning.

Den generelle spredninger mindre målrettet mod specifikke målgrupper og spredningsaktiviteterne har bestået i bredt at formidle projekternes resultater gennem artikler i forskellige tidsskrifter. At projekternes resultater ikke i højere grad har været systematisk spredt skyldes ifølge virksomhederne konkurrencehensynet. Der har fra projektdeltagerne side ikke været den store interesse for at sprede resultaterne, da man ikke har været interesseret i, at mulige konkurrenter skulle få kendskab til detaljer om produktet. Der er desuden tale om brug af intern spredning. Dette skyldes, at det er afgørende for viden– og metodeopbygningsprojekterne at forankre viden om projekts resultater internt i virksomhederne. Den interne spredning er også karakteristisk for bl.a. projektet ”omlægning af lakkogningsanlæg”. Projektets resultater er hovedsagligt relateret til interne processer, hvorfor virksomheden ikke har forsøgt at få projektets resultater uden for virksomhedens mure, men i stedet satset på intern spredning.

Den systematisk spredning har i højere grad været tilknyttet de projekter, der har haft et egentlig produkt. Her har den systematiske spredning været rettet mod potentielle kunder. Man har fra virksomhedernes side lagt en markedsføringsstrategi målrettet kunderne inden for farve- og lakindustrien. Projektdeltagerne har bl.a. på messer og gennem direkte kontakt til kunderne forsøgt at udbrede kendskabet og anvendelsen af det pågældende produkt.

3.4 Spredningsanalyse af et udvalgt projekt

I Klyngen for maling er der udvalgt et projekt, hvis spredningsforløb underkastes en yderligere undersøgelse:

• med projekttitlen ”Vandbaseret kontrastbejdse til naturtræ”

Projektet havde på trods af, at virksomheden kun havde to ansatte, igangsat alsidige spredningsaktiviteter og havde derfor potentielt set mulighed for at opnå spredningseffekter. I dette afsnit vurderes projektets spredning på baggrund af caseinterview samt en telefonisk rundspørge til udvalgte målgruppeaktører indenfor udvalgte producenter indenfor træ– og møbelindustrien. Formålet med analysen af projekternes spredningsaktiviteter er at opnå viden om programmet i 2. led.

3.4.1 Projekt ”Vandbaseret kontrastbejdse til naturtræ”

Formålet med projektet ”Vandbaseret kontrastbejdse til naturtræ” var at udvikle prototyper af en vandopløselig, miljøvenlig kontrastbejdse til overfladebehandling af naturtræ. Virksomheden fik udviklet en kontrastbejdse, der er en vandbaseret bejdse, der skaber den samme effekt på nåletræ, som eller kun kan opnås gennem ludbehandling, hvor nåletræ først behandles med pryrogallolsyre, der derefter bliver neutraliseret med natronlud. Det nye miljøvenlige produktprogram havde til formål at erstatte møbelindustriens nuværende produkter indenfor aggressiv overflade/møbelbehandling.

Som det fremgår af tekstboksen udmærker projektet sig ved at igangsætte forskellige spredningsaktiviteter, der både indbefattede generel spredning i form af projektartikler og systematisk og målrettet spredning. Den systematiske og målrettede spredning afspejledes bl.a. i brugen af den direkte kontakt til producenter af møbler, der potentielt kunne benytte produktet samt præsentation på møbelmesse.

Spredningen har således fundet sted til producenter, som må forventes at kunne have gavn af produktet. Der er derfor tale om en kommerciel spredning. Denne spredning har ifølge virksomheden delvist været påvirket af virksomhedens begrænsede størrelse, og derfor manglede midler til markedsføring.

3.4.1.1 Kendskab til produktet frem for projektet

Det er evaluators vurdering, at kendskabet til produktet er nået ud til en bred skare af potentielle målgrupper, der omfatter producenter indenfor træ– og møbelindustrien. Dette illustreres i nedenstående figur.

Figur 3.2.Spredningskilder for projektet "Vandbaseret kontrastbejdse til naturtræ”

Uden undtagelse nævner de adspurgte virksomheder indenfor møbel- og træindustrien, at de kender til metoden. Enkelte af de adspurgte virksomheder kender overordnet til muligheden for at erstatte ludbehandlingen med vandbaseret kontrastbejdse. Andre kan sætte ord på de miljømæssige fordele og effekter, produktet markedsføres på.

At virksomhederne kender til produkter, der giver mulighed for at erstatte ludbehandlingen med mere miljøvenlige alternativer, er dog ikke ensbetydende med, at virksomhederne kender til nærværende projekt eller det specifikke produkt udviklet af Hydro Let A/S. Flere af virksomhederne gør opmærksom på, at der eksisterer lignende alternativer til pågældende produkt udviklet af andre virksomheder, og at disse produkter allerede har været på markedet i en årrække.

De adspurgte producenter indenfor træ- og møbelindustrien kender alle til produkter, der giver mulighed for at erstatte ludbehandlingen, men er usikre på, hvor kendskabet stammer fra. Kun én virksomhed mener, at kendskabet stammer fra en henvendelse fra virksomheden Hydro Let A/S.

Det er derfor problematisk at vurdere, hvorvidt kendskabet til produktet stammer fra produktet udviklet af Hydro Let A/S eller andre lignende produkter. Med andre ord kan der være en stor usikkerhed forbundet med at vurdere, hvorvidt der er en reel sammenhæng mellem kendskabet til produktet og det pågældende projekt.

