| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Poreluftprojekt - Styrende parametre for tidslige variationer af indholdet af klorerede opløsningsmidler i sand- og lerjorde - Hovedrapport

6 Undersøgelser på lerlokaliteter

• 6.1 Identifikation af egnede lerlokaliteter
• 6.2 Forespørgsel hos Amter og andre rådgivere
• 6.3 Karakterisering af lerlokalitet L1
• 6.4 Karakterisering af lerlokalitet L2
• 6.5 Undersøgelsesplan for lerlokaliteterne
  • 6.5.1 Etablering af sonder og kortvarig sugetest
  • 6.5.2 Udvikling af ny sonde
  • 6.5.3 Etablering af boringssonder og kortvarig sugetest
  • 6.5.4 Periodisk kontrol af sonder og boringssonder
  • 6.5.5 Bestemmelse af vandindhold og pejling af grundvandsstand
  • 6.5.6 Forpumpningsforsøg
  • 6.5.7 Udluftningsforsøg
  • 6.5.8 Intensiverede målinger
  • 6.5.9 Måleprogram, oversigt
• 6.6 Etablering og drift af målepunkter, Lokalitet L1
  • 6.6.1 Etablering af sonder og kortvarig sugetest
  • 6.6.2 Etablering af boringssonder og kortvarige sugetests
  • 6.6.3 Periodiske kontrol og prøvetagning fra sonder og boringssonder
  • 6.6.4 Bestemmelse af vandindhold og pejling af grundvandsstand
  • 6.6.5 Forpumpningsforsøg
  • 6.6.6 Udluftningsforsøg
  • 6.6.7 Intensive målinger
• 6.7 Etablering og drift af målepunkter, Lokalitet L2
  • 6.7.1 Etablering af sonder og kortvarige sugetest
  • 6.7.2 Etablering af boringssonder og kortvarige sugetest
  • 6.7.3 Periodiske kontrol og prøvetagning fra sonder og boringssonder
  • 6.7.4 Bestemmelse af vandindhold og pejling af grundvandsstand
  • 6.7.5 Øvrige forsøg
• 6.8 Resultater - Lokalitet L1
  • 6.8.1 Sugeforsøg ved etablering af sonder og boringssonder
  • 6.8.2 Resultater af periodiske målerunder på sonder og boringssonder
  • 6.8.3 Resultater af grundvandspejlinger og vandindhold
  • 6.8.4 Resultater af forpumpningsforsøg
  • 6.8.5 Resultater af udluftningsforsøg
  • 6.8.6 Resultater af intensiverede målinger
• 6.9 Resultater - Lokalitet L2
  • 6.9.1 Sugeforsøg ved etablering af sonder og boringssonder
  • 6.9.2 Resultater af periodiske målerunder på sonder og boringssonder
  • 6.9.3 Resultater af grundvandspejlinger og vandindhold
• 6.10 Vurdering af resultater fra lerlokalitet L1
  • 6.10.1 Trykdifferensmålinger
  • 6.10.2 Koncentration og atmosfæretryk
  • 6.10.3 Koncentration og nedbørshændelser
  • 6.10.4 Koncentration og grundvandsstand
  • 6.10.5 Koncentration og lufttemperatur
• 6.11 Vurdering af resultater fra lerlokalitet L2
  • 6.11.1 Trykdifferens
  • 6.11.2 Koncentration og atmosfæretryk
  • 6.11.3 Koncentration, nedbør og grundvandsstand
  • 6.11.4 Koncentration og lufttemperatur
• 6.12 Opsummering lerlokaliteter

6.1 Identifikation af egnede lerlokaliteter

Det var oprindeligt målet at udføre samme måleprogram som for sandlokaliteten på en lerlokalitet. Der blev taget kontakt til en række amter og rådgivere, og en lang række lokaliteter blev screenet for deres anvendelighed til formålet. Tre af lokaliteterne blev udvalgt til besigtigelse, men måtte forkastes af forskellige årsager, se også bilag 5. Efter dette blev formålet og forsøgsplanen på lerlokaliteterne taget op til overvejelse. Det blev i samråd med Styregruppen besluttet at ændre formålet til alene at omfatte forsøg på udearealer, samt væsentligt at reducere omfanget af kontinuerte målinger.

På baggrund heraf blev der iværksat endnu en forespørgsel angående anvendelige lokaliteter hos amter og rådgivere. Det blev besluttet at undersøgelserne skulle udføres på 2 lerlokaliteter, som gerne skulle repræsentere forskellige lertyper.

Udvælgelsen af lerlokaliteterne blev foretaget ud fra følgende kriterier:

• Lokaliteten skal have fyldlag med en maksimal tykkelse på ca. 1 m underlejet af periodisk umættet moræneler til minimum 3 m u.t. Dette begrundes i et ønske om, at der kan måles i forskellige intervaller i det umættede ler, samtidig med at der skal være et lerlag mellem fyldlaget og toppen af sonderingens filtersætning.

• Der udvælges 2 lokaliteter, hvor lertyperne sandet ler samt ler med sprækker og/eller sandslirer, forsøges repræsenteret.
• Lokaliteter, hvorfra rådgivere tidligere har kunnet udtage poreluft foretrækkes.

• Terrænforholdene prioriteres som følger: Helst ubefæstet areal, dernæst flise/stenbelagte områder og sidst asfalterede arealer. Det kan blive nødvendigt at placere forsøgsfeltet over flere typer af befæstning.

• Det skal være gode adgangsforhold, og måleudstyret skal i perioder kunne efterlades ubeskyttet.
• Tilgængelige ubefæstede dele af lokaliteten skal fortrinsvis være omfattet af en poreluftsforurening med primært tetraklorethylen i koncentrationer på 50-1.000 mg/m³.

• Fyldlaget i det tilsigtede prøvetagningsfelt må ikke gennemløbes af ledninger, boringer, fundamenter eller andre anlæg og udgravninger samtidig med at moræneleret i det tilsigtede prøvetagningsfelt skal være intakt.

• Forureningen på de enkelte lerlokaliteter skal om muligt hidrøre fra en og samme kilde.
• Der vælges om muligt lokaliteter, hvor det er muligt at placere sondefiltrene i god vertikal afstand til erkendte vandfyldte lag, såsom sekundære magasiner.

• Der må ikke ligge en virksomhed, der anvender chlorerede opløsningsmidler, inden for 300 meter i omkreds fra lokaliteten.

6.2 Forespørgsel hos Amter og andre rådgivere

Med udgangspunkt i ovenstående kriterier rettede Fyns Amt henvendelse til en række amter og rådgivere, som fremkom med en række potentielle lerlokaliteter.

Data for alle de forslåede lokaliteter blev gennemgået, hvorefter de 2 lokaliteter, der matchede udvælgelseskriterierne bedst, blev besigtiget. Disse er benævnt lokalitet L1 og L2, og lokaliteterne er beskrevet i de følgende afsnit.

Ud fra de første forsøgsresultater kunne det konstateres, at det ikke umiddelbart var muligt at suge luft ud af moræneleret, idet moræneleret var vandmættet. Det blev derfor i samråd med Fyns Amt besluttet at undersøge, om det var muligt at udforme en alternativ sonde, som gav en bedre mulighed for at udtage poreluft fra lavpermeable lag. I slutningen af forsøgsperioden kunne der suges luft fra flere sonder på lokalitet L1, men ikke fra nogen sonder fra lokalitet L2. Det blev derfor valgt at koncentrere de supplerende forsøg på lokalitet L1.

6.3 Karakterisering af lerlokalitet L1

For at opnå det bedst mulige grundlag for undersøgelserne blev der foretaget en detaljeret gennemgang af de arealmæssige, geologiske og forureningsmæssige forhold på lokaliteten.

De primære kilder ved gennemgangen af lokaliteten var to tidligere rapporter fra Københavns Amt (Københavns Amt 2003 og 2004) samt telefonisk kontakt til Krüger (Krüger 2004).

Resultaterne af den detaljerede gennemgang af lokaliteten fremgår af bilag 2.1. Nedenfor findes en kort gennemgang af hovedtrækkene for lokaliteten:

• Lokalitet L1 er beliggende på M.W. Gjøesvej i Reerslev nær Hedehusene.
• Terrænet på lokaliteten hælder i østlig retning, og den geologiske lagfølge på lokaliteten kan beskrives som følgende: Fyld i op til 2 meters dybde, herefter en kvartær morænelersaflejring med en tykkelse på 6-7 meter, der overlejrer en kvartær smeltevandsaflejring, der fortsætter til ca. 25 m u.t. (Københavns Amt 2004). Et geologisk snit af lokaliteten er vedlagt i bilag 2.4.
• Der er lokale vandmættede områder i de øverste 5-6 m, som kun i begrænset omfang er sammenhængende. Et egentligt sekundært magasin ligger dybere.
• Der er generelt varierende permeabilitet i moræneleret med en tendens til større opsprækninger mod bunden af morænelerslaget (Københavns Amt 2004).
• Lokalitet L1 er primært forurenet med tetraklorethylen. I poreluften er der konstateret koncentrationer af tetraklorethylen på op til 520 mg/m³, mens der i grundvandet er fundet fri fase tetraklorethylen. Der er yderligere fundet mindre indhold af triklorethylen (Københavns Amt 2004). Forureningsudbredelsen på lokaliteten fremgår af bilag 2.5 til bilag 2.7.

På baggrund af karakteriseringen blev der udvalgt et forsøgsområde. Forsøgsområdets placering samt placering af øvrige sonderinger, boringer samt bygning mv. på lokaliteten er vist i bilag 2.3.

6.4 Karakterisering af lerlokalitet L2

For at opnå det bedst mulige grundlag for undersøgelserne blev der foretaget en detaljeret gennemgang af de arealmæssige, geologiske og forureningsmæssige forhold på lokaliteten.

De primære kilder ved karakterisering af lokaliteten var en undersøgelsesrapport fra Københavns Amt (Københavns Amt 2001) samt telefoniske kontakt til Hedeselskabet A/S (Hedeselskabet 2004).

Resultaterne af den detaljerede gennemgang af lokaliteten fremgår af bilag 2.10. Nedenfor findes en kort gennemgang af hovedtrækkene for lokaliteten:

• Lokalitet 2 er beliggende i et industriområde i Glostrup.
• Terræn skråner svagt i SV-lig retning, og den geologiske lagfølge på lokaliteten kan beskrives som følgende: Fyld- og muldlag i op til ca. 1 meters dybde, herefter kvartær moræneler til 6-10 m u.t., der enkelte steder overlejrer et lag af smeltevandssand. Kalkoverfladen træffes 10 til 13 m u.t. (København 2001). Et geologisk snit af lokaliteten er vedlagt i bilag 2.13.
• Det vurderes, at den umættede zone er stærkt påvirkelig af nedbørsforhold. Det skønnes i Københavns Amt (2001), at sekundære grundvands-forekomster i området er knyttet til mindre og usammenhængende indslag af sand og grus i moræneleret. Grundet den lave mægtighed af den kvartære lagserie kan det ikke udelukkes, at de sekundære magasiner står i forbindelse med det primære magasin i kalken.
• I forbindelse med undersøgelserne i København (2001) samt grundvandspejlingerne i nærværende projekt vurderes det, at den øverste del af moræneleret stedvis er opsprækket samt, at morænelerslaget generelt er vandmættet fra ca. 2-3 m u.t. og ned, men at niveauet for vandmætning er stærkt afhængig af nedbørsforhold.
• Lokalitet 2 er primært forurenet med tetraklorethylen, sekundært triklorethylen. Forureningen med triklorethylen er i enkelte områder større end forureningen med tetraklorethtylen. Der er fundet poreluftkoncentrationer af de chlorerede opløsningsmidler på op til 10.000 mg/m³ (Københavns Amt 2001). Forureningsudbredelsen på lokaliteten fremgår af bilag 2.11 samt af det geologiske snit i bilag 2.13.

På baggrund af karakteriseringen blev der udvalgt et forsøgsområde. Forsøgsområdets placering samt placering af øvrige sonderinger, boringer samt bygning mv. på lokaliteten er vist i bilag 2.12.

6.5 Undersøgelsesplan for lerlokaliteterne

Jf. kapitel 3 var det målet med undersøgelserne på lerlokaliteterne at belyse i alt 4 delformål. En række aktiviteter knytter sig til delformålene, og disse er opsummeret under det pågældende delformål herunder:

• Delformål 1 - kan det lade sig gøre at suge poreluft ud af forskellige lerformationer ved anvendelse af klassiske sonderinger?
  • Etablering af sonder
  • Kortvarig sugetest for at afklare om der er luftstrømning.

• Delformål 2 - kan udformningen af sonderingerne forbedres således, at sandsynligheden for prøvetagning af poreluft i den umættede zone kan øges?
  • Udvikling af ny sondeudformning
  • Etablering af nye sonder
  • Kortvarig sugetest for at afklare om der er luftstrømning.

• Delformål 3 - hvorledes varierer poreluftskoncentrationen over året?
  • Periodisk kontrol og prøvetagning fra sonder og boringssonder
  • Bestemmelse af vandindhold i jorden og pejling af grundvandsstand.

• Delformål 4 - hvorledes afhænger poreluftskoncentrationen med den valgte pumpestrategi (flow, volumen, tryk mm.)?
  • Forpumpningsforsøg - Betydningen for koncentrationen ved forskellige pumpeflow
  • Udluftningsforsøg - Betydningen af utætheder/udluftning for koncentrationen
  • Intensiveret måling af differenstryk, temperatur, nedbør og koncentration samt logning af grundvandsstand.

Forsøgsplanen til belysning af disse delformål er beskrevet i det følgende.

Generelt gælder, at meteorologiske data indhentes via DMI for hele forsøgsperioden.

6.5.1 Etablering af sonder og kortvarig sugetest

Såvel på lokalitet L1 som L2 placeres i alt 10 sonder i det udvalgte forsøgsfelt.

Sonderne, der anvendes, er Ø22 mm jernrør forsynet med en løs spids.

Spidsen vil ved tilbagetrækning af sonden blive siddende i formationen, hvorved der blotlægges en filterstrækning på for eksempel ca. 40 cm med et tværsnitsareal svarende til sondens tykkelse. Det kunstigt skabte filtervolumen fyldes med sand, således at hullet ikke lukker sig med tiden.

Sonderne placeres parvis i forskellige dybder i moræneleret, idet et sæt sonder placeres i fyldet. Sonde nr. 1 i hver række sættes i fylden lige over moræneleret. Sonde nr. 2, 3, 4 og 5 sættes således, at filterstrækningen dækker forskellige intervaller af 40 cm i leret f. eks.0,3-0,7 og 0,8-1,2 og 1,3-1,7 og 1,8-2,2 meter under lerets overflade. Sonderne 6-10 sættes tilsvarende sonde 1-5, blot i en anden del af forsøgsfeltet. Efter etableringen af sonderne lukkes sonderne med snap-lock påsat ventiler, således at sonden sikres mod udluftning af jordlagene samtidig med, at der kan foretages målinger af trykdifference samt pumpning.

