| Forside | | Indhold | | Forrige|
Poreluftprojekt - Styrende parametre for tidslige variationer af indholdet af klorerede opløsningsmidler i sand- og lerjorde - Bilagsrapport
BILAG 5 - Øvrige besigtigede lerlokaliteter
Besigtigelse af potentielt egnede lokaliteter
Der blev i alt fundet 3 lokaliteter der var umiddelbart egnede som lerlokaliteter, hvoraf én dog var usikker. De 3 lokaliteter der var beliggende hhv. i Kastrup, Rødovre og Herstedvester.
Efter research af de 3 lokaliteterne var der ingen af lokaliteterne, der blev fundet egnet på grund af forholdene gennemgået i det nedenstående.
Rødovre lokaliteten
Rødovre lokaliteten så før besigtigelsen ud til at være en velegnet lokalitet, idet tidligere undersøgelser viste en velegnet geologi samt passende koncentrationer af chlorerede opløsningsmidler i poreluften.
Efter COWI's besigtigelse af Rødovre lokaliteten den 21. nov. 2004 kunne det konstateres, at den eneste mulige placering af prøvetagningsfelt på lokaliteten ikke var mulig pga. ejerens erhvervsmæssige brug af den aktuelle bygning og udenoms arealerne på lokaliteten.
Der var dog mulighed for at anvende en nabolokalitet under forudsætning af, at forureningen i jorden nær bygningen og i bygningen overholdt kriterierne. Der var tidligere foretaget målinger i poreluften i terrænet uden for denne bygning, der viste at koncentrationer af chlorerede opløsningsmidler var i overensstemmelse med det ønskede jf. afsnit 6.1 i hovedrapporten. Der var inden besigtigelsen ikke foretaget målinger i bygningen, hvorfor dette blev iværksat.
Resultaterne af indeklimamålingerne viste imidlertid meget små koncentrationer af chlorerede opløsningsmidler, hvorfor lokaliteten ikke kunne anvendes til undersøgelsen.
Herstedvester lokaliteten
Herstedvester lokaliteten vurderedes ud fra oplysninger fra basisdatakort og tidligere undersøgelser at være en velegnet lokalitet. Tidligere undersøgelser havde dog ikke i tilstrækkelig grad dokumenteret, om forureningen i poreluften uden for bygningerne var tilstrækkelig udbredt, og om det var det er muligt at suge luft fra moræneleret. Det var desuden uvist, om det var muligt at placere et 4x4 meter målefelt på udendørsarealet, som kunne leve op til kriterierne vedrørende en uforstyrret geologisk formation. Det blev derfor besluttet at udføre en forundersøgelse med det formål at afklare størrelsen af den udendørs forurening i poreluften samt placering af ledninger og anlæg i jorden i det potentielle forsøgsfelt.
Forundersøgelsen blev indledt med et sugeforsøg, hvor der blev etableret og suget fra i alt 4 sonder sat i leret. Under forsøget blev der anvendt to metoder i forsøget på at suge luft fra leret. Ved den ene metode blev der anvendt Ø12 mm alurør med filter i form af en hul-perforering. Sonderne var de samme som blev anvendt ved målinger i terrænet på sandlokaliteten. Ved den anden metode blev der anvendt Ø22 mm jernrør med løs spids magen til de lersonderne, som blev anvendt på lerlokaliteterne. Filtrene i jernsonderne blev etableret ved tilbagetrækning af sonden og efterfølgende fyldning med filtersand. I alt blev der etableret 2 alu-sonder og 2 jernsonder.
Der blev suget i flere niveauer ved begge metoder, men det var ikke muligt, at suge luft fra leret ved nogen af metoderne eller i nogen af niveauerne i leret
Da der på daværende tidspunkt ikke var alternative lokaliteter blev det i samråd med Fyns Amt forsøgt at ændre forsøgsopsætningen. Det blev derfor undersøgt, om det ville være muligt kun at gennemføre undersøgelser i fylddelen på udendørsarealet samt i kapilærlaget under betongulvet i lagerbygningen. En endelig vurdering og placering skulle således foretages.
Tidligere undersøgelser under gulv indikerede, at der var én mulighed for at placere et prøvefelt indendørs, som levede op til alle kriterier. Udenfor var der umiddelbart 2 muligheder for placering af et målefelt. Ejeren oplyste, at områderne var gennemløbet af enkelte ledninger, der alle lå i den øverste ½ meter fyld, og således ikke ville have forstyrrende effekt på målinger udført i den nederste del af fyldlaget.
Ejeren præciserede dog efterfølgende, at ledningerne lå dybere end først antaget, hvilket betød, at der løb to "kanaler" igennem de tilsigtede måleområde.
Mulighederne for at anvende lokaliteten i Herstedvester var hermed udtømt og lokaliteten kunne ikke anvendes til undersøgelserne.
Kastrup lokaliteten
Lokaliteten blev forkastet på grund af mistanke om for højt liggende grundvandsspejl (ca. 1½-2 m under terræn) samt modvilje hos ejeren.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Top |
Version 1.0 Juli 2006, © Miljøstyrelsen.
|