| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Status og perspektiver på indeklimaområdet

Resume og anbefalinger

Danskerne opholder sig 80-90 % af tiden i indemiljøet. Af den tid tilbringer vi ca. 16 timer i døgnet i vores bolig. De påvirkninger, vi udsættes for i indeklimaet, er derfor af stor betydning for vores sundhed og velbefindende. Myndighedernes risikohåndtering besværliggøres af, at der kun for enkelte faktorer (fx radon, passiv rygning, asbest) findes tilstrækkelig viden til at gennemføre en egentlig risikovurdering. Denne rapport tager udgangspunkt i boligen, hvor de fleste og alvorligste indeklimaproblemer findes. Anbefalingerne kan i forlængelse af projektets formål opsummeres således:

Befolkningen har generelt et stort ansvar for indeklimaet. Bygningsbrugernes adfærd og samarbejdet med bygningsejer og driftspersonale kan være afgørende for opretholdelsen af et godt indeklima. Følgende forhold kræver særlig opmærksomhed

  • Dårligt indeklima kan give forøget risiko for infektionssygdomme, kræft, hjertekarsygdomme og muligvis også allergi
  • Langvarig opfugtning af byggevarer og vækst af skimmelsvampe i bygninger skal undgås
  • Rygning skal undgås inden døre
  • Sikre at byggevarer med bekæmpelsesmidler til udendørs brug ikke anvendes inden døre
  • Allergikere har i særlig grad gener i et dårligt indeklima
  • Det er vigtigt ved valg af byggevarer at reducere emissionen af både lugtende og andre kemiske forbindelser med uønskede effekter
  • Der er behov for forbedret pasning og vedligeholdelse af mange ventilationsanlæg

Myndighederne anbefales at prioritere følgende forhold

  • Målrettet information om god bolighygiejnisk adfærd
  • Bedre vejledning om og overvågning af indeklimaets kvalitet særligt for boliger
  • At identificere boliger med særligt høje radonkoncentrationer og iværksætte foranstaltninger til at sænke eksponeringen
  • Undersøge behovet for at reducere eksponeringen for formaldehyd, benzen og kvælstofdioxid i indeklimaet

Der mangler i høj grad viden om betydningen af indeklimaets påvirkninger. Dette gælder særligt følgende områder

  • Der er stort behov for en større undersøgelse af indeklimaet i boligers betydning for folkesundheden
  • Der er behov for skabelse af ny viden om mulighederne for at reducere forureningen fra ventilationsanlæg
  • Der er behov for undersøgelser af sundhedseffekter af partikeleksponering inden døre og mulighederne for at reducere denne eksponering
  • Betydningen af eksponering for phthalater, PCB, bromerede flammehæmmere og både ældre og nyere bekæmpelsesmidler via støvet i boliger bør undersøges
  • Der er brug for en udvidet forståelse af betydningen af fugt og deraf følgende biologiske og kemiske processer i indeklimaet for forekomsten af astma, allergi samt gener og symptomer
  • Vedrørende arbejdsmiljø og indeklima er der særligt brug for mere viden om
    Gener og produktivitet i storrumskontorer
    Trivsel og læring i relation til udeluftskifte, støj, lysforhold, areal og fleksibilitet i skoler
    Sygdomme og trivsel i relation til smittetryk, støj, areal og ventilationsbehov i børneinstitutioner

Sygdomme relateret til indeklimaet

Indeklimaet i boliger, institutioner, skoler og kontorer har betydning for forekomsten af flere sygdomme. Det drejer sig bl.a. om infektionssygdomme, hjertekarsygdomme og kræft samt forværring af symptomerne blandt personer med astma og allergi.

Derudover lider mange danskere af gener og almene symptomer, som kan relatere sig til bygningers indeklima, bl.a., hovedpine, træthed og slimhindeirritation. Reduceret velvære og komfort som følge af dårligt indeklima er dokumenteret i talrige bygninger. Spørgeskemaundersøgelser anvendes ofte som led i dokumentationen af indeklimaets kvalitet i kontorbygninger. Herved er det vist at gener fra støj, luftkvalitet og temperaturforhold typisk ligger på 15-30 % i kontorer og på 5-10 % i boliger.

Forekomsten af allergi og astma har været stigende over de seneste årtier. Forekomsten i befolkningen er ca. 20 %, og de er dermed de hyppigste kroniske sygdomme blandt den yngre del af den voksne befolkning. De medfører store udgifter til medicin, samt øget sygefravær og nedsat arbejdsevne. Allergikere er desuden en gruppe, der er særligt sårbare over for påvirkninger i indeklimaet. Der er betydelig usikkerhed om årsagerne til den stigende forekomst, men mange anser at forhold i indeklimaet kan være en medvirkende årsag.

