| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Poreluftprojekt - Styrende parametre for tidslige variationer af indholdet af klorerede opløsningsmidler i sand- og lerjorde - Hovedrapport

5 Undersøgelser på sandlokalitet

• 5.1 Identifikation af egnet sandlokalitet
• 5.2 Karakterisering af Sandlokalitet
  • 5.2.1 Arealmæssige og bygningsmæssige forhold
  • 5.2.2 Geologi og hydrogeologi
  • 5.2.3 Forureningsmæssige forhold
  • 5.2.4 Bygningsgennemgang
• 5.3 Undersøgelsesplan for sandlokaliteten
  • 5.3.1 Etablering af målestationer
  • 5.3.2 Målemetoder og måleprogram
  li>5.4 Præsentation og vurdering af resultater
  • 5.4.1 Registrering af forureningsindtrængning i revner
  • 5.4.2 Indhold af PCE i poreluft og inde-/udeluft
  • 5.4.3 Indhold af Radon i poreluft og inde-/udeluft
  • 5.4.4 Trykmålinger
  • 5.4.5 Temperatur
  • 5.4.6 Luftskiftemålinger
  • 5.4.7 Vandindhold
  • 5.4.8 Grundvandspotentiale
  • 5.4.9 Øvrige måledata
• 5.5 Forpumpningsforsøg
• 5.6 Vurdering af sammenhænge i måleresultater
  • 5.6.1 Delformål 1: Udendørs poreluftmålinger
  • 5.6.2 Delformål 2: Poreluft under gulv
  • 5.6.3 Delformål 3: Indeluft
  • 5.6.4 Delformål 4: Vurdering af anvendelse af radonmålinger
  • 5.6.5 Delformål 5: Prøvetagning under gulv
  • 5.6.6 Delformål 6: Prøvetagning i udendørs poreluftsonder
• 5.7 Sammenligning med JAGG beregninger

5.1 Identifikation af egnet sandlokalitet

Sandlokaliteten er udvalgt i samråd med Fyns Amt og Miljøstyrelsens faglige sekretær. På baggrund af de opstillede krav til lokaliteten blev Fredericiagade udvalgt som den lokalitet, som på forhånd blev vurderet som den mest egnede sandlokalitet, se tabel 5.1.

Tabel 5.1 Vurdering af sandlokalitet ved udvælgelse af egnet lokalitet

1) På baggrund af Nordjyllands Amt (2003)

5.2 Karakterisering af Sandlokalitet

5.2.1 Arealmæssige og bygningsmæssige forhold

Fredericiagade 13 ligger i den vestlige del af Aalborg Centrum, der er et ældre byområde, som primært anvendes til bolig og i mindre grad liberalt erhverv.

Figur 5.1 og 5.3 viser fotos af ejendommen.

5.2.2 Geologi og hydrogeologi

Lokaliteten ligger ca. i kote 3 m. Geologien består øverst af ca. 3 m fyld, heraf øverst 0,1 - 0,25 m let sandmuld og ca. 3 m velsorteret fyldsand, som er indbygget i forbindelse med tidligere afgravning af jordforurening på lokaliteten. Fyldsandet består af mellemkornet sand med vekslende indhold af mindre sten. Fra 2-2,5 m u.t. er fyldsandet mere stenet i det udendørs målefelt. Under fyldsandet findes intakte aflejringer af marint postglacialt sand (fint-mellemkornet) ned til ca. 20 m's dybde. Omkring 17 m's dybde findes et lag af sten og grus med en tykkelse på ca. 0,5 m. Grundvandspejlet er frit og står ca. 3 m u.t. Strømningsretningen er mod nord mod Limfjorden.

Ved borearbejde i forbindelse med poreluftprojektet var jorden tør ned til ca. 2,5 m, herefter blev jorden lidt mere fugtig pga. den kapillære stighøjde fra grundvandet.

5.2.2.1 Permeabilitetsforhold

Poreluftmålinger i dette projekt er udført i fyldsandet. De dybeste poreluftfiltre står ca. 2,5 m u.t. Fyldsandet består af forholdsvis velsorteret sand. Det vurderes, at gaspermeabiliteten er nogenlunde ens i både horisontal og vertikal retning, og at gaspermeabiliteten er i størrelsesorden 1x10^-11 m² (Miljøstyrelsen 2001a).

figur 5.1 Luftfoto af Fredericiagade 13 i Aalborg

5.2.3 Forureningsmæssige forhold

På grunden har der i perioden 1897 og indtil 1985 bl.a. ligget en af Aalborgs største renserivirksomheder (Aalborg Dampvaskeri/ISS Linnedservice). Virksomhedens hovedaktivitet var vask og kemisk rensning af beklædningsgenstande m.v., hvortil man bl.a. anvendte terpentin og TCE indtil 1954 og herefter primært PCE. Sidst i driftsperioden blev der anvendt ca. 56 tons PCE årligt.

I forbindelse med opstart af 2. og 3. etape af boligbyggeri på Fredericiagade 13-17 blev der i sommeren 1987 fundet forurening med klorerede opløsningsmidler. Efterfølgende undersøgelser i 1988 viste forureningsindhold i jorden på op til 1.768 mg PCE/kg TS og i grundvandet op til ca. 78.000 µg PCE/l.

I 1988 blev der opgravet ca. 1.200 tons stærkt forurenet jord (>10 mg PCE/kg) og 2.900 tons svagt forurenet jord ned til grundvandsspejlet (ca. 2,5-3 m under det daværende terræn). Afgravningsområdet fremgår af bilag 1.16. Efter jordopgravningen blev det planlagte boligbyggeri opført oven på udgravningsområdet. Målelokaliteten ligger således oven på et tidligere afgravet område.

På trods af jordafgravningen blev der efterladt en kraftig grundvandsforurening med fri fase forurening. Grundvandsforureningen er fra august 1988 til oktober 1996 forsøgt oprenset med oppumpning. I perioden 1988 til 1992 foregik det ved anvendelse af sugespidsanlæg og i perioden 1993 til 1996 ved oppumpning fra én filtersat boring i kildeområdet (DGU 26.4043). Der blev overslagsmæssigt oppumpet 2,9 tons PCE.

På trods af de gennemførte afværgeforanstaltninger mod jord- og grundvandsforureningen i perioden 1988 til 1996 er der efterladt en kraftig restforurening. Restforureningen er primært knyttet til den mættede zone (og kapillærzonen).

Under grundvandsoppumpningen og frem til 2002 blev der gennemført et moniteringsprogram med målinger af poreluft under gulv, indeklima samt grundvandsprøver. Resultater fra moniteringen fremgår af bilag 1.16 (Nordjyllands Amt 2003). Resultaterne herfra gennemgås i det følgende:

5.2.3.1 Forurening i kapillærbrydende lag under kældergulv

Under afværgepumpningen blev der i perioden 1992 til 1996 observeret store variationer i koncentrationen af PCE. I 1992 blev der efter en længerevarende standsning af grundvandsoppumpningen påvist indhold af PCE på 737-5.220 µg/m³ i det kapillærbrydende lag under bygningerne på Fredericiagade 13. Under afværgeperioden blev der påvist indhold af PCE op til 1.050.000 µg/m³; dog med betydende variationer afhængig af driftsstrategien under prøvetagningen (start/stop eller kontinuert).

Efter stop af afværgepumpningen er der observeret et betydeligt fald i indholdet af PCE i det kapillærbrydende lag. I 1999 blev der således fundet indhold i poreluften under 1.000 µg/m³. Ved den seneste målerunde i 2002 blev der imidlertid konstateret en væsentlig stigning i poreluftkoncentrationerne med indhold i intervallet 43.000 - 120.000 µg/m³, dvs. væsentligt over niveauet i 1999.

De meget høje værdier i poreluften og i indeklimaet frem til 1996 skyldtes sandsynligvis, at der ved afværgepumpningen blev blottet kraftig jordforurening (evt. fri fase) som kunne afdampe til poreluften.

5.2.3.2 Forurening i indeklima

Ligesom målingerne i det kapillærbrydende lag udviser indeklimamålingerne på Fredericiagade 13 store variationer i perioden 1993-1996.

Indeklimamålingerne i kælderen 1993 viste indhold på 82 µg/m³. Her skete der kontinuert oppumpning. De efterfølgende målinger i 1993 - 1996 under start/stop af afværgepumpningen viste kraftigt forhøjede værdier i kælderen med indhold op til 6.260 µg/m³. Efter ophør af afværgepumpningen blev der observeret faldende indhold. I 1999 var indholdet faldet til ca. 20 µg/m³, men ved den seneste målerunde i 2002 blev der fundet stigende indhold på 390 µg/m³.

5.2.3.3 Grundvandsforurening

Det højeste indhold af PCE er fundet i det øverste filter i moniteringsboringen DGU 26.4044-1. Den seneste måling fra 2002 viste et indhold på 14.000 µg PCE/l i det øverste grundvand fra 3-6 m u.t. I de dybereliggende filtre i samme boring er indholdet væsentlig lavere (< 140 µg/l).

5.2.3.4 Kilde til poreluft- og indeklimaforurening

Under de nuværende forhold (uden afværgepumpning) vurderes det, at afdampning fra grundvandsforureningen er den væsentligste kilde til den konstaterede indeklimaforurening. Under afværgepumpningen skete der blotlægning af jordforurening og evt. fri fase. Dette forklarer de forhøjede indhold under afværgepumpningen.

Konceptuel model af forureningsforholdene fremgår af figur 5.2.

Klik her for at se figuren.

Figur 5.2 Konceptuel forureningsspredning til indeklimaet på Fredericiagade 13

5.2.4 Bygningsgennemgang

I dette afsnit beskrives de væsentligst observationer ved bygningsgennemgangen. For en mere detaljeret beskrivelse henvises til bilag 1.17.

