Miljøprojekt, 1094 – Poreluftprojekt - Styrende parametre for tidslige variationer af indholdet af klorerede opløsningsmidler i sand- og lerjorde - Hovedrapport

Poreluftprojekt - Styrende parametre for tidslige variationer af indholdet af klorerede opløsningsmidler i sand- og lerjorde - Hovedrapport

4 Litteraturstudie

4.1 Litteraturstudiet

I forbindelse med nærværende projekt er der foretaget en gennemgang af relevant litteratur.

Ved litteraturgennemgangen har vægten været lagt på referencer om tidslige variationsspænd i poreluftskoncentrationer, årsager til disse tidslige variationer samt modellering af forskellige faktorers effekter på poreluftskoncentrationen.

Litteraturstudiet er afrapporteret af AVJ i Teknik og Administrationsrapport nr. 7/2004 med titlen "Transport af gasformig forurening i umættet zone og i bygninger" (AVJ 2004). Rapporten findes på AVJ's hjemmeside www.avjinfo.dk.

I nærværende rapport er således alene fremhævet hovedlinierne i litteraturstudiet, idet der afslutningsvis er beskrevet nogle teoretiske overvejelser om poreluftskoncentrationens variation med forskellige meteorologiske og hydrogeologiske faktorer.

4.1.1 Konceptuel model for gasmigration i den umættede zone

I figur 4.1 er vist de processer, som styrer gasmigrationen sammen med de faktorer, der har betydning for omfanget af gasmigrationen i den umættede zone.

For at opnå gasmigration skal der være en drivende kraft og en eller flere strømningsveje. Gravitation spiller oftest kun en ubetydelig rolle som drivende kraft ved gasmigration, og strømningsvejene er principielt alle 3 dimensioner. Gassen vil principielt lige så gerne bevæge sig vertikalt som horisontalt, afhængig af den drivende krafts størrelse og retning samt hvilken strømningsvej, der er den letteste. De væsentligste drivende kræfter i relation til gasmigration i den umættede zone er diffusion og advektion.

Af de væsentligste betydende faktorer for gasmigrationen kan nævnes gaspermeabiliteten og variationer i atmosfæretrykket. Der henvises til AVJ (2004) for nærmere beskrivelse af øvrige betydende faktorer.

Figur 4.1: Processer og faktorer, som påvirker transporten af miljøfremmede stoffer i den umættede zone.

Gaspermeabiliteten kan jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 6 og 7/1998 variere 2-4 størrelsesordner afhængig af jordtypen. Permeabiliteten i lerjorder er generelt lavest og skyldes i væsentligste omfang tilstedeværelsen af sprækker og sandslirer. Dermed bliver gaspermeabiliteten af lerjorde meget afhængig af vandindholdet og porøsiteten i jorden, idet eksempelvis et regnskyl kan lukke alle spredningsveje i jorden. I den umættede zone under bygninger kan jorden ofte være udtørret og opsprækket, hvorfor gaspermeabiliteten under bygninger kan være forholdsvis stor - selv i lerede jorde. Tilsvarende kan fyldmaterialer omkring installationer sammen med ormehuller og hulrum eller rødder og lignende udgøre væsentlige spredningsveje særligt i lerede jorder, som følge af lokale områder med høj gaspermeabilitet.

Undersøgelser beskrevet i litteraturstudiet (AVJ 2004) viser, at ændringer i atmosfæretrykket bevirker, at der i perioder opstår trykforskelle mellem atmosfære og de terrænnære jordlag. Denne trykforskel kaldes differenstrykket mellem atmosfæren og jorden, og det er differenstrykket, som virker som "motoren" for den advektive gasmigration.

4.1.2 Konceptuel model for transport af miljøfremmede stoffer ind i bygninger

I figur 4.2 er skitseret de processer og faktorer, som påvirker gastransporten af miljøfremmede stoffer omkring og ind i en bygning. For transporten ind i bygninger sker det almindeligvis ved diffusion gennem gulvkonstruktionerne og f.eks. kældervægge og som trykdreven indtrængning (advektionen). Det er normalt advektionen, der udgør den væsentligste transportproces.

De væsentligste variable for den resulterende koncentration i indeklimaet som følge af optrængende forurening gennem gulv er:

Figur 4.2: Processer og faktorer, som påvirker transporten af miljøfremmede stoffer i den umættede zone og ind i bygninger.