24.000 danskere dør hvert år af hjertekarsygdomme, og det er dermed den største enkeltfaktor til dødsfald i Danmark. De vigtige eksponeringer i indemiljøet der kan føre til hjertekarsygdomme er passiv rygning, partikelforurening og måske støj. Passiv rygning menes at være årsag til 100-430 dødsfald årligt, mens partikeleksponering relateret til udeluften menes at være årsag til 3.400 dødsfald, hvor de fleste er forårsaget af hjertekarsygdomme.

Kræft kan også forårsages af påvirkninger i indeklimaet. De tre vigtige eksponeringer i indemiljøet er: radon, tobaksrøg og andre forbrændingsprodukter og formaldehyd. Radon menes at være årsag til ca. 250 dødsfald pr. år ved den samtidige udsættelse for tobaksrøg, der er i Danmark.

Sårbarhed

Nogle mennesker er mere sårbare over for påvirkninger i indeklimaet end andre. De reagerer kraftigere på eksponering for bestemte påvirkninger eller reagerer ved lavere doser.

Forskellige faktorer har betydning for sårbarheden, fx. alder, køn, genetisk disposition og allergi. Børn er mere udsatte, fordi de kravler på gulvet, hvor støvet hvirvles op, og fordi deres lunger og immunsystem ikke er færdigudviklet, mens ældre er mere udsatte, fordi cellernes regenerationshastighed og metabolismen er nedsat. Kvinder er øjensynlig mere følsomme over for kemiske irritanter end mænd. Øget følsomhed kan også være genetisk bestemt, fx. pga. den anatomiske udformning af luftvejene eller mangel på et bestemt enzym. Mennesker, der lider af allergi og astma, har desuden en øget sårbarhed over for forurening i indemiljøet.

Indeklimafaktorer der kan give gener og sygdomme

Der findes en lang række indeklimafaktorer, der kan give gener og sygdomme. Det drejer sig om:

  • Allergener fra husstøvmider, pelsdyr og pollen
  • Skimmelsvampe
  • Bakterier og endotoxiner
  • Partikler og tobaksrøg
  • Kemiske forbindelser
  • Asbest og radon
  • Lugte
  • Støj
  • Temperaturer og træk

Allergener fra husstøvmider, pelsdyr og pollen

Eksponering for allergener i indeklimaet er udbredt, og der foreligger god dokumentation for, at allergikere får symptomer og forværring af deres sygdom, når de eksponeres for de allergener, som de er sensibiliserede overfor. Allergikere bør så vidt muligt undgå at blive udsat for allergener.

Det er et åbent spørgsmål, om øget eksponering for allergener også øger risikoen for at udvikle allergi eller astma. Dette ser ud til at være tilfældet for sensibilisering over for husstøvmider, men ikke for pelsdyrallergener. Flere studier viser tilsyneladende, at personer, der har været eksponeret for hund eller kat i hjemmet har en lavere forekomst af allergi. Men disse undersøgelser er uvægerligt præget af en ”healthy pet-owner effect”, hvor folk der føler sig i risiko for allergi ikke anskaffer sig kæledyr.

Effekten af eksponering for allergener afhænger af det enkelte individs modtagelighed, som til dels er genetisk bestemt. Børn, hvor en eller begge forældre har allergisk sygdom har en øget risiko for at udvikle allergi ligesom personer, der allerede har allergi, har øget risiko for at udvikle nye allergier. Disse grupper kan være særligt sårbare over for eksponering for allergener.

Allergiske sygdomme menes at opstå på baggrund af et komplekst samspil mellem risikofaktorer, livsstil og genetisk disponering. Således er eksponering for allergen formentlig en nødvendig, men ikke tilstrækkelig, faktor for udvikling af allergi.

Skimmelsvampe

Forekomst af skimmelsvampe i indeklimaet har været kædet sammen med en række luftvejsrelaterede helbredsgener, som spænder fra astma og åndedrætsproblemer over allergi og høfeber til forskellige almene former for utilpashed som hovedpine, træthed og svimmelhed. Men den eksakte sammenhæng mellem eksponering og helbredsgener er uafklaret.

Man ved imidlertid, at nogle få procent af befolkningen er allergiske over for skimmelsvampe. Skimmelsvampeallergi er dog ofte vanskelig at diagnosticere, dels fordi den kan skyldes et meget stort antal forskellige arter af skimmelsvampe, og dels fordi skimmelsvampeallergi ofte optræder sammen med allergi over for andre typer af allergener.

Bakterier og virus

Forkølelse er den mest udbredte infektionssygdom. I gennemsnit rammes voksne 2-4 gange om året og børn 5-8 gange. Spredningen i indeklimaet beror bl.a. på hygiejnestandard, persontæthed og ventilation.

Endotoxiner er komponenter af gram-negative bakteriers cellevægge, som er til stede i væsentlige koncentrationer i indeklimaet som støv og som luftbårne partikler. Endotoxiners helbredseffekt er kompliceret, da de dels ser ud til at kunne forværre allerede opstået astma, men muligvis samtidig kan have en beskyttende effekt mod udvikling af allergi.