Figur 5.3 Fredericiagade 13 set fra syd

Gennemgang af tegninger og registrering på stedet giver anledning til følgende generelle kommentarer for kælderetagen:

• 330 mm pladsstøbt betonydervæg med udvendig asfaltering, isolering og med omfangsdræn
• 250 mm pladsstøbte betonindervægge
•  40 mm uarmeret betonslidlag på betongulv
• 100 mm uarmeret betongulv. Tegninger giver ikke indtryk af, at der er udført radon-spærre. Støbeskel væg/gulv kan således ikke forventes at være effektivt mod indtrængning af gas/luft
• Placering af revner er vist i bilag 1.17 kælderplanen. Revnevidden er overvejende 0,1-0,3 mm. Et fåtal af revner har revnevidde på ca. 1,0 mm
• Der er ikke foretaget destruktive undersøgelser, men det er overvejende sandsynligt, at de registrerede revner er gennemgående revner i både betonslidlag og -gulv
• 150 mm kapillarbrydende stenlag. Der er ikke etableret forbindelse mellem stenlag og omfangsdræn
• Etagedæk udført i 600 mm brede fabriksfremstillede betonelementer (ikke støbt på stedet som vist på tegninger). Det må antages, at der er udført traditionel sammenstøbning af betonelementer, og det må forventes, at samlinger ikke er gas-/lufttætte
• Vinduer og døre udført i træ med kalfatringsfuge af elastisk fugemasse
• Loftshøjde overalt ca. 2,3 m
• Der forekommer kun i uvæsentligt omfang revner i kældervægge
• Af tegninger fremgår, at der til betonkonstruktioner generelt er anvendt beton i styrkeklasse Beton 20 MN/m² svarende til passiv miljøklasse
• Generelt ingen tegn på fugt i kælder
• Ved gennemgangen blev der ikke konstateret luftgener i kælderen

Fællesrummet er det rum, hvor det indendørs forsøgsfelt er placeret:

• Er kun møbleret med billardbord
• Betongulv er forsynet med pålimet tæppe af nålefilt. Ved gennemgangen kunne der på grund af tæppebelægningen ikke konstateres forekomst af eventuelle revner i betongulv
• Ingen gennemføringer i betongulv
• Vindue i ydervæg er forsynet med ventilationsrist svarende til 30 cm²

I cykelkælder er der ligeledes udført indeklimamålinger:

• Anvendes til cykelparkering
• Betongulv med slidlag. Revner - se optegning på kælderplan i bilag 1.17
• Ingen gennemføringer i betongulv
• Oplukkeligt, normalt tæt vindue til det fri.

5.3 Undersøgelsesplan for sandlokaliteten

5.3.1 Etablering af målestationer

Beskrivelse af målepunkter/målestationer fremgår af tabel 5.2. Placering af forsøgsfelt fremgår af figur 5.4 og figur 5.5 viser et konceptuelt tværsnit af forsøgsfeltet.

Tabel 5.2 Oplysninger om målestationer

1): Kun første målerunde

5.3.1.1 Udendørs målefelt

Der er etableret 7 permanente udendørs poreluftstationer (S01-S07). Sonderne S01-S05 er indrettet for måling af forureningsniveau og radon med 25 cm filterindtag i intervallet 2,25 - 2,5 m u.t. S02 har dog filterindtag i niveauet 1,0-1,2 m u.t. Sonderne er placeret i 4 m x 4 m kvadrat med den femte målestation i centrum. Målefeltet er placeret tættest muligt det rum, hvori der gennemføres målinger under gulv mv. Feltet er ligeledes forsøgt rykket væk fra selve kildeområdet ved boring DGU 26.4044 pga. for høje koncentrationer af PCE i hotspot. Herudover er der etableret 2 sonder til måling af tryk og temperatur (S06-S07) med filterindtag i henholdsvis 2,25-2,5 m u.t. og 1,0 - 1,2 m u.t.

Figur 5.4 Placering af målestationer

Måleproberne for bestemmelse af vandindhold med TDR udstyr er placeret få meter nord for det udendørs målefelt. Sonderne er placeret i dybdeintervallet 0,5, 1,0, 1,5, 2,0 og 2,5 m u.t. Sonderne er etableret skråt for at undgå at regnvand kan bevæge sig vertikalt langs proberne. Proberne står vertikalt lige under hinanden.

Poreluftsonder er ø12 mm aluminiumsrør med filterslidser i bund af rør. Sonderne er nedrammet manuelt.

Der er etableret en station (U01) for måling af forureningsniveau, radon, tryk og temperatur i udeluft. Stationen er placeret i det udendørs målefelt. Den udendørs målestation U01 er etableret i midten af prøvefeltet for poreluftsonderne. Prøverne er udtaget 1,5 m over terræn og er beskyttet af en vejrhat (plastikspand som er placeret med åbning nedad).

5.3.1.2 Indendørs målestationer

Der er etableret 8 permanente målesonder (S08-S15)i gulv i det udvalgte fællesrum. Seks af sonderne har filterindtag i det kapillarbrydende lag (0,15-0,30 m under kældergulv). To af sonderne (S11 og S14) har filterindtag fra 0,5 - 0,7 m under kældergulv. S09 og S12 er indrettet til kontinuert måling af forureningsniveau, radon, temperatur og fugtighed. Sonde S13 og S15 er indrettet til differenstrykmålinger over/under gulv. De øvrige sonder er indrettet til måling af forureningsniveau med kulrørsprøver for at vurdere variationer i forureningsniveauet under gulv mellem målepunkter i samme rum.

Poreluftsonder er ø12 mm aluminiumsrør med filterslidser i bunden af røret. Betongulvet er først gennemboret med slagbor. Herefter er rørene ført ned til den ønskede dybde. Omkring rørene er der tætnet med epoxy, så de slutter fuldstændig tæt til betonen.

De indendørs stationer for måling af tryk, temperatur, radon og forureningsniveau i indeklimaet er udført i fællesrum (I01) og i cykelkælder (I02). Prøverne er udtaget ca. 1,7 m over kældergulv.

Klik her for at se figuren.

Figur 5.5 Tværsnit af forsøgsopstilling.

5.3.2 Målemetoder og måleprogram

For at afspejle variationerne gennem året er der udført 3 målerunder på forskellige tidspunkter, henholdsvis en sommer-, vinter og efterårssituation, se tabel 5.3.

Tabel 5.3 Måleperiode for de 3 målerunder

1): Komplet dataserie fra 16. - 26. november 2003

2): Fuld måleperiode fra 1. til 22. marts 2004 (21 dage)

På sandlokaliteten blev der opbygget en måleopstilling for kontinuert registrering af tetraklorethylen, radon, temperatur og luftfugtighed på 12 målepositioner.

Opstillingen er skitseret på figur 5.6.

Klik her for at se figuren.

Figur 5.6 Måleopstilling til kontinuerte målinger

Bestykningen af opstillingen var som følger:

• Måling for tetraklorethylen:  Membrane Inlet Mass Spectrometer (MIMS)
• Måling for radon:  AlphaGUARD PQ2000 Pro med tilhørende pumpe, datalogger og software
• Måling af tryk:  Furness Controll tryktransducere, type FCO 332 temperatur kompenseret
• Måling for temperatur og fugtighed:  CelciPick og HumiPick transducerer med intern datalogger
• Overvågning af flow:  Porter flowmeter.

Alle rørføringer og samlinger blev udført i enten kobberrør eller glas.

Opstillingen blev anvendt til måling af tetraklorethylen og luftfugtighed på poreluftsonder, sonder under gulv og i indeklima samt radonmålinger på poreluftsonder og under gulv.

Radonmålinger i indeklima og i udeluft blev foretaget med separat radonmåler af hensyn til tællestatistikken og dermed målenøjagtigheden ved de lave koncentrationer disse steder.

Fra den enkelte måleposition blev der trukket kobberrør til en 12-punkts opvarmet Valco-ventil med omskifter. Til at suge luft fra målepositionerne blev anvendt en regulerbar 220 Volts pumpe. Skitse af målepositioner fremgår af figur 5.4.

Fra ventilen blev luften ledt til MIMS´en og derfra videre til AlphaGUARD udstyret. Mellem MIMS og pumpe var placeret en tryktransducer, som kontinuert loggede undertrykket på pumpens sugeside. Til at beskytte AlphaGUARD´en mod tilsmudsning var der placeret et partikelfilter ved indgangen til måleren.

Flowet gennem måleopstillingen blev overvåget ved hjælp af et flowmeter placeret ved afgangen fra AlphaGUARD´en. Ved flowændringer blev flowet reguleret via pumpen.

I samtlige målerunder på sandlokaliteten blev der anvendt en periodisering på 10 minutter på hver måleposition. I løbet af en cyklus på 2 timer blev der således målt på alle målepositioner. Mellem sugeperioderne (10 minutter pr. 2 timer) var den pågældende måleposition i ro.

I bilag 4 er vedlagt detaljeret beskrivelse af måleudstyr samt kalibrering af udstyr.

Det gennemførte måleprogram på sandlokaliteten er skitseret overordnet i tabel 5.4.

Tabel 5.4 Måleprogram for de 3 målerunder

5.4 Præsentation og vurdering af resultater

5.4.1 Registrering af forureningsindtrængning i revner

Forud for 1. målerunde blev det forsøgt at spore indtrængning af forurenet poreluft gennem kældergulvet med håndholdt PID måler. Der blev anvendt en PID måler af typen HNU. PID måleren blev kalibretet med isobutan. Baggrundssignalet var 0,5 ppm i indeluft og 0,7 ppm i udeluft. PID signaler over ca. 1 ppm vurderes at indikere signifikant indtrængning af PCE.

Målingerne viste, at der i sprækker og andre "huller" i betondækket kunne registreres forhøjede værdier af PID. I revnerne blev der typisk målt indhold mellem 1 - 3 ppm, men der var også revner uden forhøjet signal. I deciderede huller i betongulvet blev der målt op til 8 ppm. Gennem betongulv uden sprækker sås intet forhøjet signal. Resultater fra PID målingerne fremgår af bilag 1.18.

Undersøgelsen viste, at indtrængning af PCE gennem sprækker og huller i betondækket relativt nemt kunne måles med almindelig PID måler. Det skal i den forbindelse bemærkes, at målingerne med PID vil være semikvantitative og ikke et nøjagtigt mål for optrængningen af fx PCE.

I forbindelse med PID målingerne blev det konstateret, at der strømmede luft ind gennem ventilationsristen i fællesrummet, dvs. der var undertryk i kælderen og dermed øjensynligt også indstrømning af jordluft.