4.1.3 Influensradius og afdræning omkring bygninger

Gastransporten i jorden under bygninger adskiller sig fra gastransporten i de omkringliggende jordlag på grund af primært to forhold: En såkaldt indflydelseszone under og omkring bygningen og en ændret gaspermeabilitet som følge af afdræning omkring bygningerne, se figur 4.3.

Når en bygning etableres, vil de umættede jordlag under bygningen med tiden udtørre som følge af, at nedbør ikke længere infiltrerer i jordlagene. Udtørring af jordlagene bevirker, at gaspermeabiliteten øges. Erfaringer fra Irland, se også AVJ (2004), viser forøget radonflux ind i bygninger efter 5-7 år, hvilket tillægges udtørring under bygningen. Betydningen af udtørringen er almindeligvis størst for lerede jorde.

Ligesom der kan opstå differenstryk mellem jorden og atmosfæren, kan der tilsvarende opstå differenstryk mellem atmosfæren og indeklimaet eller mellem jorden og indeklimaet.

Erfaringer fra bl.a. radonundersøgelser viser, at indendørs-udendørs temperaturforskelle, vind og drift af mekanisk ventilation normal frembringer et lille undertryk i bygningen på 1-3 Pa i forhold til den omgivende atmosfære. Undertrykkets størrelse varierer igennem døgnet (normalt med maksimum tidligt på morgenen) og gennem året (normalt med maksimum om vinteren). Denne trykforskel giver sammen med udtørringen af jorden under bygningen anledning til, at jordluft suges ind i huset, hvilket danner et strømningsfelt i jorden i en zone under og omkring huset. Typiske værdier for indtrængningsraten til et almindeligt dansk parcelhus vurderes at være omkring 0,1 til 1 m³/time (Miljøstyrelsen 2001a). Zonen kaldes for husets indflydelseszone, se også figur 4.3, idet man kan påregne, at enhver gaspartikel, som kommer ind i denne zone, vil blive ført ind i huset af gasstrømmen. Indtrængningsraten er proportional med undertrykkets størrelse. Hvis der kommer 1 m³/time ind i huset ved 1 Pa, så vil indtrængningen stige til 3 m³/time ved 3 Pa (Miljøstyrelsen 2001a).

Figur 4.3: Illustrering af afdræning under bygning, inflydelseszone og betydningen af sprækker i terrændækket hhv. med og uden kapillarbrydende lag.

Ved transport af luft ind i bygninger og internt i bygninger kan almindeligvis konstateres en reduktionsfaktor ved transporten over terrændækket og over etageadskillelser. Erfaringerne er opsummeret i figur 4.4. Reduktionsfaktoren er bl.a. afhængig af beskaffenheden af bygningsdelen, trykforskelle, luftskifte mm.

Indtrængningsraten stiger med jordens gaspermeabilitet. Der er stort set proportionalitet mellem jordens gaspermeabilitet og indtrængningen i en bygning.

Modelberegninger viser, at hvis der for en given bygning sker en luftindtrængning på omkring 1,6 m³/time ved en gaspermeabilitet på 10^-10 m² i jorden, så vil gasindtrængningen kun være 0,18 m³/time ved en gaspermeabilitet på 10^-11 m² og 0,018 m³/time ved en gaspermeabilitet på 10^-12m² (Miljøstyrelsen 2001a).

Det kapillarbrydende lag, antallet af revner i betondækket og revnernes størrelse spiller naturligvis en rolle for jordluftindtrængningens størrelse. Revnebredden har specielt betydning ved små revner. Revner bredere end 1 mm er så store, at gasindtrængningen stort set sker uhindret, og gasindtrængningen er stort set den samme, uanset om revnen er 50 eller 1 mm bred. Først når revnen kommer under en brøkdel af en mm, begrænses indtrængningen væsentligt.

Det kapillarbrydende lag spiller en vigtig rolle for indtrængningen. Det skyldes, at jorden ikke er homogen (men f.eks. opsprækket), og at revnerne i betondækket er spredt over gulvarealet. I sådanne tilfælde vil det kapillarbrydende lag tilvejebringe en god forbindelse mellem særligt hurtige transportveje i betondækket og i jorden.

