| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Forslag til handlingsplan for kølemøbler
Sammenfatning og konklusioner
Der er en stor produktion af kølemøbler i Danmark. Denne industri omfatter 7 producenter, og der er af størrelsesordenen 5000 ansatte (direkte og indirekte). En stor del af produktionen eksporteres. Kølemøbelbranchen har derfor stor betydning for økonomi og beskæftigelse.
Kølemøbler kan groft opdeles i to typer:
- Plug-in-kølemøbler med integreret køleanlæg, f.eks. husholdningskøleskabe og –frysere, flaskekølere og iscremefrysere.
- Remote-kølemøbler med eksternt køleanlæg, herunder supermarkeds-kølegondoler og kølevægge til mejeriprodukter.
Miljøanalysen viser, at de største miljøeffekter af kølemøbler forekommer i brugsfasen, hvor det er el-forbruget, der forårsager store bidrag til drivhuseffekt, forsuring, økotoksicitet, persistent toksicitet samt affald.
For remote-anlæg er emissionen af HFC-gasser (som er kraftige drivhusgasser) af en vis betydning. For plug-in kølemøbler spiller emission af HFC-stoffer en mindre rolle.
Der er ligeledes udpeget andre miljøeffekter, som er af mindre betydning. Dette omfatter affald fra skrotning af udtjente apparater samt miljøpåvirkninger fra materialer, herunder PVC.
På to workshops i september og oktober 2000, har branchen diskuteret miljøanalysen og indsatsområder, som kan reducere miljøbelastningen og bidrage til at gøre danske kølemøbler mere miljøvenlige og dermed på sigt mere konkurrencedygtige.
Der blev opstillet en handlingsplan med følgende elementer:
Projektforslag 1: ”Reduktion af varmetilførsel til kølemøbler”. Projektet går ud på at udvikle ny teknologi, som kan reducere energiforbruget i brugsfasen med 20 %.
Projektforslag 2: ”Øget genanvendelse af kølemøbler”. Projektet går ud på at øge genanvendelsesgraden af skrottede kølemøbler.
Projektforslag 3: ”Substitution af PVC”. Projektet går ud på at udvikle realistiske alternativer til PVC i tætningslister i kølemøbler.
Projektforslag 4: ”Fremtidens remote-anlæg i supermarkeder”. Projektet går ud på at vurdere, hvordan fremtidens køleanlæg i supermarkeder skal se ud, med henblik på at benytte naturlige kølemidler og reducere emission af drivhusgasser.
Projektforslag 5: ”Udvikling af energieffektive remote-kølemøbler med naturlige kølemidler”. Projektet går ud på at designe fremtidens kølemøbler med henblik på brug af naturlige kølemidler (eventuelt med indirekte køling) og minimere energiforbruget.
Branchen har foretaget en prioritering af projekterne, og resultatet heraf er:
Første prioritet har projektet: ”Reduktion af varmetilførsel til kølemøbler”.
Herefter er der opstillet to parallelle prioriteringer for hhv. plug-in-kølemøbler og remote-kølemøbler:
Plug-in-kølemøbler:
2. prioritet har projektet: ”Øget genanvendelse af kølemøbler”
3. prioritet har projektet: ”Substitution af PVC”
Remote-kølemøbler:
2. og 3. prioritet er sideordnet de to projekter: ”Fremtidens remote-anlæg i supermarkeder” og ”Udvikling af energieffektive remote-møbler med naturlige kølemidler”
4. prioritet har projektet: ”Øget genanvendelse af kølemøbler”
5. prioritet har projektet: ”Substitution af PVC”
Der er i branchen enighed om, at alle elementer i aktivitetsplanen er vigtige og bør gennemføres i sammenhæng. Såfremt branchen ikke kan opnå støtte til alle elementer i planen, anbefales det at fokusere på de højest prioriterede forslag.
Det samlede ressourceforbrug til de 5 (del-) projekter er 15 mill. kr., hvoraf de 10,2 mill. kr. søges fra Miljøstyrelsen.
Den samlede miljøeffekt af handlingsplanen er:
- Ca. 20 % reduktion i energiforbruget for plug-in- og remote-kølemøbler opstillet i Danmark. Dette svarer til (ved fuld udbygning om ca. 10 år) en energibesparelse på 20% af 2600 GWh/år , eller 520 GWh/år, hvilket repræsenterer en reduktion af CO2-emissionen på 406.000 tons/år.
- Hertil kommer reduktion af HFC-stoffer fra kølemiddel og isoleringsskum, minimerede miljøbelastninger fra bortskaffelse af PVC og andet affald samt en bedre ressourceudnyttelse.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 Juli 2006, © Miljøstyrelsen.
|