Poreluftprojekt - Styrende parametre for tidslige variationer af indholdet af klorerede opløsningsmidler i sand- og lerjorde - Bilagsrapport

Bilag 3 Forsøgsopstilling på sandlokaliteten

På sandlokaliteten, lokalitetet S1, i Fredericiagade, Aalborg blev der opbygget en måleopstilling for kontinuert registrering af tetrachlorethylen, radon og luftfugtighed på 12 målepositioner.

Opstillingen er skitseret på næste side.

Bestykningen af opstillingen var som følger:

Måling for tetrachlorethylen:  Membrane Inlet Mass Spectrometer (MIMS)

Måling for radon:  AlphaGUARD PQ2000 Pro med tilhørende pumpe, datalogger og software

Måling af tryk:  Furness Controll tryktransducere (FCO332) med Fluke Hydra 2625A datalogger

Måling for temperatur og fugtighed:  CelciPick og HumiPick transducerer med intern datalogger

Overvågning af flow:  Porter flowmeter

Alle rørføringer og samlinger blev udført i enten kobberrør eller glas.

Opstillingen blev anvendt til måling af tetrachlorethylen og luftfugtighed på poreluftsonder, sonder under gulv og i indeklima samt radonmålinger på poreluftsonder og under gulv.

Radonmålinger i indeklima og i udeluft blev foretaget med separat radonmåler af hensyn til tællestatistikken og dermed målenøjagtigheden ved de lave koncentrationer disse steder.

Fra den enkelte måleposition blev der trukket kobberrør til en 12-punkts opvarmet Valco-ventil med omskifter. Til at suge luft fra målepositionerne blev anvendt en regulerbar 220Volts pumpe. Skitse af målepositioner fremgår af nedenstående figur.

Fra ventilen blev luften ledt til MIMS´en og derfra videre til AlphaGUARD udstyret. Mellem MIMS og pumpe var placeret en tryktransducer, som kontinuert loggede undertrykket på pumpens sugeside. Til at beskytte AlphaGUARD´en mod tilsmudsning var der placeret et partikelfilter ved indgangen til måleren.

Flowet gennem måleopstillingen blev overvåget v.h.a. et flowmeter placeret ved afgangen fra AlphaGUARD´en. Ved flow-ændringer blev flowet reguleret via pumpen.

I samtlige målerunder på sandlokaliteten blev der anvendt en periodisering på 10 minutter på hver måleposition. I løbet af en cyklus på 2 timer blev der således målt på alle målepositioner.  Mellem sugeperioderne (10 minutter pr. 2 timer) var den pågældende måleposition i ro.

I Bilag 4 er vedlagt detaljeret beskrivelse af bl.a. kalibrering af udstyr og målinger.

Forsøgsopstilling på sandlokaliteten, lokalitet S1

Klik her for at se figuren.

 



Version 1.0 Juli 2006, © Miljøstyrelsen.