|
Forslag til handlingsplan for kølemøbler 2 Miljøanalyse
2.1 IntroduktionSom baggrundsnotat for projektet er udarbejdet en beskrivelse af miljøaspekter ved kølemøbler. Notatet er vedlagt som bilag A og omfatter:
Nærværende kapitel rummer et resumé af det nævnte notat med hovedvægten lagt på identifikation af problemområder. 2.2 Et kølemøbels livsforløbEt kølemøbel, både plug-in og remote anlæg består i princippet af et kabinet og et kølesystem. For plug-in møbler omfatter kølesystemet kompressor og styringsenhed, fordamper, kondensator, kølemiddel og kølerør/slanger. Kabinettet omfatter det ydre kabinet, den indre indretning og isoleringen. For remote anlæg er kabinet og kølesystem adskilt. Kabinettet eller gondolen er monteret med fordamper, mens kølesystemet i form af kompressor, kondensator og styringsenhed findes samlet, og er forbundet med flere kabinetter via et rørsystem, hvori kølemidlet føres. De væsentligste materialer der anvendes i dag er:
Hovedtrækkene i et kølemøbels livsforløb er skitseret i figur 2.1.
Figur 2.1: Hovedtrækkene i et kølemøbels livsforløb. Udvinding af råstoffer og raffinering til metaller sker forskellige steder i verden. Hvorfra materialerne hentes vil afhænge af verdensmarkedet. Plastgranulat til de forskellige typer fremstilles ud fra råolie og naturgas af den kemiske industri i Europa. De kemikalier der anvendes, i form af råstoffer til fremstilling af skum, kølemidler, pulvermaling m.v., fremstilles ligeledes ud fra råstoffer, der fremstilles af den kemiske industri. Fremstilling af halvfabrikata og komponenter skal opfattes bredt og dækker f.eks. fremstilling af kompressorer, rør og andet. Aktiviteterne foregår en række steder i verden og kun i begrænset omfang i Danmark og involverer et bedt spektre af processer og materialer. Fremstilling af kølemøblet omfatter selve produktionen. Det omfatter primært bearbejdning af metal og plast, montage samt overfladebehandling. Under brugen er det væsentligste energiforbruget. For remote-systemer har lækage af kølemiddel også en stor betydning i modsætning til plug-in, hvor lækagen er af mindre betydning. Rengøring og anden vedligeholdelse er af mindre betydning. Den gennemsnitlige levetid for et kølemøbel antages at være 12 år. Efter brugen skal det kasserede kølemøbel bortskaffes. Det sker en vis adskillelse af det kasserede produkt og aftapning af kølemiddel. Metallerne sendes i et vist omfang til oparbejdning. Øvrige dele forbrændes og/eller deponeres. I de efterfølgende miljøvurderinger opdeles et kølemøbels livscyklus i 4 faser. Materialefasen omfatter udvinding af råstoffer og fremstilling af halvfabrikata og komponenter. Produktionsfasen dækker fremstilling af kølemøblet. Brugsfasen dækker selve anvendelsen af kølemøblet, og bortskaffelsesfasen omfatter dels håndtering af kasserede produkter og oparbejdning eller affaldsbehandling. 2.3 Miljøvurdering af plug-in møblerI figur 2.2 er miljøeffekterne vist for en typisk flaskekøler. Flaskekøleren har et bruttovolumen på 410 liter, en antaget levetid på 7 år og er fremstillet af Vestfrost A/S (model 410-71).
Figur 2.2: Miljøeffekter for en flaskekøler Af figur 2.2 ses at de største miljøeffekter forekommer i brugsfasen, hvor det er el-forbruget der forårsager store bidrag til drivhuseffekt, forsuring, økotoksicitet, persistent toksicitet samt affald. En nærmere beskrivelse af gennemførte miljøvurderinger findes i bilag A. Ud fra det tidligere arbejde med miljøvurderinger og øvrige erfaringer for plug-in møbler kan følgende væsentlige problemstillinger trækkes frem: 1. Energiforbrug i brugsfasen er meget afgørende for produktets samlede miljøbelastning med hensyn til bidrag til drivhuseffekten. 2. Kølemidler af HFC typen giver store bidrag til drivhusbelastningen, hvorimod kulbrinter er af næsten ingen betydning. Da der sker en vis lækage i plug-in møblets levetid vil det være af betydning, selvom lækageraten er lille. Betydningen er dog væsentlig mindre end energiforbruget i driftsfasen. 3. Isoleringsmaterialer, der består af polyuretanskum og blæst op med HFC-gasser er miljøbelastende. Selve fremstillingen af komponenterne til polyuretan-skummet (hos råvareleverandører) indebærer miljømæssige betænkelige forhold. Dertil kommer afgivelse af blæsemiddel under brugen af kølemøblet. Betydningen er dog væsentlig mindre end energiforbruget i driftsfasen. 4. Et plug-in møbel består af en række materialer. Her skal nævnes nogle få eksempler, som PVC, kobber og aluminium. 5. Kasserede plug-in møbler er, set i relation til bortskaffelse og genvinding, vanskelige at håndtere, fordi et kølemøbel består af en række komponenter og materialer. Kølemidlet aftappes som regel, og i visse sammenhænge adskilles resten af møblet. Der er dog stadig et stort potentiale for oparbejdning af materialer, således at affaldsmængden minimeres og ressourcerne udnyttes mere optimalt. Emballage, transport og produktionsspild er ligeledes forhold der kan overvejes, men i denne sammenhæng anses disse forhold ikke at være så betydende som de øvrige. 2.4 Miljøvurdering af remote anlægDer har ikke tidligere været gennemført miljøvurderinger af remote anlæg efter LCA principper, og da der her er behov for, at kunne udpege de væsentligste miljømæssige forhold er der gennemført en indledende screening. Den indledende screening er gennemført for et typisk remote anlæg med en dimensionerende kuldeydelse på 34/21 kW. I anlægget anvendes R 404a som kølemiddel, og det forventes at anlægget har en levetid på 15 år. Anlægget består af 20 kølemøbler, 8 frostmøbler samt 4 kompressorer og en kondensator. Kølemidlet cirkuleres gennem 200 meter kobberrør. På baggrund af opgørelser af emissioner fra el-fremstilling til dækning af energiforbruget i driftsfasen samt emissioner fra udvinding og forarbejdning af materialerne stål, aluminium, kobber ABS-plast og polyurethanskum, er der foretaget en opgørelse af de væsentligste bidrag. Disse er vist i figur 2.3.
