7.4 Anbefalinger for videre arbejde
I det følgende diskuteres resultaterne fra de 3 lokaliteter samlet, idet der afslutningsvis gives anbefalinger mht. fremtidige arbejder inden for området.
7.1 Prøvetagning
7.1.1 Metoder til udtagning af poreluft
Valg af sonder
I undersøgelserne er der anvendt i alt 3 forskellige typer af poreluftssonder i terræn:
- Jernsonder på lerlokaliteter: Nedrammede 32 mm jernrør, der i den ønskede dybde trækkes tilbage, hvorefter hulrummet efterfyldes med filtersand
- Boringssonder på lerlokaliteter: Henholdsvis, 32 mm filterrør eller 65 mm filterrør indbygget i en boring med filtersand med betonprop og bentonit afpropning mod terræn
- Alu-rør på sandlokalitet: Nedrammede 12 mm perforerede alu-rør.
På sandlokaliteten har de ovenfor nævnte alu-rør været anvendt som sonder gennem gulv.
Undersøgelserne viser, at etablering af alle de anvendte sondetyper har været forholdsvis let. Alle sondetyperne har kunnet modstå de fysiske og meteorologiske påvirkninger, som de lange måleperioder har medført.
Ser man på sondernes anvendelighed til udtagning af poreluft vurderes følgende:
- Alu-rør og jernsonder er særligt anvendelige i fyld samt i formationer, hvor der er en væsentlig gaspermeabilitet.
- Alu-rør kan almindeligvis anvendes til ca. 2-2½ m u.t., mens jernsonderne almindeligvis kan anvendes til ca. 4-5 m u.t.
- Er der tale om kortere sonder, er alu-rør lettere at anvende, idet der ikke skal tilbagefyldes med sand.
- Boringssonder er særligt velegnede til formationer, hvor der forventes en lav gaspermeabilitet. Boringssondernes forholdsvis større kunstige porevolumen (sondevolumen og etableret filtervolumen) betyder, at der er større sandsynlighed for at komme i kontakt med permeable dele af formationen.
En anden fordel ved boringssonder er, at man får oplysninger om de geologiske lag under etableringen. Ved meget lavpermeable lag vil forureningen i formationen diffundere ind til det kunstige porevolumen i boringssonden. Da porevoluminet i boringssonderne er forholdsvis stort, kan der ved prøvetagning uden væsentlig forpumpning fås en indikation af forureningen - også selvom der reelt ikke er strømning af poreluft til sonden.
7.1.1.1 Forpumpning og pumpeflow
Lerlokaliteter
Pumpeforsøg på lerlokalitet L1 viser, at pumpeflowets størrelse er afgørende for den målte koncentration. Ydermere viser målingerne, at den oppumpede luftmængde i forbindelse med ren- og forpumpning har stor betydning for den målte koncentration.
Dette betyder, at man skal gøre sig klart, om man ønsker en punktprøve, der repræsenterer poreluften lige omkring sonden, eller om man ønsker en volumenprøve, der repræsenterer et større område omkring sondespidsen. Ønskes en punktprøve, skal der anvendes et minimum af ren- og forpumpning. Et fornuftigt flow vurderes at være 0,1-0,5 l/min, mens et fornuftigt renpumpningsvolumen vurderes at være 1½-2 gange det kunstige porevolumen, dog forudsat, at modtrykket ikke bliver for stort (bør ikke være over 300 mbar).
Ønskes en volumenprøve kan ren- og forpumpningen principielt øges. Dog skal man sikre sig, at der ikke opstår lækage til terræn.
For renpumpning, forpumpning og prøvetagning indikerer resultaterne, at der skal anvendes så lavt et flow som det teknisk og tidsmæssig økonomisk er muligt.
Sandlokaliteter
Forpumpningsforsøgene af poreluft under gulv og i udendørs poreluftsonder viste, at prøvetagning på sandlokaliteten var meget robuste over for forskellige pumpeflow. Ved høje pumpeflow (10 l/min) ses dog et koncentrationsfald. Ved prøvetagning på en sandlokalitet anbefales et flow på 0,1-1 l/min og et maksimalt modtryk i sonden på 150 mbar. Et fornuftigt renpumpningsvolumen vurderes at være 5-10 gange det etablerede porevolumen i formationen og i spyd og slanger frem til prøvetagningsstedet.