5.4.2 Indhold af PCE i poreluft og inde-/udeluft

Figur 5.8 viser udvalgte resultater fra de kontinuerte målinger for udendørs poreluftsonde (S05 - centersonde), indendørs poreluftsonde (S12 - centersonde) samt indeklima i fællesrummet. Ved 1. målerunde erstatter sonde S09 dog S12 pga. bedre måleserie for denne sonde. Tabel 5.5 viser statistik over måleresultaterne med angivelse af middelværdi, antal målinger og mindste og højeste koncentrationer.

5.4.2.1 Udendørs poreluftmålinger

Figur 5.7 viser den horisontale forureningsfordeling af målinger ved opstart af de 3 målerunder. Resultaterne er fra de udførte kulrørsmålinger. Det ses, at de højeste koncentrationer findes i retning mod kildeområdet ved DGU 26.4044. Koncentrationerne aftager hen mod kælderen, hvor det indendørs måleområde findes.

Resultaterne for alle de kontinuerte poreluftmålinger for PCE fremgår af bilag 1.1, og PCE indholdet i den centrale udendørs poreluftsonde fremgår af figur 5.8. Det ses, at variationerne i PCE indholdet i den enkelte målerunde er relativ lille. Standardafvigelsen ligger typisk på 10-20 %, med den største afvigelse i 3. målerunde. Den større spredning i 3. målerunde skyldes primært enkelte måledata i starten af 3. målerunde, men årsagen til uregelmæssighederne kendes ikke. De karakteristiske toppe i 3. målerunde skyldes tilsynsbesøg, hvor prøvetagningen er stoppet under tilsynsbesøget (få timer). Ved genopstart af prøvetagningen ses generelt højere koncentrationer. Det tyder på, at prøvetagningen medfører en vis fortynding af jordluften omkring sonderne med lavere koncentrationer til følge. Det vurderes, at toppene repræsenterer det sande koncentrationsniveau, og at de målte koncentrationer i 3. målerunde er underestimeret med ca. 25 %. Den sande koncentration kan endda være højere, da det ikke ser ud til at være opnået en ligevægtskoncentration. I overensstemmelse hermed viser kulrørsmålinger et højere PCE indhold end MIMS målingerne (se bilag 1.13). En forklaring kunne være, at jordoverfladen som følge af udtørring i løbet af sommeren er blevet mere åben, og den oppumpning af poreluft, der foregår til prøvetagning og skylning af rør/ventiler, kan have ført til en fortynding med atmosfærisk luft. Denne forklaring understøttes dog ikke fuldt ud af vandindholdsbestemmelserne i afsnit 5.4.7. Her er det laveste vandindhold målt i 1. målerunde.

Figur 5.7 PCE indhold i poreluftsonder ved opstart af de 3 målerunder. Målingerne er udført som korttidsprøver med kulrør.

PCE indholdet mellem de 3 målerunder varierer lidt mere. Der ses en forskel på faktor ca. 1,5 mellem den højeste og den laveste koncentration på den samme sonde. Der er således ikke tale om et dekadespring mellem målingerne. De højeste indhold er gennemgående fundet i 1. målerunde (efterår), bortset fra sonde S02, som har det højeste niveau i 3. målerunde (sommer). Det bemærkes, at sonde S02 har luftindtag fra 1-1,25 m u.t. De laveste indhold vurderes at være vintermålingerne (2. målerunde).

Figur 5.8 PCE i udendørs og indendørs poreluft samt i indeklima. Enhed i mg/m³.
Forklaringen på de høje indhold i målerunde 1 kan være, at det er her grundvandspejlet har stået lavest, hvorved der er sket blottelse af jordforurening med større afdampning til følge. Den horisontale koncentrationsforskel mellem de 5 udendørs sonder varierer typisk med en faktor 3-4 mellem højeste og laveste værdi. Alle sonder er filtersat fra 2,25-2,5 m u.t. bortset fra sonde S02, der er filtersat 1,0-1,25 m u.t. Målingerne fra denne sonde ser dog ikke ud til at være anderledes end målingerne fra de dybereliggende sonder.

5.4.2.2 Poreluft under gulv

Målinger af poreluft under gulv er ca. en faktor 4-5 mindre end de højeste koncentrationer i udendørs poreluftsonder. Poreluftmålingerne under gulv viser et nogenlunde ens forureningsniveau i alle 5 målepunkter (vurderet på baggrund af kulrørsprøver, se tabel 5.6). Der ses således ikke nogen betydende horisontal forskel i forureningskoncentrationen. Det tyder på, at det kapillarbrydende lag under kældergulvet effektivt fordeler forureningen under hele rummet, og sandsynligvis under hele bygningen på lokaliteten. De højeste koncentrationer ses for målerunde 1. Niveauet for 2. og 3. målerunde er nogenlunde ens, når der tages hensyn til, at resultaterne i 3. målerunde sandsynligvis er underestimeret med ca. 25 %. For kulrørsmålingerne er det 2. målerunde, som har de laveste indhold. Variationen mellem målerunderne for den enkelte sonde er typisk væsentligt mindre end 40-50 %.

I de enkelte poreluftsonder ses der generelt små udsving, dels inden for den enkelte målerunde og dels mellem de 3 målerunder. Variationer over tiden i  udendørs poreluftmålinger slår ikke tydeligt igennem på målingerne under gulv. Koncentrationsniveauet synes at være stabilt over året. Variationer i PCE indholdet i indeklimaet kan derfor ikke forklares ved variationer i kildestyrken under gulv.

Tabel 5.5 Samlede resultater for kontinuerte PCE målinger i udendørs og indendørs poreluftsonder (3 målerunder). Antal svarer til antal målinger, som indgår i gennemsnitsberegningerne. Enhed er mg PCE/m³. Målefrekvens er hver 2 time.

1): PCE indholdet i 3 målerunde viser for lave indhold i forhold til det reelle indhold i poreluften. Det vurderes at indholdet skal tillægges ca. 25 %.

Tabel 5.6     Kulrørsanalyser fra 5 poreluftsonder under gulv i fællesrum. Enhed er mg PCE/m³

1): Start og stop af målerunde

5.4.2.3 Indeluft

Resultaterne for de kontinuerte indeklimamålinger fra I01 (fællesrum) er vist på figur 5.8. Resultater fra I02 er vist i bilag 1.2. Tabel 5.7 viser statistik over måleresultaterne for I01 og I02 med angivelse af middelværdi, antal målinger samt mindste og højeste koncentrationer.

Af figur 5.8 ses, at indeluftmålingerne relativt varierer betydeligt mere end poreluftmålingerne. Især ses store variationer under målerunde 1, som sandsynligvis skyldes beboernes brug af kælderlokalet. Brug af kælderlokalet har medført et større luftskifte med varierende koncentrationer i indeklimaet til følge. På baggrund af disse variationer blev fællesrummet aflukket ved 2. og 3. målerunde. Målingerne i 3. målerunde er langt mere stabile end for målerunde 1, mens der stadig ses store variationer under målerunde 2.

De højeste gennemsnitskoncentrationer er fundet ved 1. målerunde og de laveste ved 2. målerunde (se tabel 5.7). Dette er i overensstemmelse med de gennemførte udendørs og indendørs poreluftmålinger. I 1. og 2. målerunde ses variationer mellem de højeste og laveste koncentrationer på op til en faktor 20, dvs. et dekadespring. I 3. målerunde er koncentrationerne meget stabile. Der er således under en faktor 2 mellem laveste og højeste værdi.

Der ses stor forskel mellem I01 og I02 i 3. målerunde. Forklaringen herpå er sandsynligvis et større luftskifte i cykelkælderen på grund af den daglige brug af kælderen. Cykelkælderen står desuden i åben forbindelse med resten af kælderen.

Tabel 5.7 Kontinuerte målinger med PCE indhold i indeklima. Enhed er mg PCE/m³  Målefrekvens er hver 2. time.

5.4.2.4 Udeluft

Det var ikke muligt at udføre kontinuerte MIMS-målinger af PCE i udeluft pga. afsmitning fra rørføringer og ventiler (memory-effekt). På trods af, at der blev anvendt metal og glas ved alle rørføringer og samlinger, var koncentrationsspringene på 6 dekader mellem poreluft og udeluft for store til, at vedhæftning helt kunne undgås. Måling af udeluft blev derfor påvirket af de forudgående høje koncentrationer fra poreluft. Udendørs målinger er derfor udført dels som korttidsmålinger med aktiv opsamling på ATD rør, og dels som langtidsmålinger ved passiv opsamling på ATD-rør. Resultater fremgår af tabel 5.8.

De højeste koncentrationer er fundet ved sommermålingerne (målerunde 3), og de laveste indhold er fundet ved efterårsmålingerne (målerunde 1). Dette er i modsætning til poreluft og indeklimamålingerne, hvor de højeste koncentrationer blev fundet ved 1. målerunde. De højere koncentrationer i 3. målerunde kan skyldes, at jordoverfladen om sommeren tørrer ud og muliggør en øget forureningstransport til udeluften. De målte vandindhold i jorden (se afsnit 5.4.7) er dog ikke helt i overensstemmelse med denne vurdering.

Tabel 5.8 PCE i udeluftprøver

1): Målinger udført med MIMS, men målingerne er fejlbehæftet pga. afsmitning fra måleudstyr

5.4.2.5 Grundvand

En grundvandsprøve fra den nærliggende boring DGU 26-4044 viser et forureningsniveau i samme størrelsesorden, som der blev målt i 2002 (se tabel 5.9).

Tabel 5.9 PCE i grundvand fra boring DGU 26.4044-1. Boringen er filtersat fra ca. 3-6 m u.t. Koncentration i µg/l.

5.4.3 Indhold af Radon i poreluft og inde-/udeluft

5.4.3.1 Radon í udendørs og indendørs poreluftsonder

Resultaterne fra de kontinuerte radonmålingerne fremgår af bilag 1.3. Figur 5.9 viser resultater fra den centrale udendørs poreluftsonde (S05), den centrale indendørs poreluftsonde (S12) samt for inde- og udeluft. Tabel 5.10 viser statistik over måleresultaterne med angivelse af middelværdi, antal målinger samt mindste og højeste koncentrationer.

