| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Forslag til handlingsplan for kølemøbler

1 Branchebeskrivelse

• 1.1 Plug-in Kølemøbler
  • 1.1.1 Branchen
  • 1.1.2 Afsætning
  • 1.1.3 Produkttyper
  • 1.1.4 Energiforbrug
  • 1.1.5 Udvikling af nye produkter
• 1.2 Remote kølemøbler
  • 1.2.1 Systemet
  • 1.2.2 Afsætning
  • 1.2.3 Produkttyper
  • 1.2.4 Energiforbrug
  • 1.2.5 Branchen
  • 1.2.6 Udvikling af nye produkter

Der er i Danmark en stor produktion af kølemøbler på 7 virksomheder. Heraf produceres mere end 1,5 millioner køleskabe og frysere på 6 virksomheder. Der er her tale om ”plug-in” køleskabe og frysere, dvs. kølemøbler med integreret kølesystem, som er monteret færdig på fabrik, og som kan fungere blot ved at sætte stikket i kontakten, heraf navnet ”plug-in”.

Herudover produceres et antal kølemøbler til supermarkeder på én virksomhed. Her er der tale om kølemøbler uden eget køleanlæg, idet møblerne skal tilføres (og afgives) et kølemiddel udefra, igennem et rørsystem. Disse kølemøbler er af gondol-typen med åbning opad, og vil i det følgende blive kaldt ”remote kølemøbler”, idet disse kræver et eksternt køleanlæg.

1.1 Plug-in Kølemøbler

1.1.1 Branchen

Som nævnt fremstilles mere end 1,5 millioner køleskabe og frysere om året på de 6 virksomheder: Vestfrost A/S, Caravell A/S, Frigor A/S, Gram A/S, Derby A/S og Elcold A/S.

Der er tale om ca. 1 million husholdningskøleskabe og frysere og ca. 0,5 million kommercielle køleskabe og frysere, herunder iscremefrysere og flaskekølere. Til sammenligning kan nævnes, at det årlige salg af husholdningskølemøbler i Danmark er ca. 300.000 stk.

Der er i størrelsesordenen 5000 ansatte direkte eller indirekte med produktion af plug-in-kølemøbler. Ca. 2500 er direkte ansat på de 6 virksomheder, mens et mindst lige så stort antal personer er ansat i virksomheder, som er underleverandører af rør, plastic-dele, termostater m.v.

Denne branche har derfor stor betydning for beskæftigelse og økonomi i Danmark.

Af de 6 producenter er der to par, som har fælles ejerskab. Det er Caravell og Frigor, som er ejet af Anders Brøndum A/S, og det er Gram og Derby, som er ejet af VT Holding. Firmaer med samme ejer arbejder naturligvis sammen.

Gram A/S er i øvrigt blevet opdelt i 3 virksomheder: Gram A/S, som omfatter de to divisioner: Gram Domestic (husholdningskøleskabe og frysere) og Gram Merchandise (flaskekølere og iscremefrysere), Gram Commercial (storkøkkenapparater) og Gram Equipment (iscreme-maskiner og andet industriudstyr). Sidstnævnte er udenfor rammerne af dette projekt.

Vestfrost er 50 % ejet af Electrolux, men fungerer helt uafhængig af - og i konkurrence med Electrolux.

1.1.2 Afsætning

En meget stor del af de producerede 1,5 millioner enheder eksporteres. Der er formentlig tale om ca. 90 % af produktionen, som eksporteres til hele verden.

Der er en meget stor konkurrence mellem producenterne af køleskabe og frysere på globalt plan. Der ses flere tendenser: Dels bliver der i EU større aktører på markedet (Electrolux, Whirlpool, Bosch-Siemens, Thomson-Brandt), idet mange mindre producenter er blevet opkøbt af de store. Dels er der mange producenter i Østeuropa og i u-lande, som ”banker på døren” på de attraktive markeder i EU og andre steder. Endvidere har der i flere år været en produktionsoverkapacitet i Europa.

Dette er en af grundene til, at de danske producenter finder nicher, så som kommercielle kølemøbler og energi- og miljøvenlige husholdningsapparater.