3.4.1.2 Anvendelse og effekter

Vendes blikket mod anvendelsen af projektresultaterne viser rundspørgen blandt de adspurgte producenter inden for træ- og møbelindustrien, at et udsnit af producenterne tidligere har anvendt eller anvender metoden i dag.

Figur 3.3. Spredningsforløbet

Dermed har de et bud på effekterne af at anvende den vandbaserede kontrastbejdse som alternativ til ludbehandling. Ifølge virksomhederne medfører brugen af produktet både miljømæssige og økonomiske effekter. De miljømæssige effekter består i, at der udelades en del farlige stoffer, og at det kun er nødvendigt at påsmøre produktet én enkelte gang i modsætning til ludbehandlingen. Et bedre arbejdsklima for de medarbejdere, der har været involveret i pågældende proces, har desuden været en positiv sidegevinst. I relation til de økonomiske effekter fremhæver virksomhederne, at de har et reduceret energiforbrug og de sparer penge på, at behandlingen kun skal påføres en enkelt gang. Anvendelsen af produktet giver således både en miljømæssig og økonomisk gevinst.

De producenter, der fortsat benytter pågældende metode, fremhæver, at de oplever et krav fra deres kunder om ikke at anvende skadelige stoffer. Omvendt påpeger de virksomheder, der ikke har anvendt metoden eller har valgt at afbryde brugen af metoden, at kvaliteten af den vandbaserede bejdse ikke lever op til deres kunders krav. Dette skyldes, at årestrukturen i træet ikke fremstår tydeligt nok, hvorfor en stor del af producenternes kunder har fravalgt produkter, der har været behandlet med den naturlige bejdse frem for ludbehandling.

3.4.2 Samlet vurdering

Opsamlende viser spredningsanalysen af projektet ”Vandbaseret kontrastbejdse til naturtræ”, at der både er eksempler på kendskab, anvendelse og effekter blandt de adspurgte målgruppe aktører indenfor træ– og møbelindustrien. Da der eksisterer lignende produkter på markedet og da de, ifølge virksomhederne, har gjort det i en årrække er det ikke muligt at slå kausaliteten og dermed sammenhængen fast mellem kendskabet til projektet og brugen af produktet, da kendskabet kan komme fra andre kilder.

4 Klyngen af Skibsbundbehandlingsprojekter

4.1 Præsentation af klyngen

Klyngen Skibsbundbehandling består af tre projekter, som har modtaget tilskud under Udviklingsordningen I. To af projekterne omhandler alternativer til den konventionelle skibsbundmaling, mens det tredje projekt er rettet mod efterbehandling (afvaskning og afslibning) af skibsbunde, der er behandlet med biocidholdig bundmaling.

Tabel 4.1: Projekter i Skibsbundbehandlingsklyngen

Typemæssigt er de to første projekter i tabel 4.1 produktudviklingsprojekter, der dog kun nåede til udvikling af prototyper. Formålet for disse projekter var at udvikle nye produkter, der kunne erstatte de bundmalinger der var kendte og som udgjorde et stort miljøproblem. Status for projekterne er, at der er mulige løsninger, men at disse endnu ikke er holdbare og derfor ikke er kommercialiserbare. Dette skyldes enten, at økonomien ikke er holdbar eller at der endnu mangler justeringer af produkterne, før de kan tages i brug.

Den voksende interesse for alternativer til de biocidholdige bundmalinger udspringer i et kommende forbud om brugen af biocider i bundmaling. Forbuddet skulle være trådt i kraft 1. januar 2006, men blev i maj måned udskudt tre år til 1. januar 2009, da der ikke er fundet effektive løsninger til at holde bådene fri fra begroning. Projekterne modsvarer på den måde et fremtidigt behov for at erstatte de giftige stoffer i bundmaling.

Det sidste projekt, ’Ren Havn’ omhandlede test og afprøvning af forskelligt udstyr til afslibning af lystbåde på land. Projektets formål var at minimere, at de giftige stoffer i bundmalingen frigøres og spredes til omgivelserne, hvor de udgør en betydelig forurenings- og sundhedsrisiko. Projektet havde stor succes med at finde en miljørigtig løsning på problemet og i dag bruges metoden i størstedelen af de danske havne.

For de tre projekter er den sammenfaldende karakteristika, at de adresserer den samme homogene målgruppe. Målgruppen består af lystbådejere og lystbådehavne.

4.2 Gennemførte spredningsaktiviteter og spredningskanaler

De to produktudviklingsprojekter har været omgærdet af en vis usikkerhed, da der var tale om udviklingsprojekter, hvor man på forhånd ikke kunne kende resultatet. Projekterne har da endnu heller ikke resulteret i produkter klar til kommerciel udbredelse, hvilket sætter sine begrænsninger for målbare spredningsaktiviteter.

Spredningsaktiviteterne for de to projekter har primært bestået af en generel information i form af artikler på Miljøstyrelsens hjemmeside. Artiklerne er gjort yderligere relevante ved at koble information om love og bekendtgørelser på området med information om de kommende miljøvenlige muligheder for behandlingsformer af skibsbunde. Hertil kommer, at projekterne hver især har bidraget til en generel kundskabsopbygning inden for deres områder. F.eks. har BioLocus deltaget på konferencer, hvor de har spredt deres ’nye’ viden om enzymer som alternativer til biocider.