Radonmålingerne er karakteriseret ved relative store korttidsvariationer i den samme sonde. Der ses ligeledes en relativ stor spredning mellem de enkelte målerunder, især 3. målerunde har markant lavere radonindhold. Korttidsvariationer kan forklares ved måleusikkerhed, idet der ved måling over 10 min er en usikkerhed på ca. 25 % på enkeltmålinger. Dette ses tydeligt på figur 5.9 og i bilag 1.3. De markant lavere radonkoncentrationer i 3. målerunde kan ikke umiddelbart forklares. Målingerne er tjekket af det tyske firma (Genitron), som har udlejet instrumenterne, og det vurderes, at målingerne ikke er fejlbehæftet. En større luftudveksling med atmosfæren kan have medført en fortynding, men om det er hele forklaringen vides ikke.

I 1. og 2. målerunde ses nogenlunde samme niveau for radon under gulv når der ses på gennemsnitsværdier, men også her er indholdet markant lavere i 3. målerunde. Poreluftmålingerne under gulv ser ud til at være mere stabile end de udendørs poreluftmålinger.

Tabel 5.10 Kontinuerte radonmålinger i poreluftsonder. Enhed er bq/m³. Målefrekvens er hver 2. time.

Figur 5.9 Kontinuerte radonmålinger

5.4.3.2 Radon i inde- og udeluft

Radonindholdet i indeklimaet (I01) er på samme niveau i 1. og 2. målerunde, når der ses på middelværdier (se tabel 5.11). Indholdet i 3. målerunde er ca. 50 % af indholdet i 1. og 2. runde.

Radon i udeluften er ca. en faktor 3 - 5 gange lavere end radonindholdet i indeluften. De højeste gennemsnitlige radonindhold i udeluften er fundet i 3. målerunde og det laveste i 1. målerunde. Forskellen er maksimalt 50 %. Samme tendens ses for PCE indholdet i udeluften.

Tabel 5.11 Kontinuerte radonmålinger i inde- og udeluft. Enhed er bq/m³

5.4.4 Trykmålinger

5.4.4.1 Modtryk i formation

Sugetrykket (vakuum) i alle poreluftsonderne har ligget mellem 50 og 100 mbar i alle 3 målerunder.

5.4.4.2 Barometertryk

Figur 5.10 viser kontinuerte målinger af barometertryk samt differenstryk over/under gulv og differenstryk i inde/udeluft.

Statistiske data for barometertrykket ved de 3 målerunder fremgår af tabel 5.12. Målerunde 1 er præget af et moderat længerevarende trykfald i den første del af måleperioden, men det samlede trykfald og især hastighed hvormed trykfaldet sker, er ikke så store som ved målerunde 2 og 3.

Ved målerunde 2 og 3 ses både lav- og højtrykspassager. De største korttids- og langtidstrykfald ses for målerunde 2. Her er målt trykfald på 4 mbar over 1 time og 24 mbar over 12 timer. Dette er væsentligt større end ved målerunde 1 og 3.

Tabel 5.12 Statistiske data for barometertryk for de 3 målerunder. enhed er mbar. Målefrekvens er hver 10. minut.

1): x/xx: hvor x er max. trykstigning og  xx er max. trykfald

5.4.4.3 Differenstryk over/under gulv

Data er grafisk afbildet på figur 5.10. Positive værdier for differenstryk over/under gulv viser et overtryk under gulv, dvs. at der ved positive værdier på grafen sker transport af jordluft ind i kælderen(fællesrummet).

Tabel 5.13 viser statiske data med middelværdi, mindste og højeste værdier samt antal målinger. Det fremgår, at der i alle 3 målerunder overvejende har været overtryk under gulv, dvs. en situation hvor der sker indtrængning af jordluft til kælderrummet. Dette er i overensstemmelse med teorien, hvor der forventes et svagt undertryk i boligen i forhold til poreluften under gulvet. Det skal dog bemærkes, at differenstrykket svinger omkring nulpunktet med en typisk amplitude på 1-3 Pa. I perioder med lavtrykspassager (målerunde 2) ses større svingninger med overvejende højere overtryk under gulvet.

Det gennemsnitlige differenstryk i de 3 målerunde er mellem 0,1 og 1 Pa. I målerunde 2 ses det højeste gennemsnitlige undertryk (vintermålingerne). Dette er i overensstemmelse med det forventede, idet der forventes at være det største undertryk i en bolig om vinteren, bl.a. pga. temperaturforskelle mellem ude og inde.

Figur 5.10 Differenstryk over/under gulv (positiv værdi = overtryk under gulv) , ude/inde (positiv værdi = overtryk i indeluft) samt  barometertryk.

Tabel 5.13 Statistiske data for differenstryk over/under gulv. Enhed er pascal

Ændret fortegn i forhold til rådata

Figur 5.11 viser sammenhørende målinger af differenstryk og barometertryk. Differenstryk er afbildet som glidende gennemsnit over 1 time. Der ses generelt større undertryk i indeluften i målerunde 2. For lettere at se fluktuationerne for differenstrykket, er der valgt en anden skalering end på figur 5.10.

Ved lavtrykspassager ses større spredning på resultaterne, og en tendens til større undertryk i indeluften. Dette er dog ikke så markant i målerunde 3, men her er barometertrykændringen heller ikke så stor som ved målerunde 2. Ved stigning i barometertrykket ses ikke den samme tydelige tendens til ændring i differenstrykket.

Figur 5.11 Sammenhæng mellem barometertryk og differenstryk over/under gulv. Den blå kurve viser glidende gennemsnit for hver time for differenstrykmålinger

5.4.4.4 Differenstryk mellem inde- og udeluft

Data er grafisk afbildet på figur 5.10. Negative værdier for differenstryk mellem inde/udeluft betyder, at der er et undertryk i indeluften i forhold til udeluften. Der sker her en indtrængning af udeluft til indeklimaet.

Tabel 5.14 viser statistiske data med middelværdi, mindste og højeste værdier samt antal målinger. Det fremgår, at der i alle 3 målerunder har været undertryk i kælderlokalet (fællesrummet) i forhold til udeluften. Dette er i overensstemmelse med det forventede ifølge Miljøstyrelsen (2001a).

Det gennemsnitlige undertryk i indeluften ligger omkring 5-10 Pa, men dette dækker over en forholdsvis stor variation mellem målerunderne og inden for de enkelte målerunder. For målerunde 1 og 3 bliver trykforskellen generelt mindre gennem måleperioden, mens målerunde 2 har været mere stabil. Det er vanskeligt at se nogen entydig sammenhæng med barometertrykket, men der er en tendens til, at trykforskellen mellem inde/udeluft bliver mindre ved faldende barometertryk.

Tabel 5.14 Statistiske data for differenstryk i inde/udeluft. enhed er pascal

5.4.4.5 Differenstryk i poreluft og atmosfæretrykket

Data er grafisk afbildet på figur 5.12. Negative værdier for differenstryk mellem poreluft og udeluft betyder, at der er et undertryk i poreluften i forhold til udeluften, dvs. lufttransport fra atmosfæren.

Tabel 5.15 viser statistiske data med middelværdi, mindste og højeste værdier samt antal målinger. Det fremgår, at der i alle 3 målerunder gennemsnitligt har været undertryk i poreluften i forhold til udeluften, dvs. en transport af poreluft til udeluften.

Målingerne viser dog meget store variationer mellem målerunderne og inden for målerunden. For målerunde 1 og 2 ses meget store differenstryk, som hyppigt men ikke altid modsvarer ændringerne i barometertrykket. Disse resultater var meget overraskende og ikke efter teorien, hvor der på sandlokaliteten blev forventet en hurtig trykudligning mellem poreluft og udeluft. Specielt ses der meget store udsving i målerunde 2 (vintermålinger).

I 1. målerunde ses sammenhæng mellem barometertryk og differenstryk. Nedre målegrænse i S06 og S07 er henholdsvis -62 Pa -122 Pa. De store differensovertryk i S06 i starten af måleperioden optræder ikke hver gang sammen med barometertrykændring.

I 2. målerunde ses et væsentligt større differenstryk i poreluften med målinger op til ± 2.000 Pa - i samme størrelsesorden som ændringer i barometertrykket. Sonde S06 skifter karakter efter den 3. marts 2004. Forklaringen herpå kendes ikke, men kan fx skyldes en bedre kontakt til atmosfæren som følge af et ormehul.

Undersøgelser som er udført på Aalborg Universitet (AUC, 2005) indikerer, at de store differenstryk i målerunde 1 og 2 skyldes, at topjorden (muldlaget) i har været vandmættet, og derfor har virket som en næsten impermeabel barriere mellem atmosfæren og poreluften (se beskrivelse i afsnit 5.4.7). Forklaringen på nogle af variationerne i 1. og 2. målerunde kunne evt. også skyldes en temporær vandmætning omkring sondespidsen.

I 3. målerunde (sommermålingerne) er differenstrykkene markant lavere end i de øvrige 2 målerunder. Sonde S07 svinger omkring ± 5 Pa. Sonde S06 har en døgnsvingning på -20 til +10 Pa. Der ses ikke nogen tydelig sammenhæng med barometertrykket. Døgnrytmerne kan evt. skyldes temperatursvigninger i jorden, men dette er ikke eftervist med temperaturmålinger.

Differenstrykket i S04 falder hen over måleperioden, men har også døgnsvingninger på ± 5 Pa.

Målingerne for sonde S06 og S07 er udført i kælderrummet ved, at der blev trukket et kobberrør fra poreluftsonden ned til kælderrummet, hvor tryktransducerne var tilkoblet. I 2. målerunde blev tryktransducerne kontrolleret med uafhængigt måleudstyr. Kontrolmålinger viste samme høje differenstryk.

I 3. målerunde blev der udført kontrolmålinger på sonde S04. Kontrolmålingen blev udført ved at placere tryktransduceren udendørs og direkte tilkoblet poreluftsonden. Disse målinger viste nogenlunde samme differenstryk som det indendørs måleudstyr. Der er altså ikke noget, der tyder på, at det har været måleopstillingen, der er årsag til de store differenstryk under målerunde 1 og 2.

De mindre differenstrykforskelle i 3. målerunde skyldes sandsynligvis, at topjorden er mere tør (og dermed mere permeabel) således, at der sker en bedre udveksling mellem atmosfæren og poreluften.

Tabel 5.15 Statistik over resultater for differenstryk i poreluft og atmosfæren (Enhed er Pa).

