Poreluftprojekt - Styrende parametre for tidslige variationer af indholdet af klorerede opløsningsmidler i sand- og lerjorde - Bilagsrapport

BILAG 4 - Metodebeskrivelser

Der er udført målinger på 3 lokaliteter. 2 lerlokaliteter benævnt lokalitet L1 og lokalitet L2, som er beliggende på henholdsvis M.W. Gjøesvej i Reerslev og Fabriksparken 26 i Glostrup samt én sandlokalitet benævnt lokalitet S1 beliggende på Fredericiagade i Ålborg.

På de følgende sider er anvendt udstyr og procedurer beskrevet.

Måling Kontinuert registrering af tetrachlorethylen koncentrationer
Anvendt i projektet Ved måleserier på sandlokalitet S1.


Ved supplerende forsøg til belysning af betydningen af bl.a. prøvetagningsflow på lokalitet L1.
Udstyr Membran Inlet Mass Spectrometer (MIMS)

Custom designed udstyr baseret på quadropol MS fra Pfeiffer Vacuum. Udstyr er leveret af Mikrolab A/S, Århus.
Brug og kalibrering Udstyret blev anvendt i faste opstillinger og ved én-dags opgaver til måling af tetrachlorethylen-koncentrationen i opsugede luftprøver.
Udstyret blev som kalibreret ved opstilling og nedtagning samt minimum hver anden dag ved længerevarende måleserier.
Kalibrering blev foretaget med gasstandarder med kendte koncentrationer af tetrachlorethylen i relevante koncentrationsområder.
Måleopstillingen ifm. forsøgene på sandlokaliteten fremgår af bilag 3.
Ved forsøgene på lerlokalitet L1 var måleopstillingen som følger:
figur
Måleusikkerheder Relativ standardafvigelse (RSD):
10 % på højt niveau (10-1000 mg/m³)
20 % på lavt niveau (100-1000 µg/m³)

Måling Kontinuert registrering af radon
Anvendt i projektet Ved måleserier på lokalitet S1
Udstyr AlphaGUARD PQ2000 PRO ionkamre (fabrikat Genitron, Tyskland).
Brug og kalibrering Udstyret blev anvendt i faste opstillinger til måling af radonkoncentrationen i udsugede luftprøver.
Udstyrets indbyggede tryktransducer blev endvidere anvendt til logning af barometerstand.
Udstyret blev lejet hos producenten, som forestod kalibrering.
Måleopstilling fremgår af bilag 3
Måleusikkerheder Relativ standardafvigelse (RSD):
12 % på højt niveau (1-10 kBq/m³)
15 % på lavt niveau (10-100 Bq/m³)
RSD bestemt som spredningen på seks ét-minuts værdier i samme målecyklus.

Måling Kontinuert registrering af luftfugtighed
Anvendt i projektet Ved måleserier på lokalitet S1
Udstyr HumiPick fugtighedsmåler med indbygget datalogger
Brug og kalibrering Udstyret blev anvendt i faste opstillinger til måling af luftfugtigheden i poreluftsonder, under gulv samt i indeklimaet.
Udstyret kalibreres rutinemæssige overfor kendte luftfugtigheder.
Måleopstilling for Fredericiagade fremgår af bilag 3
Måleusikkerhed ±  5% Relativ fugtighed (RF)

Måling Kontinuert registrering af temperatur
Anvendt i projektet Ved måleserier på lokalitet S1
Udstyr CelciPick temperaturmåler med indbygget datalogger
Brug og kalibrering Udstyret blev anvendt i faste opstillinger til måling af temperaturen i udemiljøet.
Udstyret kalibreres rutinemæssige overfor certificeret kalibreret termometer.
Måleopstilling for lokalitet S1 fremgår af bilag 3
Måleusikkerhed ± 0,5 °C

Måling Kontinuert registrering af trykdifferenser
Anvendt i projektet Ved måleserier på lokalitet S1
Ved registrerende måleserier på lokalitet L1.
Udstyr Furness Controll tryktransducere, type FCO 332 temperatur kompenseret.
Transducerne blev anvendt med følgende forud indstillede måleområder:
Range:  ± 50 pa og ± 2000 pa. 
I målerunde 1 dog 0-50 pa og 0-2000 pa
Brug og kalibrering Udstyret blev anvendt i faste opstillinger til måling af trykdifferens. På sandlokaliteten var transducerne placeret ved udstyret i kælderen og referencepunktet var således trykket i kælderlokalet. Der blev foretaget logning af trykdifferens i forhold til jordsonder, sonder under gulv, samt udeklima.
Omregning mellem transducernes udlæsning og tryk er foretaget på baggrund af individuelle kalibreringsalgoritmer for det enkelte instrument modtaget fra leverandøren.
Før og efter en måleserie er der foretaget kontrol af nul-punkt.
Måleopstilling for Fredericiagade fremgår af bilag 3
På lokalitet L1 var transducerne koblet direkte til toppen af poreluftsonderne.
Måleusikkerhed ± 0,25 % af max. (oplyst af leverandøren)

Måling Øjebliksmåling af differenstryk
Anvendt i projektet Ved måleserier på lokaliteterne L1 og L2.
Udstyr Furness Controll tryktransducere, type FCO 332 temperatur kompenseret.
Transducerne blev anvendt med følgende forud indstillede måleområder:
Range:  ± 50 pa og ± 2000 pa. 
Brug og kalibrering Udstyret blev tilsluttet sonderne v.h.a. de monterede lynkoblinger. Efter åbning af on/off ventil mellem lynkobling og tryktransducer aflæses differenstryk manuelt relativt til atmosfæretryk.
Måleusikkerhed ± 0,25 % af max. (oplyst af leverandøren)