7.1.1.2 Enkeltbestemmelser eller gentagelser?
Det har været praksis alene at foretage enkeltbestemmelser af poreluftforureninger. Specielt på lerlokaliteter ses der store korttidsvariationer i de målte koncentrationer. Disse variationer kan ikke entydigt bestemmes ud fra kendskab til de stedlige forhold, samt meteorologiske og hydrogeologiske forhold. Samlet betyder dette, at det ikke er muligt at afgøre, om den målte værdi er under, på niveau med eller over en gennemsnitværdi.
Dette taler for, at man især på lerlokaliteterne foretager flere målerunder eller foretager målinger, der repræsenterer længere sammenhængende perioder. Langtidsvariationer kan formentlig i et vist omfang vurderes ud fra kendskab til vandspejlsvariationer i sekundære magasiner og det aktuelle vandspejl i det øvre grundvand.
På sandlokaliteter kan det bedre forsvares at udføre enkeltmålinger, idet variationerne typisk er mindre end på lerlokaliteter. Langtidsvariationer kan formentlig i et vist omfang vurderes ud fra kendskab til vandspejlsvariationer i sekundære magasiner og det aktuelle vandspejl i det øverste sekundære magasin. Dette vil dog afhænge af de konkrete forhold på en lokalitet, herunder forureningsfordeling i mættet/umættet zone. Resultaterne på sandlokaliteten viser således, at der kan være meget store variationer over tiden. Fra 1996 til 2004 er der således fundet 2 størrelsesordener i koncentrationsforskelle i både pore- og indeluft, sandsynligvis pga. varierende grundvandspotentiale, hvor lav vandstand medfører øget afdampning.
7.1.1.3 Genanvendelse og retablering af sonder
Ved genanvendelse af sonder efter henstand vil en øget renpumpning være anbefalelsesværdig. Renpumpningen skal afpasses efter geologien og gaspermeabiliteten i jorden, idet det skal sikres, at der ikke sker uønsket lækage til andre områder i formationen eller til terræn. For lerlokaliteter vurderes en renpumpning på 1½ - 2 gange det kunstige volumen og et flow på 0,1-0,5 l/min at være fornuftige valg under forudsætning af, at modtrykket ikke bliver højere end ca. 300 mbar.
For sandlokaliteter vurderes et fornuftigt valg tilsvarende at være 5-10 gange det kunstige volumen, et flow på 0,1 - 1 l/min og et maksimalt modtryk i sonden på 150 mbar (se også Fyns Amt, 2005a).
I tilfælde af at sondehullet kan udgøre en spredningsvej for forurening, skal sondehuller afproppes med bentonit efter optagning af sonder.
7.1.1.4 Manual for prøvetagning i poreluft
Fyns Amt (2005a) har udarbejdet en manual for prøvetagning af poreluft. Der henvises hertil.
7.1.2 Betydningen af utætheder ved prøvetagning
Lerlokaliteter
MIMS-målinger på lerlokalitet L1 viser, at koncentrationsniveauet i formationen når op på udgangskoncentrationen igen efter oppumpning af få liter poreluft, efter at sonden har været åben i 15 min. Dette gælder både ved større eller mindre undertryk i formationen forud for utætheden. Det er uvist, om et tilsvarende forhold gør sig gældende for andre geologiske formationer.
Ud fra disse resultater vurderes det, at der kan kompenseres for kortvarige utætheder (få minutter) ved forpumpning svarende til 1½-2 gange porevoluminet.
Sandlokalitet
Der er ikke udført udluftningsforsøg på sandlokaliteten, men det vurderes ikke, at kortvarigt åbne sonder vil være en væsentlig fejlkilde. Forpumpning med få porevolumener (5-10 gange) vurderes at eliminere væsentlige fejl.
7.1.3 Metoder til prøvetagning i indeklima
I nærværende undersøgelse er der foretaget indeklimamålinger på sandlokaliteten som kontinuerte målinger med MIMS, korttidsmålinger med kulrør og langtidsmålinger med ATD-rør.
