|
Poreluftprojekt - Styrende parametre for tidslige variationer af indholdet af klorerede opløsningsmidler i sand- og lerjorde - Bilagsrapport Bilag 2 Lerlokaliteter
Bilag 2.1 Karakterisering af lokalitet L1Geografisk og bygningsmæssige forholdLokalitet L1 er beliggende i et boligområde i Reerslev på Sjælland. Tidligere har lokaliteten været anvendt til industri, hvor anvendelsen af chlorerede opløsningsmidler har fundet sted. Placeringen af de tidligere industribygninger samt mindst 2 tanke til oplagring af hhv. brændselsolie og ekstraktionsbenzin samt tetrachlorethylen fremgår af en gammel situationsplan, der er vedlagt i bilag 2.2. Som det fremgår af tegningen ligger der en branddam på lokaliteten umiddelbart nord for bygningerne. Situationsplanen i bilag 2.3 viser den nuværende bebyggelse på lokaliteten, samt placeringen af udførte undersøgelsesboringer og sonderinger mm. Ledningsplaner for lokaliteten blev indhentet hos Københavns Amt. Terrænet omkring Reerslev ligger fra kote ca. +56 DDN til kote ca.+44 DDN, hældende i østlig retning. Terrænkoten på forsøgslokaliteten ligger i kote ca. +54 DNN. Geologi og hydrogeologiRegional geologiOmrådet omkring lokalitet L1 præges af et typisk morænelerslandskab fra sidste istid. Regionalt består den kvartære lagfølge i området af ca. 10 meter tykke morænelersaflejringer, der overlejrer en tyk kvartær smeltevandsaflejring af lagdelte sekvenser af sand og grus, den såkaldte Hedelandsformation. Den kvartære smeltevandsaflejring fortsætter til ca. 25 m u.t. (Københavns Amt 2004). Lokal geologiDen kvartære lagfølge under lokalitet L1 udgøres i størstedelen af området af omkring 6-7 meter tykke morænelersaflejringer, der overlejrer en tyk smeltevandsaflejring af dårligt sorteret sand, sten og grus (Københavns Amt 2004). Fyldlaget indeholder varierende mængder af stabilgrus, muld, ler, sand, tegl m.m. i op til 2 meters dybde, dog generelt noget tyndere. Den øverste del af moræneleret herunder fremstår som meget hård og flere steder stærkt siltholdig moræneler, der i flere niveauer indeholder mange knuste kalkfragmenter. Mod bunden af lerdækket ved overgangen til den underliggende sandformation, er der i større dele af området fundet et lag af stærkt sandet moræneler eller morænesand. Laget er generelt omkring 1-2 meter tykt, men tynder enkelte steder ud og ophører tilsyneladende helt i området vest for branddammen (Københavns Amt 2004). I bilag 2.4 er der vedlagt en række tværsnit, som giver et overblik over den lokale lagfølge. HydrogeologiDet primære magasin findes i kalken under de kvartære aflejringer. Potentialet i det primære magasin findes i kote ca. +18,5 DNN omkring forsøgslokaliteten, svarene til ca. 36 m u.t. Der er generelt konstateret et nedre sekundært magasin med en magasintykkelse på ca. 1,5-2 m beliggende ca. 23-27 m u. t. Potentialet i det nedre sekundære magasin er beliggende i kote ca. 30,7 DNN, svarende til ca. 23 m u.t.(Københavns Amt 2003). Ifølge Københavns Amt (2004) har der i meget få boringer og sonderinger i den øvre del af formationen kunnet konstateres grundvand. Det vurderes derfor, at der ikke er tale om et sammenhængende sekundært vandførende lag, men om lokale vandmættede områder. Pejlinger, som er udført i forbindelse med nærværende projekt, viser dog vand i alle pejlede boringer og sonderinger en stor del af tiden. Pejleresultaterne, der fremgår af tabel 6.6 i hovedrapporten, viser meget forskellige dybder for grundvandsspejlet, selv ved boringer der ligger umiddelbart ved siden af hinanden. Dette underbygger vurderinger i København Amts (2004) om, at der ikke findes et sammenhængende sekundært vandførende lag på lokaliteten. Pejlingerne viser desuden, at den umættede zone er stærkt påvirkelig af