Måling Kulrørsmålinger for tetrachlorethylen og trichlorethylen
Anvendt i projektet Før og efter kontinuerte måleserier på lokalitet S1
Udstyr Kulrør type SKC 226-09
Brug og kalibrering Kendte luftmængdes suges gennem røret med kalibrerede pumper af type SKC SideKick eller SKS 224. Pumpen reguleres til at yde et flow på fastsat værdi (typisk 100 ml/min.).
Ved udtagelse af kulrørsprøver blev følgende måleopstilling anvendt:
figur
Analyse for tetrachlorethylen og/eller trichlorethylen foretages ved eluering med dimentylformamid og efterfølgende analyse ved gaskromatografi med flammeionisationsdetektion (GC/MS/FID).
Måleusikkerhed Relativ standardafvigelse (RSD): 12% (prøvetagning og analyse)

Måling ATD-rørs målinger for tetrachlorethylen og trichlorethylen
Anvendt i projektet Udeluftmålinger og langtids-indeklimamålinger på lokalitet S1
Korttidsmålinger på lokaliteterne L1 og L2
Udstyr Stålrør med Chromosorb 106 som adsorbent
Brug og kalibrering Kendte luftmængdes suges gennem røret med kalibrerede pumper af type SKC 222. Pumpen reguleres til at yde et flow på fastsat værdi (typisk 100 ml/min.).
Ved korttidsmålinger blev følgende måleopstilling anvendt:
figur
Analyse for tetrachlorethylen og/eller trichlorethylen foretages ved termisk desorption og efterfølgende analyse ved gaskromatografi med flammeionisationsdetektion eller masse specifik detektion (ATD/GC/FID eller ATD/GC/MS).
Måleusikkerhed Relativ standardafvigelse (RSD): 12% (prøvetagning og analyse)

Måling Langtidsmåling af luftskifte
Anvendt i projektet Indeklimamålinger på lokalitet S1
Udstyr Sporgaskilder (diffusionsrør), perfluorcarbon-sporgas (PP2) og Radiello-sampler
Brug og kalibrering Fra sporgaskilderne frigives sporgas med en kendt hastighed. Ved at måle samtidigt for den pågældende sporgas med passive monitorer (Radiello) over en periode på 14 dage kan det gennemsnitlige luftskifte i perioden beregnes.
Måleusikkerhed Relativ standardafvigelse (RSD): 20%


Måling Korttidsmåling af luftskifte
Anvendt i projektet Indeklimamålinger på lokalitet S1
Udstyr Sporgas (isobuten) og photoionisationsdetektor (PID) med tilsluttet skriver
Brug og kalibrering Isobuten spredes i rummet. Efter opblanding måles koncentrationen med PID. På baggrund af henfaldskurven beregnes luftskiftet i rummet.
Måleusikkerhed Relativ standardafvigelse (RSD): 20%

Måling Nedbør
Anvendt i projektet Lokalitet S1
Udstyr Regnmåler
Brug og kalibrering Regnmåleren, som var placeret i målefeltet for poreluftmålinger, blev aflæst i forbindelse med kontrolbesøg hver 2. dag.
Måleusikkerhed 1 mm (skønnet)

Måling Grundvandsstand
Anvendt i projektet Ved kontinuerte logninger af grundvand i to boringer på lokalitet L1
Udstyr Diver af fabrikatet Van Essen
Brug og kalibrering Diveren nedsænkes i boringen således at den hænger lige over bunden og evt. slam i bunden af boringen. Diveren kalibreres ud fra manuelle registrere grundvandsstanden foretaget ved start og slut på måleperioden  
Måleusikkerhed Ca. 1 %

Måling Målinger af sugemodtryk
Anvendt i projektet Ved med etableringen af fyld- og lersonder på lokaliteterne L1 og L2
Udstyr "Snifferanlægget" i COWIs poreluftbil, som er en integreret enhed med pumpe, trykmåler, flowmåler mv. En pumpe af mærket Vacuubrand mz2c, der etablerer et absolut tryk på ca. 9 mbar
Brug og kalibrering Med snifferanlægget blev det testet om der kunne suges luft fra de nyetablerede sonder.
Måleopstillingen var som følger:
figur
Måleusikkerhed Ca. 5-10 % (skønnet)


Vandindholdet i jorden bestemt ved TDR udstyr

Vandindholdet i jorden er bestemt ved TDR udstyr

TDR-princippet kan på mange måder sammenlignes med et radaranlæg.

Et radaranlæg udsender en elektromagnetisk bølge, som reflekteres ved mødet med en genstand. Den reflekterede bølges størrelse samt den tid, det har taget bølgen at tilbagelægge afstanden ud til genstanden og tilbage igen, detekteres af radaren.

Det samme sker i kabeltesteren, hvor elektromagnetiske bølger udsendes i kablet. Den elektromagnetiske bølges udbredelseshastighed afhænger af materialet der omgiver lederne (dielektrikummet). De elektromagnetiske bølger vil delvis reflekteres, hvis der sker en impedansændring (modstandsændring). Når en kabeltester registrerer et signals amplitude og refleksioner i en given leder, fås de informationer, der er baggrunden for metodens navngivning: Reflektioner i tidsdomænet - Time Domain Reflectrometry (TDR). Dette udnyttes ved måling af vandindhold og bulkledningsevnen i jord. Vands dielektriske konstant er ca. 20x større end andre materialers i jord. Denne relative store forskel gør det muligt at relatere reflektioner i tidsdomænet (TDR) til det volumetriske vandindhold, når prober af en kendt længde anvendes som ledere. Begyndelsen og enden af proben identificeres ved impedansændringen og ses som ændringer i kurveforløbet på kabeltesteren.

Enhed for målinger er % v/v

 



Version 1.0 Juli 2006, © Miljøstyrelsen.