Sammenligning af resultaterne viser, at alle 3 undersøgelsesmetoder er anvendelige til at beskrive indeklimakoncentrationen af PCE. Valget af metode bør derfor afpasses efter formålet med målingen, herunder hvorledes prøven skal anvendes i relation til det videre arbejde.
Er der tale om indikationsmålinger f.eks. i forbindelse med optimering af en undersøgelsesplan, kan man med fordel anvende korttidsmålinger f.eks. med MIMS, felt-GC eller kulrør.
For klorerede opløsningsmidler er det den gennemsnitlige påvirkning over længere tid, der afgør, om der er en eksponeringsrisiko for mennesker eller miljø. Skal data anvendes til en risikovurdering i relation til mennesker eller miljø, bør man anvende langstidsmålinger over f.eks. 14 dage. Da koncentrationsniveauerne selv over 14 dages perioder kan variere en del (op til 1 størrelsesorden jf. Miljøstyrelsen (2003)), bør man gentage målingerne.
Yderligere bør man i forbindelse med indeklimamålinger sikre sig, at der ikke er andre interne eller eksterne kilder til forurening, herunder sinkbidrag eller bidrag fra renset tekstil (se Miljøstyrelsen, 2002 og Miljøstyrelsen, 2001B). Desuden bør man i forbindelse med målinger foretage registrering af brugen af lokalerne, herunder afklare om brugerne anvender lokalerne som normalt samt i hvilket omfang, der foretages udluftning såvel aktivt som passivt. Samtidig måling af luftskiftet i lokalet anbefales fremover. Dette er i dag en kommerciel metode og kan udføres for et beløb på få tusinde kroner. Måling af luftskiftet vil give en viden om prøvetagningsforholdene har været inden for "normalområdet". Desuden kan forureningsdata omregnes til et "normalt" luftskifte.
Endelig bør man indhente meteorologiske data for måleperioden og ugen før målingerne gennemføres. Dette bør gøres for at afklare, om der har været tale om ekstreme vejrsituationer med f.eks. kraftig vind, væsentlige trykændringer eller væsentlige temperaturændringer, som retfærdiggør, at målingerne bør gentages. Selvom man ikke på nuværende tidspunkt entydigt kan anvende disse data til at afklare, om resultaterne repræsenterer en værdi under, på niveau med eller over en gennemsnitsværdi, kan oplysninger lette en evt. senere revurdering af resultaterne.
7.1.4 Metoder til vandbestemmelse i umættet zone
I nærværende projekt er der til bestemmelse af vandindholdet i den umættede zone anvendt 2 forskellige metoder: TDR-målinger og vandindholdsanalyse bestemt ved tørring og vejning. På sandlokaliteten er begge metoder anvendt, mens der alene er anvendt vandindholdsanalyse på lerlokaliteterne.
For sandlokaliteten viser TDR-målingerne generelt en god beskrivelse af udviklingen i vandindholdet i den umættede zone. Det vurderes, at TDR -målingerne generelt overestimerer vandindholdet, men relativt vurderes målingerne at være repræsentative.
Resultaterne af TDR-målingerne og vandindholdsanalyserne indikerer således, at begge metoder er velegnede til at påvise ændringer i vandindholdet i den umættede zone på sandlokaliteter.
For lerlokaliteternes vedkommende kan man ikke se forskel i vandindholdet gennem målerunderne trods det, at prøverne er udtaget på forskellige tidspunkter og i forbindelse med forskellig nedbørshændelser. Dette kan i princippet skyldes flere ting:
- At vandindholdet ikke varierer over tiden i toppen af moræneleret trods kraftig regn, og at det målte således afspejler virkeligheden.
- At vandindholdet i toppen af moræneleret i det pågældende område ikke blev påvirket i tilstrækkelig grad af regninfiltration til, at variationer kunne måles. Ikke desto mindre kan der være vandindholdsændringer andre steder i toppen af moræneleret eller vandindholdet kan være højere på andre årstider.
Da bestemmelse af vandindhold analytisk er en anerkendt metode, vurderes det dog, at uanset hvilken af ovennævnte årsager, der måtte være dominerende, er metoden anvendelig, også på lerlokaliteter.