Eksperimentelle undersøgelser og modelberegninger har vist, at hvis man betragter mindre revner eller huller i betondækket (frem for en enkelt sammenhørende revne langs hængende dæk og ydermur), da vil indtrængningen til et hus uden kapillarbrydende lag stort set være proportional med det samlede lækareal af revner. For et sådant hus vil indtrængningen altså direkte afhænge af antallet og størrelsen af revnerne. For huse med et kapillarbrydende lag vil lækarealet derimod være uden betydning, hvis dækket blot er "punkteret" et enkelt sted. For danske huse med kapillarbrydende lag kan man altså ikke forvente, at indtrængningen af jordluft kan begrænses væsentligt ved at tætne dækket, med mindre man effektivt stopper alle utætheder (Miljøstyrelsen 2001a).

Figur 4.4: Forventelige reduktionsfaktorer over hhv. terrændæk og etageadskillelse.

4.1.4 Tidslige variationer i gaskoncentrationer i umættet zone og bygninger

Erfaringerne fra litteraturstudiet (AVJ 2004) og nærværende projekts undersøgelser viser, at naturlige tidslige variationer i koncentrationer i poreluft kan spænde over flere størrelsesordener såvel i den umættede zone som i indeklimaet.

Erfaringer fra undersøgelserne viser, at da der er mange processer og faktorer, som påvirker målesituationen, er det yderst kompliceret at forudsige effekten af ændrede måleforhold - såvel i indeklimaet som i poreluften. Litteraturstudiet og nærværende projekt viser således, at man ved tolkning af koncentrationsdata fra poreluft og indeklima skal tage højde for en mulig betydelig naturlig variation.

4.2 Sammenhæng mellem meteorologiske forhold og poreluftkoncentration

I de følgende afsnit er der foretaget teoretiske betragtninger vedr. differenstrykkets variation mellem poreluften og atmosfæren, responstid for trykændringer samt koncentrationsniveauets variation som følge af ændringer i meteorologiske forhold og ændringer i grundvandsstand. Bemærk, at der ved den teoretiske gennemgang alene ses på én enkelt meteorologisk faktor ad gangen. Flere samtidige meteorologiske faktorer kan medføre andre effekter end beskrevet.

4.2.1 Differenstryk og atmosfæretryk

Er der god udveksling af luft mellem atmosfæren og poreluften, vil differenstrykket være lille. Er der forholdsvis dårligere udveksling af luft mellem atmosfæren og poreluften, vil der opstå større differensundertryk eller - overtryk som følge af, at trykændringer forplanter sig langsommere i poreluften end i atmosfæren. Ved tolkningen af differenstrykmålinger skal følgende holdes for øje, se figur 4.5:

Er der tale om jordlag, hvor en forsinkelse af trykændringerne forekommer, kan man teoretisk forvente følgende:

Hvis der er et relativt undertryk i poreluften i forhold til atmosfæren (Trykdifferens P_diff< 0):

Et trykfald i atmosfæren vil medføre et mindre differensundertryk
En trykstigning i atmosfæren vil medføre et større differensundertryk

Hvis der er et relativt overtryk i poreluften i forhold til atmosfæren (Trykdifferens P_diff>0):

Et trykfald i atmosfæren vil medføre et større differensovertryk
En trykstigning i atmosfæren vil medføre et mindre differensovertryk

Det betyder, at ved afbildning af atmosfæretrykket mod differenstrykket, skal disse være i modfase.

Figur 4.5: Teoretiske betragtninger om trykdifferensens variation med atmosfæretrykket.

4.2.2 Teoretiske overvejelser - koncentrationsændringer

Teoretisk set vil trykændringer i atmosfæren påvirke gasstrømningen specielt i de øvre jordlag. Når trykket i atmosfæren falder, vil trykket i poreluften ligeledes falde. Ud fra idealgasloven (P×V = n•R•T) kan man estimere, hvor stor en gasflux/udveksling, der vil ske mellem atmosfæren og poreluften ved en given trykændring. Et trykfald i atmosfæren vil ikke bevirke, at der sker en gastransport fra hele den umættede zone til atmosfæren, men snarere, at der sker en forskydning af poreluften, idet poreluften presses op i en stempelbevægelse, således at det kun er poreluft fra de øverste jordlag, som presses op i atmosfæren. Jo større den umættede zone, er desto mere markant er denne effekt.

