| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Forslag til handlingsplan for kølemøbler
Forord
Denne handlingsplan er udarbejdet af FEHA (Foreningen af Farikanter og Importører af Elektriske Husholdningsapparater) i samarbejde med danske producenter af kølemøbler og Teknologisk Institut. Planen er udarbejdet i sommeren og efteråret 2000 med inddragelse af producenter, underleverandører samt repræsentanter for brugere og bortskaffelse af produkterne.
De 6 danske producenter af køleskabe og frysere (plug-in-kølemøbler) Vestfrost, Gram A/S, Derby A/S, Caravell A/S, Frigor A/S og Elcold A/S er alle medlem af FEHA. Knudsen Køling A/S er dansk producent af kølemøbler til supermarkeder (remote-kølemøbler). Efter aftale med Miljøstyrelsen og Knudsen Køling har FEHA accepteret, at projektet dækker både plug-in og remote-kølemøbler.
Projektet er udført af Teknologisk Institut i samarbejde med FEHA. Projektkoordinator er direktør Ebbe Lauritzen, FEHA. Projektleder er Per Henrik Pedersen, Teknologisk Institut. Endvidere har Kirsten Pommer, Malene Staal Jensen, Casper Littrup og Kim G. Christensen, Teknologisk Institut medvirket til udarbejdelse af denne rapport.
I forbindelse med udarbejdelsen af planen er benyttet en LCA-screening af typiske produkter. Som projektstyringsværktøj er benyttet LFA-metodikken.
Under projektforløbet blev der afholdt 2 workshops på Teknologisk Institut i Århus (d. 5. september og d. 24. oktober), hvor oplæg og projektforslag er blevet diskuteret. På de to workshops har, udover de danske producenter af kølemøbler og FEHA, været repræsentanter fra Forbrugerstyrelsen, Danfoss Compressors, Aarhus Genbrugsselskab, Tempcold A/S og Teknologisk Institut.
Det overordnede formål med denne handlingsplan er at styrke udvikling og afsætning af miljø- og energivenlige kølemøbler.
Formålet med udarbejdelsen af handlingsplanen har været at udarbejde en samlet indsats med konkrete målbare mål, milepæle og budget.
Resultatet kan læses i denne rapport, som er inddelt på følgende måde:
Kapitel 1 er en branchebeskrivelse, opdelt i plug-in-kølemøbler og remotekølemøbler
Kapitel 2 er en miljøvurdering af kølemøbler
Kapitel 3 beskriver projektets metode
Kapitel 4 præsenterer forslag til aktiviteter/brancheprojekter
Bilag A: Miljøaspekter for kølemøbler
Bilag B: Referater og andet materiale fra workshops
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 Juli 2006, © Miljøstyrelsen.
|