1): Undertryk >-62 registreres som -62 Pa
2): Kan ikke måle undertryk under 122 Pa

Figur 5.12 Differenstrykmålinger i poreluft. Bemærk at skalering for differenstryk er forskellig for de enkelte målerunder

5.4.5 Temperatur

Resultater for temperatur i poreluft, indeklima og udeluft er vist statistisk i tabel 5.16 og 5.17. Den centrale ude- og indendørs poreluftsonde er grafisk afbildet på figur 5.13 sammen med temperaturen i inde- og udeluft.

Temperaturen i de udendørs poreluftsonder er meget stabil inden for målerunden, men varierer med årstiden. I efterårs- og vintermålinger er temperaturen typisk omkring 10 grader (°C). I sommermålingen er temperaturen noget højere, omkring 15-16 grader.

Temperaturen i poreluften under gulv er ligeledes konstant inden for målerunden. I forhold til udendørs poreluftmålinger varierer temperaturen under gulv mere hen over året. Der ses således større påvirkning fra udeluften. Særligt i 2. målerunde ses en lav temperatur under gulvet (4-6 grader), hvilket kun er lidt over udetemperaturen. Den lave temperatur viser, at der suges atmosfærisk luft ind under bygningen via influenszonen.

Temperaturen i indeluften har været meget konstant i 1. og 3. målerunde, ca. 20-21 grader. I 2. målerunde (vinter) har temperaturen været noget lavere, gennemsnitligt omkring 16 grader. I 1. målerunde blev kælderlokalet opvarmet af Eurofins i forbindelse med udførelse af målingerne. I 1. målerunde kan temperaturen under gulv derfor have været påvirket lidt af rumopvarmningen. Det betyder, at strømningsmønsteret til bygningen kan være påvirket af opvarmningen. Luftskiftet har således været dobbelt så stort i 1. målerunde sammenlignet med 2. og 3. målerunde (se afsnit 5.4.6).

Temperaturen i udeluften har været som forventet med de højeste temperaturer ved sommermålinger og de laveste ved vintermålingerne. Der ses en tydelig dagsvariation ved målerunde 2 og 3. Målerunde 1 udviser ikke samme tydelige dagsvariation.

Tabel 5.16 Temperatur i poreluftsonder. Enhed er °C.

Tabel 5.17 Temperatur i inde- og udeklima. Enhed er °C

1) Målinger fra Flyvestation Aalborg

Figur 5.13 Temperaturmålinger

5.4.6 Luftskiftemålinger

Resultater af luftskiftemålinger fremgår af tabel 5.18. Der er udført både korttids- og langtidsmålinger. Korttidsmålinger er målt over 1-2 timer og langtidsmålingerne er udført over 2-3 uger.

Det største luftskifte ses for målerunde 1. Det er i overensstemmelse med, at målerummet i 1. målerunde blev anvendt af beboerne. Der var således en større aktivitet end ved 2. og 3. målerunde, hvor rummet var aflåst og kun blev benyttet ved tilsynsbesøg. Korttidsmålinger har generelt et højere luftskifte ved målerunde 2 end for målerunde 3, men dette vurderes at være inden for usikkerheden for målingerne.

Tabel 5.18 Resultat af luftskiftemålinger i fællesrum

5.4.7 Vandindhold

En oversigt over det gennemsnitlige vandindhold i jorden udført med TDR måleudstyr fremgår af tabel 5.19. Kontrolmålingerne med tørring af jordprøver fremgår af tabel 5.20 (gravimetrisk metode). Figur 5.14 viser resultaterne grafisk. Resultaterne af alle TDR målinger fremgår af bilag 1.15.

Det skal bemærkes, at alle TDR målingerne for 3. målerunde er gennemført før de kontinuerte målinger af PCE og Radon. Det skyldes, at der var flere nedbrud af måleudstyret, hvorfor 3. målerunde blev udskudt flere gange. Efter opstart af de kontinuerte målinger var der nedbrud på software til registrering af vandindholdet i TDR-sonderne. Som erstatning for TDR målingerne blev der i stedet lavet 2 ekstra håndboringer til udtagning af jordprøver til gravimetrisk bestemmelse af vandindholdet. Resultaterne af disse målinger indikerer, at vandindholdet i jorden har været nogenlunde konstant efter nedbrud af TDR udstyret.

Det højeste vandindhold er fundet i målerunde 2 (vintermålingerne). Det laveste vandindhold i 0,5 m's dybde er fundet i 3. målerunde (sommermålinger), men i dybderne fra 1,0 til 2,5 m u.t. er det laveste vandindhold fundet i målerunde 2. Det er overraskende, at sommermålingerne ikke havde det laveste vandindhold i hele dybden, men det skyldes sandsynligvis, at sommeren 2004 var meget våd i Aalborg-området. Fordelt over dybden ses de højeste indhold i 0,5 og 2,5 m's dybde. Det høje indhold i 0,5 m's dybde skyldes påvirkning af nedbør. Det høje indhold i 2,5 m's dybde skyldes større jordfugtighed pga. den kapillære stighøjde fra grundvandet.

Resultaterne af TDR målingerne er højere end de gravimetriske målinger, hvor der er sket tørring af jordprøven. Det vurderes, at TDR målingerne sandsynligvis overestimerer vandindholdet.

Jordlagenes opbygning på lokaliteten viser øverst ca. 0,25 m let sandmuld underlejret af velsorteret fyldsand til ca. 3 m's dybde. Måling af vandindholdet i poreluftprojektet er udført i selve sandlaget og ikke i det overliggende muldlag. I forbindelse med efterfølgende studier på lokaliteten, som er udført af Aalborg Universitet (AUC, 2005), er der udført undersøgelser af topjordens fysiske egenskaber i det udendørs målefelt. Resultaterne af disse undersøgelser indikerer, at topjorden (muldlaget) sandsynligvis er vandmættet den største del af året. Dette medfører, at topjorden sandsynligvis udgør en barriere mod udveksling af luft mellem jord og atmosfæren. Det vurderes således, at topjorden i målerunde 1 og 2 har været vandmættet og dermed mere næsten impermeabel. I målerunde 3, der er gennemført i sensommeren, er der sandsynligvis sket en udtørring af topjorden. Her har jorden været mere mere permeabel, og der har kunne sket en større udveksling af luft mellem jord og atmosfæren.

Figur 5.14 Det gennemsnitlige vandindhold i de 3 målerunder.

Tabel 5.19 Resultater af bestemmelse AF vandindhold med TDR udstyr. enhed i v/v %

Tabel 5.20 Resultater af bestemmelse af vandindhold ved gravimetrisk metode (tørring). Enhed er % v/v. Der er anvendt en omregningsfaktor på 1,8 fra enhed i % w/w til % v/v.

IM: ingen måling
1): Prøver evt. udtørret inden prøvebehandling i laboratoriet

Figur 5.15 viser optegning af alle TDR målinger sammen med nedbøren. Ved 1. målerunde ses, at nedbøren har en tydelig effekt på vandindholdet. Efter regnvejret omkring den 20. november 2003 ses en stigning i vandindholdet i 0,5 m's dybde, som forplanter sig ned til 1,0 og 1,5 m's dybde over kort tid (ca. 1 døgn). Ved 3. målerunde er der en kraftig nedbørshændelse i starten af august 2004, men dette slår ikke tydeligt igennem - sandsynligvis pga. fordampning af nedbøren. Nedbørshændelsen i midten af august ses dog at slå igennem, så på dette tidspunkt sker der ikke en fuldstændig fordampning af nedbøren.

På baggrund af ovenstående betragtninger samt kontrolmålinger med traditionel tørring af jordprøver vurderes det, at TDR målinger giver en god beskrivelse af udviklingen i vandindholdet i den umættede zone. Det vurderes, at TDR målingerne generelt overestimerer vandindholdet, men relativt vurderes målingerne at være repræsentative.

Figur 5.15 TDR målinger og nedbør (vejrstation - Aalborg renseanlæg)

5.4.8 Grundvandspotentiale

Det øverste filter i boring DGU 26-4044-1 er håndpejlet ved alle 3 målerunder. Resultater fremgår af tabel 5.21. Ved 1. målerunde blev der desuden udført kontinuert registrering af grundvandspotentialet med datalogger. Nedbørsdata sammen med de kontinuerte pejlinger fremgår af figur 5.16. Grundvandspotentialet har været lavest i november 2003 og højest i 2. målerunde i marts 2004 med en maksimal potentialeforskel på ca. 30 cm. Grundvandspotentialet ved 3. målerunde (august)er relativt højt pga. den våde sommer i 2004.

De kontinuerte målinger ved. 1 målerunde viser en stigning på ca. 12 cm i grundvandspotentialet gennem måleperioden. Regnvejrshændelser ses at slå hurtigt igennem (i løbet af få dage). Der ses ikke et tilsvarende gennemslag til 2 og 2,5 m's dybde ved vandindholdsmålingerne (se figur 5.16). Det tyder på, at transporten af regnvand til magasinet overvejende sker via regnvands- og kloakledninger.

Tabel 5.21 Grundvandspotentiale i boring 26-4044-1 udført med håndpejler

Figur 5.16 Kontinuerte vandstandsmålinger og nedbørsmålinger ved 1. målerunde.

5.4.9 Øvrige måledata

I bilag 1.10 er der vist udvalgte vejrobservationer fra Aalborg Lufthavn (nedbør, soltimer, vindstyrke og vindretning). Bilag 1.11 viser kontinuerte målinger af den relative fugtighed i poreluften.

5.5 Forpumpningsforsøg

Der er udført prøvepumpningsforsøg med forskellige pumpeydelser (henholdsvis 0,1, 1 og 10 l/min) og med sammenhængende målinger af PCE og kuldioxid. Målingerne er foretaget på to udendørs og to indendørs poreluftsonder. De to udendørs sonder har indtag fra henholdsvis 1-1,2 m u.t. (S02) og 2,25-2,5 m u.t. (S04). Begge de to indendørs poreluftsonder har luftindtag i det kapillarbrydende lag. Forpumpningsforsøget er udført ved afslutningen af 2. målerunde. Alle måleresultater fremgår af bilag 1.12.

5.5.1.1 Udendørs poreluftsonder

Resultaterne af de udendørs poreluftmålinger for PCE fremgår af figur 5.17.