I det tilfælde, hvor der findes en grundvandsbåren forurening, vil poreluftens koncentration typisk være stigende over dybden, se også figur 4.6A. Et fald i atmosfæretrykket vil da bevirke, at koncentrationerne i et givet punkt vil stige, idet poreluft med højere koncentration vil blive presset op ad. Modsat vil en stigning i atmosfæretrykket bevirke, at koncentrationen i et givet punkt vil falde.

Figur 4.6: Illustration af gasbevægelserne i den umættede zone i forbindelse med trykændringer i atmosfæretrykket. A: Illustrationen viser en dybereliggende forurening, f.eks. en grundvandsforurening. B: Illustrationen viser en terrænnær forurening i den mættede zone. Der er antaget homogene materialer og at der ikke er påvirkning fra andre samtidige meteorologiske faktorer.

I det tilfælde hvor forureningen er en mere terrænnær jordforurening (figur 4.6B), vil effekten af ændringer i atmosfæretrykket være lidt anderledes end beskrevet for grundvandsforureningen. Dette skyldes primært, at fordelingen af forureningen i poreluften er anderledes, idet der alt andet lige er mere homogene koncentrationer i den umættede zone end i tilfældet med en grundvandsbåren forurening. I jordlag over den terrænnære forurening forventes forureningskoncentrationen at variere med lavere koncentrationer ved stigende tryk, og højere koncentrationer ved faldende tryk. I den umættede zone under forureningen forventes poreluftskoncentrationen at være tilnærmelsesvis konstant, muligvis faldende med dybden, som følge af, at forureningsmasse fjernes via grundvandet. Forureningskoncentrationerne i poreluften under forureningen forventes at være forholdsvis mindre påvirkede af variationerne i atmosfæretrykket og således kun stige eller falde svagt ved en trykændring.

4.2.3 Responstid for trykændringer i ler- og sandformationer

Trykforplantningen skaber strømning af poreluft, og denne strømning vil påvirke den koncentration, som måles i et givent punkt, idet trykændringerne kan medføre transport af mere eller mindre forurenet poreluft.

Trykændringen forplanter sig i jorden med udbredelsestider, som bl.a. afhænger af jordens porøsitet og permeabilitet (Miljøstyrelsen 2001a). Miljøstyrelsen (2001a) anfører, at jordens responstid T i relation til trykændringer kan estimeres efter formlen (1):

L afstanden, som trykket skal udlignes over i m (f.eks. afstanden fra jordoverfladen til grundvandsspejlet)

Formlen er gældende for homogene jordmatricer. I jorder, hvor sprække transport er dominerende, vil trykforplantningen i selve sprækkerne ske væsentligt hurtigere end den hastighed, man beregner ved anvendelse af standardværdier. Dette kan reguleres ved at anvende en større porøsitet end de værdier, der angives i f.eks. opslagsværker. Ved anvendelse af formlen er det vigtigt, at de gaspermeabiliteter og porøsiteter, der anvendes, er afpasset de gældende forhold, specielt hvis formlen benyttes til beregninger over kortere afstande.

I nedenstående tabel 4.1 er responstiden T beregnet for hhv. en sand- og en lerlokalitet under antagelse af forskellig afstand til grundvandsspejlet.

Tabel 4.1: Beregnede responstider for trykændringer i atmosfæren i forskellige geologiske formationer.

Som det fremgår af tabellen, er den teoretiske responstid for sandlokaliteten i sekunder, mens den regnes i timer for lerlokaliteter. Det er sandsynligt, at responstider i eksempelvis 2 m fyld ligger i intervallet sekunder til minutter afhængig af fyldtypen.

Selv efter at trykændringen har udbredt sig til en given dybde i en given formation, vil koncentrationen i denne dybde kunne påvirkes af trykændringen. Trykændringerne forplantes først senere i de dybereliggende lag og den heraf følgende stempelstrømning af poreluft vil betyde, at der kan tilføres mere eller mindre forurenet poreluft til den givne dybde.

Dette er illustreret i figur 4.7 under antagelse af, at det tager ca. 20 timer for et trykfald at forplante sig til grundvandsspejlet beliggende i en morænelerformation.