Det er vigtigt, at have dette i betragtning, når man diskuterer udvikling af mere miljøvenlige produkter:

• For det første er det vigtigt, at de danske producenter kan producere apparater, som er konkurrencedygtige på eksportmarkederne indenfor og udenfor EU og kan levere de varer, som kunderne må ønske.
• For det andet er det ligeså vigtigt, at de danske producenter kan være konkurrencedygtige med miljø- og energirigtige apparater og hele tiden er i front med den nyeste og mest miljøvenlige teknologi og kan tilbyde denne til potentielle kunder.

Branchen har i de sidst 15 år været i fokus i miljøspørgsmål, hovedsagelig i forbindelse med ozonlags- og drivhusproblematikken, og der er sket store forandringer i produktion af møblerne. Brugen af ozonlagsnedbrydende stoffer er ophørt, og der er p.t. et forslag om afvikling af stoffer, som bidrager til drivhuseffekten.

I forbindelse med afsætning af husholdningskølemøbler er energiforbruget en kraftig konkurrenceparameter. Indførelsen af energimærkning har styrket denne tendens.

Det samme er ikke tilfældet på de kommercielle apparater. Her er det ofte store leverandører af læskedrikke og iscreme, som køber apparaterne og stiller dem gratis op i forretninger mod at deres mærkevarer sælges igennem apparaterne. Det er derfor som oftest ikke køberen, som skal betale for elforbruget. Dette forhold har sandsynligvis været en hovedårsag til, at energiforbrug har været (og stadig er) en sekundær konkurrenceparameter. Man må forvente, at dette forhold vil ændre sig i takt med at den globale målsætning om reduktion af emissionen af CO₂ skal føres ud i livet i de enkelte lande. De første indikationer herpå er set i forbindelse med en udmelding fra Coca-Cola, i forbindelse med de olympiske lege i Sydney fornyligt.

1.1.3 Produkttyper

Indenfor husholdningskølemøbler tegner kummefrysere sig for den største andel af produktionen. Samtlige de fire grupperinger af producenter producerer kummefrysere. De danske producenter har været gode til at fremstille kummefrysere til konkurrencedygtige priser, og en stor del af verdensproduktionen finder sted her i landet. Der fremstilles i størrelsesordenen 800.000 – 900.000 kummefrysere om året.

Vestfrost og Gram fremstiller husholdningskøleskabe og –frysere. Der er tale om både køleskabe, køle-fryseskabe og fryseskabe. Der fremstilles i størrelsesordenen 300.000 – 400.000 husholdningskølemøbler af skabstypen om året.

Samtlige fire grupperinger fremstiller iscremefrysere, som produktionsmæssigt ligner fremstilling af kummefrysere. Der fremstilles i størrelsesordenen 200.000 - 300.000 iscremefrysere om året.

Gram, Caravell og Vestfrost fremstiller flaskekølere. Der fremstilles også et mindre antal fryseskabe med glasdøre til mindre forretninger. Der fremstilles i størrelsesordenen 100.000 - 200.000 kommercielle køleskabe om året.

Som de eneste i landet fremstiller Gram Commercial professionelle storkøkkenapparater.

1.1.4 Energiforbrug

Der er i størrelsesordenen 3 til 4 millioner køleskabe og frysere i funktion i Danmark. Disse forbruger ca. 22 % af husholdningernes elforbrug ekskl. elvarme. Et typisk køleskab (300 l) uden frostboks forbruger fra 150 til 380 kWh/år, en skabsfryser (200 l) forbruger typisk fra 325 til 550 kWh/år og en kummefryser (300 l) forbruger typisk fra 250 til 420 kWh pr. år.

Et typisk kombineret køle-fryseskab (ca. 200 liter køl og ca. 100 liter frys) bruger typisk fra 370 til 600 kWh/år.

Ifølge FEHA solgtes i 1997 ca. 320.000 husholdningskølemøbler i Danmark. Nedenfor er disse fordelt på hovedkatagorier:

Tabel 1.1: Salg af husholdningskølemøbler i Danmark i 1999

Note: Tallene for køleskabe og skabsfrysere kan være lidt højere end normalt pga. Elsparefondens A-kampagne i efteråret 1999.

Det samlede energiforbrug af husholdningskølemøbler vurderes at være i størrelsesordenen 1800 GWh/år.