Det er afgørende, at poreluften omkring sonden forstyrres så lidt som muligt i forbindelse med pumpningen, idet det skal sikres, at sugningen i en given sonde ikke påvirker de øvrige sonder. Der skal derfor arbejdes med forholdsvis lave luftvoluminer og flow.

Der forsøges indledningsvis ved pumpehastigheder på hhv. 100 ml/min i 5 min., 1.000 ml/min i 1 min. samt 5.000 ml/min. i 1 min, men anden løsning kan vælges, såfremt forholdene kræver det. Modtrykket registreres.

Herved afklares det, hvilke sonder der på det pågældende tidspunkt kan suges fra, og som dermed kan anvendes til de øvrige aktiviteter.

Sonderne lukkes forsvarligt og henstår 1-2 uger for at opnå ligevægt inden næste forsøg.

Bemærk at belysning af delformål 2, 3 og 4 forudsætter, at der kan udtages poreluft fra de etablerede sonder.

6.5.2 Udvikling af ny sonde

Da det i løbet af projektet viste sig, at vandmætning/lavpermeable forhold gjorde det umuligt at udtage repræsentative poreluftsprøver fra de traditionelle sonder sat i leret på lokalitet L1 og L2, blev der gjort en række overvejelser mht. alternative sonderingsudformninger.

For begge lokaliteter er der ved tidligere undersøgelser rapporteret om mulighed for at udtage poreluftsprøver. Ydermere kan det konstateres, at vand kan strømme i morænelersformationen og at der periodisk opstår et midlertidigt vandspejl i pejleboringer sat i den ellers umættede zone i leret.

Dette betyder, at der vil være en vis transport af gasformig forurening i de lavpermeable lag ved konvektion og diffusion. Er der tilnærmelsesvis vandfyldte sprækker og slirer, formodes diffusionen at have større betydning end konvektionen.

I det ideelle tilfælde uden vandmætning betyder konvektionen og diffusionen, at poreluften i et mindre sandvolumen, f.eks en sandslire i moræneleret ved ligevægt, vil være repræsentativ for den forurening, som findes i den omkringliggende jord. Kunsten er her blot at ramme dette sandvolumen med de traditionelle sonder.

Som alternativ til de traditionelle sonder blev det derfor overvejet, om man kan etablere et tilstrækkeligt stort "kunstigt" porevolumen i ligevægt med den omkringliggende jord til, at en poreluftsprøve kan udtages, og forureningsniveauet kan bestemmes. Et sådant kunstigt porevolumen kan f.eks. være gruskastningen i en boring. Sondetypen kaldes i det følgende en boringssonde.

Skal der udtages repræsentative luftprøver fra lavpermeable lerede materialer kræver dette, at der skabes et tilstrækkeligt porevolumen til, at en repræsentativ delmængde af poreluften kan udtages på egnet adsorbent. Nødvendige luftmængder for at opnå detektionsgrænser på 10-20 % af Miljøstyrelsens luftkvalitetskriterier er for de fleste stoffer erfaringsmæssig mellem 2 og 10 liter luft.

Sættes eksempelvis et 3 m langt ø 32 mm poreluftrør i en 6" boring med 1 m gruskastning og 2 m bentonitprop og antages en porøsitet i gruskastningen på 25 %, vil det samlede volumen af poreluft i gruskastning og rør være ca. 5,5 l, heraf ca. 4,4 l i selve gruskastningen. For en 2 meter gruskastning er voluminet ca. 10,5 l.

Under forudsætning af, at der ikke er fri fase forurening eller vandfyldning i gruskastningen, vil luften i gruskastningen ved ligevægt afspejle den koncentration, der opstår naturligt i f.eks. en sandslire som følge af diffusion af forurening.

Sættes således en gruskastning på 1-2 m, svarende til ca. 10 l kunstig poreluft, kan der principielt undersøges for de fleste stoffer, under forudsætning af, at der ikke foretages forpumpning/renpumpning, at der ikke sker tab af poreluft ved opsætning af udstyr eller at gruskastningen ikke er stoppet til eller fyldt med vand.

Er der god permeabilitet i jorden omkring boringssonden, kan der udtages poreluftsprøver med den tilrådelige ren- og forpumpning.

Ydermere er det selvsagt en forudsætning, at afpropningen er fuldstændig tæt. Da fjernelse af poreluft ved prøvetagningen vil medføre et stigende undertryk i sonden, vil der være en risiko for, at der trækkes vand til sonden eller at undertrykket bliver så stort, at dette begrænser mulighederne for udtagning af luft.

Det blev valgt at afprøve den ovenfor beskrevne boringssonde på lokaliteterne L1 og L2.

For at opnå de bedste muligheder for at sammenligne måleresultater blev boringssonderne etableret med én meter filterstrækning, der blev placeret i niveau med filtersætningerne af lersonderne, som beskrevet i afsnit 6.5.1.

6.5.3 Etablering af boringssonder og kortvarig sugetest

Boringssonderne blev placeret i nærheden af forsøgsfeltet for de traditionelle sonder. Boringssonderne blev udformet som 6 " boringer med en Ø32 mm filtersætning med filter og filtersand på den sidste meter. Efterfølgende er der lukket af mod terræn med ½-1 m beton og herefter bentonit som pellets til terræn.

Efter etableringen blev der efterhældt vand på bentonitten. Betonproppen er anvendt for at sikre, at filtersandet ikke klokkes til af den opslemmede bentonit.

Sonderne blev udstyret med quick-locks shut-off-ventiler, så det var muligt at starte udtagningen af poreluft direkte på adsorbenterne uden tab til omgivelserne.

Der etableredes i alt 3 boringssonder pr. lerlokalitet.

For at kontrollere om der var en luftstrømning i boringssonderne, blev der foretaget indledende kortvarige sugetests. De indledende kortvarige sugetest på boringssonderne blev gennemført som beskrevet i afsnit 6.5.1.

Der henvises til bilag 4 for beskrivelse af forsøgsopstilling.

6.5.4 Periodisk kontrol af sonder og boringssonder

Forsøgene er igangsat ca. 1-2 uger efter etablering af sonder og boringssonder, således at det er sikret, at der er opnået ligevægt i poreluften omkring sonderne.

Der er udført årsvariationsforsøg på begge lokaliteter, idet målerunder er udført på forskellige årstider.

Antallet af sonder, hhv. boringssonder, der løbende skal måles på, kan naturligt være begrænset af, hvor mange, det er muligt at suge poreluft ud af. Det er antaget, at der måles på op til 5 sonder/boringssonder pr. lokalitet, hvoraf den ene skal være placeret i fyldet.

Differenstrykket måles som enkeltbestemmelse inden igangsætning af hver serie af målinger.

Der foretages følgende forsøg:

• Sonder: Der gennemføres kortvarige sugeforsøg for at kontrollere, om der er et flow i formationen, se også beskrivelsen i afsnit 6.5.1. Er der flow i sonderne forpumpes til en stabil CO₂ koncentration, hvorefter der udtages poreluftsprøve på ATD-rør ved 100 ml/min, idet der totalt opsamles en luftmængde på ca. 0,5 l. Der foretages dobbeltbestemmelse.

• Boringssonder: ATD-rør påsættes boringssonde umiddelbart efter måling af differenstryk, og der suges med et flow på 100 ml/min. Såfremt der ikke kan opretholdes et flow svarende til en oppumpet mængde på min. 2 l betyder dette, at boringssonden er helt eller delvist vandfyldt. Prøven kasseres i dette tilfælde. Såfremt der kan opretholdes et flow svarende til en oppumpet luftmængde på mere end 2 l fortsættes udtagningen. Er der et reelt flow kasseres ATD-røret, og forsøget fortsættes med et nyt ATD-rør. Dette svarer til, at der er foretaget en forpumpning inden prøvetagning.

Efter testene efterlades sonderne og boringssonderne lukkede.

Der måles på de udvalgte sonder i alt 5 gange med ca. 1-2 måneders mellemrum. Der kan vælges større mellemrum mellem målingerne, hvis vejrforholdene kræver dette.

På boringssonderne måles der i alt 2 gange.

På hver lokalitet foretages ved hver målerunde en referencemåling i udeluften ved opsamling på ATD-rør ved et flow på 200 ml/min, idet der pumpes i alt ca. 6 l.

Alle analyser for chlorerede opløsningsmidler udføres som akkrediteret analyse med GC-MS.

Målinger for CO₂ udføres med IR måleudstyr. I forbindelse med alle prøvetagningerne registreres flow og tryk.

Der henvises til bilag 4 for beskrivelse af forsøgsopstilling.

6.5.5 Bestemmelse af vandindhold og pejling af grundvandsstand

Vandindholdet i leret registres i alt 3 gange i undersøgelsesforløbet på hver af lokaliteterne. Dette sker ved, at der tæt ved forsøgsfeltet udtages en prøve af moræneleret til bestemmelse af vandindhold. Prøve af moræneler til vandbestemmelse udtages ved hjælp af sneglebor i en dybde svarende til 0,5 m under morænelerlagets overflade. Prøverne anbringes i forvejede red-cap glas med henblik på bestemmelse af vandindholdet.

Desuden pejles grundvandstanden på begge lokaliteter enten ved at anvende gamle boringer i området eller ved etablering af nye boringer. Eventuelle nye boringer udføres i en passende afstand - f. eks. 10 meter - fra forsøgsfeltet og åbne huller lukkes efterfølgende med bentonit.

6.5.6 Forpumpningsforsøg

Forpumpningsforsøget har til formål at give en indikation af, om den målte koncentration i en sonde ændres som følge af, at der suges væsentlige luftmængder, f.eks. ved længerevarende prøvetagning eller flere prøvetagninger efter hinanden.

For bedst muligt at kunne registrere effekten af en længerevarende prøvetagning måles der kontinuert på koncentrationen af tetraklorethylen i poreluften, mens den suges op af sonderne. Koncentrationen af tetraklorethylen måles med en MIMS, som er nærmere beskrevet i bilag 4.

Forpumpningsforsøget er på lokalitet L1 foretaget i perioden mellem målerunde 4 og 5. De valgte sonder skal have stået urørt i mindst 3 dage inden målingerne.

Det blev valgt at anvende fyldsonde L1-01 samt boringssonderne L1-B3 og B11 til forsøgene. Ved valget af sonderne blev der lagt vægt på, at sonderne skulle repræsentere forskellige forhold af koncentration og filterplacering. Ud fra oplysningerne om forureningsudbredelse som fundet ved tidligere undersøgelser, se bilag 2.5, vurderes det, at L1-01 repræsenterer et filter placeret i fyldet i udkanten af et forureningsområde, hvor der tidligere var konstateret moderate koncentrationer af forurening. Boringssonderne L1-B3 og B11 er udformet således, at luften der suges op, repræsenterer poreluft fra sprækker mv. i leret. Tidligere målinger i L1-B3 og B11 havde vist henholdsvis "hotspot koncentrationer" og forholdsvis lave koncentrationer.

Der måles på en sonde af gangen. Før opstarten af pumpeforsøgene måles differenstrykket på sonderne og i boringssonderne.

Herefter tilkobler et målesystem, hvor en ekstern pumpe pumper poreluft op fra sonden. MIMS'en tilkobles således at den udtager en delstrøm af den luft, der kommer fra pumpen, opstillingen er nærmere beskrevet i bilag 4.

Startkoncentrationen registreres som udgangspunkt ved et lavt flow på 100 ml/min, idet det på forhånd formodes, at det lave flow giver det bedste grundlag for at måle en repræsentativ koncentration. Der måles ved et flow på 100 ml/min, indtil der kan registreres en stabil koncentration på MIMS'en.

Efter registrering af startkoncentrationen øges flowet på den eksterne pumpe til 1.000 ml/min. Når der igen registreres en stabil koncentration af tetraklorethylen på MIMS'en, hæves flowet på den eksterne pumpe til 5.000 ml/min, og målingerne af tetraklorethylen fortsætter indtil en stabil koncentration igen er opnået.

Differenstrykket registreres jævnligt i sonderne i forbindelse med de kontinuerte målinger, dog som minimum ved start og slut.

Forsøgsopstilling fremgår af bilag 4.

6.5.7 Udluftningsforsøg

Når en sonde har stået åben eller lige er etableret, skabes der sandsynligvis en forstyrrelse af forureningskoncentrationen og trykforholdene i poreluften. Udluftningsforsøgene udføres med henblik på at få en indikation på, hvor meget der skal forpumpes efter en udluftning, for at der igen opnås en konstant koncentration (ligevægt) i den oppumpede luft.

Udluftningsforsøgene udføres på fyldsonde L1-01 og boringssonde L1-B3, der også blev anvendt ved forpumpningsforsøgene, se afsnit 6.5.6.

Udluftningsforsøgene skal som udgangspunkt beskrive den situation, hvor sonden utilsigtet åbnes, mens der er undertryk i sonden. Dette simuleres ved at der pumpes med et moderat undertryk på 15 mbar, hvorefter der åbnes til sonden. Der vil ligeledes blive udført et forsøg, hvor der pumpes ved et højere undertryk, ca. 250-300 mbar lige før udluftningen.

Der måles kontinuert på koncentrationen af tetraklorethylen i poreluften med en MIMS. Forsøgsopstilling er nærmere beskrevet i bilag 4.

Der måles på én sonde af gangen. Der tilkobles et målesystem, hvor en ekstern pumpe pumper poreluft op fra sonden. MIMS'en tilkobles, således at den udtager en delstrøm af den luft, der kommer fra pumpen.

Startkoncentration registreres som den stabile koncentration ved et eksternt pumpeflow på 100 ml/min. Det formodes på forhånd, at lave flow giver det bedste grundlag for at måle en repræsentativ koncentration.

Efter registrering af startkoncentrationen skabes et undertryk på ca. 15 mbar i sonden, hvorefter sonden åbnes pludseligt. Efter 15 minutter henstand lukkes sonden igen. Straks efter lukningen tilkobles MIMS'en og der pumpes med 1.000 ml/min til en stabil koncentration er opnået.

Der udføres forsøg med undertryk på 15 mbar i både L1-01 og L1-B3. I L1-B3 foretages der yderligere et forsøg med udluftning, efter der er pumpet med et undertryk på 250-300 mbar.

6.5.8 Intensiverede målinger

I forbindelse med de naturlige atmosfæriske tryk- og temperaturforandringer vil der skiftevis være over- og undertryk i sonderne. Dette påvirker koncentrationen i poreluften. Ydermere er der mulighed for at grundvandsstanden influerer på koncentrationerne.

For at kunne registrere variationer af koncentrationer som følge af ændringer i de naturlige temperatur-, tryk- og grundvandsniveauer, udføres der intensiverede målinger på udvalgte sonder.