nedbørsforhold. PermeabilitetsforholdErfaringerne fra poreluftsundersøgelser udført af Krüger (Københavns Amt 2004) viser, at der generelt er et lavt modtryk i den sandede del af moræneleret, og at moræneleret generelt er kraftigt opsprækket. Det fremgår af bilag 2.4 at der jf. ved Københavns Amt (2004) hovedsageligt er konstateret opsprækninger i moræneleret i den nederste del af moræneleret og at opsprækningerne har direkte forbindelse til den sandede moræneler, der er beliggende herunder. Der er i Københavns Amt (2004) generelt ikke angivet hvilke undertryk, der er målt under prøvetagningerne. Det anføres, at der er målt forholdsvis lave modtryk ved udtagning af poreluftprøver fra filtersætninger, der er placeret i den dybereliggende opsprækkede moræneler samt i det underliggende stærkt sandede moræneler. Dog er det oplyst, at modtrykket i den øvre del af moræneleret er stærkt varierende, og at der generelt er fundet høje modtryk. Ved prøvetagninger fra enkelte boringer er der dog konstateret uventet lave modtryk. Dette gør sig eksempelvis gældende i MIP29, B10 og B15, hvor filterene er sat i den øvre del af moræneleret i intervallet mellem 2,2 og 5 m u.t. Dette tyder på, at der findes punkter i moræneleret, hvor porøsitet eller sprækkedannelse muliggøre udtagning af poreluft. Generelt viser poreluftsmålingerne jf. Københavns Amt (2004) i området, at fyldlagene er permeable. Forureningsmæssige forholdDer refereres i det følgende til situationsplanerne for forureningsudbredelse i bilag 2.5 og 2.6. Situationsplanerne er udført af Krüger på vegne af Københavns Amt og baserer sig på de omfattende undersøgelser, der er foretaget i området. Forureningen vurderes i Københavns Amt (2004) at stamme fra især 2 til 3 hot-spot, der er beliggende i forbindelse med den nordligste af de gamle industribygninger, omkring MIP12 og B10. Dette stemmer godt overens med forureningsudbredelsen mellem 3-7 m u.t., som fremgår af bilag 2.6. Bilag 2.5 viser forureningsudbredelsen mellem 0-3 m u.t. Der er i Københavns Amt (2004) ingen forklaring på, hvorfor der kun er fundet markante forureningskoncentrationer mellem 0-3 m u.t. i området nær B10 og ikke nær MIP12. Der er påvist meget kraftig forurening med hovedsagelig tetrachlorethylen i de øverste 2-3 meter af jorden i området mellem kirkegården og fællesområdet ved boring B10 og B15 samt på den nordlige del af parkeringsarealet ved boring B3 og tværs over M.W. Gjøesvej til MIP15. Der er ligeledes fundet et højt forureningsniveau dybere i lerformationen, mellem 3-7 m u.t. Den kraftige forurening mellem 3-7 m u.t. er umiddelbart herunder mere horisontalt udbredt end den kraftige forurening, der er konstateret mellem 2-3 m u.t. Således dækker den dybereliggende forurening, foruden de førnævnte områder, også den vestlige del af fællesarealet, kanten af den østlige del af kirkegårdsarealet samt stiarealet herimellem (Københavns Amt 2004). Den kraftigste forurening er konstateret i boring B15, hvor der er fundet koncentrationer af tetrachlorethylen og trichlorethylen på hhv. 520 og 27 mg/m³ i poreluften og koncentrationer af tetrachlorethylen og trichlorethylen på hhv. 97.000 og <200 µg/l i grundvandet. Der er desuden fundet fri fase tetrachlorethylen i vandprøven fra B15(Københavns Amt 2004). Det vurderes i Københavns Amt (2004), at der er forekomst af fri fase på et areal svarende til 350 m² i forbindelse med det mest forurenede område. Udover det kraftigt forurenede område vurderes en lettere forurening at dække et areal på skønsmæssigt 3.350 m², hvor der i størstedelen af området er fundet varierende koncentrationer af tetrachlorethylen i poreluften på op til 100 mg/m³. Placering af forsøgsfeltDet blev overvejet at anvende nogle af de eksisterende boringer og sonder på