TDR-målinger er generelt dyrere end vandindholdsanalyser og anbefales i sager, hvor der skal udføres gentagne målinger for at vurdere udviklingen i vandindholdet. Ulempen ved traditionelle målinger af vandindholdet med tørring af jordprøven er, at det er vanskeligt at lave reproducerbare prøver, idet der skal laves nye boringer, hver gang der skal udtages prøve. Selv mindre inhomogeniteter i jorden vil overskygge naturlige variationer i vandindholdet over tiden.
Vandindholdsanalyser kan normalt leveres fra dag til dag, men ønskes hurtigere bestemmelser af vandindholdet, kan TDR-målinger med fordel anvendes.
7.2 Variationsspænd
7.2.1 Variationsspænd i poreluft i terræn
Arealmæssig variation på ler- og sandlokaliteter
Arealmæssige variationer i koncentrationer af PCE i poreluften på op til 6 størrelsesordner er velkendt på både ler- og sandlokaliteter. På lerlokaliteter ses variationerne dog typisk over kortere afstande end på sandlokaliteter.
Tidslig variation
De tidslige variationer i poreluftkoncentrationerne er meget forskellige afhængigt af om det en sand- eller lerlokalitet, der undersøges.
Sandlokalitet
På sandlokaliteten ses der forholdsvis små tidslige variationer i poreluftskoncentrationen i det samme målepunkt. Ved de udførte målinger i forbindelse med poreluftprojektet er der typisk konstateret en faktor 1-2 mellem den højeste og den lavest målte værdi. Medtages resultater fra 1996-2002 ses dog variationer op til 2 størrelsesordener (faktor 100). Ud fra forsøgsresultaterne og litteraturstudiet vurderes det, at korttidsvariationer (over måneder) er op til ca. én størrelsesorden, mens langtidsvariationerne (fra år til år) kan være flere størrelsesordener, skønsmæssigt almindeligvis 1-2 størrelsesordener.
Lerlokaliteter
Ud fra erfaringer fra tidligere udførte forureningsundersøgelser var det forventet, at der ville kunne ses store tidslige variationer i poreluftskoncentrationerne på lerlokaliteterne. De udførte målinger bekræfter, at der er væsentlig større tidslige variationer på lerlokaliteterne end på sandlokaliteten. I hovedparten af målepunkterne i nærværende undersøgelse er forskellen på den højest målte koncentration og den lavest målte koncentration på 1 til 2 størrelsesordner. I et enkelt målepunkt er der dog konstateret en forskel på 3 størrelsesordner. Ud fra de tidligere udførte undersøgelser på lokaliteterne kan det ikke afvises, at der vil kunne forekomme større tidslige variationer i poreluftskoncentrationen. Ud fra litteraturstudiet vurderes det, at realistiske variationer vil være på mellem 3 og 4 størrelsesordner.
Ud fra de foreliggende data og de teoretiske betragtninger formodes det, at de højeste poreluftkoncentrationer på lerlokaliteter forekommer i sensommeren/det tidlige efterår. Dette begrundes i, at denne periode almindeligvis er karakteriseret af
- lavt grundvandsspejl med heraf følgende større kildeafdampning
- lavt vandindhold i den umættede zone pga. ringe nedbør igennem sommeren, hvilket øger den vertikale gaspermeabilitet
- begyndende mætning af toplaget pga. efterårsregn, hvilket mindsker udvekslingen med atmosfæren
Bemærk, at lignende forhold kan forekomme på andre tidspunkter af året.
7.2.2 Variationsspænd i poreluft under gulv
Sandlokalitet
Poreluftmålinger under gulv viser lille tidslig variation både over kort tid og gennem året. Korttidsvariationerne ligger typisk inden for 5-10 % af middelværdien. Variationerne i de enkelte målerunder varierer op til en faktor 2. Tidligere målinger i perioden 1996 - 2002 på Fredericiagade viser dog variationer på op til 2 størrelsesordener.
Lerlokaliteter
Tidslige variationer i poreluftkoncentrationen under gulv er ikke undersøgt i nærværende undersøgelser. Ud fra erfaringer fra andre sager skønnes det, at de tidslige variationer kan være op til 3-4 størrelsesordner afhængig af bl.a. bygningskonstruktionen og grundvandsspejlets og forureningens beliggenhed, samt i tilfælde af mange utætheder i gulvet også udluftningsforhold i bygninger.