Det blev valgt at anvende fyldsonde L1-06, lersonde L1-07 og boringssonde L1-B2. Ved valget af sonderne blev der primært langt vægt på at udvælge sonder, der repræsenterer forskellige geologiske forhold. L1-06 repræsenterer således et filter placeret i fyldet, mens lersonde L1-07 og boringssonde L1-B2 repræsenterer 2 forskellige sonde- og filtertyper placeret i leret.

På de udvalgte sonder/boringssonde udføres der samtidige og kontinuerte målinger af differenstryk, atmosfæretryk og grundvandsstand over en 3 ugers periode. I løbet af denne 3 ugers periode udtages der 4 prøver af poreluften på ATD-rør fra hver af sonderne/boringssonden til registrering af poreluftens koncentration af tri- og tetraklorethylen. Alle kontinuerte målinger sættes i gang mindst 3 døgn før den første koncentrationsbestemmelse og stoppes 3 døgn efter den sidste koncentrationsbestemmelse.

Grundvandsspejlet registreres i nærliggende boringer med en trykmåler som sænkes ned under grundvandsspejlet i boringerne. De eneste nærtliggende boringer, der var egnede, var boring B10 og boring B13.

Måleopstillingen og udstyret til kontinuert registrering af differenstryk er beskrevet i bilag 4.

6.5.9 Måleprogram, oversigt

Det udførte måleprogram på lokalitet L1 og L2 er skitseret i tabel 6.1 for hhv. sonder og boringssonder.

Tabel 6.1: Måleprogram for lokalitet L1 og L2. Bemærk, at visse undersøgelser alene laves på lokalitet L1 som følge af utilstrækkeligt flow i sonder og boringssonder på lokalitet L2.

Udover de planlagte pejlinger jf. 6.1 blev der udført ekstra pejlerunder på både lokalitet L1 og L2. Tidspunktet for disse pejlerunder fremgår af tabellerne 6.6 og 6.13.

6.6 Etablering og drift af målepunkter, Lokalitet L1

For beskrivelse af det måletekniske udstyr henvises til bilag 4.

6.6.1 Etablering af sonder og kortvarig sugetest

Sonderingerne L1-01 til L1-10 blev etableret d. 1. april 2004 af COWI med håndudstyr, idet poreluftspumper og måleudstyr i COWI's poreluftsbil blev anvendt.

Sonderne blev placeret i det valgte forsøgsfelt, se også afsnit 6.3.4. Sonderne er nummereret fortløbende fra parkeringsarealet mod søen/branddammen, se også situationsplanen i bilag 2.2.

Den første sonde er således sat i et område, hvor der jf. tidligere resultater (Københavns Amt, 2004) må forventes moderate poreluftskoncentrationer af tetraklorethylen på omkring 100 mg/m³, mens de resterende sonder er sat i et område, hvor der tidligere er konstateret poreluftskoncentrationer af tetraklorethylen på op til 520 mg/m³.

Fyldlagets tykkelse blev ud fra tidligere undersøgelser vurderet at være ca. 1-2 m. Tykkelsen af det permeable lag - her primært fyldlaget - blev bestemt ved tilbagetrækning af sonde L1-01 og L1-06 til hhv. 1,6 og 1,15 m.

Sonderne blev endeligt udstyret med snap-locks med ventiler.

Der blev målt modtryk ved forskellige flow på alle de etablerede sonder i henhold til 6.6.2. Sugemodstanden i måleudstyret blev bestemt og resultaterne blev korrigeret herfor. Resultaterne fremgår af tabel 6.2.

6.6.2 Etablering af boringssonder og kortvarige sugetests

Boringssonderne blev etableret d. 5. august 2004. Boringssonderne er benævnt L1-B1 til L1-B3. Boreprofiler fremgår af bilag 2.7. Borearbejdet blev foretaget af Jord Teknik, og COWI førte tilsyn med arbejdet.

Boringssonderingerne L1-B1 og L1-B2 blev placeret i nærheden af forsøgsfeltet med det formål at kunne sammenligne eventuelle resultater og klarlægge de geologiske forhold i nærheden af feltet, se også bilag 2.2.

L1-B3 blev placeret i nærheden af MIP15 i et område, hvor tidligere pejlinger viste et forholdsvis dybtliggende grundvandsspejl og dermed en mulighed for at sætte et filter uden, at dette efterfølgende blev vandfyldt.

Opbygningen af boringerne fremgår af boreprofilerne, og det ses, at der er sat 1 m filter i sonderne. De geologiske beskrivelser viser, at der i alle boringerne er ca. 1,4-1,6 m fyld, idet den nederste del af fyldet er mørkebrunt, fast, sandet ler. Fyldet er underlejret af moræneler.

Moræneleret karakteriseres i L1-B1 som svagt sandet og let stenet moræneler indtil 2,1 m u.t. Herunder var en slire-serie af sand og ler, der var misfarvet og lugtede af kulbrinter i den nederste del. Fra 2,6 m u.t. kunne konstateres en lysbrun, fast og sandet moræneler med enkelte kalkstykker. Filteret blev sat mellem 1,7 og 2,7 m u.t.

I boringssonde L1-B2 kunne konstateres fyldlag til 1,4 m u.t. af samme karakter som fundet i L1-B1. Herunder kunne konstateres fast, svagt stenet grålig moræneler med okkerstriber. Filteret blev placeret mellem 1,7 og 2,7 m u.t.

I boringssonde L1-B3 bestod fyldlaget af ler og sand, med teglstykker og sten. Herunder var der lysebrunt, fast, let sandet moræneler. Filteret blev placeret 2-3 m u.t.

I forbindelse med borearbejdet blev alene konstateret fugtighed i sonde L1-B1 mellem 2,1 og 2,6 m u.t.

Boringerne blev pejlet ½-1 time, efter de var udført, og pejlingerne viste grundvand i boring L1-B1, mens der kunne spores fugt i bunden af L1-B2 og L1B3. Resultaterne af pejlingerne fremgår af tabel 6.6.

Der blev foretaget kortvarige sugetest på boringssonderne d. 12. august 2004. Sugetestene viste svagt flow med høje sugemodtryk, på 700-800 mbar i boringssonderne.

6.6.3 Periodiske kontrol og prøvetagning fra sonder og boringssonder

Differenstrykket blev bestemt i alle sonder og boringssonder. Resultaterne fremgår af tabel 6.3.

Flowet i sonder og boringssonder blev kontrolleret. Resultaterne fremgår af tabel 6.4. For de sonder og boringssonder, hvor der kunne konstateres et flow, blev der udtaget poreluftsprøver på ATD-rør. I alt blev sonderne kontrolleret fem gange, og der kunne udtages prøver fra fyldsonderne L1-01 og L1-06 i alt 5 gange. Boringssonderne blev kontrolleret tre gange for flow i forbindelse med målerunderne 3, 4 og 5. Ved målerunde 3, blev der konstateret vand i L1-B1 og L1-B3, men der var fugtigt i bunden af L1-B2. Der kunne kun flyttes et meget lille luftvolumen fra boringssonderne under et højt sugemodtryk, som ikke muliggjorde prøvetagning. Ved 4. og 5. kontrol kunne konstateres et flow, der var tilstrækkeligt til såvel forpumpning som prøvetagning.

Pejlingerne af grundvandsstanden på lokaliteten, se også afsnit 6.6.4, viste, at der var faldende vandstand på ejendommen i løbet af efteråret. Derfor kunne det ultimo august 2004 konstateres, at de eksisterende boringssonder B11 og B15 kunne anvendes til periodisk kontrol af poreluftskoncentrationen. Ifølge oplysninger fra Krüger (2004) er disse boringssonder udført med betonprop og afpropning såvel mod underliggende sandlag som overliggende fyldlag. Boringssonde B11 blev derfor medtaget i målerunde 4 og 5, idet B11 er behandlet på samme måde som projektets øvrige boringssonder.

Undersøgelserne blev foretaget af Eurofins Danmark A/S og resultaterne af de kemiske analyser fremgår af tabel 6.5.

6.6.4 Bestemmelse af vandindhold og pejling af grundvandsstand

Der blev i alt tre gange foretaget bestemmelse af vandindhold i jordprøver udtaget 0,5 m under morænelerets overflade. Udtagningssteder for prøver til vandindhold fremgår af situationsplanen i bilag 2.2. Udtagning af prøver samt vandprøvebestemmelsen blev varetaget af Eurofins Danmark A/S. Resultaterne af bestemmelsen fremgår af tabel 6.6.

Grundvandsspejlet blev pejlet i boring L1-B1 til L1-B3 samt tidligere etablerede boringer B3, B10 til B16 samt MIP-15, -27, -29 og -34. Pejlingerne blev foretaget af Eurofins Danmark A/S samt COWI. Pejleresultaterne fremgår af tabel 6.6.

6.6.5 Forpumpningsforsøg

Forpumpningsforsøget blev gennemført d. 25. – 26. oktober 2004 af Eurofins Danmark A/S under tilsyn af COWI. Forpumpningsforsøget blev gennemført på sonde L1-01 samt boringssonder L1-B3 og B11.

Prøverne blev udtaget gennem et ca. 10 meter langt ¼” kobberrør, der blev tilsluttet sonden med en snapkobling. Pumpeflow blev etableret med to 220V’s pumper til henholdsvis et flow på 100-1.000 ml/min og 5.000 ml/min. Kobberrøret gav følgende modtryk:

100 ml/min: 8 cm vandsøjle.
1.000 ml/min: 10 cm vandsøjle.

5.000 ml/min: 41 cm vandsøjle.

Under forpumpningsforsøgene blev det totale modtryk kontrolleret med få minutters mellemrum. Det totale modtryk defineres som modtrykket i kobberrør + jordmatrice. Da MIMS-resultaterne er afhængige af det tryk, hvorunder de måles, er alle MIMS resultater korrigeret for det totale modtrykstab.

Det aktuelle flow måltes med kugleflowmeter, og vakuumet blev målt med differenstrykmanometre med måleområde 0-160 cm vandsøjle og 0-1 Bar.

MIMS-målingerne blev foretaget på en delmængde (100 ml/min) af den totale udtagne prøvemængde.

MIMS-målingerne blev opstartet samtidig med, at kobberrøret blev tilsluttet sonden/boringssonden. Dette betyder, at en del af den første luft fra sonden har været fortyndet. Efter tilkoblingen/opstarten af MIMS'en gik der 0,5 min, før den første MIMS-måling blev registreret. Dette svarer til, at der er pumpet 0,05 liter, idet kobberrøret har et volumen svarende til 0,03 liter. Det vurderes derfor, at prøvetagningsudstyret i væsentlig omfang er tømt, inden den første måling er foretaget.

Mellem hver prøvetagning var det nødvendigt at flytte MIMS'en, og derfor blev instrumentet slukket. Det tager normalt ½-1 time før instrumentet fungerer optimalt efter start. Der blev derfor foretaget kalibrering før og efter hver måleserie. Til kalibrering benyttedes en standardgas indeholdende 1.040 mg/m³ tetraklorethylen i nitrogen. Blindprøver består af luft renset med aktivt kul.

Det er fravalgt at måle for indhold af CO₂ under såvel pumpeforsøgene som udluftningsforsøgene. Dette begrundes såvel i måletekniske forhold, som i at anvendelse af CO₂ indhold som indikator for lækage mod terræn kan være misvisende i lerformationer grundet redoxprocesser i jorden: Selvom der ikke er lækage mod terræn, kan CO₂ koncentrationen være meget lav eller nul. Forholdet er velkendt fra bl.a. kontinuerte poreluftsmålinger, og CO₂ målinger kan således alene bruges til at sige, om der trækkes poreluft op i det tilfælde, hvor der er CO₂.

6.6.6 Udluftningsforsøg

Udluftningsforsøgene blev gennemført d. 26. oktober 2004 af Eurofins Danmark A/S under tilsyn af COWI. Forsøgene blev udført på sonde L1-01 og boringssonde L1-B3.

Prøverne ved udluftningsforsøget blev udtaget på samme måde som under forpumpningsforsøgene og pumperater og modtryk var de samme (se afsnit 6.6.5).

Ved udluftningsforsøgene blev startkoncentrationen i sonden bestemt ved prøvetagning med 100 ml/min til maksimum-koncentrationen var nået. Derefter skabtes et undertryk på 15 mbar i sonden. Kobberrøret åbnedes til atmosfæren umiddelbart over sonden. Sonden blev holdt åben i 15 minutter, hvorefter sonden blev lukket, og der blev pumpet med 1.000 ml/min til konstant koncentration. Der blev foretaget MIMS-målinger af tetraklorethylen gennem hele forløbet.

For boringssonde L1-B3 blev der umiddelbart efter afslutning af forsøget med 15 mbar foretaget yderligere et forsøg med et vakuum på 250-300 mbar.

6.6.7 Intensive målinger

De intensiverede målinger af differenstryk blev udført på fyldsonde L1-06, lersonde L1-07 og boringssonde L1-B2 af Eurofins Danmark A/S i perioden fra den 8. oktober til den 15. november 2004. De fire udtagninger af ATD-rørsprøver blev foretaget henholdsvis den 19., 22., 25. og 29. oktober 2004.

ATD-rørsprøverne blev udtaget med et flow på 100 ml/min. Under forpumpningen blev der registreret differenstryk samt indhold af CO₂. Der blev pumpet indtil CO₂-indholdet var stabilt, hvorefter ATD-rørsprøven blev udtaget.

COWI opsatte loggere til registrering af grundvandsspejl i boringerne B10 og B13 d. 8. okt. 2004. Grundvandsloggerne blev nedtaget d. 15. nov. 2004 af Eurofins Danmark A/S.

6.7 Etablering og drift af målepunkter, Lokalitet L2

For beskrivelse af det måletekniske udstyr henvises til bilag 4.

6.7.1 Etablering af sonder og kortvarige sugetest

Sonderingerne L2-01 til L2-10 blev etableret d. 1. april 2004 af COWI med håndudstyr. Alle målinger blev foretaget af COWI med poreluftspumper og måleudstyr fra COWI's poreluftsbil.

Sonderne er placeret i den nordligste del af bedet langs det østlige skel/hegn, se også situationsplanen i bilag 2.12. Sonderne er nummereret fortløbende fra nord mod syd, og placeringen fremgår af situationsplanen i bilag 2.12. Efter sætning af sonderne blev disse trukket ca. 40 cm tilbage, og der blev fyldt filtersand i hulrummet. Sonderne L2-05 og L2-10 måtte opgives pga. hårde aflejringer i jorden.

Ud fra tidligere undersøgelser blev det vurderet, at fyldlagets tykkelse var mellem 1 og 2 m. Tykkelsen af det permeable lag, hvilket primært vil være fyldmaterialer, blev bestemt til hhv. 1,2 og 0,9 m ved tilbagetrækning af sonde L2-01 og L2-06.

Der blev målt modtryk ved forskellige flow på alle de etablerede sonder. Sugemodstanden i måleudstyret blev bestemt, og resultaterne blev korrigeret herfor. Resultaterne fremgår af tabel 6.9.

Sonderne blev endelig udstyret med snap-locks med ventiler, som muliggør direkte tilkobling af tryktransducere og måleudstyr i øvrigt, uden at sonden åbnes.