Det fremgår at pumpeflowet ikke har afgørende betydning for PCE indholdet. Der ses ikke nogen entydig forskel ved de 2 lave pumpeflow, mens der er en klar tendens til, at det højeste flow giver mindre koncentrationer.

Der ses ikke nogen forskel i kuldioxidindholdet for nogen af forsøgene (se bilag 1.12). Der sker derfor ikke nogen nedtrængning af atmosfærisk luft selv med et pumpeflow på 10 l/min. Det er overraskende, at især målingerne på S02 er så robuste på trods af, at luftindtaget er tæt på terræn (1-1,25 m u.t.).

Det skyldes måske, at målingerne er udført om vinteren, hvor jordoverfladen på lokaliteten vurderes at være relativ tæt. Om sommeren kunne det høje flow sandsynligvis medføre et større fald i koncentrationen.

Figur 5.17 Forpumpningsforsøg på udendørs poreluftsonder

5.5.1.2 Indendørs poreluftmålinger

Resultaterne af indendørs poreluftmålinger for PCE fremgår af figur 5.18. Som for de udendørs målinger ses ikke den store forskel mellem et pumpeflow på 0,1 og 1 l/min. Et pumpeflow på 10 l/min giver generelt lidt lavere indhold, men forskellen ligger inden for 25 %. Der ses ikke nogen forskel i kuldioxidindholdet for nogen af forsøgene (se bilag 1.12). Der sker derfor ikke nogen nedtrængning af atmosfærisk luft, selv med et pumpeflow på 10 l/min.

Figur 5.18 Forpumpningsforsøg på indendørs poreluftsonder

5.6 Vurdering af sammenhænge i måleresultater

I de foregående afsnit i dette kapitel er måleresultaterne gennemgået og vurderet. I dette afsnit gennemgås de enkelte delformål for målingerne på sandlokaliteten med beskrivelse af relevante årsagssammenhænge. Der fokuseres på hvilke faktorer, der er styrende for variationerne i PCE indholdet i poreluft, inde- og udeluft. Desuden vurderes egnetheden af radon som sporgas for PCE.

5.6.1 Delformål 1: Udendørs poreluftmålinger

De udendørs poreluftmålinger viser en lille tidslig variation både over kort tid og gennem året. Korttidsvariationer ligger typisk inden for 10-20 % af middelværdien. Årstidsvariationerne mellem de enkelte målerunder varierer mellem en faktor 1-2. De tidligere målinger i perioden 1996 til 2002 viste variationer i poreluften med op til en faktor 300, dvs. 2 størrelsesordener (se afsnit 5.6.3.7).

Den arealmæssige variation er også relativ lille. Inden for målefeltet, der er på 16 m², ses variationer inden for en faktor 2-3. Der er således ikke tale om dekadespring, som der ses på de 2 undersøgte lerlokaliteter i afsnit 6.

Da PCE indholdet er relativt konstant over kort tid, vurderes faktorer som barometertryk, temperatur, vandindhold, trykdifferens med atmosfæren ikke at have afgørende betydning på den konkrete lokalitet. Det skal bemærkes, at disse konklusioner ikke umiddelbart kan overføres generelt til sandlokaliteter, idet den horisontale og vertikale permeabilitet på Fredericiagade 13 vurderes at være ens, hvilket normalt ikke er tilfældet ved intakte sandaflejringer.

Grundvandsspejlet ses historisk at have stor betydning for langtidsvariationerne af PCE- indholdet i poreluften. Det laveste grundvandspotentiale ses ved 1. målerunde, og det er også her, at de højeste poreluftindhold af PCE forekommer. Denne sammenhæng skyldes sandsynligvis, at der blotlægges jordforurening, når grundvandsspejlet falder, hvorved der sker en større afdampning til poreluften fra forureningskilden.

Mht. den vertikale transport af PCE vurderes det, at vandindholdet i overfladejorden har en væsentlig betydning herfor. Således ses de højeste koncentrationer i den terrænnære sonde i 3. målerunde (sommer, se bilag 1.1), hvor det må formodes, at jorden har været mest tør. Denne vurdering er ikke helt i overensstemmelse med resultaterne fra målinger af vandindholdet i jorden med TDR-sonder, men derimod i god overensstemmelse med efterfølgende undersøgelser på Aalborg Universitet (AUC, 2005). Disse undersøgelser indikerer, at toplaget (muldlaget) virker som en barriere i den våde del af året (eksempelvis under målerunde 1 og 2). Om sommeren (målerunde 3) vurderes det, at toplaget bliver mere tørt, hvorfor der kan ske en større udveksling mellem atmosfæren og poreluften.

Det forhøjede indhold af PCE i 3. målerunde i den terrænnære sonde indikerer således en højere vertikal gaspermeabilitet i denne periode og dermed en større vertikal forureningstransport. Nedenstående faktorer peger i samme retning:

• De højeste PCE indhold i udeluften ses i 3. målerunde
• PCE indholdet i poreluften under gulv er lavere i 3. målerunde end i de to første runder. Dette indikerer en mindre horisontal spredning i den umættede zone
• Radonindholdet i poreluften i 3. målerunde er markant lavere end i de to første runder, hvilket indikerer en større udveksling med atmosfæren
• Differenstryk mellem poreluft og atmosfæren er mindre i 3. målerunde end i 1. og 2. målerunde.

Undersøgelserne i AUC (2005) indikerer, at muldlaget i det meste af året  virker som en næsten impermeabel barriere, der modvirker gastransporten mellem poreluften og atmosfæren.

5.6.2 Delformål 2: Poreluft under gulv

Poreluftmålinger under gulv viser lille tidslig variation både over kort tid og gennem året. Korttidsvariationerne ligger typisk inden for 5-10 % af middelværdien. Variationerne mellem de enkelte målerunder er mindre end en faktor 2 (se figur 5.8).

Da PCE indholdet er meget konstant over kort tid, vurderes faktorer som barometertryk, temperatur, vandindhold, trykdifferens med atmosfæren ikke at have nogen væsentlig betydning. Langtidsvariationerne følger ændringer i kildestyrken, dvs. med de højeste koncentrationer i 1. målerunde og de lavest koncentrationer i 2. målerunde. Herudover skyldes langtidsvariationerne under gulv bl.a. luftstrømning i indflydelseszonen.

De 5 målepunkter i kælderen er rigeligt til at beskrive forureningsindholdet under gulv. 1 målepunkt vil i den konkrets sag have været tilstrækkeligt til at belyse forureningssituationen under målerummet, dvs. ét målepunkt pr.
20 m².

Den horisontale variation er meget lille inden for målefeltet, der er på ca.
16 m². Kulrørsanalyser viser her variationer inden for 10-20 %. Da der ikke ses aftagende koncentrationer bort fra kildeområdet, tyder det på, at det kapillarbrydende lag effektivt fordeler PCE forureningen under hele gulvet.

5.6.3 Delformål 3: Indeluft

Indeluftmålingerne varierer relativt set betydeligt mere end poreluftmålingerne. Især ses store variationer under målerunde 1, men også i anden målerunde ses store variationer. Målingerne i 3. målerunde er langt mere stabile.

De højeste gennemsnitskoncentrationer er fundet ved 1. målerunde og de laveste ved 2. målerunde. Dette er i overensstemmelse med de gennemførte poreluftmålinger udendørs og under gulv. I 1. og 2. målerunde ses variationer mellem de højeste og laveste koncentrationer på op til en faktor 20, dvs. et dekadespring. I 3. målerunde er koncentrationerne meget stabile. Der er således under en faktor 2 mellem laveste og højeste værdi. Ved målingerne i perioden 1996-2002 blev der observeret variationer af PCE-indholdet op til faktor 100.

5.6.3.1 PCE og trykforhold

I bilag 1.7 er ændringer i barometertrykket sammenlignet med PCE indholdet i indeluften.

I 1. målerunde er middelkoncentrationen for PCE i indeluften omkring 0,5 mg/m³. Variationerne af PCE indholdet kan til dels tilskrives ændringer i barometertrykket, men tendensen er ikke så tydelig som ved 2. målerunde. Variationerne kan også skyldes udluftningerne i forbindelse med brug af rummet.

I 2. målerunde ses de markant højeste trykfald. Der ses således et trykfald på ca. 23 mbar over 12 timer. Trykfaldet over 3 timer er målt op til ca. 10 mbar. Der ses en tydelig sammenhæng mellem ændringer i barometertryk og PCE i indeluften. Basiskoncentrationen for PCE i indeluften er omkring 0,3 mg/m³. Ved trykfald ses koncentrationen generelt at stige. Det kraftige trykfald omkring den 18. marts 2004 ses at øge PCE indholdet med ca. 50 %.

I 3. målerunde er middelkoncentrationen for PCE i indeluften omkring 0,4 mg/m³. Der ses ingen tydelig sammenhæng mellem barometertrykket og PCE indholdet. Det forholdsvis kraftige trykfald i slutningen af måleperioden ses således ikke at påvirke PCE indholdet.

Beregning af den vertikale migration af jordluft

Teoretisk kan den vertikale gasmigration beregnes ud fra idealgasloven (Miljøstyrelsen, 2001):

        P * V = n * R * T (idealgasloven),

hvor        P er trykket (Pa)

               V er volumen af gassen (m³)

               n er antallet af mol gas (mol)

               R er gaskonstanten (Pa m³ mol^-1 Kelvin^-1)

               T er temperaturen i grader Kelvin

Det forudsættes, at temperaturen er konstant under trykfaldet, og da antallet af mol holdes konstant, er:

        P * V = K

Det betyder, at der er følgende sammenhæng mellem tryk og volumen før og efter trykfaldet:

        P * V = P' * V' ↔ V' = P * V/P'

hvor: P' og V' er tryk og volumen efter trykfaldet.