På trods af at de to produktudviklingsprojekter endnu ikke har vist konkrete resultater ’på markedet’, vurderer evaluator, at begge projekter har et betydeligt spredningspotentiale. En vigtig drivkraft for spredningen af et fremtidigt biocid-frit bundmalingsprodukt er det kommende forbud mod brugen af biocider i bundmaling, som vil afføde en stor efterspørgsel. Hvis det lykkes at videreudvikle produkterne samt at få prisen ned på et konkurrencedygtigt niveau, vurderes det ligeledes, at produkterne også vil have et stort potentiale på udenlandske markeder.

Projektet ’Ren Havn’ har derimod haft et helt andet spredningsforløb, hvilket skyldes karakteren af projektet. Spredningsaktiviteterne kan karakteriseres som systematiske og direkte målrettet den relevante målgruppe. Forsøgene i projektet viste at miljøbelastningen kan reduceres med 99% ved brug af det rigtige udstyr.

På baggrund af det positive resultat har interessent-grupper i samarbejde med Miljøministeriet taget initiativ til at følge op på projektet, hvilket har resulteret i, at projektets resultater på bedst mulig vis er blevet ført til dørs. I foråret 2003 vedtog Miljøministeriet, Dansk Sejlunion og Danmarks Idræts-Forbund i fællesskab en ’Handlingsplan om bundmaling til lystbåde’. Handlingsplanen var et strategipapir for, hvordan de tre parter i fællesskab kunne sprede resultaterne ved ’Projekt Ren Havn’. Handlingsplanen blev efterfulgt af et sæt retningslinier som trådte i kraft 1. september 2003, samt en informationskampagne, der var målrettet de danske lystbådehavne og sejlere. I forbindelse med handlingsplanen blev der endvidere nedsat en følgegruppe, som skulle følge og guide indsatsen bedst muligt.

4.2.1.1 Resultater af den systematiske spredning i forbindelse med Projekt Ren Havn

Initiativtagerne til handlingsplanen vedtog at evaluere effekten af informationskampagnen og på baggrund af undersøgelsens resultater tage stilling til, om der var behov for en yderligere spredningsindsats. Spørgeskemaundersøgelsen, der havde en svarprocent på omtrent 50%, viste, at informationskampagnen bl.a. resulterede i, at:

• 97% af besvarelserne kendte til kampagnen
• 77% af havnene havde investeret i udstyret
• 88% af alle lystbåde ligger i havne der har dette udstyr
• 82% af havnene oplyser at de nye forskrifter bliver fulgt

Resultaterne viser, at der er tale om et initiativ, som har fået en rigtig god medfart i de danske lystbådehavne. Endvidere viser resultaterne, at en målrettet spredningsindsats, der involverer de relevante interessenter og benytter sig af en systematisk fremgangsmåde, kan vise meget gode resultater på kort tid.

Dansk Sejlunion og Miljøstyrelsen har sendt spørgeskemaet ud i en anden runde til de havne, som ikke svarede på skemaet i første omgang. Leverandører af udstyret fortæller, at de oplevede en stigende efterspørgsel kort tid efter udsendelsen af spørgeskemaet anden gang.

4.3 Karakteristik af spredningsaktiviteter

Spredningsaktiviteternes karakter knyttet til de tre projekter i klyngen afhænger af projekternes status ved evalueringstidspunktet.

For de to produktudviklingsprojekter som har resulteret i prototyper, der endnu ikke er markedsklare, har spredningsaktiviteterne omhandlet en generel information om mulighederne i projekternes resultater. Informationen har dels været spredt gennem Miljøstyrelsens informationskanaler (hjemmeside og tidsskriftet ’Ny Viden’) samt via mere målrettede kanaler på konferencer og lignende.

Projekt Ren Havn er et mønster-eksempel på en systematisk spredning, hvor forskellige berørte parter i fællesskab har vedtaget en handlingsplan for en spredningsindsats. Handlingsplanen omfattede blandt andet en informationskampagne samt retningslinier for brugen af det rigtige udstyr i havnene. Og ikke mindst har spredningsindsatsen udmærket sig ved at have fulgt op på informationskampagnen igennem en spørgeskemaundersøgelse af kendskabet og brugen af udstyret i havnene. Dette har yderligere initieret Dansk Sejlunion og Miljøstyrresen til at tage flere initiativer til at sprede projektets resultater, bl.a. ved at genudsende spørgeskemaet og informationsmaterialet til havne der ikke svarede i første omgang. Herudover vil Dansk Sejlunion give yderligere information og demonstration i forbindelse med bådudstillinger og andet.

5 Klyngen for miljøkompetenceordningen

5.1 Miljøkompetenceordningens spredning

I dette afsnit vurderes miljøkompetenceordningens spredning. Der sættes fokus på, hvorvidt de gennemførte projekter har bidraget til, at de opnåede resultater, erfaringer og metoder om renere teknologi og produkter i form af den nyeste viden spredes og anvendes blandt et bredt felt af aktører. Med andre ord sætter afsnittet således fokus på om, hvordan og til hvem projekternes resultater, viden og erfaringer indenfor miljøkompetenceordninger er blevet spredt. Det belyses således konkret, hvilke spredningsaktiviteter, der har været knyttet til projektet og hvilke tendenser og eventuelle barrierer, der karakteriserer spredningen for de projekter, der har modtaget tilskud under Miljøkompetenceordningen.

Vurderingen foretages på baggrund af otte caseinterview samt en række opfølgende telefoninterview, der efterfølgende er foretaget med relevante medarbejdere/fageksperter med særligt indblik i projektaktiviteterne eller tilknytning til projekterne. De opfølgende interview bidrager til at forbedre informationsgrundlaget og den samlede vurdering af spredningen.