6.7.2 Etablering af boringssonder og kortvarige sugetest

Den 20. juli 2004 blev der etableret 3 boringssonder på lokalitet L2. Boringssonderne er benævnt L2-B2 til L2-B4 og deres placering fremgår af bilag 2.12. Boreprofiler for L2-B2 til L2-B4 fremgår af bilag 2.14. Borearbejdet blev foretaget af Jord Teknik, og COWI førte tilsyn med arbejdet. Før etableringen af boringssonderne L2-B2 til L2-B4 blev der jf. afsnit 6.7.4 udført en pejleboring benævnt L2-B1.

Opbygningen af boringerne fremgår af boreprofilerne, og det ses, at der er sat 1 m filter 2-3 m u.t. De geologiske beskrivelser viser, at der i boringssonderne L2-B1 til -B4 er 40-60 cm fyld underlejret af moræneler. Moræneleret karakteriseres som gulbrun/gulgrå, som med dybden bliver mere gråbrun, siltet til stærkt sandet. I den øverste del af moræneleret i L2-B2 til -B4 er der i den øverste meter af moræneleret konstateret lokale fugtige "sandpletter" med diameter på 1-2 cm.

Fyldlagstykkelsen er væsentlig mindre end forventet ud fra Københavns Amt (2001) samt feltobservationerne ved etableringen af sonderne, hvor tilbagetrækning viste permeable lag indtil ca. 0,6-1,0 m u.t. Trods det mindre fyldlag blev det valgt at etablere filtrene i boringssonderne i 2-3 m's dybde. Dette blev gjort for at sikre, at der kunne etableres en afpropning til fyldlaget med beton og bentonit på minimum 1 m's tykkelse for at undgå de vandmættede sandpartier i den øverste del af morænen og for at muliggøre, at resultaterne ville være sammenlignende med resultaterne fra sonderne.

I forbindelse med borearbejdet blev der ikke konstateret vand i boringssonderne L2-B2 og L2-B3, trods en vis fugtighed i sandpartierne. Boringssonde L2-B04 var næsten halv fyldt med vand ved afslutningen af borearbejdet.

Efter etablering og tømning af boringssonderne kunne det konstateres, at boringssonderne relativt hurtige (inden for skønsmæssigt ½-1 time) blev vandfyldte. Dette tages som et udtryk for, at de filtersatte områder er permeable.

Boringssonderne L1-B2 til L1-B4 blev således pejlet ½-1 time efter etablering og pejlingerne viste grundvand i alle boringer. Resultaterne af pejlingerne fremgår af tabel 6.13.

Der blev foretaget en kortvarig sugetest på boringssonderne d. 12. august 2004. Der kunne ikke konstateres et flow i boringssonderne, som muliggjorde udtagning af prøver.

6.7.3 Periodiske kontrol og prøvetagning fra sonder og boringssonder

Der blev gennemført i alt fem, hhv. tre periodiske kontroller af sonder og boringssonder på lokalitet L2 i perioden maj til nov. 2004.

Ved hver kontrol blev differenstrykket bestemt i alle sonder og boringssonder. Resultaterne fremgår af tabel 6.11.

Flowet i sonder og boringssonder blev kontrolleret. Resultaterne fremgår af tabel 6.9. For de sonder og boringssonder, hvor der kunne konstateres et flow, blev der udtaget poreluftsprøver på ATD-rør.

Sugekontrollerne af sonderne viste, at der alene kunne udtages prøver fra fyldsonderne L2-01 og L2-06 i alt 5 gange. Analyseresultaterne fremgår af tabel 6.12.

Der kunne ikke ved prøvetagningerne på boringssonderne konstateres et tilstrækkeligt flow til prøvetagning direkte på ATD-rør. Efterfølgende pejlinger af boringssonderne viste, at filtret i alle boringssonderne var vandfyldte.

6.7.4 Bestemmelse af vandindhold og pejling af grundvandsstand

Der blev i alt tre gange foretaget bestemmelse af vandindhold i jordprøver udtaget 0,5 m under morænelerets overflade. Udtagningssteder for prøver til vandindhold fremgår af situationsplanen i bilag 2.12. Udtagning af prøver samt vandprøvebestemmelsen blev varetaget af Eurofins Danmark A/S. Resultaterne af vandindholdsbestemmelsen fremgår af tabel 6.13.

Da det viste sig, at en tidligere udført filtersat boring på lokalitet L2 ikke var tilgængelig, blev der d. 14. maj 2004 etableret en pejleboring på lokaliteten L2. Boringen er benævnt L2-B1. Boreprofilen for L2-B1 fremgår af bilag 2.11. Borearbejdet blev foretaget af Jord Teknik, og COWI førte tilsyn med arbejdet.

Grundvandspejlinger blev udført i boring L2-B1 samt boringssonderne L2-B2 til -B4. Resultater af pejlingerne fremgår af tabel 6.13.

6.7.5 Øvrige forsøg

Da de periodiske kontroller af sonder og boringssonder viste, at der var vandfyldte filtre i langt størstedelen af sonder og i alle boringssonderne, blev det valgt at alene at fortsætte med de supplerende forsøg på lokalitet L1.

6.8 Resultater - Lokalitet L1

6.8.1 Sugeforsøg ved etablering af sonder og boringssonder

I forbindelse med sugeforsøgene foretaget umiddelbart efter etablering af sonderne blev modtryk ved forskellige flow registreret. Resultaterne fremgår af nedenstående tabel 6.2. Ved sugning på sonderne sat i fyldet kunne konstateres et undertryk i sonderne L1-01 og L1-06 på 10.000 Pa efter korrektion for sugemodstanden på udstyret. Det fremgår af tabellen, at det ikke var muligt at suge poreluft ud af sonderne sat i moræneleret. Det vurderes, at det manglende flow i lersonderne skyldes vandmætning af leret. Morænelerets overflade er beliggende ca. 1,15-1,6 m u.t.

Tilsvarende blev der efter etablering af boringssonderne foretaget sugetest. Resultaterne fremgår også af tabel 6.2.

Tabel 6.2: Placering af filtre i sonder og boringssonder på lokalitet L1 samt modtryk ved sugning umiddelbart efter etablering. Positiv værdi angiver overtryk i poreluftsonde i forhold til atmosfæren. Resultaterne er korrigeret for modtryk i udstyret. Målingerne blev foretaget hhv. den 1. april og d. 5. august. 2004, svarende til samme dag som sonderne hhv. boringssonderne blev etableret.

Det kan konstateres, at der alene ved den indledende sugetest kunne trækkes luft fra sonderne sat i fyldet.

Der er påfaldende, at modtrykket i fyldsonde L1-01 og L1-06 er uafhængig af flowet. Årsagen hertil kendes ikke.

6.8.2 Resultater af periodiske målerunder på sonder og boringssonder

Af nedenstående tabel 6.3 fremgår differenstrykmålingerne bestemt på sonderne og boringssonderne i forbindelse med de periodiske målerunder. Bemærk, at boringssonde B11, som er etableret ved et tidligere projekt, er medtaget i runde 4 og 5, idet disse vurderes som værende udbygget forsvarligt, og filtret i disse blev konstateret tilstrækkelig tørt før 4. målerunde.

Tabel 6.3: Differenstryk målt på sonder på lokalitet L1. Positiv værdi angiver overtryk i poreluftsonde i forhold til atmosfæren. Alle værdier i Pa.

*: Ventil tilstoppet

a: Målingerne udført på boringssonderne den 8. okt. og 15. nov. blev gentaget hhv. den 15. dec. og 22. dec. 2004. Årsagen var, at prøverne, der blev udtaget fra boringssonderne ved målerunde 4 den 8. okt. blev udtaget på kulrør grundet risikoen for at få overload på ATD-analyseapparatet. Der blev ved udtagningen anvendt et flow på 1.000 ml/min. Da resultaterne af de efterfølgende pumpningsforsøg viste, at pumpeflowet har stor betydning for forureningsniveauet som måles, blev det valgt at gentage runden med ATD-rør og et flow på 100 ml/min. Da der ydermere var problemer med entreprenørarbejdet, der kun gjorde det muligt at udføre prøvetagning på halvdelen af boringssonderne i runde 5, blev det valgt at gentage såvel runde 4 som runde 5 på boringssonderne.

b: Anvendes til kontinuert logning af differenstryk

Det fremgår af tabel 6.3, at differenstrykket varierer meget over tiden i de fleste sonder. Ydermere kan det konstateres, at der er stor variation fra sonde til sonde mht. differenstrykket. Der er en tendens til, at de største differenstryk opstår i den øvre del af moræneleret (L1-02 og -03 samt L1-07 og L1-08).

Hvad angår boringssonderne fremgår det, at der er en mindre variation i differenstrykket fra sonde til sonde og fra målerunde til målerunde.

Sonderne gennemgår efter differenstrykmålingerne en sugetest, for at se om der er tilstrækkeligt, luft til at udtage en prøve. Ud fra en formodning om, at morænelerets top er meget vandmættet og dermed impermeabel, kan der muligvis forekomme perioder, hvor filtret ikke eller kun i begrænset omfang kan udligne tryk med omgivelserne. De stigende differenstryk i f.eks. L1-02 kan derfor ikke udelukkes helt eller delvist at skyldes sugeforsøgene ved hver målerunde.

Der blev herefter udtaget poreluft på ATD-rør fra de sonder og boringssonder, hvorfra der kunne suges poreluft. Dette svarer til, at der er udtaget prøver i alle runder fra sonde L1-01 og L1-06, begge sat i fylden. Fra boringssonderne er der udtaget prøver i 4. og 5. runde fra L1-B1, L1-B2, L1-B3 samt B11.

Der er også foretaget måling i udeluften.

Oplysninger om flow og modtryk under udtagningen fremgår af tabel 6.4, mens analysedata fremgår af tabel 6.5.

Tabel 6.4. Målt tryk og flow under udtagning af poreluftsprøve fra sonder og boringssonder. Positiv værdi angiver overtryk i poreluftsonde i forhold til atmosfæren.

a: Målingerne udført på boringssonderne den 8. okt. og 15. nov. blev gentaget hhv. den 15. dec og 22. dec. 2004. Årsagen var, at prøverne, der blev udtaget fra boringssonderne ved målerunde 4 den 8. okt. blev udtaget på kulrør grundet risikoen for at få overload på ATD-analyseapparatet. Der blev ved udtagningen anvendt et flow på 1.000 ml/min. Da resultaterne af de efterfølgende pumpningsforsøg viste, at pumpeflowet har stor betydning for forureningsniveauet som måles, blev det valgt at gentage runden med ATD-rør og et flow på 100 ml/min. Da der ydermere var problemer med entreprenørarbejdet, der kun gjorde det muligt at udføre prøvetagning på halvdelen af boringssonderne i runde 5, blev det valgt at gentage såvel runde 4 som runde 5 på boringssonderne.

Af tabel 6.5 fremgår resultaterne af IR-målingen for CO₂ samt resultaterne af de akkrediterede kemiske analyser af poreluft og udeluft udtaget på ATD-rør.

Tabel 6.5 Resultater af periodiske målinger på boringssonder, sonder og udeluft, lokalitet L1. Alene resultaterne af sonde L1-01 og L1-06 er gengivet, idet det ikke var muligt at suge poreluft fra de øvrige sonder eller boringssonderne. Alle analyser er foretaget af Eurofins Danmark A/S.

a: Målingerne udført på boringssonderne den 8. okt. og 15. nov. blev gentaget hhv. den 15. dec og 22. dec. 2004. Årsagen var, at prøverne, der blev udtaget fra boringssonderne ved målerunde 4 den 8. okt. blev udtaget på kulrør grundet risikoen for at få overload på ATD-analyseapparatet. Der blev ved udtagningen anvendt et flow på 1.000 ml/min. Da resultaterne af de efterfølgende pumpningsforsøg viste, at pumpeflowet har stor betydning for forureningsniveauet som måles, blev det valgt at gentage runden med ATD-rør og et flow på 100 ml/min. Da der ydermere var problemer med entreprenørarbejdet, der kun gjorde det muligt at udføre prøvetagning på halvdelen af boringssonderne i runde 5, blev det valgt at gentage såvel runde 4 som runde 5 på boringssonderne.

Det fremgår af resultaterne i tabel 6.5, at trods målerunder under forholdsvis forskellige vejrforhold og anvendelse af forskellige typer af sonder, har det ikke været muligt at suge poreluft ud af sonder sat i moræneler frem til og med målerunde 3. Dette er i god overensstemmelse med, at der jævnfør pejleresultaterne, som fremgår af tabel 6.6, har været forholdsvis høj grundvandstand på lokaliteten. Ved målerunderne 4 og 5 samt ved de intensiverede målinger mellem runde 4 og 5 var det muligt at suge luft fra boringssonderne L2-B1 til L2-B3 samt fra den ene af sonderne sat i leret L2-07. Dette er i god overensstemmelse med at pejlingerne, som blev udført ved målerunde 4 og 5, viser et fald i grundvandsstanden på lokaliteten.

Tidslige variationer i det enkelte målepunkt

I den enkelte sondering kan der konstateres variationer i koncentrationen af tetraklorethylen fra målerunde til målerunde svarende til op til en faktor ca. 200 og en faktor ca. 18 for hhv. sonde L1-01 og L1-06. Variationsintervallet for L1-06 dækker også resultaterne fra de intensiverede målinger, se også afsnit 6.8.6. Idet der henvises til afsnit 6.8.6, kan det konstateres, at for boringssonde L1-B2, hvor man ud over målingerne i runde 4 og 5 har gennemført yderligere 4 målinger under de intensiverede målinger, kan der konstateres en tidslig variation på en faktor ca. 2. Lignende forhold ses i lersonde L1-07.

Der er således ved de aktuelle målinger i sonder og boringssonder konstateret entidslig variation på op til ca. 2 størrelsesordener i fyldet. Korttidsvariationerne i moræneleret er ved de aktuelle målinger væsentlig mindre end i fyldet. Anvendes det forholdsvis lave antal målinger som retvisende for korttidsvariationen i moræneleret, fremgår det, at koncentrationerne varierer mellem en faktor 0,3 og en faktor ca. 6, regnet som startkoncentrationen i forhold til slutkoncentrationen.

Af tabel 6.5 fremgår det, at CO₂ niveauet i poreluften varierer med op til en faktor 12 gennem målerunderne i sonde L1-01, mens variationen i L1-06 er væsentlig mindre (en faktor ca. 2). Der er ingen umiddelbar sammenhæng mellem koncentrationsniveauerne for tetraklorethylen og CO₂.

Variationer i CO₂ koncentrationen kan skyldes flere ting. Primært vurderes indholdet af CO₂ ikke at skyldes nedbrudt forurening med chlorerede opløsningsmidler men i stedet nedbrydning af anden organisk materiale. Der er således ingen forventning om, at CO₂ koncentrationen skal følge koncentrationen af tetraklorethylen. Dog er tilstedeværelsen af CO₂ en god indikator for, at der suges poreluft.