ejendommen som forsøgssonder. Dette blev dog indledningsvist fravalgt, idet det blev vurderet, at der var for mange usikkerhedsparametre ved sonderne. Eksisterende MIP-sonderinger sat i den øvre del af moræneleret er etableret ved sætning af et pejlefilter i en ca. 32 mm sondering og med efterfølgende afpropning med opslemmet bentonit. Det er uklart, om denne afpropning er tæt i forhold til omkringliggende lag, herunder fyldlaget. Derudover er der etableret et stort antal boringer i området, herunder ca. 10 boringer, som er udbygget til udtagning af poreluften (boringssonder). Det kan ikke anbefales at udtage poreluftsprøver fra andre boringer end dem, der er opbygget til formålet. Det blev vurderet, at tre af de boringssonder, der er udbygget til udtagning af poreluft, kunne anvendes til vores formål, jf. oplysninger fra Krüger (2004). Boringssonderne er benævnt B10, B11 og B15. De øvrige boringssonder frarådes anvendt, som følge af at filteret er placeret tæt på det stærkt sandede moræneler beliggende ca. 4-8 m u.t. eller pga. mistanke om utilstrækkelig afpropning. I de 3 muligvis anvendelige boringssonder er filtrene placeret mellem 3 og 5 m under terræn, og der er foretaget afpropning mod den sandede moræne. B10 og B15 er beliggende i hot spot og blev i første omgang fravalgt som følge af risiko for fri fase. B11 er beliggende i et område, hvor der ikke er konstateret de ønskelige forureningsniveauer mellem 0 og 3 m u.t. Endelig var der et ønske om at placere sonderne tæt på hinanden i et forsøgsfelt og have så ensartede etableringsomstændigheder, at resultaterne var direkte sammenlignelige. Det blev derfor valgt som udgangspunkt at anvende nyetablerede sonder til formålet. Ved placering af undersøgelsesfeltet på lokalitet L1 har udvælgelseskriterierne nævnt i afsnit 6.1 været anvendt. Udover en vurdering af forureningsniveauerne i poreluften blev det i forbindelse med placeringen af forsøgsfeltet overvejet, hvorvidt forsøgsfeltet kunne placeres således, at sondefiltrene kunne sættes i et område med den opsprækkede moræneler, der ifølge Københavns Amt (2004) er konstateret ved tidligere undersøgelser. Jf. afsnittet "Permeabilitetsforhold" ovenfor, er der primært fundet opsprækninger i den nederste del af moræneleret mellem ca. 4 og 5 m u.t. Opsprækningen i denne del af moræneleret havde dog vist sig at have direkte forbindelse til et underliggende lag af permeabelt stærkt sandet moræneler. Filtre i dette lag ville ikke være optimalt i forhold til formålet med undersøgelsen og muligheden blev dermed forkastet. I den øverste del af moræneleret er der i undersøgelsesområdet fundet sporadiske opsprækninger, men på grund af den sporadiske forekomst var det ikke muligt at planlægge placeringen af sonder med henblik på at ramme disse opsprækninger. Filtrene skulle af hensyn til risikoen for vandmætning sættes i toppen af moræneleret, dvs. intervallet mellem toppen af moræneleret og ca. 3,5 m u.t. Med henblik på en optimal placering i forhold til forureningen blev oversigten over forureningsudbredelsen mellem 0-3 m u.t. i bilag 2.5 anvendt. Som udgangspunkt blev hot spot områder, dvs. parkeringspladser og den nordlige del af stien, hvor der var risiko for fri fase blev fravalgt, svarende til de lilla felter på planen i bilag 2.5. Ud over hensyn til ledningsforhold blev placeringen af forsøgsfeltet begrænset af et ønske om god afstand til et igangværende afværgeanlæg samt tilkendegivelser fra grundejerne om, at haverne ikke ønskedes anvendt som forsøgsfelt. Mulighederne for placering af undersøgelsesfeltet var dermed begrænset til fællesarealet eller stien mellem kirken og fællesarealet. Det blev valgt at placere feltet på stien, da en placering af feltet i fællesarealet gav visse komplikationer