Herudover er der i butikker opstillet ca. 70.000 flaskekølere og ca. 70.000 iscremefrysere, som forbruger hhv. ca. 125 GWh/år og 80 GWh/år.

Hermed kommer det samlede energiforbrug fra plug-in-kølemøbler i Danmark op på ca. 2000 GWh/år, svarende til en emission på ca. 1,56 millioner tons CO₂ pr. år, hvilket er ca. 3 % af den totale CO₂-emission i Danmark.

1.1.5 Udvikling af nye produkter

Den væsentligste udviklingsaktivitet ligger i de enkelte virksomheder og hos underleverandører.

Der har i de seneste år ligeledes været en del udviklingsaktivitet, hvor Teknologisk Institut har været med i en række projekter, bl.a. udvikling af nye energibesparende flaskekølere, iscremefrysere, husholdnings-kombiskabe og husholdnings-fryseskabe.

1.2 Remote kølemøbler

1.2.1 Systemet

I Danmark findes ca. 2.200 supermarkeder, hvor fødevarer udstilles i enten køle- eller fryse-diske/reoler. Den altovervejende del af køle- og frysemøbler i supermarkeder er tilsluttet de såkaldte remoteanlæg, hvor kølemøblerne (køle- og frostgondoler) er tilsluttet et centralt køleanlæg placeret i et maskinrum langt fra møblerne.

Møblerne indeholder typisk hverken kompressor eller kondensator, og skal derfor tilsluttes et køleanlæg, for at generere kulde. Et centralt køleanlæg placeret i et maskinrum servicerer således alle remote-møblerne i butikken samt tilsluttede køle- og frostrum. I supermarkeder i dag anvendes primært direkte køling, hvor det primære kølemiddel (typisk R404A), cirkulerer direkte til kølemøblerne.

Figur 1.1: Skematisk opbygning af remote-køleanlæg i supermarked

Remote-anlæg i detailhandlen er karakteriseret ved lange udbredte rørstrækninger og store kølemiddelfyldninger. Anlæggene er typisk kun minimalt optimerede mht. energiforbrug, mens fokus primært ligger på driftssikkerhed samt funktion og fremtoning, der kan give mersalg i butikken. Installationerne har således typisk relativt højt energiforbrug samt høje lækagerater af kølemiddel!

I gennemsnit er den estimerede kølemiddelfyldning ca. 50 kg i hvert supermarked, hvilket svarer til en samlet mængde på 118.000 kg. På nye anlæg, hvor der anvendes HFC, regnes der med gennemsnitlige årlige lækagerater på 10% (11.800 kg), ækvivalent med 44.840 tons CO₂ emission pr. år, når der anvendes kølemidlet R404A, hvis ækvivalente CO₂ emission er på 3.800 kg CO₂ pr. kg.

Af hensyn til både det globale miljø og nærmiljøet i arbejds- og butikslokaler vil det være ønskeligt, at reducere kølemiddelfyldning og begrænse kølemidlet til det separate maskinrum. Dette kan opnås ved at anvende et sekundært kølemiddel, som pumpes fra maskinrummet ud til forbrug i møblerne. Endvidere vil anvendelsen af naturlige kølemidler kunne reducere problematikken omkring kølemiddel-lækager til et minimum.

Interessante kølemidler i fremtidens supermarkeder vil være ammoniak, propan og kuldioxid. Disse kølemidler bliver i dag mere og mere anvendt, og de fleste nødvendige komponenter findes på markedet.

1.2.2 Afsætning

Samlet vurderes, at antallet af møbler er i størrelsesordnen 25-30.000. Hertil komme et ukendt antal møbler i købmandsbutikker samt møbler i hotel og restaurationsbranchen. Der installeres hvert år ca. 3000 nye møbler i danske supermarker.

1.2.3 Produkttyper

Remote køle-/ frostmøbler til butikker kan primært opdeles i gondoler og reoler.

Gondoler: Køle-/frostgondoler kan fremstilles med eller uden el-afrimning og kan være enkeltstående, back-to-back eller placeret op ad væg. Frostgondoler fremstilles typisk med el-afrimning.