Erfaringerne fra andre sager viser videre, at de arealmæssige variationer i poreluftskoncentrationen under gulv kan være op til 4-6 størrelsesordener - bl.a. afhængig af gulvkonstruktionen og tilstedeværelsen af et kapillarbrydende lag, se også omtalen i kapitel 4.
7.2.3 Variationsspænd i luft i indeklima
Sandlokalitet
På sandlokaliteten ses variationsspænd i indeluften på op til en faktor 20. Tidligere målinger i perioden 1996-2002 viser variationsspænd på op til en faktor 100.
Lerlokaliteter
Variationsspændet i koncentrationen i indeklimaet er ikke undersøgt i nærværende projekt. Ud fra erfaringer fra andre sager vurderes det som sandsynligt, at variationsspændet er tilsvarende sandlokaliteter, dvs. op til 2-3 størrelsesordener.
7.2.4 Anvendelse af radonmålinger som indikator for indtrængning
Det er vanskeligt at se nogen sammenhæng mellem radon og PCE i poreluftmålingerne. Det skyldes, at måleusikkerheden på radon typisk er større end de naturlige variationer i PCE indholdet på lokaliteten.
I indeluften ses der nogen sammenhæng mellem de kontinuerte målinger af radon og PCE, men også her er usikkerheden på radonmålingerne typisk større end de naturlige variationer.
Radonmålingerne giver en rimelig beskrivelse af dæmpningsfaktoren for koncentrationer under/over gulv for PCE. Radon kan derfor godt anvendes til vurdering af fortynding, luftskifte og dokumentation af dæmpningsfaktor over betondække.
7.3 Årsager til variationsspænd
7.3.1 Meteorologiske og hydrogeologiske processer
Behandlingen af resultater fra såvel sand- som lerlokaliteterne i kapitel 5 og 6 viser, at de teoretiske betragtninger vedr. trykændringer, responstid, revneforekomster, nedbørshændelser og ændringer i grundvandstanden kan forklare en del af de konstaterede variationer i poreluftskoncentrationen.
Der er således en overvejende tendens til, at trykfald fører til øget koncentration i poreluften, mens trykstigninger mindsker koncentrationen. Denne tendens gælder dog kun under forudsætning af ringe nedbør, idet væsentlig nedbør ser ud til at overskygge effekten af trykændringer. Trods et normalt forekommende trykfald i forbindelse med regnhændelser er det på lerlokalitet L1 observeret, at væsentlig nedbør kan medføre et fald i poreluftkoncentrationen.
Undersøgelserne viser, at man ved tolkning af den målte koncentration som en tommerfingerregel bør medtage effekter af trykændringer i en periode forud for målingen. Periodens længde afhænger af geologien og grundvandsspejlets placering, og undersøgelserne viser, at responstiden for trykudbredelsen i den umættede zone er en god rettesnor for periodens længde.
Ser man på korttidsvariationer i poreluftkoncentrationen er der for lerlokaliteter en svag tendens til, at stigninger i grundvandsstanden medfører stigning i poreluftskoncentrationen, mens fald i grundvandsstanden medfører fald i poreluftskoncentrationen.
Blotlægning af en smearzone kan føre til stigende poreluftskoncentration på længere sigt såvel på ler- som sandlokaliteter.
Temperaturen i udeluften har tilsyneladende ingen væsentlig betydning for koncentrationen i poreluften for de undersøgte lokaliteter.
Undersøgelserne viser dog tydeligt, at de teoretiske betragtninger ikke kan forklare alle variationer i koncentrationerne. Der er således fortsat en række uafdækkede sammenhænge, som påvirker koncentrationsniveauet.
7.4 Anbefalinger for videre arbejde
Resultaterne af nærværende undersøgelser, herunder litteraturstudiet, viser, at der er store tidslige variationer i koncentrationen i poreluften.
Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at forklare alle de konstaterede variationer, og det må således konstateres, at de eksisterende teoretiske værktøjer ikke er tilstrækkelige.