i forhold til beboerne. Området på stien umiddelbart nord for B3 var optimalt i forhold til forureningskoncentrationerne, men det lykkedes kun at sætte én sonde i dette område på grund af fysiske hindringer i jorden. Den eneste mulighed var herefter at flytte feltet nordligere. På grund af yderligere fysiske hindringer i jorden på et stykke af stien endte det med, at den resterende del af forsøgsfeltet blev placeret i kanten af hot spottet ved B10 og B15. Feltet er således placeret i området med iagttagede opsprækninger jf. Københavns Amt (2004). Bilag 2.2 Lokalitet L1 – Situationsplan med tidligere bygninger
Bilag 2.3 Lokalitet L1 – Situationsplan med angivelse af boringer og forsøgsfelter
Bilag 2.4 Lokalitet L1 – Geologiske snitBilag 2.5 Lokalitet L1 – Forureningsudbredelse, 0-3 m u.t.Bilag 2.6 Lokalitet L1 – Forureningsudbredelse, 3-7 m u.t.Bilag 2.7 Lokalitet L1 – Vertikal forureningsudbredelseBilag 2.8 Lokalitet L1 – Boreprofiler boringssonder L1-b1 til L1-B3Bilag 2.9 Forsøgsresultater og meteorologiske data for lokalitet L1Figur L1-A: Målerunde 1:
Figur L1-B:
Figur L1-C: Målerunde 3:
Figur L1-D: Målerunde 4 samt intensiverede målinger: Figur L1-E: Målerunde 5:
Figur L1-F: Målerunde 5:
Bilag 2.10 Karakterisering af lokalitet L2Geografisk og bygningsmæssige forholdLokalitet L2 er beliggende et industriområde i Glostrup. Frem til ca. 1950 blev ejendommen anvendt til landbrugsformål. I midten af 1960'erne blev den første bygning etableret på ejendommen, og virksomheden starter handel med kemisk affald indeholdende bla. chlorerede opløsningsmidler. I 1990 overtages ejendommen af Hjemmeværnet, som anvender bygningerne til lager og våbenværksted. Der har på ejendommen været en række nedgravede tanke samt større oplag af kemikalier herunder chlorerede opløsningsmidler. Terræn er beliggende i kote ca. +23,2 til+23,6 DNN, idet terrænet skråner svagt i SV-lig retning. En oversigtplan over ejendommens nuværende bebyggelse, undersøgelsespunkter mm. fremgår af bilag 2.12. Foreliggende ledningsplaner blev indhentet fra Forsvarets Bygningstjeneste. Geologi og hydrogeologiRegional geologiDen regionale geologi er karakteriseret af en kvartær lagserie underlejret af kalkaflejringer. Den kvartære lagserie udgøres hovedsageligt af moræneler med enkelte lokale forekomster af smeltevandaflejringer af sand og grus. Smeltevandsaflejringerne findes ofte i forbindelse med fordybninger i kalkoverfladen, som formodes dannet ved isens og smeltevandets erosion af kalkoverfladen (GEUS' basisdatakort). Den typiske mægtighed af den kvartære lagserie i regionen er 5-10 m. Lokal geologiDer er gennemført en række undersøgelser på ejendommen. Undersøgelsesresultaterne er opsummeret i Københavns Amt (2001). Lokalt på ejendommen træffes fra terræn et fyld- og muldlag med en mægtighed på op til ca. 1 m - dog i enkelte boringer som f.eks. B37 beliggende på den centrale del af ejendomme er der op til flere meter fyld, se også bilag 2.13. I boringer udført på nabogrunden er der konstateret smeltevandsler under fyldlaget. Er sådant smeltevandslerlag er ikke konstateret i boringerne på selve ejendommen. Moræneleret karakteriseres i de øvre lag typisk som lysebrunt, forvitret, mens det i de dybere lag karakteriseres som gråt med enkelte sand/grusslirer eller kalkslirer. På ejendommen træffes kalkoverfladen typisk 10-13 m u.t. I enkelte boringer er der fundet smeltevandssand i overgangen mellem kalk og morænelerslaget, se også det geologiske snit i bilag 2.13. Jf. bilag 2.13, som hidrører fra Københavns Amt (2001), skønnes den forvitrede zone at have en tykkelse på ca. 3 m. Hedeselskabet (2004) har ved telefonisk forespørgsel vurderet, at der generelt i området findes 6-10 m mægtig 3-delt morænelersformation. Ned til ca. 3 