Fluxen (Q) af poreluft pr. areal overflade (A), der vil ske som følge af et

trykfald, vil afhænge af jordens/fyldens porøsitet (ε) og vandindhold (S),

samt højden af den umættede zone (h). Gasopsivningen kan ifølge Miljøstyrelsen (2001a) beregnes ud fra formlen:

        Q = (P-P') * (ε  * (1 - S) * h)/P'         (5.1)

hvor        P = barometertryk før trykfald (mbar)

               P' =         barometertryk efter trykfald (mbar)

               ε  = porøsitet af jorden

               S =   Vandindhold (procent)

               h =   højde af umættet zone (m)

Tabel 5.22 viser beregnede maksimale luftflow gennem jordlagene som følge af ændringer i barometertrykket. Beregningerne er foretaget ud fra formel 5.1. Det ses, at den største teoretiske flux kan forventes i 2. målerunde. Lavtrykspassagen omkring den 18. marts 2004 svarer til en beregnet vertikal strømning på 1,5 - 4,5 l/h/m². Pga. en højdeforskel mellem kældergulv og udendørs terræn på ca. 2 m er der regnet med flow for henholdsvis 1 og 3 m mættet zone. Beregninger skal selvfølgelig tages med et vist forbehold, men giver alligevel en størrelsesorden for effekten af en lavtrykspassage. I afsnit 5.6.6 er det beregnet, at den gennemsnitlige indtrængning af jordluft til kælderen varierer fra 5,5 og 14 l/h/m². De beregnede flux som følge af lavtrykspassager er således relativt lave i forhold hertil. Det skyldes formentlig, at afstanden til den umættede zone på lokaliteten er forholdsvis lille. Under kældergulvet er afstanden således kun ca. 1 m. På baggrund af ovenstående beregninger er det derfor ikke overraskende, at barometertrykket øjensynligt kun spiller en væsentlig rolle under korte kraftig trykfald (> 2 mbar/h).

Tabel 5.22 Beregning af den maksimale flux gennem jorden som følge af fald i barometertryk

1): I forhold til terræn er der ca. 3 m mættet zone. Under kældergulv er der ca. 1 m umættet zone.

5.6.3.2 Differenstryk under/over gulv

Bilag 1.9 viser sammenhæng mellem differenstryk over/under gulv og PCE i indeluft.

Overordnet er det vanskeligt at se tydelige sammenhænge mellem differenstryk og PCE i indeluften. Der ses dog en tendens til, at høje differenstryk medfører forhøjede PCE indhold. Dette er mest markant for 2. målerunde. I 2. målerunde ses desuden en vis forsinkelse mellem undertryk og PCE i indeluften.

I 3. målerunde ses denne sammenhæng ikke.

5.6.3.3 PCE og temperaturforskelle

Bilag 1.8 viser sammenhænge mellem ude-/indetemperatur og PCE i indeluften. Temperaturgradienten mellem ude- og indeluften er størst ved 1. og 2. målerunde (efterårs- og vintermålinger). I 3. målerunde er der som forventet ikke den store temperaturforskel mellem inde- og udeluften.

Ifølge teorien vil temperaturforskelle mellem ude- og indeluft medføre en trykforskel mellem inde- og udeluft, og derved give øget indtrængning af jordluft. Normalt forventes de højeste koncentrationer af PCE (og radon) derfor at forekomme i vinterperioden. På lokaliteten er dette dog ikke tilfældet. Selvom temperaturgradienten er væsentlig større i 1. og 2. målerunde, medfører dette tilsyneladende ikke højere koncentrationer i indeluften.

I 1. målerunde er forholdene påvirket af opvarmning af målerummet og brugen af rummet. I 2. målerunde ses en meget lav temperatur under gulvet. Dette viser, at der sker en stor atmosfærisk lufttilstrømning via indflydelseszonen. Fyldsandets formodede ensartede permeabilitet  horisontalt og vertikalt kan have stor betydning for den atmosfæriske luftandel i indflydelseszonen, og dermed være årsag til, at vi observerer relativ lidt forurening om vinteren.

5.6.3.4 PCE og vandindhold

På baggrund af målinger af vandindholdet, er det umiddelbart vanskeligt at se nogle tydelige sammenhænge mellem vandindholdet og PCE indholdet i indeklimaet.

5.6.3.5 Massebalance for PCE til indeklimaet

Tabel 5.23 viser beregning af jordluftindtrængning til kælderlokalet (fællesrummet). Beregningerne er foretaget ud fra nedenstående formel:

        Q = C_i * n * V/C_p/A (5.2)

hvor        Q = Mængde af indtrængende jordluft til kælderlokalet(m³/h/m²)
               C_p = koncentration af PCE i poreluft under gulv (mg PCE/m³)

               C_i = koncentration af PCE i indeluften (mg PCE/m³)

               n = luftskifte (time^-1)

               V = Volumen af kælderrum (m³)

               A = Areal af kælderrum (m²)

Det fremgår, at indtrængning af jordluft varierer fra ca. 5 - 14 l/h/m².

Tabel 5.23 Beregning af jordluftindtrængning til kælderlokale (fællesrum)

Figur 5.19 Massebalance for 2. målerunde. Ck = kildestyrke af PCE til indeluft. Øvrige forkortelser fremgår af tabel 5.23.

5.6.3.6 Sammenligning med tidligere undersøgelser på lokaliteten

Tabel 5.24 viser sammenhørende data for PCE i poreluft under gulv og i indeluften i kælderen. Der er medtaget data fra tidligere målerunder i perioden 1996 - 2002. Prøverne er alle udtaget efter afslutning af afværgepumpningen, som blev standset i oktober 1996.

Data fra de tidligere undersøgelser repræsenterer middelværdier for 3 målepunkter i kælderen (P1, P3 og P5, se bilag 1.16). Indeluftmålingerne er lavet ca. i midten af kælderlokalet og er derfor ikke helt sammenligneligt med målepunktet I01 i nærværende undersøgelse.

Resultaterne fra de tidligere undersøgelser i 1996 - 2002 viser, at PCE indholdet i både poreluft og i indeluften varierer med flere størrelsesordener. De nye målinger, som er udført i forbindelse med poreluftprojektet, er langt mere stabile.

Dæmpningsfaktoren fra de tidligere undersøgelser over/under gulv varierer fra en faktor 13 til 250. Til sammenligning er dæmpningsfaktoren fra 83 - 139 ved de nye målinger i 2003-2004.

Der er ingen umiddelbare forklaringer på de store årstidsvariationer ved de tidligere undersøgelser, men ændringer i grundvandspotentialet vurderes at være en væsentlig faktor.

Sammenfattende kan det konkluderes, at de tidligere målinger i 1996 udviser langt større årstidsvariationer end de nye målinger i 2003-2004. Set over en perioden fra 1996 - 2004 varierer PCE indholdet i både poreluft og indeluft med op til 2 størrelsesordener.

Tabel 5.24 Dæmpningsfaktor over/under gulv i kælderen på sandlokaliteten. Der er vist data fra tidligere undersøgelser (se bilag 1.16) samt data fra poreluftprojektet

1): Beregninger fremgår af tabel 5.25

5.6.3.7 Sammenfattende vurdering af de væsentligste drivkræfter

Undersøgelserne på sandlokaliteten har vist, at indtrængningen af jordluft til indeklimaet er styret af mange faktorer. Det er således ikke muligt entydigt at udpege årsagssammenhænge mellem PCE i poreluft og indeklima. Drivkræfter som ændringer i barometertryk, temperaturforskelle i inde-/udeluft, og trykdifferens over/under gulv kan forklare nogle af variationerne i indeluften, men ikke alle. Det, som gør tolkningen vanskelig, er, at de forskellige drivkræfter er indbyrdes afhængige. Eksempelvis vil en lavtrykspassage oftest ske sammen med nedbør, øget vindhastighed, temperaturfald mm., større vandindhold og højere grundvandspotentiale etc.

Følgende forhold er konstateret:

• Fald i barometertrykket er den mest markante drivkraft for indtrængning af poreluft til indeklimaet på lokaliteten. Trykfald over 2 mbar/h ses at medføre forhøjede koncentrationer i indeluften. For mindre trykfald (1-2 mbar/h) ses også en tendens til stigende indhold af PCE, men dette er ikke entydigt. En lavtrykspassage på 16 mbar over 24 timer ved 3. målerunde ses således ikke at medføre nogen ændring i PCE indholdet i indeluften.
• Generelt synes trykdifferensen over/under gulv ikke at have en væsentlig rolle for PCE indholdet i indeluften. I 2. målerunde var det midlede undertryk på 1 Pa og i 3. målerunde var det på 0,1 Pa. Alligevel var PCE indholdet i indeluften på samme niveau i de to målerunder.
  
  Under en lavtrykspassage ses der generelt et større undertryk i indeluften, men som for barometertrykket er sammenhængen med forhøjet PCE i indeluften ikke entydig.
• Temperaturforskellen mellem ude- og indeluft ses ikke at have nogen sammenhæng med PCE indholdet i indeluften. Dette er overraskende og ikke i overensstemmelse med resultaterne fra Risø (1997) hvor temperaturforskellen i ude/indeluft var en væsentlig drivkraft for indtrængning af jordluft.
  
  Den højeste temperaturforskel mellem inde- og udeluften ses i efterårs- og vintermålinger. Det er også her de højeste differenstryk over/under gulv findes. Efter teorien ville man også forvente de højeste indhold af PCE i indeluften i denne periode. Dette er dog ikke tilfældet, hvorfor temperaturforskellen ikke vurderes at være den vigtigste drivkraft.

Forhold som tilstrømningen af atmosfærisk luft via indflydelseszonen, afdampning fra grundvand/jordforurening og luftudskiftning over terrænoverfladen spiller sandsynligvis også en rolle. En entydig tolkning på enkeltfænomener er dermed vanskelig.

5.6.4 Delformål 4: Vurdering af anvendelse af radonmålinger

Mange af tidligere betragtninger vedr. indtrængning af poreluft til indeklimaet bygger på erfaringer fra radon. Det skyldes, at der er foretaget radonmålinger i et relativt stort antal huse. Det er af betydning, da radon er en naturlig forekommende radioaktiv gas, som findes i høje koncentrationer under de fleste danske huse. Typisk er radonkoncentrationen i poreluften 10.000 gange højere end koncentrationen i udeluft. Radon er således en god sporgas for identifikation af jordluftindtrængning (Miljøstyrelsen 2001a og Risø 1997).

Generelt er usikkerheden på radonmålingerne væsentligt større end for PCE målingerne. Det betyder, at måleusikkerheden typisk er større end de naturlige variationer i indeluften, hvorfor det kan være vanskeligt at se nogen tydelig sammenhæng mellem målingerne.