Figur 2.3: Miljøeffekter fra et typisk remoteanlæg Som det ses af figur 2.3 stammer de væsentligste bidrag fra energiforbruget. Bortset fra drivhuseffekten er der ingen væsentlige bidrag fra fremstilling af materialerne og forbrug af kølemiddel set i forhold til energiforbruget. Bidrag til drivhuseffekten er som vist i figur 2.3 primært fra energiforbruget, men der kommer også relativt store bidrag fra kølemidlet. Dette er illustreret i figur 2.4.
Figur 2.4: Fordeling af bidrag til drivhuseffekten for et typisk remote anlæg Den gennemførte miljøvurdering er gennemført på et meget overordnet niveau og kun baseret på et enkelt eksempel. Det er derfor begrænset hvilke konklusioner, der kan drages på denne baggrund. Forhold, der på baggrund af vurderingen, bør trækkes frem er: 1. Energiforbruget i driftsfasen er meget afgørende for produktets samlede miljøbelastning med hensyn til bidrag til drivhuseffekten. 2. Kølemidler af HFC-typen giver væsentlige bidrag til drivhuseffekten, - omkring 1/3, af de samlede bidrag, da den mængde der emitteres årligt på grund af lækager er relativ stor. 3. Brugen af relativt store mængder kobber til rør har en væsentlig betydning i forhold til de øvrige ressourcer. Ressourceforbruget til stål og aluminium er af langt mindre betydning. 4. Anvendelsen af plast (ABS) og polyurethanskum har stort set ingen betydning i ressourceopgørelsen. 5. Afdampning af blæsemiddel fra isoleringsskummet giver et lille bidrag til drivhuseffekten, - i størrelsesordnen 1 %. Her er data dog meget usikre og vurderingen bygger på en del antagelser. 6. I opgørelsen er forudsat opsamling af kølemiddel ved kassation af anlægget samt en vis genvinding af stål (90%), aluminium(50%) og kobber (50%). Såfremt genvindingen af især kobber kan øges vil det have en positiv effekt på opgørelsen af ressourcer. Emballage, transport og produktionsspild er ikke medtaget i nærværende vurdering. 2.5 Branchens prioriteringerBranchen har diskuteret de væsentligste miljøproblemer ud fra: § Kendskab til kundernes krav og forventninger § Egne erfaringer, muligheder og igangværende aktiviteter § Den eksisterende og forventede offentlige regulering § De problemstillinger, der er udpeget i de gennemførte miljøvurderinger 2.5.1 EnergibesparelserMan var enige om at den væsentligste indsats skulle lægges indenfor området produktudvikling og energibesparelser. Af muligheder inden for energibesparelser blev nævnt § Nye former for mere effektive isoleringsformer med særlig fokus på vacuum-isolering § Afdækning af muligheder for øget luftcirkulation og optimering af fordamper med henblik på at reducere kølebehovet og dermed el-forbruget § Afdækning af muligheder for minimering af kuldebroer for at reducere varmeindtrængningen For disse indsatsområder var man interesseret i en fælles indsats, der på sigt kan bidrage til en øget viden og en hurtigere praktisk implementering hos de enkelte producenter. Hertil kommer de særlige forhold omkring remote anlæg. Der anvendes stadig udelukkende HFC-baserede kølemidler og på grund af anlæggenes konstruktion (de lange rørføringer) er der et vist tab af kølemiddel. Dertil kommer andre forhold grundet adskillelse af møbler og maskinenhed. Optimering af kølesystem og især kompressor-enheden blev diskuteret og fundet meget vigtigt af branchen; men her var der ikke interesse for at gennemføre et fælles udviklingsarbejde, idet de enkelte producenter har produktudvikling på dette område. 2.5.2 GenvindingDer var interesse for at gennemføre en fælles indsats, der kan afdække mulighederne for en øget genanvendelse af kasserede kølemøbler. Man var især interesseret i at få opstillet en række muligheder, der er for en lettere adskillelse af produkterne, og hvilke krav det stiller til design, konstruktion og produktion. Med en sådan afdækning af muligheder vil den enkelte producent have et godt grundlag for træffe afgørelse om hvilke tiltag de vil implementere. 2.5.3 MaterialerProduktudvikling i relation til mindre miljøbelastende materialer blev diskuteret. Da PVC er et meget anvendt materiale til tætningslister var der interesse for at undersøge alternativer, der kvalitetsmæssigt er på højde med PVC. Ved substitution af PVC er det vigtigt at sikre sig, at alternative materialer ikke giver anledning til større energiforbrug eller forringer produktets levetid.
|