m u.t. er leret almindeligvis fast og opsprækket. Herunder træffes en slap moræneler, som generelt er vandmættet. Under den vandmættede moræneler træffes igen fast moræneler. Ved etablering af boringssonder på ejendommen kunne der ikke konstateres en tydelig opsprækning af den øverste moræneler. Hydrogeologi og recipienterI forbindelse med nærværende undersøgelser er der fortaget en række pejlinger af grundvandsspejlet i boringer på ejendommen. Pejlingerne viser, at vandspejlet i den forvitrede zone er stærkt påvirkelig af nedbørsforhold. Det skønnes i Københavns Amt (2001), at sekundære grundvandsforekomster i området er knyttet til mindre og usammenhængende indslag af sand og grus i moræneleret. Potentialeoverfladen for det primære kalkmagasin er svagt hældende i N-NØ-lig retning, hvilket er samstemmende med pejlingerne på ejendommen. Ved en pejlerunde i sommeren 2001 blev det konstateret, at trykniveauet for det primære magasin er beliggende i kote ca. 13,3 DNN svarende til ca. 10 m u.t. Dette betyder, at det primære magasin er spændt og at trykniveauet ligger ca. 2 meter over kalkoverfladen (Københavns Amt 2001). Grundet den lave mægtighed af den kvartære lagserie kan det ikke udelukkes, at de sekundære magasiner står i forbindelse med det primære magasin i kalken. Nærmeste recipient er en å beliggende ca. 150 m fra ejendommen. Permeabilitet i den umættede zoneDer er ikke foretaget egentlige målinger af permeabiliteten i den umættede zone. I forbindelse med 15 poreluftssonderinger ned til knap 8 m u.t. udført med Kampsax' poreluftsbil i juni til november 2001 måtte alle målinger af poreluftsforurening i moræneleret foretages som indikationsmålinger grundet lav permeabilitet eller vandmætning. Indikationsmålinger foretages ved at blæse nitrogen ud i formationen. Efter kort henstand i formationen suges nitrogenen tilbage og analyseres ved måling med PID-måler og felt-GC. I forbindelse med undersøgelserne i København (2001) samt grundvandspejlingerne i nærværende projekt vurderes det, at den øverste del af moræneleret stedvis er opsprækket samt morænelerslaget generelt er vandmættet fra ca. 2-3 m u.t. og ned, men at niveauet for vandmætning er stærkt afhængig af nedbørsforhold. Afhængig af vandindholdet må således forventes en vis poreluftstransport i de øvre dele af moræneleret. Forureningsmæssige forholdVed de gennemførte undersøgelser på ejendommen kan der konstateres forurening med chlorerede opløsningsmidler, primært tetrachlorethylen, sekundært trichlorethylen. Forureningen med trichlorethylen er i enkelte sonderinger større end forureningen med tetrachlorehtylen. Forureningen er koncentreret omkring 2 hot spots beliggende ved tidligere oplag af tromler, hhv. i det nordøstlige hjørne af ejendommen og centralt på ejendommen. Undersøgelserne viser, at forureningen er sket via nedsivning fra terræn, hvilket stemmer overens med, at der tidligere har været oplag af kemikalier. De 2 hot spot "smelter sammen" få meter under terræn. I hotspottet i det nordøstlige hjørne af ejendommen er forureningen koncentreret 0,5-3 m u.t. med koncentrationer på op til knap 10.000 mg/m³ baseret på PID-målinger på jordprøver samt felt-GC-målinger i forbindelse med poreluftssonderingerne. I resten af gården, svarende til friarealet på den nordlige del af ejendommen er der konstateret mellem 100 og 5.000 mg/m³. Forureningen er her beliggende 1-4 m u.t. (Københavns Amt 2001). Forureningsudbredelsen fremgår af bilag 2.11 samt af det geologiske snit i bilag 2.13. Placering af forsøgsfeltVed placering af undersøgelsesfelterne på lokalitet L2 har udvælgelseskriterierne nævnt i afsnit 6.1 i hovedrapporten været anvendt. Lertypen er ikke detaljeret beskrevet på lokalitet L2, men oplysninger fra bl.a. Københavns