Spredningsanalysen af Miljøkompetenceordningen er dog af et relativt beskedent omfang. Det skyldes, at projekter kun i mindre grad er blevet spredt, hvilket beskrives i det følgende.

5.2 Præsentation af klyngen

Der er udvalgt otte projekter, der har modtaget tilskud under Miljøkompetenceordningen. Disse otte projekter tæller samlet miljøindsatser på 15 virksomheder. Nedenfor redegøres for, hvilke baggrundsoplysninger og karakteristika, der kendetegner de udvalgte projekter.

• Alle projekterne er på nuværende tidspunkt afsluttet.
• Seks projekter er gennemført som enkeltvirksomhedsprojekter, mens to projekter er gennemført i samarbejde mellem henholdsvis tre og seks virksomheder.
• Alle virksomheder på nær én er privatejede virksomheder.
• På de seks enkeltvirksomhedsprojekter deltager seks små- og mellemstore virksomheder, der har mellem 12-60 ansatte.  På de to samarbejdsprojekter er virksomhederne større og har mellem 100-300 ansatte.
• Virksomhederne kan karakteriseres som fremstililingsvirksomheder.
• Projekterne har modtaget et tilskudsbeløb fra minimum 90.000 kr. til maksimum 250.000 kr. pr. virksomhed.

De otte projekter under miljøkompetenceordningen har overordnet fordelt sig indenfor to hovedgrupper af aktiviteter:

Etablering af miljøledelse med og uden certificering. Fælles for alle projekterne er, at de tager udgangspunkt i arbejdet med miljøledelsessystemer, og at miljøledelsen på projektvirksomhederne benytter sig af allerede afprøvede og fungerende metoder og systemer. Vendes blikket mod forskellen blandt projekter består denne for det første i, om målet har været at videreudvikle et allerede etableret miljøledelsessystem i virksomheden eller at etablere miljøledelse i en virksomhed, der ikke tidligere har arbejdet systematisk med miljøledelse. Den anden forskel mellem de otte projekter består i, hvorvidt projektvirksomhederne har ønsket at arbejde imod en egentlig certificering af deres miljøledelsessystem. For to projekter (syv virksomheder) har målet været at opnå en ISO 14001 certificering af det pågældende miljøledelsessystem. De resterende projekter følger ikke et konkret system, der bygger på en international certificerbar standard, men en systematisk indsats, der bygger på hovedelementerne i disse systemer. Fælles for projekternes indsats i relation til miljøledelse er, at virksomhederne arbejder på at sikre dokumentation bl.a. gennem brug af miljødataregistrerings- og dokumentationssystemer, ledelsens engagement, medarbejderinddragelse samt konkrete forbedringsaktiviteter knyttet til miljøhandlingsplaner, miljøkortlægning, udformning af miljøpolitikker og handleplaner samt en konkret indsats på flere områder. Der er således her fokus på processen.

Produktorienteret miljøarbejde. Hovedparten af projekter havde desuden som målsætning at udvikle produkter med henblik på at opnå en miljøcertificering af disse. Det produktorienterede miljøarbejde var tilknyttet de grundlæggende miljøledelsesaktiviteter i virksomhederne. Af de otte projekter er der i alt fem virksomheder, der havde som mål at opnå Svanemærket og en enkelt virksomhed, der opnåede EU-blomsten. I den produktorienterede indsats er der desuden ofte et yderligere fokus på en systematisk inddragelse af miljøhensyn i indkøb og salg samt uddannelse af sælgere med hensyn til markedsføring af de udviklede produkter. Der har her således været fokus på produktet.

5.3 Spredningsprofil

Spredningsprofilen indeholder en gennemgang af, hvordan og i hvilket omfang resultaterne fra miljøkompetenceprojekter spredes. Ved at se nærmere på, hvilke konkrete spredningsaktiviteter, der har været gennemført er det muligt at foretage en vurdering af, hvorvidt resultaterne hovedsagligt har haft karakter af specifik spredning, kanalspredning eller generel spredning.

5.3.1 Gennemførte spredningsaktiviteter og spredningskanaler

Standardansøgningsskemaet under Miljøkompetenceordningen lagde op til, at projekterne skulle indarbejde og knytte planlagte og forventede aktiviteter i forbindelse med formidling og videndeling til projektbeskrivelserne. Der var dog kun ét formelt krav om formidling. Projekterne skulle alle levere materiale i form af en kortfattet projektartikel, der løbende skulle indgå i miljøstyrelsens informationsaktivitet.

I projektansøgningerne ses en tendens til, at formidlingsindsatsen ikke har været prioriteret højt. Udover den obligatoriske projektartikel er der kun få bud på en yderligere indsats i forbindelse med formidling af projekternes resultater. Tre projekter nævner, at de vil udarbejde en miljøredegørelse/grønne regnskaber, mens to andre projekter har fokus på markedsføring rettet mod virksomhedernes kunder. Kun en enkelt aktør angiver, at de har planer om at deltage i kollektive aktiviteter med erfaringsudveksling, mens en anden virksomhed eksplicit nævner, at de ønsker at stille deres erfaring til rådighed. Fælles for disse to bud på spredning/formidling er, at de ikke knyttes til konkrete aktiviteter eller en egentlig strategi. Sammenlignes ansøgningerne indenfor Miljøkompetenceordningen med Udviklingsordningen ses der en tendens til, at projektdeltagerne under Miljøkompetenceordningen i mindre grad har prioriteret at tilknytte en egentlig formidlingsstrategi eller yderligere formidlingsaktiviteter til projekterne på ansøgningstidspunktet.