5.6.4.1 Poreluft

Bilag 1.6 viser sammenhæng mellem PCE og radon i poreluften for den centrale sonde i henholdsvis uden- og indendørs målefeltet. Som følge af de relativt store måleusikkerheder af radonmålinger sammenholdt med små variationer i PCE indholdet, er det ikke muligt at se nogen tydelig sammenhæng mellem PCE og radon i poreluften.

5.6.4.2 Indeluft

Figur 5.20 viser sammenhæng mellem PCE og radon i poreluft og indeklima for de 3 målerunder.

I 1. målerunde ses en god sammenhæng mellem radon og PCE i indeluften. Peakværdier forekommer nogenlunde samtidigt for både PCE og radon.

I 2. målerunde er sammenhængen ikke så entydig. I den første del af måleperioden frem til den 13. marts 2004 ses ingen sammenhæng. Efter den 14. marts anes en vis sammenhæng mellem radon og PCE, men dette er ikke entydigt.

I 3. målerunde ses ingen sammenhæng mellem PCE og radon værdierne. Denne målerunde er karakteriseret ved næsten konstant PCE indhold i indeluften.

5.6.4.3 Udeluft

Det har ikke været måleteknisk muligt at udføre kontinuerte målinger for PCE pga. den store koncentrationsforskel mellem poreluft og udeluft. PCE indholdet i udeluften er derfor målt med traditionelle opsamlingsteknikker (ATD) Det samme problem gælder for radon, men ved radonmålingerne er der anvendt 2 måleinstrumenter, hvor ét instrument måler de høje indhold i poreluften og ét andet instrument måler de lave indhold i inde- og udeluft. Der findes derfor ikke kontinuerte PCE målinger. Radon og PCE målinger viser dog de samme tendenser med de højeste koncentrationer i 3. målerunde og de laveste indhold i 1. målerunde (se tabel 5.8 og 5.11).

5.6.4.4 Dæmpningsfaktor over gulv i kælderrum

Bilag 1.5 viser grafisk fremstilling af dæmpningsfaktor for de 3 målerunder. Tabel 5.25 viser de statistiske data for dæmpningsfaktoren af PCE og radon over/under gulv i kælderlokalet (fællesrummet). Dæmpningsfaktoren er udregnet ved at tage sammenhørende data for PCE og radon i poreluft under gulv og indhold i indeluften (I01). Da målingerne ikke er taget på nøjagtig samme tidspunkt, er det valgt at anvende data for indeluftkoncentrationerne målt efter koncentrationer under gulv. Tidsforskydningen mellem målinger under gulv og indeluft er typisk ½-1 time. Der er kun udregnet dæmpningsfaktor, når der har været data inden for samme målesekvens inden for 2 timer.

Af tabel 5.25 ses, at den gennemsnitlige dæmpningsfaktor for PCE i 1. og 2. målerunde er en faktor ca. 150, dvs. inden for det forventelige område, jf. figur 4.4. Der er dog stor variation i dæmpningsfaktoren (fra 50 - 1300 gange). Da poreluftindholdet er næsten konstant under gulv, er det variationerne i indeluften, som giver den store variation i dæmpningsfaktoren. Til sammenligning er medianværdien ca. en faktor 130. Den lavere medianværdi giver et bedre mål for dæmpningen, idet de få meget høje dæmpningsfaktorer, som betyder en højere middelværdi, kun optræder en forholdsvis lille del af tiden.

I 3. målerunde er dæmpningsfaktoren væsentlig lavere for PCE med en gennemsnitlig faktor på ca. 85-90. Her er der ikke væsentlig forskel på middel- og medianværdien, da dæmpningsfaktoren er mere konstant over tiden.

Dæmpningsfaktoren for radon er gennemgående højere end for PCE i 1. og 2. målerunde med en middelværdi på ca. 180-190 og medianværdi på ca. en faktor 165.

I 3. målerunde ses en væsentlig mindre dæmpning for radon med en middelværdi på en faktor 68. Dæmpningen i 3. målerunde er således under dæmpningsfaktoren for PCE. Der er ikke umiddelbart nogen forklaring på dette, men det kunne eventuelt være de relativt store usikkerheder på radonmålingerne i 3. målerunde.

Tabel 5.25 Dæmpningsfaktor for PCE og radon over/under gulv i kælderrum (fællesrum).

1): S12 i 2. og 3. målerunde og S09 for 1. målerunde

5.6.4.5 Samlet vurdering af radonmålinger

Det er vanskeligt at se nogen sammenhæng mellem radon og PCE i poreluftmålingerne. Det kan skyldes, at måleusikkerheden på radon typisk er større end de naturlige variationer i PCE-indholdet på lokaliteten.

I indeluften ses der nogen sammenhæng mellem de kontinuerte målinger af radon og PCE, men også her er usikkerheden på radonmålingerne typisk større end de naturlige variationer. Kun store koncentrationsforskelle i PCE indholdet registreres ved radonmålingerne.

Derimod giver radon en rimelig beskrivelse af dæmpningsfaktoren mellem koncentrationer under/over gulv for PCE. Radon kan derfor godt anvendes til vurdering af fortynding, luftskifte og dokumentation af dæmpningsfaktor over betondække.

Med de nye målemetoder, hvor der nu kan udføres kontinuerte målinger af PCE i poreluft og indeklima, vurderes radonmålinger ikke mere at være så relevante. Dels udføres kontinuerte radonmålinger normalt ikke kommercielt i Danmark, og dels vurderes udgifterne til kontinuerte radonmålinger at være mindst lige så store som kontinuerte MIMS målinger. Desuden synes usikkerhederne på radonmålingerne at være større end for PCE målingerne.

5.6.5 Delformål 5: Prøvetagning under gulv

Forpumpningsforsøgene under gulv i kælderrummet viste, at der ikke var den store forskel mellem  pumpeflow på 0,1 -10 l/min. Pumpeflow på 0,1 - 1 l/min viste dog de mest stabile koncentrationer. Kuldioxid målinger viser, at der ikke sker nogen indtrængning af atmosfærisk luft selv med et pumpeflow på 10 l/min.

Det anbefales derfor at anvende et pumpeflow mellem 0,1 -1 l/min ved prøvetagning under gulv. Koncentrationerne var stort set stabile fra start af forpumpningen. En forpumpning på ca. 5 min vurderes derfor tilstrækkeligt.

5.6.6 Delformål 6: Prøvetagning i udendørs poreluftsonder

Der ses ikke nogen entydig forskel i poreluftkoncentrationen ved de 2 laveste pumpeflow (0,1 og 1 l/min), mens der er en klar tendens til, at et pumpeflow på 10 l/min giver mindre koncentrationer. Selv det høje pumpeflow på 10 l/min ser ud til at give rimelige resultater (< 50 % afvigelse). Kuldioxid målinger viser også, at der ikke sker nogen indtrængning af atmosfærisk luft selv med et pumpeflow på 10 l/min.

Sammenfattende viser forpumpningsforsøget, at prøvetagning på sandlokaliteten er meget robuste over for forskellige pumpeflow.

Ved prøvetagning på lokaliteten anbefales et flow på maksimalt 1 l/min og med en forpumpning på få minutter.

Figur 5.20 sammenhæng mellem radon og PCE i indeluft (målefrekvens er hver 2. time). For radon er ligeledes angivet glidende gennemsnit for hver 6. time.

5.7 Sammenligning med JAGG beregninger

Ved vurdering af indeklimarisiko anvendes oftest JAGG modellen (Miljøstyrelsen, 1997). Ved JAGG modellen kan man beregne bidraget til indeklimaet ud fra eksempelvis poreluftmålinger under gulv eller i jorden.

I det følgende sammenlignes beregnede PCE indhold i indeluften med målte koncentrationer. Beregningerne foretages ud fra målte gennemsnits-koncentrationer i de enkelte målerunder.

Tabel 5.26 viser de beregnede og målte PCE i indeluften i kælderlokalet (fællesrummet). Der er udført 2 beregningsscenarier for JAGG beregninger:

1.      Her anvendes standardværdier for revner, differenstryk over betondæk (5 Pa) og luftskifte (0,3 h^-1)

2.      Her anvendes målte værdier for differenstryk over betondæk, luftskifte og revner.

På forhånd må det fastslås, at det ikke kan forventes, at JAGG beregninger giver det samme som det målte indhold, da nogle af forudsætningerne for anvendelse af JAGG modellen ikke er kendte, herunder at:

• revneudbredelse og revnevidde ikke kendes i målerummet pga. pålimet tæppe
• der sandsynligvis er en markant spredningsvej i støbeskel mellem betongulv og væg, som ikke indgår i JAGG beregningerne,
• betondækket på lokaliteten ikke er armeret som forudsat i JAGG modellen.

På baggrund af de observerede revner i det tilstødende cykelrum og vaske/tørrerum (se bilag 1.17) vurderes det, at der er 30-40 m revner i målerummet med en revnevidde på 0,1 - 1 mm. Det vurderes, at der vil være revner i selve betongulvet og i støbeskel langs vægge. Ved beregning af konvektionsbidraget opløftes revnevidden i 3. potens, hvilket betyder, at det er de største revner som har klart den største betydning, dvs. at revner på 1 mm har langt større betydning end revner på fx 0,1 og 0,3 mm. Ved de gennemførte JAGG beregninger er det forudsat, at 10 % af revnerne har en revnevidde på 1 mm, dvs. at der i JAGG modellen er indsat 3 m som revnelængde og 1 mm revnevidde.

Ved anvendelse af standardværdier i JAGG beregningerne (scenarie 1) ses rimelig overensstemmelse med de målte indhold. De beregnede indhold er generelt lavere end de målte værdier.

Ved anvendelse af målte værdier for luftskifte og differenstryk over betondækket ses indeklimabidraget også at være af nogenlunde samme størelsesorden, dog med nogen variation mellem runderne.

Sammenfattende må det konkluderes, at de beregnede indeklimabidrag er af nogenlunde samme størrelsesorden som de målte. Da revnevidden har meget stor betydning og at denne ikke kendes i selve målerummet må beregningerne dog siges at være usikre.

Tabel 5.26 Beregnede og målte indeluftkoncentrationer for PCE (mg/m³).

1): Ls = luftskifte (h-1) = 0,3 h^-1,  ΔP = diffenstryk over betondæk = 5 P a

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Juni 2006, © Miljøstyrelsen.