Amt (2001) samt Hedeselskabet (2004) indikerer, at der generelt er tale om forvitret/opsprækket moræneler i de øverste 2-3 meter, se også bilag 2.13. Jf. København (2001) er der fundet smeltevandsler alene i den nordlige del af ejendommen i boring K3F. Bemærk, at smelvandslerlaget ikke fremgår af det geologiske snit i bilag 2.13 som stammer fra Københavns Amt (2001). Det vurderes dog ikke ud fra de foretagne undersøgelser på ejendommen, at smeltevandsleret har en udbredelse eller karakter, som betyder, at gårdspladsen på ejendommen ikke kan anvendes. Der er konstateret vandførende lag i boring B39, hvorfor forsøgsfeltet bør placeres i god afstand herfra. Det kan ikke udelukkes, at der er vandførende lag andre steder på ejendommen. Da muligheden for fri fase ikke kan udelukkes i hot spottet i det nordøstlige hjørne af ejendommen, fravælges dette område som forsøgsfelt. Den centrale del af gården på den nordøstlige del af ejendommen vil ud fra de forureningsmæssige forhold være velegnet. Dog er arealet befæstet og brugeren af ejendommen ønsker arealet anvendt til parkerings- og oplags-areal uden afbrydelser. Oplysninger om ledningsføringer betyder, at området langs det nordlige skel ikke kan anvendes. Ud fra brugsmønstret af arealerne, forureningsforhold samt ledningsforhold vurderes det, at det kun vil være muligt at bruge det ubefæstede areal langs det østlige skel som forsøgsområde. I dette område står en række høje graner, men det vil være muligt at placere hhv. forsøgsfeltet til de traditionelle sonder og feltet til boringssonderne mellem træerne, idet et forsøgsfelt udformes som en række af sonderinger med ca. 1 m mellem sonderne i stedet for et krydsfelt. Jf. situationsplanen for forureningsudbredelse i bilag 2.11, ville sonderne komme til at stå i et område med koncentrationer af tetrachlorethylen på mellem 1.000 og 3.000 mg/m³. Bemærk, at forureningsudbredelsen er skønnet ud fra en korrelation mellem PID-værdier og få analyseresultater fra lokaliteten og nærliggende ejendom. Der er som nævnt omtalt sprækker i 2-3 m's dybde på den centrale del af ejendommen, hvor størstedelen af boringerne er foretaget (Københavns Amt 2001). Det er uvist, om der er sprækker i moræneleret langs det østlige skel. Er der sprækkeforekomster generelt på ejendommen, vurderes det som overvejende sandsynligt at undersøgelsessonderne vil komme i kontakt med disse. Dette begrundes i, at sonderne sættes i mange forskellige dybder og over et forholdsvist stort areal. Bilag 2.11 Lokalitet L2 - ForureningsudbredelseBilag 2.12 Lokalitet L2 - Situationsplan med angivelse af boringer forsøgsfelterBilag 2.13 Lokalitet L2 - Geologisk snitBilag 2.14 Lokalitet L2 - Boreprofiler L2-B1 til L2-B4Bilag 2.15 Forsøgsresultater og meteorologiske data for lokalitet L2Figur L2-A: Målerunde 1:
Figur L2-B: Målerunde 2: Koncentrationer af A: tetrachlorethylen, B: trichlorethylen i fyldsonder som funktion af trykændring i atmosfæretryk (mbar over intervaller af 3 timer) samt C: nedbør som funktion af det absolutte atmosfæretryk.
Figur L2-C: Målerunde 3: Koncentrationer af A: tetrachlorethylen, B: trichlorethylen i fyldsonder som funktion af trykændring i atmosfæretryk (mbar over intervaller af 3 timer) samt C: nedbør som funktion af det absolutte atmosfæretryk.
Figur L2-D: Målerunde 4: Koncentrationer af a: tetrachlorethylen, b: trichlorethylen i fyldsonder som funktion af trykændring i atmosfæretryk (mbar over intervaller af 3 timer) samt c: nedbør som funktion af det absolutte atmosfæretryk.
Figur L2-E: Målerunde 5: Koncentrationer af A: tetrachlorethylen, B: trichlorethylen i fyldsonder som funktion af trykændring i atmosfæretryk (mbar over intervaller af 3 timer) samt C: nedbør som funktion af det absolutte atmosfæretryk.
|