Dette billede ændrede sig delvist efter projekternes afslutning, da der gennemføres flere formidlingsaktiviteter end beskrevet i ansøgningerne. Spredningsaktiviteterne består af følgende aktiviteter:

I forbindelse med spredningsaktiviteterne kan man overordnet tale om tre spredningskanaler som de ovennævnte aktiviteter retter sig mod:

• Spredning til virksomhedernes leverandører
• Spredning gennem virksomhedernes medarbejdere og sælgere
• Den direkte spredning til virksomhedernes kunder og aftagere af de miljømærkede produkter

Som beskrevet retter de forskellige spredningsaktiviteter sig primært mod tre grupper af aktører. For det første rettedes formidlingsaktiviteterne mod virksomhedernes medarbejdere, der gennem deltagelse i uddannelse/kurser fik større fokus på og bevidsthed om produkternes miljøbelastning samt miljøbevidsthed generelt.

For det andet rettedes aktiviteterne mod virksomhedernes leverandører, som gennem projekterne fik forbedret miljøbevidstheden i forbindelse med at honorere virksomhedernes krav i forbindelse med miljøhensyn. Et fortsat samarbejde er ofte afhængigt af, hvorvidt pågældende leverandører kan leve op til de fastsatte krav.

Den tredje og sidste målgruppe var kunderne, som ved brug af produktet havde bedre mulighed for at handle miljøvenligt. Særligt gruppen af sælgere og indkøbere havde et eksplicit fokus rettet mod at sprede den produktorienterede miljøindsats til kunderne gennem indkøb og salg.

De to projekter, der er gennemført som samarbejdsprojekter, adskiller sig fra de øvrige projekter. Der har været gennemført en række aktiviteter med direkte henblik på at formidle erfaringer og resultater fra projektet til en bredere kreds af aktører. Dette er sket gennem konferencer og deltagelse i miljønetværk, hvor resultaterne er blevet præsenteret for en bredere kreds af aktører.

5.3.2 Tendenser og mønstre

For de projekter, der blev gennemført som enkeltvirksomhedsprojekter, kan det konstateres, at spredningen af de enkelte projekters resultater ikke har fundet sted til aktører, der ikke direkte har deltaget i projektet eller har haft tilknytning til projekterne som f.eks. underleverandør/ kunder. Det kan således konstateres, at de spredningsaktiviteter, der er rettet mod en bredere kreds af aktører uden direkte tilknytning til projektet, har været mangelfulde. Denne tendens understøttes af de selvevalueringsskemaer, projekterne under Miljøkompetenceprojekterne har udfyldt. Her er det virksomhedernes egen vurdering, at projekternes resultater, metoder og viden kun i begrænset omfang er blevet spredt.

Vurderes de gennemførte spredningsaktiviteter samt brugen af spredningskanaler kan der ses en tendens til en høj grad af intern spredning. Den interne spredning har som tidligere nævnt været rettet mod de primære interessenter i forhold til de gennemførte projekter. Der arbejdes primært med spredning internt blandt virksomhedens ansatte gennem kurser, miljøredegørelser og fastlæggelse af markedsføringsstrategier. Spredningen af viden internt i organisationen spiller en afgørende rolle i forbindelse med forankringen af miljøledelse og fastholdelse af certificeringer og miljømærkninger. Spredningen bliver på denne måde et middel til at sikre, at miljøledelse som redskab og værktøj forankres i organisationen. Udenfor virksomhedens mure retter spredningen sig hovedsagligt mod leverandører og kunder, hvis der har været tilknyttet en produktorienteret indsats til pågældende projekt.

De projekter, der blev gennemført som samarbejdsprojekter mellem flere virksomheder, har i højere grad end enkeltvirksomhedsprojekterne foretaget en spredning, der ligger udover den interne spredning i projektvirksomheden. Dette skyldtes til dels, at de deltog i netværk, konferencer og arrangementer i brancheforeninger og på denne måde potentielt kunne være til inspiration for andre aktører. Der er dog ingen konkrete eksempler på, at denne mulighed har ført til konkrete anvendelser af projekternes resultater eller viden. Miljøkompetenceprojekterne kan således ikke i samme grad, som det er tilfældet med teknologiudviklingsprojekterne, vurderes at have spredt konkrete resultater og viden, der er blevet anvendt af andre.

Endnu et forhold der har haft afgørende betydning for spredningen er, at hovedparten af projekterne var tilknyttet videnleverandører/konsulenter. Projekterne benyttede sig i høj grad af værktøjer og/eller systemer udviklet af rådgiver indenfor den pågældende branche. Brancheforeningerne eller rådgivningsfirmaer spillede i denne forbindelse en afgørende rolle, da de optrådte som rådgivere og formidlingsaktører, der støttede og guidede virksomhederne undervejs i processen. Rådgivningsvirksomhederne og brancheforeningen markedsførte sig efterfølgende på den viden og de resultater de opnåede på de pågældende virksomheder. På denne måde er der foretaget kanalspredning, hvor bl.a. brancheforeningen i kraft af deres rådgivningsvirksomhed har været aktive formidlere af miljøledelseskonceptet, miljømærkeordningen samt tilskudsmuligheden fra Miljøstyrelsen. En del af forklaringen på, at viden ikke spredes direkte mellem virksomhederne, er således en accept af, at brancheforeningerne/rådgivningsvirksomhederne har været initiativtagere i forbindelse med at udbrede kendskabet til de forskellige procedurer.