Forestiller man sig en lerlokalitet med et grundvandsmagasin beliggende ca. 4 m under en morænelerspakke, vil et trykfald i atmosfæretrykket medføre følgende: Trykfaldet vil først have udbredt sig til grundvandsmagasinet efter ca. 1 døgn og først da vil effekten af trykændringen give anledning til en heraf følgende transport af poreluft fra 4 m u.t. og op gennem de overliggende lag. Denne transport af poreluft vil påvirke koncentrationen i poreluften i dybder mindre end 4 meter. Lagene beliggende fra terræn og ca. 3-4 m ned har dog allerede i ca. 1 døgn været påvirket af tryk-inducerede poreluftsstrømninger.

Kommer der i mellemtiden yderligere en modsat rettet trykændring i atmosfæretrykket vil effekten af denne trykændring skulle "konkurrere" med den første trykændring.

Figur 4.7: Skematisk beskrivelse af forplantningen af et atmosfærisk trykfald ned gennem en formation. Formationen består af 1 m fyld underlejret af ca. 4 meter moræneler ned til grundvandsspejlet. Det er antaget, at der er tale om en grundvandsbåren forurening. Der er antaget homogene materialer og at der ikke er påvirkning fra andre samtidige meteorologiske faktorer. Farvestyrken angiver variation i poreluftskoncentration. Trykfaldet starter til t = 0 timer. Som det fremgår, vil der blive presset mere og mere forurenet poreluft op efterhånden som trykforplantningen når tættere og tættere på grundvandsspejlet.

Dette betyder eksempelvis, at på en lerlokalitet med et grundvandsspejl beliggende ca. 5 m u.t. og et fyldlag på fx 1,0 m vil man kunne se koncentrationsændringer såvel i fylden som i leret over flere dage som følge af en enkelt trykændring. Ved tolkning af koncentrationsdata fra en lerlokalitet bør man således vurdere koncentrationsdata sammen med trykændringen over nogle dage i stedet for at se på den momentane trykændring. Findes der måledata, som er udtaget i forbindelse med et tydeligt skift i trykændringerne (f.eks. lige efter at en periode med stigende tryk er afløst af faldende tryk), kan det være svært at adskille effekten af hhv. trykfaldet og trykstigningen.

Forestiller man sig en lokalitet med et fyldlag på ca. 1 m underlejret af et umættet lerlag på ca. 1-1½ m, er det sandsynligt, at koncentrationer målt i fyldet i høj grad vil svinge med trykændringer over en kort periode, f.eks. 1-3 timer. Dette begrundes i, at lerlagets tykkelse er lille og kun udgør en forholdsvis lille del af den umættede zone.

Gennemfører man tilsvarende betragtninger for sandlokaliteter, kan man af tabellen se, at trykændringer udbreder sig inden for sekunder til selv store dybder i sandmagasinet. Dette betyder alt andet lige, at man ved tolkning af koncentrationsdata fra en sandlokalitet bør sammenligne med den aktuelle trykændring i timerne umiddelbart før målingen.

4.2.4 Nedbør og ændringer i grundvandsspejlet

Ved beskrivelsen af koncentrationseffekter som følge af nedbør er der to effekter, som bør holdes adskilt:

I forbindelse med regn/nedbør, eller i forbindelse med tøvejr, vil der ske en nedsivning af vand gennem den umættede zone i jorden.

Denne infiltration vil udvaske vandopløselige forureningskomponenter fra både poreluften og selve jordmatricen, hvilket resulterer i et fald i poreluftskoncentrationen på bagsiden af vandfronten. Ved større nedbørsmængder kan der muligvis skabes en egentlig vandfront, der som et stempel bevæger sig ned gennem jordmatricen. Under bygninger vil jordmatricen fortsat være tør. Den tørre jord vil kunne virke som en skorsten, som bortleder dele af den poreluft, der er indesluttet under den vandfront som omslutter bygningen.

Det, at der er mindre vandindhold i jorden under bygningen og våd jord omkring bygningen, vil formentlig bevirke, at influenszonen omkring bygningen bliver mindre ved en regnhændelse, men at influenszonen til gengæld går dybere ned i jorden.