Også i koncentrationerne af de målte stoffer i udeluften kan der konstateres væsentlige variationer over tid. Udeluftskoncentrationen af tetraklorethylen målt som korttidsmålinger med ATD-rør varierer mellem 0,47 og 14 µg/m³, svarende til en faktor knap 30 eller mindst en størrelsesorden.

Resultater i forhold til tidligere målinger på ejendommen

Ifølge oplysninger fra Krüger (2004) er der ikke tidligere foretaget poreluftsmålinger i fyldet. Det er derfor ikke muligt at bestemme langtidsvariationen i fyldet på lokalitet L1.

Ved tidligere udførte poreluftsmålinger i moræneleret udført af Københavns Amt i okt./nov. 2003 er der konstateret koncentrationer af tetraklorethylen på 110 og 13 mg/m³ i hhv. boringssonde B10 og B11 sat i moræneler. I B15, som også er placeret i moræneler, er der konstateret 520 mg/m³. Tilsvarende er der i samme boringssonder konstateret indhold af triklorethylen på hhv. 5,5; 13 og 27 mg/m³ (Københavns Amt 2004). (Se også bilag 2.6 for tetraklorethylen data.)

Da der i nærværende undersøgelse er konstateret et tetraklorethylen indhold i poreluften i boringssonde B11 på 0,20 og 0,29 mg/m³, kan der således fra efteråret 2003 til efteråret 2004 konstateres et fald i koncentrationen af tetraklorethylen på en faktor 65 eller knap 2 størrelsesordener. Dette indikerer, at der i moræneler forekommer tidslige variationer i poreluftskoncentrationen, som er større end en faktor 0,3-6, som er konstateret ved nærværende undersøgelser.

Arealmæssig variation

Fyldsonderne L1-01 og L1-06 er placeret ca. 14 meter fra hinanden og er begge sat i fyldlaget. Det fremgår af tabel 6.5, at forureningsniveauerne er meget forskellige. Den horisontale transport af forurening i det forholdsvis porøse fyld er således ikke større end, at der kan opstå koncentrationsforskelle af tetraklorethylen over ca. 10-15 meter på mellem en faktor knap 70 (runde 3) og mere end en faktor knap 800 (runde 5).

Af de intensiverede målinger i afsnit 6.8.6, kan der for lersonde L1-07 og boringssonde L1-B2, som begge er sat i leret i en indbyrdes afstand på ca. 10 m, konstateres en arealmæssig variation på op til en faktor knap 300 (måling 1).

Der kan således konstateres en naturlig variation på op til næsten 3 størrelsesordner afhængig af de arealmæssige forhold.

I relation til risikovurderinger indikerer disse resultater, at placering af undersøgelsespunkter kan være afgørende for beskrivelsen af risikoen ved en given forurening.

Det kan således konstateres, at der må forventes væsentlige variationer i poreluftskoncentrationer fra sonde til sonde over tid og særligt over sted.

Data behandles i forhold til øvrige data, herunder klimatiske data, i afsnit 6.10.

6.8.3 Resultater af grundvandspejlinger og vandindhold

Af tabel 6.6.på næste side fremgår resultaterne af pejlinger af grundvandsspejlet samt bestemmelser af vandindhold i jordprøverne.

Det fremgår af tabel 6.6, at grundvandspejlet i de enkelte boringer og sonder varierer meget i måleperioden. Eksempelvis er i boring B3 fundet en forskel i grundvandsstanden på ca. 2,8 meter over 2 målerunder, der er foretaget med kun 11 dages mellemrum. Vandindholdet ses ikke at variere i samme grad. Det kan dog ikke udelukkes, at vandindholdet varierer mere andre steder på lokaliteten.

Generelt står grundvandsstanden højt i alle boringer hen over sommeren med en tendens til faldende grundvandsstand i efteråret.

Det formodes, at de pejlede grundvandsforekomster i tabel 6.6 kun i begrænset omfang er sammenhængende, idet de ikke varierer med samme rytme. De konstaterede variationer skyldes således såvel sæsonvariationer, med det formodentlig laveste vandspejl i sensommeren/begyndelsen af efteråret som korttidsvariationer som følge af opfyldning af porerne ved et regnskyl, f.eks. 19. okt. 2004. Grundvandsstandens påvirkning af f.eks. et regnskyl forventes at være større og ske hurtigere i de terrænnære boringsfiltre, bl.a. som følge af at toppen af moræneleret er forvitret. Der sker en hurtig opfyldning af porerne, mens afdræningshastigheden kan variere bl.a. på grund af forskelligheder i permeabiliteten i de underliggende lag.

Det kan ikke udelukkes, at der i det dybereliggende filter i MIP15 er mindre variation i grundvandstanden, som følge af at filteret sidder dybere end i de øvrige boringer/sonder.

Der henvises i øvrigt til logningen af grundvandsstanden i udvalgte boringer, se afsnit 6.10.

Tabel 6.6: Periodiske pejlinger af grundvandsspejlet samt vandindholdsbestemmelser, Lokalitet L1

Klik her for at se tabellen.

^a: Gennemsnit af 2 prøver

^b: Pejlet ca. 1 time efter etablering

^c: Pejlet efter prøvetagning og henstand indtil ro vandstand (ca. 1-2 timer)

^d: Utilgængelig pga. entreprenørarbejde og jernplader

-: Ikke målt

?: Placering af filtertop ikke kendt

6.8.4 Resultater af forpumpningsforsøg

I figur 6.1 fremgår resultaterne af forpumpningsforsøgene i hhv. fyldsonde L1-01 og boringssonde L1-B3 samt B11.

Grafen for L1-01 viser, at koncentrationen af tetraklorethylen i fyldsonden stiger til et tilnærmelsesvis stabilt niveau ved et flow på 100 ml/min. Det stabile niveau nås efter ca. 20-25 min eller bortpumpning af poreluft svarende til ca. 2,0 liter. Med et samlet volumen af sonden og filtret - i det følgende kaldet det kunstige porevolumen - på ca. 0,5 l, svarer dette til, at der er suget et volumen på 4 gange det kunstige porevolumen.

En forøgelse af flowet til 1.000 ml/min giver ikke en mærkbar effekt på koncentrationen, selv efter pumpning i ca. 15 min. Ved forøgelse af pumpningen til 5.000 ml/min ses en markant stigning i koncentrationen fra ca. 18 mg/m³ til ca. 28 mg/m³. Stigningen formodes at skyldes, at det forøgede flow har skabt adgang til mere forurenede områder i en større afstand fra fyldsonden.

Sonde L1-01 er beliggende imellem de 2 konstaterede hot spot på ejendommen, se også bilag 2.3 og bilag 2.5. Da sonden ligger forholdsvis tæt på det nordlige hot spot, formodes det, at der trækkes forurening fra det nordlige hot spot ved længerevarende og kraftig pumpning.

Ser man på kurven for boringssonde L1-B3 sat i moræneler, kan der konstateres et andet kurveforløb end konstateret for fyldsonde L1-01.

Ved 100 ml/min stiger koncentrationen op til et næsten stabilt niveau omkring 1.800 mg/m³ i løbet af ca. 20 min. Dette svarer til, at der er pumpet ca. 2 l op af boringssonden. Da sonden med et filter på ca. 1 m har et kunstigt porevolumen på ca. 5,5 l, svarer dette til, at der er suget et volumen på ca. 1/3 af det kunstige porevolumen, inden det stabile niveau nås. Da der ikke er foretaget en komplet udskiftning af luften i sonden, kan det ikke udelukkes, at niveauet ikke er retvisende for ligevægtsniveauet i formationen. Det er uvist, hvorledes kurven ville have fortsat ved det lave flow. Ved forøgelse af flowet med en faktor 10 ses koncentrationen af tetraklorethylen at falde til ca. 1.000 mg/m³, hvor det stabiliseres efter ca. 70 min. Dette svarer til, at der er suget et volumen svarende til ca. 7 gange det kunstige porevolumen. Ved yderligere forøgelse af flowet med en faktor 5 opnås kun yderligere en lille reduktion i koncentrationsniveauet. Reduktionen opnås meget hurtigt.

Målingerne i boringssonde L1-B3 indikerer, at der med øget flow trækkes mindre forurenet luft til sonden. Det kan ikke afgøres, om der er tale om atmosfærisk luft eller poreluft fra mindre forurenede områder. Da sonden med den anvendte udbygning formodes at være tæt omkring filter og blindrør og da sonden er beliggende i kanten af et hot spot (se også bilag 2.5), er det sandsynligt, at der trækkes mindre forurenet luft til sonden fra større og større afstand, jo højere flow, der anvendes.

Figur 6.1: Grafisk præsentation af resultater fra forpumpningsforsøgene fra lerlokalitet L1. Øverst ses fyldsonde L1-01, i midten er vist boringssonde L1-B3 og nederst boringssonde B11, der begge er sat i moræneleret. Bemærk ændringen i flow fra 100 over 1.000 til 5.000 ml/min. Koncentrationen af tetraklorethylen er målt med MIMS. Bemærk at der er forskellige skalaer på akserne. Det angivne modtryk repræsenterer modtrykket i jordmatricen og er korrigeret for prøvetagningsrørets (kobberrørets) modtryk, se afs. 6.6.5 og 6.6.6.

0,1 x: Tømningsgrad - antal gange det kunstige porevolumen (sonde og filtermateriale) er oppumpet. Det kunstige porevolumen udgør ca. 0,5 l, svarende til filterrørets volumen korrigeret for porøsiteten, idet der ved tilbagetrækningen er fyldt sand i filterrøret.

0,1 x: Tømningsgrad - antal gange det kunstige porevolumen (sonde og filtermateriale) er oppumpet. Det kunstige porevolumen udgør ca. 5,5 l, heraf udgør filterrørets volumen ca. 20% (3 m, Ø32 mm rør).

0,1 x: Tømningsgrad - antal gange det kunstige porevolumen (sonde og filtermateriale) er oppumpet. Det kunstige porevolumen udgør ca. 11,5 l, heraf udgør filterrørets volumen ca. 85 % (5 m, Ø63 mm rør).

Ser man endelig på kurven for boringssonde B11, som er filtersat med 2 m filter i 3-5 m's dybde, kan der konstateres endnu et nyt kurveforløb. Ved det lave flow svinger koncentrationen forholdsvis ustabilt de første ca. 10 min. mellem 3 og ca. 13 mg/m³. Herefter falder koncentrationen til et stabilt niveau omkring 4 mg/m³. Det stabile niveau nås efter ca. 20 minutter svarende til ca. 2 l's tømning. Med et skønnet volumen af boringssonden på ca. 11,5 l, svarer dette til, at ca. 1/6 af det kunstige porevolumen er bortpumpet. Ved forøgelse af flowet til 1.000 ml/min falder koncentrationen til under 1 mg/m³, idet det når dette forholdsvis stabile niveau efter ca. 10 minutters pumpning ved 1.000 ml/min. Dette svarer skønsmæssigt til, at der er oppumpet poreluft svarende til 2 gange det kunstige porevolumen. Øges flowet yderligere, falder koncentrationen yderligere. Filtret i boringssonde B11 er tilsyneladende beliggende i et moderat forurenet område mellem 2 mere forurenede områder, se også bilag 2.6. Øget pumpning skulle således trække mere forurenet poreluft til boringssonden, men resultaterne viser faktisk det modsatte - nemlig at der suges mindre forurenet luft til sonden. Dette skyldes enten at forureningsbilledet i poreluften ser anderledes ud end antaget ud fra bilag 2.5, eller at sonden er utæt og trækker luft fra terræn.

Forpumpningsforsøgene i L1-01, L1-B3 og B11 viser, at det anvendte pumpeflow og den anvendte pumpetid er afgørende for hvilken koncentration, der måles. Ydermere viser resultaterne, at afstanden til mere, hhv. mindre forurenede områder har stor betydning for den målte koncentration, særlig, hvis der er pumpet store voluminer fra filtret.

Er der utætheder i sonderne øges påvirkningerne herfra tilsyneladende ved øget pumpning.

Specielt for lersonderne er der en tendens til, at de højeste koncentrationer konstateres ved de lave flow.

Forløbet af kurven, såfremt man alene havde anvendt det lave flow, kendes ikke. Antages det, at det første stabile niveau ved det lave flow fortsætter over længere tid, blot flowet holdes lavt, vil dette således tilsyneladende give den højeste koncentration og den koncentration, der bedst beskriver nærområdet omkring sonden.

Grundlæggende kan man sige, at flowet skal afpasses efter mulighederne for trykudligning i matrix. Pumper man med for stort flow, kan man risikere, at matrix ikke kan afgive poreluft hurtigt nok, hvorved der opstår et forhøjet undertryk. Undertrykket kan medvirke til at skabe nye transportveje, som derfor bliver medbestemmende for den målte koncentration. Benyttes i stedet lave flow, har matrix bedre tid til at tilpasse sig trykfaldet, og dermed afgive poreluften.

Det kan ikke udelukkes, at det er dette fænomen, som konstateres i alle kurverne. For L1-01 trækkes pludselig ved 5.000 ml/min mere forurenet poreluft til. For boringssonde L1-B3 og B11 trækkes mindre forurenet luft til - i værste fald fra terræn.

Antages det, at de stabile niveauer opnået ved den laveste koncentration kan opretholdes indtil sonden er forpumpet, betyder dette, at det lave flow vil give den højeste koncentration og den mest repræsentative punkmåling.

Det anbefales derfor, at man ved forpumpning og prøvetagning anvender så lavt flow som teknisk og økonomisk muligt og særligt i lerformationer begrænser forpumpningen mest muligt. Et fornuftigt flow vurderes at være 100-500 ml/min, mens et fornuftigt renpumpningsvolumen vurderes at være 1,5-2 gange det kunstige porevolumen.

Det er interessant at konstatere, at målingerne i sonde L1-01 og boringssonde L1-B3 starter ved 0 mg/m³, mens målingerne i boringssonde B11 starter ved en koncentration svarende til den stabile koncentration. Den anvendte måleteknik sikrer, at prøvetagningsudstyret er tømt knap 2 gange inden første måling og at målingerne er udført på samme måde i alle 3 sonder/boringssonder. Der er således ikke nogen umiddelbar måleteknisk forklaring på fænomenet.

6.8.5 Resultater af udluftningsforsøg

I figur 6.2 fremgår resultaterne af udluftningsforsøgene i hhv. fyldsonde L1-01, og boringssonde L1-B3. Bemærk, at udluftningsforsøget i fyldsonde L1-01 er gennemført umiddelbart efter forpumpningsforsøgene, se også afsnit 6.8.4. Dette vurderes at være årsagen til, at den første måling ligger tæt på den stabile koncentration.