6 Bly-klyngen

Bly er et giftigt tungmetal, der anvendes i en række forskellige produkter, herunder bl.a. batterier og akkumulatorer, fiskeredskaber, plast, maling og lak, elektriske kabler mv. Den største fare for udslip til miljøet knytter sig til affaldsleddet – bortskaffelse af produkter indeholdende bly.

Man har længe været opmærksom på de miljømæssige problemer knyttet til bly og området er i dag omfattet og reguleret af dansk og international lovgivning (Blybekendtgørelsen fra 1.marts 2001^[16], RoHS-direktivet^[17] samt WEEE-direktivet^[18]).

I regi af Programmet for renere produkter er der ikke udstukket nogle specifikke mål for indsatsen i forhold til bly. Programmet havde snarere til formål at støtte udviklingen af løsninger, der kunne bidrage til, at de lovgivningsmæssige målsætninger og rammer overholdes. Fokus i prioriteringsplanerne for perioden 2000 - 2002 var i tråd hermed rettet mod forskellige typer af projekter, der alle havde fokus på at mindske anvendelsen af bly. For yderligere uddybning kan der findes en grundig gennemgang af området i hovedrapporten under kapitlet om indsatsområderne.

6.1 Præsentation af bly-klyngen

Der er udvalgt 5 projekter under bly-klyngen, der spænder over flere brancher, herunder elektronik, fiskeri, bygge/anlæg og plast. Der er tale om meget forskellige projekter og der er ikke synergi eller kontinuitet mellem projekterne.

I tabellen 6.1 er projekternes titel, branche samt formål listet.

Tabel 6.1. Klynge: Substitution af bly i forskellige produkttyper

To af de fem projekter har involveret en bredere kreds af aktører (blyfri loddematerialer og miljørigtige taginddækninger), mens der for de øvrige tre er givet støtte til specifikke projekter i enkeltvirksomheder.

En vurdering af spredningsaktiviteterne må i første omgang tage udgangspunkt i projekternes resultater. Har det været interessante og brugbare resultater, der kunne have interesse for en bredere kreds af aktører, er projekterne af den ene eller anden grund strandet eller resultaterne mindre interessante.

Projektet, der adresserer bly i fiskeudrustningen har været mindre succesfuldt. Det har af forskellige årsager ikke resulteret i udviklingen af et alternativ og der har derfor heller ikke været basis for spredning af projektresultater.^[19] Som det også påpeges i hovedrapporten, har ingen af projekterne under dette område (fiskeudrustning) kunnet leve op til deres målsætninger. Samtidig fremhæves, at der ikke har fundet nogen egentlig systematisk udviklingsvirksomhed sted inden for branchen samt at markedet ikke har udvist interesse for alternative løsninger.

For de øvrige projekter gælder, at de alle har givet resultater i form af enten udvikling af nye produkter (bly-fri taginddækninger og bly-fri printkort) eller løsninger (bly-fri loddematerialer).

6.2 Gennemførte spredningsaktiviteter

En vurdering af spredningen involverer tre trin, hhv. den planlagte spredning på ansøgningstidspunktet, den rapporterede spredning efter afslutning af projektet og evaluators spredningsanalyse af udvalgte projekter.

Spredningsaktiviteter er løst formuleret.

Som tidligere nævnt har der ikke – ud over den obligatoriske afrapportering - været stillet specifikke krav til spredningsaktiviteter. Projekterne skulle alene redegøre for, hvordan resultaterne ville blive formidlet til relevante målgrupper. Dette afspejler sig også i projektansøgningerne, hvor formidlings/spredningsaktiviteter generelt er relativt løst formuleret, som eksempelvis:

• ”Resultaterne vil blive anvendt til at markedsføre produktet overfor kunderne”
• ”Vi vil skabe interesse hos fagpressen med artikler omkring produktet”
• ”Resultater/rapporter vil blive gjort tilgængelige for dansk elektronikindustri”

Sammenholder man de løst formulerede planlagte aktiviteter med de reelt gennemførte spredningsaktiviteter, har projekterne - med en enkelt undtagelse - fulgt op på det, man havde sat sig for. Set i et snævert målopfyldelsesperspektiv har projekterne således opfyldt deres hensigtserklæringer, hvad angår spredningsaktiviteter. Undtagelsen skyldes et projekt, der blev afsluttet uden resultater før tid og hvor der således ikke har været nogle konkrete resultater at sprede.

Stor variation i spredningsaktiviteter

De fem projekter er kendetegnet ved, at have meget forskelligt spredningspotentiale, hvilket bl.a. skal ses i lyset af projekternes resultater, nyheds/nytteværdi for andre samt sammensætningen af projektgrupperne.

To af projekterne er kendetegnet ved umiddelbart at have et stort spredningspotentiale. I det ene projekt ”miljørigtige inddækninger” blev resultaterne i første omgang patenteret og i et opfølgende projekt blev der udviklet et kommercielt produkt (et bly-frit taginddækningsmateriale). I det andet projekt ”bly-fri loddematerialer” screenede og testede man muligheder for alternativer til bly i loddematerialer.

Spredningsaktiviteter og målgrupper for de to projektet var forskellige, hvilket bl.a. afspejler de konkrete resultater af projekterne. I projektet ”miljørigtige taginddækninger” er der tale om en opfindelse, hvor formidlingsindsatsen i første omgang var rettet mod fagfolk i bygge-anlægsbranchen og efterfølgende målrettet mod kunder (jf. spredningsaktiviteter i tekstboks).