Jordens markkapacitet gør, at der bindes en tynd vandhinde på jordpartiklerne. Markkapaciteten afhænger af jordens tekstur. Jordens fugtighed vil afgøre, hvor stor en del af markkapaciteten, som er udnyttet. Hvis markkapaciteten ikke er udnyttet, vil mindre mængder af nedbør bevirke, at vandet bindes i jorden, hvorved gaspermeabiliteten i jorden falder. Dette bevirker, at poreluftkoncentrationerne vil mindskes.

Ved kraftige regnskyl vil vandindholdet blive større end markkapaciteten, og den føromtalte vandfront kan skabes. Er regnskyllet meget kraftigt, kan man forestille sig, at gennemsivningen af vandet i jordens porøsitet vil "rense" jorden for urenheder i hulrum og dermed øge den effektive gaspermeabilitet i den givne dybde.

Nedbørshændelser forekommer almindeligvis i forbindelse med fald i atmosfæretrykket. I nedenstående figur 4.8 er der foretaget en teoretisk vurdering af effekten af en regnhændelse på poreluftkoncentrationen forskellige steder i den umættede zone i en formation bestående af fyld og moræneler.

Ved nedbørshændelser vil der formodentlig ske en hel eller delvis vandmætning på terræn. Vandet vil sive ned, og er vandpermeabiliteten af moræneleret lille nok – og regnen tilstrækkelig kraftig – vil der danne sig et midlertidigt vandmættet lag i fyldet over leret.

Jævnfør de tidligere teoretiske betragtninger i afsnit 4.2.2, medfører et lavtryk almindeligvis øgede poreluftskoncentrationer. I og med at der opstår en midlertidig vandmætning i fyldet over leret, reduceres den vertikale transport af forurenet poreluft fra moræneleret til fyldlaget. Koncentrationen i pkt. (1) i figur 4.8 vil derfor falde, særligt hvis målepunktet er beliggende i nærheden af en influenszone fra en bygning eller et anlæg i jorden.

I moræneleret under 'vandfronten' vil der være en mindre lokal udvaskning, som muligvis vil mindske koncentrationerne i (4) og (5) lidt. Sad der et spyd i (4), ville dette være vandmættet.

Ved nedbørshændelser vil influenszonen ændre form til et forholdsvis mindre areal og større dybde. Under bygningen i influenszonen er jorden forholdsvis tør, hvilket betyder, at regnvandet forholdsvis let kan sive ned i jorden. Der vil således ske en vis udvaskning af forurening, samtidig med at trykfaldet vil medvirke, at forurenet poreluft vil presse sig opad. Samlet vurderes det, at koncentrationen i (2) og (3) vil falde.

Figur 4.8 Illustration af poreluftsstrømninger i den umættede zone i forbindelse med samtidig nedbør og trykfald i atmosfæren. Se tekst for forklaringer.

Afhængigt af forureningens beskaffenhed og beliggenhed vil ændringer i grundvandsspejlet have forskellig indflydelse på poreluftskoncentrationerne.

For forureninger med fri fase, hvor den frie fase er beliggende i overgangen til den mættede zone - også kaldet smear zonen - vil en hævning af grundvandsspejlet dække smear zonen. Derved vil poreluftskoncentrationerne falde, idet forureningskilden i smear zonen afskæres. En sænkning af grundvandsspejlet vil igen blotlægge forureningen, hvorved poreluftskoncentrationerne stiger.

Hvis forureningen er en grundvandsbåren forurening, vil et stigende grundvandsspejl betyde, at den umættede zone mindskes, og at poreluftskoncentrationerne vil stige, se også figur 4.9. Dette skyldes dels, at forureningskilden kommer tættere på terræn, dels at det stigende grundvandsspejl virker som et stempel, der presser poreluften op gennem jordmatricen. Specielt på lokaliteter med meget terrænnært grundvandsspejl forventes fluktuationer i grundvandsspejlets beliggenhed have stor betydning for poreluftskoncentrationen.

Hvis et stigende grundvandspejl skyldes, at rent vand lægger sig oven på dette forurenede grundvand, vil stigningen på lidt længere sigt medføre faldende koncentrationer i poreluften.

Er der tale om flere ikke-sammenhængende vandspejl, bliver effekten af ændringer i grundvandsspejlet placering på poreluftskoncentration kompliceret at forudsige.

Figur 4.8 Illustration af vandspejlets indflydelse på poreluftkoncentrationen. Der er antaget homogene materialer og at der ikke er påvirkning fra andre samtidige meteorologiske faktorer.