Kurverne for L1-01 og L1-B3 viser den samme tendens i koncentrationens afhængighed af flowet, som blev konstateret under forpumpningsforsøgene. Således kan det konstateres, at der ved en forøgelse af flowet i fyldsonde L1-01, som er placeret yderligt i forhold til "hot-spot", sker en stigning i koncentrationen, mens der ved den samme forøgelse af flowet i L1-B3, der er placeret midt i et "hot-spot", sker et fald i koncentrationen, ved forøgelse af flowet.

Grafen for udluftningsforsøget på L1-01 viser en stabil startkoncentration på ca. 17,5 mg/m³ ved et flow på 100 ml/min. Efter udluftningen af boringssonden fortsættes målingerne ved et flow på 1.000 ml/min. Der sker herefter en hurtig stabilisering af den målte koncentration af tetraklorethylen i den oppumpede poreluft, idet en stabil koncentration er nået allerede efter 1-2 minutter dvs. efter, der er suget poreluft svarende til 2-4 gange det kunstige porevolumen.

Grafen for udluftningsforsøget på boringssonde L1-B3 viser de samme tendenser som grafen for L1-01, idet den stabile koncentration i den oppumpede poreluft genfindes allerede efter få minutters pumpning efter udluftningen. Pumpningen svarer til, at der er suget en mængde poreluft svarende til maksimalt 1 gange det kunstige porevolumen. Det vurderes ud fra resultaterne, at tiden, det tager inden der har indstillet sig ligevægt efter anden åbning af sonden, er lidt længere, når undertrykket før åbningen var 250-300 mbar i forhold til 15 mbar.

Resultaterne giver anledning til at konkludere, at man ved kortvarige utætheder ved poreluftsprøvetagning kan opnås tilnærmelsesvis stationære forhold med en forpumpning på 2-3 gange det kunstige porevolumen inden gentagen prøvetagning.

Figur 6.2: Grafisk præsentation af resultater fra udluftningsforsøgene udført på lokalitet L1. I figur A) ses fyldsonde L1-01 og i figur B) vises boringssonde L1-B3, som er sat i moræneler. Bemærk den hurtige stabilisering af koncentrationen umiddelbart efter at sugningen genoptages. Koncentrationen af tetraklorethylen er målt med MIMS. Bemærk at der er forskellige skalaer på akserne i de to figurer.

1) Slangen til sonden blev revet af, mens der blev pumpet med et undertryk på ca. 15 mbar.

1) Slangen til sonden blev revet af, mens der blev pumpet med et undertryk på ca. 15 mbar.

2) Slangen til sonden blev revet af, mens der blev pumpet med et undertryk på ca. 250-300 mbar.

0,1 x: Tømningsgrad - antal gange det kunstige porevolumen er oppumpet efter hver enkelt pumpestart. Det kunstige porevolumen udgør ca. 5,5 l, heraf udgør filterrørets volumen (3 m Ø32 mm rør) ca. 20 %.

6.8.6 Resultater af intensiverede målinger

I forbindelse med de intensiverede målinger blev der udtaget ATD-rørsprøver i alt 4 gange fra sonderne L1-06, L1-07 og boringssonde L1-B2. Resultaterne af de kemiske analyser fremgår af tabel 6.8 herunder, idet oplysninger om flow og modtryk under prøvetagningen fremgår af tabel 6.7.

Tabel 6.7. Målt tryk og flow under udtagning af poreluftsprøver ved de intensiverede målinger, lerlokalitet L1. Positiv værdi angiver overtryk i poreluftsonde i forhold til atmosfæren.

^a: Måling ikke mulig pga. manglende luftflow i sonde

Tabel 6.8 Resultater af intensiverede målinger på boringssonder og sonder, lokalitet L1. Alle analyser er foretaget af Eurofins Danmark A/S..

^a: Måling ikke mulig pga. manglende luftflow i sonde

For vurdering af tidslig og arealmæssig variationsspænd henvises til afsnit 6.8.2, hvor resultaterne er behandlet sammen med resultater fra de indledende fem målerunder.

Der ses ikke væsentlige koncentrationsændringer over tid i nogen af sonderne eller boringssonden. Data behandles i forhold til klimatiske forhold i afsnit 6.10.

6.9 Resultater - Lokalitet L2

6.9.1 Sugeforsøg ved etablering af sonder og boringssonder

Placering af filter samt modtryk ved forskellige flow ved målinger gennemført umiddelbart efter etablering af sonderne fremgår af nedenstående tabel 6.9.

Ved sugning på sonderne sat i fyldet kunne konstateres et undertryk i sonderne L2-01 og L2-06 på hhv. 30.000 og 25.000 Pa, efter korrektion af sugemodstanden fra udstyret. Det var ikke muligt at suge luft fra de øvrige sonder. Det vurderes, at det manglende flow i de øvrige sonder skyldes vandmætning af leret.

Tabel 6.9: Placering af filtre i sonderne og boringssonder på lokalitet L2 samt modtryk ved sugning umiddelbart efter etablering. Positiv værdi angiver overtryk i poreluftsonde i forhold til atmosfæren. Resultaterne er korrigeret for modtryk i udstyret. Målingerne blev foretaget hhv. d. 1. april og 20. juli 2004, svarende til samme dag som sonderne blev etableret.

Det kan konstateres, at der alene ved den indledende sugetest kunne trækkes luft fra sonderne sat i fyldet. Det er påfaldende, at modtrykket i fyldsonde L2-01 og L2-06 er uafhængig af flowet. Årsagen hertil kendes ikke.

6.9.2 Resultater af periodiske målerunder på sonder og boringssonder

Af nedenstående tabel 6.10 fremgår differenstrykmålingerne bestemt på sonderne og boringssonder i forbindelse med de periodiske målerunder på lokalitet L2.

Tabel 6.10. Differenstryk målt på sonder og boringssonder på lokalitet L2. Positiv værdi angiver overtryk i poreluftsonde i forhold til atmosfæren. Alle værdier i Pa

*: Ventil ødelagt siden sidste måling.

Det fremgår af tabel 6.10, at der er stor variation i differenstrykket i de undersøgte sonder hen gennem målerunderne. Der kan ikke konstateres samme trend i de målte niveauer i sonderne og det vurderes, at det er forskellige faktorer, der er styrende for trykudligningen i sonderne.

Efterfølgende blev sonderne sugetestet. Der blev herefter udtaget poreluft på ATD-rør fra de sonder, hvorfra der kunne suges poreluft, dvs. sonde L2-01 og L2-06. Der blev forsøgt udtagning af poreluftsprøve fra boringssonderne ved direkte pumpning over ATD-rør. Der var ikke tilstrækkelig luft i nogen af boringssonderne til en prøvetagning.

Tabel 6.11. Målt tryk og flow under udtagning af poreluftsprøve fra sonde L2-01 og L2-06. Positiv værdi angiver overtryk i poreluftsonde i forhold til atmosfæren. Alle værdier i Pa.

Det fremgår, at udtagning af poreluft på ATD-rør fra fyldmaterialet kan foretages uden væsentligt modtryk, se tabel 6.11.

Modtrykkene fundet ved runde 1-5 er mindre end konstateret ved etableringen af sonderne, se tabel 6.9, svarende til en tættere formation ved etableringen end ved målerunderne. Målingerne er foretaget med forskelligt udstyr, men det forventes ikke, at dette vil kunne forklare hele forskellen. Metodebeskrivelsen for målingerne findes i bilag 4.

Af tabel 6.12 fremgår resultaterne af IR-målingen for CO₂ samt resultaterne af de akkrediterede kemiske analyser af poreluft og udeluft udtaget på ATD-rør.

Bemærk, at alene resultater fra målinger i sonderne sat i fylden er gengivet, idet det ikke var muligt at suge poreluft fra sonderne i moræneleret eller i boringssonderne.

Tabel 6.12 Resultater af periodiske målinger på boringssonder, sonder og udeluft, lokalitet L2. Alene resultaterne af sonde L2-01 og L2-06 er gengivet, idet det ikke var muligt at suge poreluft fra de øvrige sonder eller boringssonderne. Alle analyser er foretaget af Eurofins Danmark A/S.

-: Ikke målt

Det fremgår af resultaterne i tabel 6.12, at trods målerunder under forholdsvis forskellige vejrforhold og anvendelse af forskellige typer af sonder, har det tilsvarende lokalitet L1 ikke været muligt at suge poreluft ud af filtre sat i moræneler.

Tidslig variation i den enkelte sonde

I L2-01, hhv. L2-06 kan der over de 5 målerunder konstateres en korttidsvariation i koncentrationen på hhv. en faktor knap 200 og en faktor ca. 10. Den tidslige variation på lokalitet L2 er således i samme størrelsesorden som den tidslige variation på lokalitet L1.

Bemærk, at højeste og laveste værdier af de målte stoffer ses på forskellige tidspunkter i de enkelte sonder på lokalitet L1. Dette forhold gælder også, hvis sonderne for lokalitet L1 ses i forhold til sonderne på lokalitet L2. Således er det højeste indhold i L2-06 målt på et tidspunkt, hvor indholdene på lokalitet L1 generelt er de laveste.

Af tabel 6.12 fremgår det, at CO₂ niveauet i poreluften varierer med op til en faktor 9 gennem målerunderne i sonde L2-01. I sonde L2-06 er variationen under en faktor 1. Der kan ikke umiddelbart konstateres en sammenhæng mellem koncentrationerne af CO₂ og tetraklorethylen, hvilket jf. betragtninger for L1 heller ikke er forventeligt. Tilstedeværelsen af CO₂ indikerer, at der trækkes mere poreluft end f.eks. atmosfærisk luft.

Målinger i udeluften viser, at koncentrationen af tetraklorethylen varierer mellem <0,1 og 24 µg/m³. Den høje værdi er overraskende og formodes at skyldes specielle klimatiske forhold på måledagen.

Poreluftskoncentrationen i fyldet på lokalitet L2 er ikke tidligere målt akkrediteret, hvorfor et skøn over langtidsvariationen i fyldet ikke er mulig.

Arealmæssig variation

Ser man på den stedslige variation kan der konstateres en variation fra L2-01 til L2-06 i den enkelte målerunde, som varierer mellem en faktor 14 og 15, dog undtagen runde 4, hvor forskellen kun udgør en faktor ca. 0,4. Koncentrationsniveauerne følger således hinanden tæt fra målerunde til målerunde.

Til sammenligning var den arealmæssige variation på lokalitet L1 op til en faktor 800 eller knap 3 størrelsesordner. Afstanden mellem sonderne i fyldet på lokalitet L2 er lidt mindre end afstanden mellem sonderne i fyldet på lokalitet L1, mens forureningsniveauet i sonderne på lokalitet L2 er væsentligt lavere end i sonderne på lokalitet L1. Da fyldmaterialerne på de 2 lokaliteter med lidt god vilje er sammenlignelige, er det således i al væsentlighed koncentrationsniveauerne og afstand til hot spot, som adskiller lokaliteterne. Dette kunne indikere, at man tæt på forureningskilden, dvs. i hot spot området kan forvente større arealmæssige variationer i forureningsniveauerne, end man kan forvente i områder længere væk fra hot spot.

Ved tidligere vurderinger af forureningskoncentrationer i poreluften er anvendt en korrelation mellem PID-værdier og analyseresultater (Københavns Amt 2001).

Der var således skønnet forureningsniveauer i området omkring forsøgsfeltet på 1-3.000 mg/m³. Jf. resultaterne i tabel 6.12 er niveauerne mere end en faktor 1.000 lavere. En del af forklaringen formodes at skyldes den anvendte metodik ved udarbejdelsen af forureningsudbredelsen i bilag 2.8, men også naturlige variationer over tid.

6.9.3 Resultater af grundvandspejlinger og vandindhold

Af nedenstående tabel 6.13 fremgår resultaterne af pejlinger af grundvandsspejlet på ejendommen.

Tabel 6.13: Periodiske pejlinger af grundvandsspejlet samt vandindholdsbestemmelser, Lokalitet L2

^a: Gennemsnit af 2 prøver

-: Ikke målt

Det fremgår af tabel 6.13, at grundvandspejlet i boring L2-B1 varierer mellem 0,55 og 1,75 m u.t., svarende til at grundvandsstanden er steget i forsommeren og faldet fra juli til oktober. Vandindholdet i de udtagne prøver er stabile i samme periode.

6.10 Vurdering af resultater fra lerlokalitet L1

I nærværende afsnit vurderes de opnåede resultaterne i forhold til de tilhørende meteorologiske forhold samt grundvandsforhold på ejendommene.

Resultatet af en given måling vil være et produkt af påvirkning fra mange forskellige faktorer, herunder de faktorer, som er gennemgået i kapitel 4. I de følgende afsnit er der primært foretaget en vurdering af poreluftskoncentrationen i forhold til en af de nævnte faktorer i kapitel 4 med det mål at afklare, hvorvidt den pågældende faktor har signifikant indflydelse på den målte poreluftskoncentration.

I de situationer, hvor der konstateres væsentlige afvigelser fra teorien, skal dette ses som et udtryk for, at andre faktorer end antaget ud fra teorien er betydende eller endog dominerende. Yderligere kan afvigelser fra teorien skyldes, at datamængden er for begrænset, eller at der er for stor spredning i data til at identificere en tydelig tendens.

Alle klimatiske data stammer fra DMI's vejrstation i Tune. Det antages i det følgende, at data er repræsentative for vejrsituationen på lokaliteten.

6.10.1 Trykdifferensmålinger

I figur 6.3 er atmosfæretrykket sammenholdt med differenstrykket målt i den intensive periode i okt. og nov. 2004.

Ved tolkningen af differenstrykmålinger henvises til de teoretiske betragtninger i afsnit 4.2. Ved afbildning af atmosfæretrykket mod differenstrykket forventes disse være i modfase. Det ses af figur 6.3, at differenstrykket i perioder i f.eks. L1-07 er i modfase med atmosfæretrykket.

Undersøgelser beskrevet i litteraturstudiet viser, at det er trykændringer i atmosfæretrykket, som er den drivende kraft for differenstrykket og dermed poreluftstransport i den umættede zone. Derfor er differenstrykket afbildet i figur 6.4 mod trykændringen i atmosfæretrykket over 3 timer.

Det skal bemærkes, at ændringerne i det atmosfæriske tryk skal læses således, at trykændringer under nul angiver et faldende tryk, medens trykændringer over nul angiver et stigende tryk. Det, at kurven falder fra en positiv værdi mod nul, er ikke ensbetydende med at atmosfæretrykket er faldende, men at hastigheden hvormed trykket stiger er aftagende. Dette medfører, at kurven for ændringen i trykket er forskudt i forhold til kurven for det reelle tryk.

Det fremgår af figur 6.3 og 6.4, at fyldsonde L1-06 udviser meget lave differenstryk, mens differenstrykkene i lersonde L1-07 og boringssonde L1-B2 varierer meget over tiden.

Sonderne er vurderet hver for sig i det følgende, idet følgende bemærkes generelt:

Differenstrykudviklingen i en sonde placeret i opsprækket moræneler kan få karakter af 'kaotisk', såfremt der opstår lokal vandmætning omkring sondespidsen. Trykudviklingen i sonden vil da i højere grad afhænge af lokale vandspejlsvariationer end trykændringer i atmosfæren.