Særligt kan det konstateres, at der er store variationer i poreluftskoncentrationen på lerlokaliteter, som ikke umiddelbart kan forklares, men også tolkning af data fra sandlokaliteten er forbundet med usikkerhed.
For eksempelvis chlorerede opløsningsmidler i de almindeligt forekomne koncentrationer er det den gennemsnitlige påvirkning, der afgør eksponeringsrisikoen for mennesker og miljø. På nuværende tidspunkt er der ikke mulighed for at afgøre, hvorvidt et givent resultat repræsenterer en værdi på niveau med, over eller under normalværdien. Dette betyder, at alle beslutninger, som foretages på baggrund af disse data, vil være forbundet med en vis usikkerhed. Usikkerheden vil formodentlig være størst for lerlokaliteter og mindre for sandlokaliteter, begrundet i et forholdsvis lavere naturligt variationsspænd for sandlokaliteter.
Konsekvensen af dette er, at der formodentlig foretages fejlvurderinger i relation til f.eks. kortlægning efter jordforureningsloven, afværge og/eller monitering.
På nuværende tidspunkt ved vi ikke, hvor ofte eller i hvilket omfang vi tager fejl, f.eks. undlader at kortlægge eller afværge en forurening, som i realiteten udgør en risiko for mennesker eller miljø.
Det er ud fra et teknisk synspunkt klart, at den nuværende praksis for gennemførelse af poreluftsundersøgelser og -vurderinger er for usikker og trænger til en generel forbedring såvel i form af opbygning af vidensniveauet som udvikling af nye metoder for prøvetagning og tolkning.
En generel forbedring af fagområdet omfatter i realiteten 2 områder:
- Forbedring af vidensniveau
- Udvikling af nye metoder
Realiteterne er formodentlig, at der aldrig vil kunne fremskaffes tilstrækkelig viden til at kunne forudsige/forklare en poreluftskoncentration fuldstændigt. Det er nødvendigt af hensyn til udvikling af nye metoder, herunder nye risikovurderingsmetoder, at forståelsen af de forskellige faktorers og processers samspil øges væsentligt. Det er således afgørende, at der arbejdes på begge spor samtidig.
Forslag til indsatsen inden for de 2 områder fremgår af nedenstående.
7.4.1 Forbedring af vidensniveauet
Kontakt til forskningsinstitutioner
Der er ikke publiceret meget om emnet, men der foregår formodentlig en del forskning, der ikke publiceres. Indsamlingen af viden bør derfor ikke alene foretages gennem databaser, men også ved direkte kontakt til relevante forskningsinstitutioner, med henblik på at indsamle viden om poreluftsresultater under varierende geologi, meteorologiske forhold og bygningsmæssige forhold.
Dansk database
Udover indsamling af forskningsbaseret viden forslås det, at der indsamles så mange data som muligt fra rådgivere om store dataserier af poreluftsmålinger under givne forhold. Data behandles samlet i en database med henblik på at finde ligheder og tendenser.
Yderligere forsøg på ler- og sandlokaliteter
Poreluftprojektet har bidraget til en bedre forståelse af hvilke faktorer, der har indvirkning på koncentrationerne i poreluften. Som det fremgår af resulta-terne, er der dog mange uafklarede forhold. Der bør derfor gennemføres yderligere forsøg på sandlokaliteter og lerlokaliteter både med og uden bygninger/ledningsgrave. Herunder bør der foretages en karakterisering af bygningers og ledningsgraves influenszone.
Nærværende undersøgelse har vist en tendens til, at langtidsvariationerne er større end korttidsvariationerne. Det er derfor vigtigt at forsøgene tilrettelægges således, at både korttidsvariationer og langtidsvariationer kortlægges. Dette kan fx gøres ved at en kortere måleperiode på f.eks. 2-3 uger gentages med års mellemrum. I de 2 til 3 uger udtages poreluftprøver med passende frekvens til at variationer over kortere tid kan registreres. Kontinuerlige prøvetagninger bør undgås, idet pumpeforsøgene i nærværende undersøgelse har vist, at den målte koncentration ændres som følge af at der pumpes kontinuerligt.
Teorien i Fyns Amt (2005b) viser, at poreluftsondens placering i forhold til grundvandsspejlet er altafgørende i forhold til, hvor store variationer der måles. I forbindelse med forsøgene skal betydningen af poreluftssondens placering verificeres.