I projektet ”bly-fri loddematerialer” er der tale om et større konsortium og et projekt, hvis formål var at screene og teste alternative muligheder for substitution af bly. Formidlingsindsatsen var koncentreret om at udbrede kendskabet til substitutionsmulighederne i elektronikindustrien bl.a. igennem skriftlige rapporter, målrettede uddannelsesaktiviteter mv.

De øvrige projekter er kendetegnet ved, at spredningen var meget begrænset. I alle tre tilfælde er der tale om projekter, der blev gennemført som enkelt-virksomhedsprojekter med et mere virksomhedsorienteret perspektiv. Det gælder eksempelvis projektet ”blyfri printkort”, hvor projektet gjorde det muligt for virksomheden at tilbyde et blyfrit printkort til kunderne. Også projektet ”substitution af bly i synkelinier” blev oprindeligt søsat som et enkeltvirksomhedsprojekt, men blev af forskellige årsager skrinlagt.

Opsamlende karakteristik af spredningsaktiviteter

Spredningsaktiviteterne afhænger naturligt nok af interessen for at sprede resultater til en bredere kreds af aktører. I de tilfælde, hvor der var tale om enkeltvirksomhedsprojekter, der havde fokus rettet mod udvikling af produkter, der forventedes at indgå i virksomhedens varesortiment, blev spredningen primært rettet mod den kommercielle målgruppe - kunderne. Derudover har spredningen være af mere generel karakter i form af de obligatoriske afrapporteringer.

De to projekter med et stort spredningspotentiale har – ud over den obligatoriske afrapportering - iværksat en mere målrettet og systematisk indsats for at få resultaterne spredt. Effekterne af denne indsats vil blive belyst i det følgende afsnit.

6.3 Spredningsanalyse

Analysen af projekternes spredningsaktiviteter har til formål at belyse om projekternes resultater har spredt sig således, at andre aktører har fået kendskab til projektet og dets resultater, måske har anvendt resultaterne og, i givet fald, hvilke effekter det har givet anledning til.

Blandt de fem projekter, der indgår i bly-klyngen, skiller to projekter sig ud henholdsvis projektet om ”miljørigtige taginddækninger” og ”bly-fri loddematerialer”.

6.3.1 Miljørigtige taginddækninger

Projektet miljørigtige taginddækninger skal ses i lyset af Blybekendtgørelsen fra 2000. I henhold til bekendtgørelsen er det - fra og med 1. december 2002 – forbudt at anvende bly på nybyggede huse af hensyn til miljøet.  Bekendtgørelsen gav anledning til et intensiveret arbejde med at finde alternativer til bly inden for byggebranchen og var også baggrunden for, at opfinder Poul E. Meier fik ideen til udvikling af en alternativ løsning. Produktet, der i dag er patenteret, består af et aluminiumsgitter, som på den ene side er beklædt med speciel type blød gummi, der kan limes fast på taget, og på den anden side er beklædt med små skiffersten, så det ligner tagpap.

Rent formelt er der tale om to på hinanden følgende projekter, hvor første projekt bestod i selve udviklingen af produktet (bevilling 1999) og den opfølgende fase i etablering af metoder til industriel produktion (bevilling 2002). Produktet blev lanceret inden blyforbudet trådte i kraft og produceres i dag af firmaet Robert & Kjær under navnet Perform. Markedsandelen har været stødt stigende og firmaets ambition er at være markedsledende. Forbudet har imidlertid ikke resulteret i nogen markant stigning i efterspørgslen, hvilket kunne tyde på, at lovkravet ikke efterleves i praksis.

Kendskab til og anvendelse af produktet Perform

Man må forvente en vis grad af kendskab og - med en stødt stigende markedsandel - også anvendelse af produktet Perform hos brugerne. Evaluator har derfor foretaget en spredningsanalyse blandt medlemmer af blikkenslager/VVS branchen med henblik på at kortlægge viden om og brug af produktet.

En telefonisk forespørgsel blandt formændene for de 19 kredsforeninger under Dansk Blikkenslager og VVS Laug viste, at produktet er særdeles velkendt i branchen over hele landet. Landets kredsforeninger kender således til produktet og anvender det eller et af de øvrige alternativer, der findes på markedet i dag.

Opsamling

Forbudet mod anvendelse af bly i taginddækningsmaterialer og projektet har ”gået hånd i hånd” forstået således, at da forbudet trådte i kraft var der et bly-frit alternativ, man kunne anvende i branchen. Produktet har således fra sin fødsel være ”begunstiget” af en markedsefterspørgsel pga. lovkravet. Spredningsanalysen viser, at det dels er velkendt og dels anvendes i branchen. Samtidig har lovgivningen givet anledning til udvikling af andre alternativer, således at det i dag findes flere alternativer på markedet.

6.3.2 Blyfri loddematerialer

Projektet blyfri loddematerialer havde til formål at identificere og analysere en række blyfri eller blyfattige loddematerialer, der er såvel teknisk egnede som miljømæssigt forsvarlige. Projektet, der blev gennemført i perioden 2000-2002, skal ses i lyset af udsigten til en kommende EU lovgivning (WEEE) samt blybekendtgørelsen.

Projektet er gennemført af en bred gruppe af aktører, herunder forsknings- og rådgivningsinstitutioner samt private virksomheder.