Klik her for at se figuren.

Figur 6.3: Absolut atmosfæretryk samt differenstrykmålinger fra intensiverede målinger i fyldsonde L1-06, lersonde L1-07 og boringssonde L1-B2. Målingerne er fra perioden ultimo september til medio november 2004.

Klik her for at se figuren.

Figur 6.4: Trykændringer i atmosfæretryk (mbar over intervaller af 3 timer) samt differenstrykmålinger fra intensiverede målinger i L1-06, L1-07 og L1-B2. Figur A er for hele måleperioden, medens figur B kun viser perioden fra den 28. oktober til den 11. november 2004.

Klik her for at se figuren.

Figur 6.5: Nedbør samt differenstrykmålinger fra intensiverede målinger i L1-07 og L1-B2 ultimo september til medio november 2004.

Klik her for at se figuren.

Figur 6.6: Differenstrykket i målesonden afbildet mod lufttemperaturen. For at de små forskelle i differenstrykket kan ses, vises differenstryk for  ± 50 Pa

Fyldsonde L1-06  

I modsætning til lersonderne ses der kun meget små udsving i trykdifferencen i fyldsonde L1-06. Dette betyder, at gaspermeabiliteten i fyldet er så god, at der er direkte forbindelse mellem fyldmassen og atmosfæren. Udsvingene i trykdifferensen i L1-06 fremgår tydeligere i figur 6.6 end i figur 6.3 og det ses, at der er konstateret et meget lille differensundertryk i poreluften i fyldet i L1-06 på mellem 0 og 20 Pa.

Ud fra teorien skulle differensundertrykket kunne forklares med en trykstigning i atmosfæretrykket, og denne tendens ses også i visse dele af måleperioden. Eksempelvis ses det, at differensundertrykket øges i den sidste uge af oktober og første uge af november, og at der i samme periode er en generel trykstigning i atmosfæretrykket. Der er tale om meget små variationer, og det kan ikke udelukkes, at andre forhold også spiller ind. Der er ikke nogen umiddelbar forklaring på afvigelser fra teorien.

Det kan yderligere konstateres, at differenstrykket varierer med små udsving over døgnet og at disse svingninger er i fase med temperaturændringerne i udeluften, se figur 6.6. Lufttemperaturen varierer i måleperioden mellem 0 og 15 ^oC, idet døgnvariationer er tilnærmelsesvis i samme størrelsesorden. De små døgnvariationer i differenstrykket i L1-06 skyldes næppe reelle effekter af temperaturændringer i poreluften, idet jordopvarmning almindeligvis sker meget langsomt. Det vurderes derimod som sandsynligt, at svingningerne i differenstrykket med temperaturen skyldes at udstyr – fx moniteringsslangen eller den kasse hvor trykmåleren er placeret - opvarmes og afkøles af luften, med heraf følgende trykændringer.

Lersonde L1-07

Af figur 6.3 og 6.4 fremgår det, at der overordnet er en god korrelation mellem ændringerne i atmosfæretrykket og differenstrykket i L1-07.

Nærlæses graferne fremgår det, at trykdifferensmålinger i lersonde L1-07 viser et stabilt lavt undertryk på et par Pa frem til d. 18. okt., hvorefter differensundertrykket pludselig stiger til mere end 2.000 Pa i forbindelse med et lavtryk og et kraftigt regnskyl. Trykdifferensændringen d. 18.-19. okt. er modsat af, hvad der var forventeligt ud fra trykteorien, og dette giver anledning til at vurdere, at nedbør har en væsentlig indflydelse på differenstrykket i den pågældende boring.

Af figur 6.5 kan der således konstateres en tendens til, at differensundertrykket stiger med stigende nedbør. Nedbørshændelser på nærværende lokalitet er helt overvejende forbundet med faldende atmosfæretryk. Et faldende atmosfæretryk skulle teoretisk føre til et reduceret differensundertryk, men det fremgår af målingerne at tryk-teorien ikke holder, når der er væsentligt nedbør. Med andre ord - er der væsentlig nedbør overstiger effekten af nedbøren tilsyneladende effekten af trykændringen på differenstrykket i den pågældende lersonde.

Der er således en tendens til, at differensundertrykket bliver større ved nedbør, samt at selv små nedbørsmængder almindeligvis har en effekt på differenstrykket. En lille nedbørsmængde på ca. 5 mm nettonedbør giver således anledning til et skønsmæssigt flere hundrede Pa's øget differensundertryk. Effekten af nedbøren på differenstrykket i leret ses fx ved regnhændelsen d. 18. okt. at være forskudt med ½-1 dag, se figur 6.5. Lignende effekt kan med lidt god vilje anes for de øvrige regnhændelser.

Det skal bemærkes, at f.eks. vandmætning omkring sondespidsen som følge af nedbør kan give anledning til 'kaotiske' differenstryk i den givne sonde: Trykudviklingen i sonden vil da i højere grad afhængig af lokale vandspejlsvariationer end trykændringer i atmosfæren. Det kan ikke udelukkes, at visse af sonderne i perioder er påvirket af en sådan vandmætning.

I perioden fra ca. 20. okt. til ca. 10. nov. 2004 fremgår det af figur 6.4, at trykdifferensen varierer mellem ca. -1.000 Pa og ca. 500 Pa, idet der er perioder, hvor trykdifferensen er tæt på 0. De kraftige udsving i differenstrykket, som ses i perioden ca. 20. okt. til 10. nov., er i modfase med atmosfæretrykket., hvilket er i overensstemmelse med trykteorien. Selvom der jf. figur 6.5 i denne periode er mindre nedbørshændelser, ses disse ikke at medføre en effekt på differenstrykket, der overstiger effekten af trykændringen i atmosfæretrykket.

Ud fra de kraftige udsving i differenstrykket, der ses i figur 6.4 mellem den 25. okt. og den 2. nov. 2004 skønnes følgende: En trykstigning i atmosfæretrykket giver anledning til et stigende differensundertryk i lersonde L1-07 svarende til op til en størrelsesorden større end trykændringen i atmosfæren. Dette skøn skal tages med stort forbehold, idet andre forhold - f.eks. geologien og nedbøren - også har indflydelse på differenstrykket.

Af figur 6.6 fremgår det, at differenstryk i L1-07 i perioder på op til flere dage ligger mellem -10 og +10 Pa, svarende til et meget lille differensunder- eller overtryk. Der er ikke grund til at tro, at trykdifferensmålingerne i L1-07 i disse perioder er behæftet med målefejl. Der vurderes derfor, at perioderne med stabile differenstryk omkring 0 Pa helt eller delvist skyldes en generel forbedret gaspermeabilitet, f.eks. som følge af afdræning af grundvand i området med heraf følgende øget gaspermeabilitet, øget porøsiteten som følge af, at jorden er blevet skyllet ren ved kraftig nedbør eller at der på anden måde er dannet kanaler, der har forbindelse med atmosfæren.

Vurderes differenstrykmålingerne i forhold til ændringerne i atmosfæretrykket i de første dage af november, se figur 6.4b, ses det, at ændringen i differenstrykket påbegyndes op til ½ døgn efter trykændringen i atmosfæren har indtruffet. Der er således en forsinkelse på trykforplantningen på op til ½ døgn i lersonde L1-07. Dette er samstemmende med den skønnede forsinkelse af nedbørseffekten på differenstrykket og samstemmende med teoretiske betragtninger vedr. responstiden, se også afsnit 4.2.3.

Der ses væsentlige ændringer i differenstrykket i perioden efter ca. 10. nov. Selvom der er store udsving, kan det af figur 6.4 konstateres, at der er god overensstemmelse mellem ændringerne i differenstrykket og trykændringen i atmosfæretrykket. Årsagen til de store variationer kendes ikke, men kunne skyldes midlertidige vandmætninger omkring sondespidsen.

Sonde L1-07 udviser en svag afhængighed af lufttemperaturen, se også figur 6.6. Der henvises til diskussionen af temperatureffekten for sonde L1-06.

Boringssonde L1-B2

Differenstrykmålingerne i lersonde L1-B2 udviser et overraskende forløb.

I perioden frem til ca. 20. okt. konstateres der store variationer i differenstrykket i boringssonden, se figur 6.3. Over få timer kan differenstrykket tilsyneladende ændre sig fra et differensundertryk på mere end 2.500 Pa til et differensovertryk på mere end 2.000 Pa. I grove træk følger trykdifferensen det atmosfæriske tryk i fase, hvilket er overraskende, da dette ikke passer med de teoretiske overvejelser beskrevet ovenfor. Der er ikke nogen umiddelbar forklaring på dette fænomen. Det kan ikke udelukkes, at der er fejl i målingerne, selvom intet fra opsætning, tilsyn med eller nedtagning af udstyr indikerede fejl. Ej heller kan det udelukkes, at trykforholdene er påvirkede af midlertidig vandmætning omkring sondespidsen.

Efter d. 20. okt. falder differenstrykket ind på et forholdsvis stabilt leje på ca.  -40 Pa, svarende til et differensundertryk i poreluften. Det ses kun små variationer på op til ca. 5-10 Pa over perioden fra 20. okt. til 15. nov., se figur 6.6.

Mulige forklaringer på dette stabile forløb kan bl.a. være følgende:

Forløbet frem til ca. 20. okt. repræsenterer en periode, hvor der var dårlig udveksling mellem atmosfære og poreluft, dvs. lav gaspermeabilitet. Efter 20. okt. udveksles trykændringer bedre mellem poreluft og atmosfæren. Denne forbedrede udveksling kan f.eks. skyldes, at der er sket en generel afdræning af grundvand i området med heraf følgende øget gaspermeabilitet, eller at der som følge af f.eks. et kraftigt regnskyl er skabt flere eller større kanaler med kontakt til atmosfæren.

Det kan ikke udelukkes, at der er sket fejl på udstyret, selvom hyppige kontroller ikke har indikeret fejl.

6.10.2 Koncentration og atmosfæretryk

I figur L1-A til L1-F i bilag 2.9 er koncentrationsmålingerne for tetraklorethylen - angivet som størrelsesordener - for de enkelte målerunder sammenstillet med trykændringerne i atmosfæretrykket. Der er alene vist resultaterne af tetraklorethylen, idet resultaterne for triklorethylen følger disse.

Det kan konstateres, at de højeste koncentrationer af tetraklorethylen er målt i runde 3 d. 12. august 2004, og at fluktuationer i alle målte sonder og for begge målte stoffer følger hinanden pænt.

I det følgende behandles disse koncentrationsmålinger samlet, for at se om der er tendenser i svingningerne i koncentrationerne. I de fleste forureningssituationer er det gennemsnitværdien, som er interessant. En sådan ”normalsituation” er karakteriseret ved temperaturer, atmosfæretryk og nedbør, som svarer til de gennemsnitlige forhold for lokaliteten. For Danmark er de gennemsnitlige forhold et atmosfæretryk på 1013 mbar, en årlig gennemsnitstemperatur på ca. 5-7^oC og en nettonedbør på ca. 300-400 mm pr. år eller i gennemsnit ca. 1 mm pr. dag. En tilnærmelsesvis normalsituation ses i runde 4, d. 8. okt. 2004 (bilag 2.9 figur L1-D). Målingerne er udført på et tidspunkt, hvor der var meget få trykændringer i atmosfæretrykket, og trykket generelt lå på ca. 1013 mbar, svarende til normaltryk. Temperaturen var omkring 10^oC og nedbør ca. 2 mm. Resultaterne opnået ved nærværende forsøg repræsenterer således såvel en normalsituation som situationer, som afviger fra normalsituationer.

En sammenligning af koncentrationer i de enkelte runder i forhold til "normalmålingerne" i runde 4 viser, at variationsspændet inden for den enkelte sonde er ca. ± 1 størrelsesorden i forhold til normalmålingen, og det kan udledes, at ændringerne i en vis grad følger "trykteorien", se afsnit 4.2.2.

Det er således klart, at atmosfæretryk har en vis betydning for den målte koncentration. I figur 6.7 er koncentrationsmålingerne derfor afbildet mod det absolutte atmosfæretryk. Det fremgår af figuren, at koncentrationer ved barometrisk tryk lavere end 1013 mbar ikke udviser den store variation, mens koncentrationer målt ved højere tryk end normaltryk udviser større variation. Det kan yderligere konstateres en svag tendens til, at koncentrationsniveauet er lavere jo højere atmosfæretryk. Bemærk, at der er tale om en logaritmisk skala. Det bemærkes, at der alene er set på denne ene faktor i vurderingen og at vurderingen ikke udelukker effekter fra andre faktorer.

Figur 6.7: Koncentration af tetraklorethylen på lokalitet L1 i forhold til det absolutte atmosfæretryk. Den lodrette linie angiver normallufttrykker (1013 mbar).

Jævnfør de teoretiske betragtninger vedr. responstid for lerlokaliteter med ca. 4 m ler til grundvandsspejlet, se afsnit 4.2.3, vil det være relevant at betragte koncentrationsændringerne i forhold til trykændringerne over 2-3 døgn. Afbildes således koncentrationen mod ændringer i atmosfæretrykket over 3 døgn, kan der spores en klarere tendens for målingerne ved trykstigninger, se figur 6.8.

Det fremgår af figurerne for L1-01, L1-06 og L1-07, at koncentrationen falder med trykstigning i atmosfæretrykket, dvs. koncentrationsændringerne følger trykteorien, såfremt man ser summen af trykændringer over 3 døgn. Af figurerne fremgår tydeligt de variationsspænd, som er omtalt i afsnit 6.8.2.

Kurven for L1-01 indikerer, at hvis atmosfæretrykket reduceres over 3 døgn med 10 mbar, så øges koncentrationen med en faktor ca. 2 i forhold til normalniveauet, mens en tilsvarende trykstigning vil reducere koncentrationen til få % af normalniveauet. For L1-06, L1-07 ses de tilsvarende effekter at ligge inden for en faktor 0,5-2. L1-B2 viser ikke den samme tendens årsagen hertil er ukendt.

Figur 6.8: Koncentrationsmålinger på lokalitet L1 i forhold til trykændringer over 3 døgn i A: fyldsonde L1-01, B: fyldsonde L1-06, C: lersonde L1-07 og D: lersonde L1-B2.

6.10.3 Koncentration og nedbørshændelser

I figur 6.9 er koncentrationsniveauerne afbildet mod nedbør over de seneste 3 døgn.

Figur 6.9: Koncentrationsniveauerne i forhold til nedbørsmængde over de seneste 3 døgn.
I figur A er afbildet fyldsonde L1-01 og lersonde L1-07 og i figur B er afbildet fyldsonde L1-06 og lersondeL1-B2

Det fremgår af kurverne for L1-01, L1-B2 og L1-07, at koncentrationsniveauerne ikke påvirkes entydigt af nedbørsmængden, når denne vurderes som eneste betydende faktor. Dog er der en tendens til, at poreluftkoncentrationerne i fyldet varierer mere med nedbøren end poreluftskoncentrationerne i moræneleret. Jf. figur 4.8 er dette samstemmende med de teoretiske betragtninger.