Reoler:

Kølereoler kan fremstilles med/uden tag samt med/uden el-afrimning. Endvidere produceres mælkevægge med/uden bagvedliggende kølerum, hvor møblet typisk er forsynet med dør. Åbne reoler til frost findes, men anvendes ikke pga. af deres store energiforbrug. Her anvendes i stedet frostskabe med dør.

1.2.4 Energiforbrug

Supermarkedernes køle- og fryseanlæg tegner sig tilsammen for omkring 1,5% af det samlede energiforbrug i Danmark (600 GWh/år). Regnes med 0,78 kg CO₂/kWh fås en årlig CO₂-belasning på 468.000 tons/år. Derfor er det nødvendigt at tage et stort hensyn til elforbruget, i bestræbelserne på at udfase de uønskede gasser fra det kommercielle marked.

Hidtidige målinger og analyser på forskellige typer miljøvenlige køleanlæg til supermarkeder har ellers vist, at det ville ”koste” en forøgelse af energiforbruget på mellem 5 og 10% at erstatte de uønskede gasser med mere miljøvenlige alternativer. Ved at anvende f.eks. CO₂ direkte i selve kølediskene, i stedet for et indirekte system med fx ammoniak og et sekundært kølemiddel, som er blevet forsøgt tidligere, er det imidlertid muligt at opnå en nettobesparelse.

1.2.5 Branchen

Markedet for remote-anlæg er stort med ca. 2.200 butikker i Danmark. Der findes primært 2 meget store aktører på kundesiden, FDB og Dansk Supermarked, som tilsammen sidder på mere end 65% af omsætningen indenfor detailhandlen med fødevarer. Gruppen af installatører er også lille. Her dækker 4-5 aktører ca. 80% af markedet. Alle installatører i Danmark gør brug af underleverandører i forbindelse med leverance af remotemøbler og kompressoranlæg.

En stor del af disse underleverandører er udenlandske. Fremstilling af remote-kølemøbler i Danmark er karakteriseret ved, at der kun findes en stor dansk producent, Knudsen Køling A/S. Endvidere er Danfoss som dansk leverandør store mht. køleautomatik.

Kølebranchen står overfor en af de største udfordringer nogensinde med en afgifts- og udfasningsplan omkring HFC-kølemidlerne i sigte. Mange af de remote-anlæg der findes i detailhandlen i dag, er blevet etableret med tilskud indenfor de sidste 5 år. Disse anlæg vil med deres store kølemiddelfyldninger blive hårdt ramt af afgifterne. Alligevel vil man se at udskiftningsraten af anlægsmassen mod anlæg med f.eks. naturlige kølemidler vil ligge lavt omkring 5%, da branchen er meget usikker på bæredygtigheden af den nye teknologi. Endvidere er nødvendigheden af at udskifte hele systemet (ikke blot retrofit) også et stort problem, der kræver store investeringer.

Mange anlægsejere vil udskyde ombygninger og forbedringer af deres anlæg, indtil der tegner sig et klart billede af de fremtidige muligheder. Dette kan i en periode betyde en stagnation i branchen, samt at kvaliteten af den eksisterende anlægsmasse bliver forringet.

1.2.6 Udvikling af nye produkter

Miljøbelastningen fra remote-anlæg hidrører primært fra følgende bidrag:

§         det indirekte energiforbrug fra de centralt placerede kompressorer (40%)

§         det direkte energiforbrug til møblet (ventilatorer, afrimning, lys og kantvarme) (40%)

§         det direkte bidrag fra lækager af kølemiddel (kraftige drivhusgasser) (20%)

Det indirekte energiforbrug kan reduceres primært gennem reduktion af kuldebehovet til møblet, hvor reduktionen i energiforbruget vil være proportional med reduktionen i kuldebehovet. Imidlertid kan dette energiforbrug også reduceres ved optimering af selve kølesystemet eller ved anvendelse af alternative kølesystemer.

Remotemøblet kan optimeres mht. det direkte energiforbrug, ved at anvende andre komponenter i forbindelse med ventilatorer og lys, samt anvende nye strategier i forbindelse med styring af møblet.

Bidraget fra lækage af kølemidler kan reduceres eller elimineres, ved at anvende naturlige kølemidler i remotemøblet samt kølesystemet.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Juli 2006, © Miljøstyrelsen.