Datagrundlaget kan anvendes til at få større forståelse for de arealmæssige og tidslige variationer, og data kan udgøre grundlaget for et modelarbejde.
Modelopbygning, tegneserie og scoresystem
Ud fra de fremskaffede data kan udvikles en matematisk model til beskrivelse af særligt de tidslige variationer. Om muligt inddrages bygninger og ledningsgrave i modellen. Der gennemføres en række modelkørsler med henblik på at bestemme variationsspænd for forskellige processer og faktorer, alene og sammen.
For Fyns Amt har COWI udarbejdet en "tegneserie", der beskriver luftstrømme og effekter på koncentrationer i den umættede zone omkring en bygning under forskellige meteorologiske forhold (Fyns Amt 2005b). Denne tegneserie videreudvikles og kan danne grundlag for et scoresystem.
Scoresystemet kan anvendes til at skønne, hvorvidt en prøve ligger under, på eller over normalniveauet og skal baseres på erfaringer fra modelkørsler. Scoresystemet kan således tage hensyn til, hvor godt et datagrundlag, der foreligger ved målingen, og kan om muligt give et skøn over, hvor sikker målingen er.
Andre kemikalier
Nærværende undersøgelser er kun gennemført i relation til forureninger med tetraklorethylen og til dels triklorethylen. Ofte omfatter poreluftsforureninger også andre chlorerede opløsningsmidler samt kulbrinter og vandblandbare stoffer. Disse stoffer opfører sig anderledes i miljøet end tetra- og triklorethylen. Der er således behov for, at undersøgelserne og tolkningsværktøjerne også inddrager de nævnte forbindelser.
7.4.2 Udvikling af nye metoder
Udstyr
Det vurderes, at behovet for sondetyper til poreluftmålinger pt. er dækket. Behovet for nyudvikling af udstyr går således mere i retning af nye prøvetagningsmetoder.
Da det f.eks. for chlorerede opløsningsmidler er langstidseksponering, der sundhedsmæssigt er i fokus, er der behov for udvikling af en metode til langstidsprøvetagning i poreluft.
Alternativt risikovurderingsværktøj
Tidslige variationer på formodentlig op til 3-4 størrelsesordener for lerlokaliteter gør risikovurderinger som de udføres pt. meget usikre.
En løsning herpå kan være anvendelse af sikkerhedsfaktorer ved risikovurderinger. Indledende vurderinger foretaget af COWI for Fyns amt viser, at der er en tendens til, at tidslige og arealmæssige variationer i poreluftskoncentrationer er logaritmisk normalfordelte. Der er således mulighed for at udvikle et risikovurderingsværktøj, som baserer sig på statistiske principper og sikkerhedsfaktorer. Tilsvarende værktøjer kendes bl.a. fra arbejdsmiljøundersøgelser, hvor værktøjerne har været anvendt med succes i flere år. COWI har for Fyns Amt udarbejdet et oplæg til hvordan et risikovurderingsværktøj kan udarbejdes (Fyns Amt 2005c).
Man kan forestille sig, at vurderingsværktøjet udvikles på en sådan måde, at vidensniveauet for måleresultaterne anvendes til at fastsætte en sikkerhedsfaktor: Er der eksempelvis mange gode data, kan der fastsættes en lavere sikkerhedsfaktor, end hvis der er et spinkelt datagrundlag. Princippet for sikkerhedsfaktorerne kan f.eks. fastsættes ved hjælp af scoresystemet og erfaringerne fra modelarbejdet.
Forud for fastsættelse af principper for vurderingsværktøjet anbefales det, at man søger at afklare, hvor ofte der bliver foretaget fejlagtige risikovurderinger i forbindelse med kortlægninger efter jordforureningsloven. Det skal tillige afklares hvilke grader af fejl, som myndigheder, hhv. grundejere og brugere kan acceptere ud fra bl.a. sundhedsmæssige, tekniske og økonomiske betragtninger.
COWI har for Fyns Amt givet forslag til den konceptuelle opbygning af et sådant vurderingsværktøj.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 Juni 2006, © Miljøstyrelsen.