Hvad angår L1-06 fremgår det, at koncentrationen målt i fyldsonden udviser en tendens til, at der ved stigende nedbør opnås lavere koncentrationer. Da nedbør på nærværende lokalitet er ledsaget af et atmosfærisk trykfald fremgår det af kurven for L1-06, at effekten af nedbør overstiger effekten af et trykfald. Der ses således samme tendens som for differenstrykket.

6.10.4 Koncentration og grundvandsstand

I figur 6.10 er nedbøren sammenstillet med logninger af grundvandsstanden i boring B10 og B13. For perioden fra d. 8. okt. til 15. nov. 2004 fremgår det, at der er god overensstemmelse mellem håndpejlingerne og de foretagne logninger. Det fremgår yderligere, at der i magasinet i boring B10 ca. 3-5 m u.t. sker en grundvandsstigning få dage efter en kraftig nedbørshændelse, men at denne stigning næsten forsvinder igen efter få dage, svarende til at magasinet afdræner til andre magasiner. I boring B13, som er filtersat fra 3-5 m u.t., sker grundvandsstigningen langsomt og stort set over hele perioden.

Sammenlignes disse data med de øvrige pejlinger på ejendommen (tabel 6.6), fremgår det, at der er tale om mange sekundære magasiner, som afdræner til hinanden og således ikke reagerer ens på en regnhændelse.

Jf. resultaterne i tabel 6.8 kan det konstateres, at koncentrationerne i sonderne L1-06, L1-07 og L1-B2 ikke varierer væsentligt med grundvandsspejlets variation (maksimalt en faktor 2,3 for sonde L1-07). For L1-06 og L1-07's vedkommende skyldes dette formodentligt, at der ikke kan konstateres en generel grundvandsændring i boring B10, som er den af de pejlede boringer, som ligger nærmest sonderne. For L1-B2 vurderes det, at boringssonden ikke påvirkes af eventuelle grundvandsstigninger i boring B13, idet afstanden mellem boringssonden og boringen er for stor (ca. 10-12 m). Idet der er mange lokale grundvandsspejl, der ikke er sammenhængende, på lokalitet L1 vurderes det ikke, at de teoretiske betragtninger jf. afsnit 4.2.4 vil have stor anvendelse på lokaliteten. En undtagelse herfor er situationen, hvor der er tale om et større magasin i umiddelbar nærhed af poreluftssonden.

Klik her for at se figuren.

Figur 6.10: Nedbør samt grundvandstand i boringerne B10 og B13. Logning i forbindelse med de intensiverede målinger.

6.10.5 Koncentration og lufttemperatur

Af figur 6.11 fremgår det, at koncentrationen ikke udviser en entydig afhængighed af temperaturen på måledagen. Dette udelukker dog ikke, at temperaturen i andre sammenhænge har en vis betydning.

Figur 6.11: Koncentrationer som funktion af temperaturen i fyld og lersonder.
I figur A er afbildet fyldsonde L1-01 og lersonde L1-07 og i figur B afbildes fyldsonde L1-06 og lersondeL1-B2

6.11 Vurdering af resultater fra lerlokalitet L2

Som for lokalitet L1 gennemføres der i det følgende en vurdering af en eventuel sammenhæng mellem udvalgte meteorologiske og hydrogeologiske faktorer og variationer i poreluftskoncentrationen. De indledende bemærkninger mht. vurderingsmetodens begrænsninger, som blev nævnt for lokalitet L1, gælder også for lokalitet L2. Der henvises derfor til teksten i afsnit 6.10.

Meteorologiske data er hentet fra DMI's station i Tune, dog stammer nedbørsdata fra DMI's vejrstation i Glostrup. Det antages, at data er repræsentative for lokalitet L2. Tilsvarende lokalitet L1 er der for lokalitet L2 udarbejdet grafer, der viser de meteorologiske forhold omkring måletidspunktet. Disse findes i bilag 2.15 og er benævnt figur L2-A til L2-E.

På lokalitet L2 konstateres de højeste koncentrationer af tetraklorethylen og triklorethylen i sonde L2-01 i runde 4, d. 8. okt. 2004. For sonde L2-06 konstateres den højeste koncentration af tetraklorethylen i runde 2, d. 28. juni 2004 mens den højeste koncentration af triklorethylen i samme sonde findes i runde 3. En mulig forklaring herpå kan være, at der på lokalitet L2 til dels er tale om 2 adskilte forureninger med hhv. triklorethylen og tetraklorethylen, mens der på lokalitet L1 primært er tale om en blandingsforurening. For L2 er det sandsynligt, at afstanden fra de enkelte forureningskilder til sonderne således medfører koncentrationsmæssige forskydninger. Det er bemærkelsesværdigt, at de højeste koncentrationer i poreluften i fylden på lokalitet L2 ikke konstateres på samme tidspunkt som på lokalitet L1, se afsnit 6.10.2.

6.11.1 Trykdifferens

Som det fremgår af trykdifferensmålingerne i tabel 6.10 er der ikke nogen entydig tendens for resultaterne hen over målerunderne. Faktisk må det konstateres, at nogle af sonderne er i modfase, således at én sonde udvikler differensundertryk, mens andre udvikler differensovertryk. Der er ikke nogen entydig forklaring herpå ud over, at differenstrykudviklingen i en sonde placeret i opsprækket moræneler kan få karakter af 'kaotisk', såfremt der opstår lokal vandmætning omkring sondespidsen. Trykudviklingen i sonden vil da i højere grad være afhængig af lokale vandspejlsvariationer end trykændringer i atmosfæren.

En sammenligning af koncentrationer i fyldet og differenstryk i lerlaget umiddelbart under fyldet viser heller ikke nogle entydige tendenser.

6.11.2 Koncentration og atmosfæretryk

Tilsvarende lokalitet L1, se afsnit 6.10.2, er der ved målinger på lokalitet 2 i runde 4, d. 8. okt. 2004 konstateret meteorologiske forhold, som ligner normalforhold, se figur L2-D i bilag 2.15. Dette begrundes i, at der er meget stabile trykforhold omkring normaltrykket på 1.013 mbar.

Figur 6.12: Koncentrationer i fyldsonder på lokalitet L2 i forhold til trykændringer i atmosfæren over 3 timer i A: fyldsonde L2-01, B: fyldsonde L2-06.

Jf. de teoretiske betragtninger vedr. responstid kan lokalitet L2 sammenlignes med det nævnte eksempel i afsnit 4.2.3: Der er skønsmæssigt ca. 1 m fyld underlejet af 1-2 m umættet ler. Da der er tale om målinger i fyldet, er det ud fra responstidslige betragtninger mest relevant at vurdere koncentrationer ud fra ændringer i atmosfæretryk inden for timerne op til målingen. Dette er gjort i figur 6.12 A og B for fyldsonderne L2-01 og L2-06.

Det fremgår af figurerne, at der særlig for L2-06 er en tendens til, at koncentrationen stiger ved trykstigninger. Dette er i modstrid med trykteorien.

Det skal bemærkes, at hvis koncentrationerne fra L2 afbildes mod fx trykændringer over et døgn eller over 3 døgn, så bliver sammenhængen dårligere end angivet i figur 6.12.

Dette indikerer, at poreluftskoncentrationerne i højere grad afhænger af andre faktorer end af atmosfæretrykket alene. En del af forklaringen herpå kunne være, at nedbør og ændringer i grundvandsniveauet har større betydning end ændringer i atmosfæretrykket, fx som følge af at den umættede zone er forholdsvis lille. Denne mulighed behandles i det følgende afsnit.

6.11.3 Koncentration, nedbør og grundvandsstand

Ser man på nedbørsdata for måleperioderne, kan det konstateres, at der var en regnhændelse umiddelbart før målerunde 2, se figur L2-B i bilag 2.15. Denne nedbør giver dog ikke anledning til et tydeligt fald i koncentrationen, tværtimod konstateres den højeste koncentration af tetraklorethylen i sonde L2-06, se tabel 6.12. I dagene op til målingen er det absolutte atmosfæretryk forholdsvis stabilt omkring 1015 mbar, hvorfor koncentrationsstigningen ikke kan skyldes et trykfald.

I figur 6.13 og 6.14 er optegnet de målte koncentrationer i fyldsonderne sammen med henholdsvis nedbørsmængden og grundvandsniveauet. Nedbørshændelser bør jf. teorien i afsnit 4.2.4 medføre et fald i koncentrationen i poreluften. Af figur 6.13 A og B kan en sådan tendens svagt anes.

Teoretisk skulle en stigning i grundvandstanden medføre en koncentrationsstigning i poreluften. I figur 6.14 kan der anes en tendens til, at L2-06 stiger hhv. falder, når grundvandsspejlet stiger hhv. falder, illustreret ved pejledata fra boring L2-B1. Dette er helt i overensstemmelse med teorien. Der ses ikke en tilsvarende tendens for L2-01. Det vurderes, at effekter som følge af ændringer i grundvandsspejlet kan forklare en del af koncentrationssvingningerne i L2-06, skønsmæssigt en faktor 2-3 for den pågældende sonde.  Det vurderes ikke, at vandspejlet på lokalitet L2 er præget af mange ikke-sammenhængende vandspejl, men dette kan dog ikke udelukkes at være en del af forklaringen på de forskellige effekter i sonderne.

Samlet vurderes det dog ikke, at nedbør eller grundvandsændringer fuldstændigt kan forklare kurveforløbene i figur 6.14. Der er således ingen umiddelbar forklaring herpå.

Figur 6.13: Koncentrationen af tetraklorethylen i fyldsonde L2-01 og L2-06 som funktion af nedbørsmængden hhv. A: inden for det seneste døgn og B: inden for de seneste 3 døgn.

Figur 6.14: Poreluftskoncentrationen i fyldsonderne L2-01 og L2-06 i forhold til grundvandsspejlet i nærliggende boring L2-B1.

6.11.4 Koncentration og lufttemperatur

I nedenstående figur 6.15 er den målte koncentration i fyldsonderne på lokalitet L2 afbildet mod lufttemperaturen. Det fremgår af figuren, at der ikke en entydig sammenhæng mellem lufttemperaturen og den målte koncentration.

Figur 6.15: Den målte koncentrations afhængighed af lufttemperaturen.

6.12 Opsummering lerlokaliteter

Ud fra resultaterne fra lerlokaliteterne vurderes det, at følgendetendenser kan identificeres:

• Der er konstateret korttidsvariationer i poreluftkoncentrationer i fyldet på op til 2 størrelsesordner på de undersøgte lerlokaliteter. I moræneleret på lokalitet L1 er der konstateret korttidsvariationer på op til en faktor 6.
• Medtages tidligere måledata kan der for lokalitet L1 konstateres en langtidsvariation i poreluftkoncentrationerne i moræneleret på en faktor ca. 65.

• Der er konstateret arealmæssige variationer på op til 3 størrelsesordener i de målte koncentrationer på de 2 undersøgte lerlokaliteter. Der er en tendens til, at den arealmæssige variation er størst tæt ved hot spot området.
• Erfaringer fra andre undersøgelser viser, at den arealmæssige variation ofte er helt op til 6 størrelsesordener (fra koncentrationer under dektektionsgrænsen til koncentrationer i mio. µg/m³ i hot spot). En arealmæssig dækkende undersøgelse er derfor afgørende for en god risikovurdering.
• Ved prøvetagning af poreluft bør der anvendes så lavt et flow som muligt, helst 100-500 ml/min. Særligt i lerformationer bør forpumpningen reduceres mest muligt, f.eks. til 110-200 % af det kunstige volumen af sonden.

• Udluftningsforsøgene giver anledning til at vurdere, at man ved kortvarige utætheder (få minutter) ved poreluftsprøvetagning kan opnå retablering af stabile forhold i formationen med en forpumpning på 2-3 gange voluminet inden gentagen prøvetagning.

• Vurdering af betydningen af faktorer som trykændringer i atmosfæren, nedbør, temperatur og grundvandsstand hver for sig viser, at særligt trykændringer i atmosfæren påvirker den målte koncentration i poreluften på lokalitet L1. Trykændringer i atmosfæretrykket kan dog ikke forklare hele den konstaterede variation, hvorfor andre faktorer også forventes at have indflydelse.

• På lokalitet L2 er koncentrationssvingningerne tilsyneladende også påvirkelige af andre forhold end trykændringer. Der er tilsyneladende en vis afhængighed af grundvandsstanden og nedbør.

• For lokalitet L1 kan det konstateres, at trykændringer i atmosfæretrykket ca. 3 døgn forud for målingerne tydeligt påvirker den målte koncentration:
  • Et trykfald giver almindeligvis anledning til en relativ koncentrationsstigning, i nærværende undersøgelse op til 1til 2 størrelsesordener
  • En trykstigning giver almindeligvis anledning til et relativt koncentrationsfald, i nærværende undersøgelse op til 1 til 2 størrelsesordner.
• Vurdering af nedbøren i forhold til den målte koncentration viser, at nedbør har stor indflydelse på den målte koncentrationen. Nedbør medfører almindeligvis et fald i koncentration som følge af udvaskning. Særligt kan effekten af kraftig nedbør overskygge den samtidige effekt af trykfald i atmosfæren.

• For lokalitet L2 kan det konstateres, at det særligt er trykændringer i atmosfæretrykket ca.1 døgn forud for målingerne, som påvirker den målte koncentration.

• Også grundvandsspejlet placering har betydning. Stiger grundvandsspejlet, presses mere forurenet luft op i formationen og koncentrationen i et givent punkt stiger. For lokalitet L1 har grundvandsstanden tilsyneladende mindre betydning end for lokalitet L2. Grundvandsspejlets placering kan muligvis forklare en koncentrationsvariation med en faktor 2-3 i fyldsonde L2-06.

• For begge lerlokaliteter viser differenstrykmålingerne, at differenstrykket i perioder udvikler sig i henhold til trykteorien, mens det i andre perioder udvikler sig 'kaotisk'. Det vurderes, at differenstrykudviklingen i en sonde placeret i opsprækket moræneler kan få karakter af 'kaotisk', såfremt der opstår lokal vandmætning omkring sondespidsen. Trykudviklingen i sonden vil da i højere grad være afhængig af lokale vandspejlsvariationer end trykændringer i atmosfæren.

• For lokalitet L1 er der i perioder en tydelig sammenhæng mellem nedbør og differensundertryk. Nedbør giver umiddelbart et øget differensundertryk.

• Temperatursvingninger mellem +25 og -5 °C ser ikke ud til at have den store effekt på svingninger i koncentrationen på lokalitet L1.

• Koncentrationsniveauet i såvel ler- som fyldsonderne indstiller sig forholdsvis hurtigst (få timer/døgn) efter ændringer, også som følge af kortvarige trykændringer.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Juni 2006, © Miljøstyrelsen.