Kendskab til og anvendelse af projektets resultater

Formidling er indgået som en central del af projektet. Resultaterne har dels været formidlet i den afsluttende rapport ”Survey on Lead Free Solder Systems” (2003).  En kort søgning på Internettet har vist, at rapporten har været distribueret bredt og findes på en lang række hjemmesider i både ind- og udland.

En af de deltagende parter var HYTEK, en konsulent og uddannelsesvirksomhed med laboratoriefaciliteter og ekspertise inden for elektronik. HYTEK har bl.a. anvendt resultaterne i deres undervisningsmoduler. Virksomheden gennemfører ca. 25-30 undervisningsmoduler om året med 6-12 personer på hvert modul og har derigennem bidraget til at sprede viden og resultater. Desuden bliver HYTEK – qua sin ekspertise inden for området – anvendt som sparringspartner af en række store internationale selskaber i Norden samt andre aktører med uddannelsesaktiviteter inden for området.

Det gælder eksempelvis det svenske IVF Industriforskning & Utveckling AB, der ligesom HYTEK også afholder kurser i blyfri elektronikproduktion. IVF har i sin tid været på besøg hos HYTEK i forbindelse med et større møde for bl.a. at høre om projektet samt blive inspireret af virksomhedens viden og uddannelsesaktiviteter.

I kølvandet på mødet, hvor en række virksomheder også deltog, fik man etableret et nordisk samarbejde, der kørte i perioden 2001-2004 og i dag har sin egen hjemmeside^[20]. Resultaterne fra projektet blev også taget med i det nordiske samarbejde, som bl.a. resulterede i udarbejdelsen af en bly-fri guideline  ”NoNE Guideline”, som over 1000 interesserede har downloadet.^[21]

Efterfølgende er der også etableret et europæisk samarbejde med titlen ELF (European Lead Free), hvor bl.a. en af de deltagende aktører fra projektet også har bragt elementer fra projektet med.^[22]

Opsamling

Den brede kreds af deltagende aktører, herunder eksperter med uddannelsesaktiviteter, har betydet, at projektets resultater er blevet formidlet bredt både skriftligt og mundtligt. Projektet har desuden været bragt i spil i en række forskellige sammenhænge og den viden og indsigt, der er opbygget, har ”fødet ind til” og er blevet anvendt i nye opfølgende eller afledte aktiviteter.

Fodnoter

^[13] Miljøprojekt nr. 537, gennemført under Renere Teknologi ordningen.

^[14] Kategorierne A, B og C udtrykker miljøfarlighed. A-stoffer er uønskede i spildevand, fordi stofferne er ikke-letnedbrydelige, er meget giftige over for vandlevende organismer og/eller kan medføre uhelbredelige skadevirkninger på mennesker. B-stoffer bør begrænses i spildevand, fordi de er ikke-letnedbrydelige, og fordi de er giftige over for vandlevende organismer. C-stoffer er normalt uproblematiske stoffer. I forprojektet blev der arbejdet med endnu en kategori – ”ikke-vurderede stoffer” (i.v.), da der ikke var tilstrækkelige data til at vurdere disse stoffer, som af forsigtighedshensyn vurderes i forhold til, at de potentielt kan være A- eller B-stoffer.

^[15] Udover DHI er der tale om følgende projektparter: AutoTank A/S, Dansk Shell A/S, DiverseyLever A/S, DK-Benzin A/S, Green Water Systems A/S, Hydro Texaco A/S, Kuwait Petroleum A/S, Novadan A/S, ReClean A/S, Statoil Detailhandel A/S, TTO Carwash AB, Washtech A/S og Institut for Produktudvikling (IPU).

^[16] Danmark fik, som det første land i verden, et bredt dækkende forbud mod salg af blyholdige produkter. Bekendtgørelsen BEK nr. 1012 af 13. november 2000 trådte i kraft den 1. december 2000. Bekendtgørelsen forbyder import og salg af produkter, der indeholder kemiske forbindelser af bly fra 1. marts 2001. Ved produkter, der indeholder bly, forstås produkter, hvori bly indgår med mere end 100 ppm (mg/kg) i produktets homogene enkeltdele. Der er imidlertid i en række tilfælde dispenseret fra bekendtgørelsens krav.

^[17] Det nye RoHS direktiv (Reduction of Hazardous Substances) skal implementeres i de nationale lovgivninger i 1. juli 2006. I henhold til direktivet må nyt elektrisk og elektronisk udstyr, der markedsføres efter 1/7 2006, ikke  indeholde bl.a. bly.

^[18] Den 13. august 2005 trådte bestemmelserne i WEEE-direktivet (Waste Electrical and Electronic Equipment) om affald af elektrisk og elektronisk udstyr i kraft som dansk lovgivning. Direktivet pålægger producenterne af elektriske og elektroniske produkter ansvaret for indsamling og bortskaffelse af affaldet. Desuden indeholder direktivet krav om genvinding af materialer i de skrottede produkter.

^[19] Projektet blev bl.a. skrinlagt, fordi man oplevede at branchen ikke viste interesse. Det er i dag branchens holdning, at man vil forhandle om fortsat dispensation fra blyforbudet, da der ikke findes gode alternativer.

^[20] http://www.ittf.no/prosjekter/none/site/

^[21] http://www.ivf.se/ivfTemplates/EducationDescription.aspx?id=993

^[22] http://www.europeanleadfree.net/

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Top |

Version 1.0 Juni 2006, © Miljøstyrelsen.