Tobaksrøg

Passiv rygning giver anledning til betydelige lugtgener og fører til en øget forekomst af hjertekarsygdomme, øget luftvejssygelighed blandt småbørn og til en øget risiko for lungekræft samt forværring af astmasymptomer. I arbejdsmiljøet findes stadig en del påtvungen eksponering, mens det i højere grad er en frivillig sag om man vil acceptere tobaksrygning hjemme.

Den vigtigste indeklimafaktor forbundet med hjertekarsygdomme er tobaksrøg, og børnelæger skønner, at den altovervejende andel af indlæggelser for luftvejslidelser blandt småbørn skyldes udsættelse for tobaksrøg i hjemmet. Tobaksrøg indeholder mere end 50 kræftfremkaldende stoffer. Rygning kan give flere kræftformer, mens passiv rygning kan give lungekræft.

Partikler

Der findes partikler i luften overalt, hvor mennesker opholder sig. De stammer hovedsagelig fra trafik og afbrænding af fossilt brændsel. Det antages, at disse partikler forårsager betydelig sygelighed i luftvejene specielt blandt småbørn, og en betydelig overdødelighed af lungekræft, luftvejslidelser og hjertekarsygdomme. Partikelforureningen er en af de største erkendte miljørelaterede sundhedsfarer for befolkningen.

For de fleste danskere er partikelindtaget i boligen afgørende for den samlede eksponering for partikler. Partikelforureningen i indeluften skyldes dels indtrængning af partikler udefra, men også kilder i indemiljøet, fx partikler fra madlavning, tobaksrygning, stearinlys, brændeovne mv. Effekten af partikler i indemiljøet er ikke særlig velbelyst. Eksponeringen for partikler kan reduceres ved at reducere de indre partikelkilder, forøge ventilationen, rense indeluften og placere luftindtag hensigtsmæssigt.

Partiklernes størrelse er afgørende for deres effekter på helbredet. Til trods for de mindre partiklers begrænsede vægt, giver de anledning til store helbredseffekter, formentlig som følge af, at de små partikler føres længere ned i lungerne.

Lokaler med mekanisk ventilation vil ofte have betydeligt lavere partikelkoncentrationer som følge af filtreringen af luften sammenlignet med naturligt ventilerede lokaler.

Kemiske forbindelser

Indeluften kan være forurenet med hundredvis af kemiske stoffer i varierende koncentrationer. Disse stoffer kan have en toksisk eller inflammatorisk virkning på mennesker, eller de kan give gener i form af irriterede øjne og luftveje eller uønsket lugt. Nogle typer af kemiske forbindelser i indeklimaet er også mistænkt for at have virkning der øger betydningen af allegenerne (adjuvans). Det gælder fx phthalater, som er en meget udbredt gruppe af blødgørere i plast. Andre stoffer som fx formaldehyd menes at være kræftfremkaldende ved indånding.

Byggematerialer og inventar bidrager til forureningen med kemiske stoffer inden døre. Kilderne er fx maling, lakker, tæpper og anden gulvbelægning samt møbler. Der har i mange år været arbejdet på at udvikle sundhedsrigtige byggevarer bl.a. via den danske Indeklimamærkningsordning. Byggevarer og beskyttelsesmidler til udendørs brug bør ikke anvendes inden døre, da de kan forurene indeluften med problematiske stoffer.

Bygningsbrugernes aktiviteter bidrager også til at forurene indemiljøet med kemiske stoffer. Det gælder fx tobaksrygning, madlavning, afbrænding af gas, petroleum og stearinlys, brug af elektrisk udstyr som computere samt brug af diverse rengørings- og plejemidler.

Asbest

Asbest, der er stærkt kræftfremkaldende, findes stadig i ældre bygninger. Som regel vil bygningsbrugerne dog kun komme i kontakt med asbest i forbindelse med renovering og nedbrydning. Brug og genbrug af asbestholdige produkter er forbudt.

Radon

Radon trænger ind gennem revner og sprækker i gulvkonstruktionen, og er derved årsag til omkring 250 dødsfald årligt i Danmark ved den samtidige udsættelse for tobaksrøg der forekommer.

. Radon har dermed en af de højeste livstidsrisici blandt de erkendte sundhedsfarlige eksponeringer. Siden 1995 har der i Bygningsreglementet været krav om, at nye bygninger skal opføres radonsikret.

Lugte og støj

Undersøgelse af 16.700 danskere over 15 år har vist, at ca. 16 % er generet af støj i boligen (fra naboer, trafik, installationer mm.), og at næsten lige så mange er generet af lugte fra rygning, naboer eller trafik.

Støj i boligen er generende og kan desuden føre til reduceret søvnkvalitet og muligvis til mere alvorlige sygdomme relateret til langvarig stress. Der er begrænset viden om omfanget af disse skader og dermed et delvis utilstrækkeligt videngrundlag for at gennemføre støjbegrænsende foranstaltninger i og ved boligområder.

Lugtgener i boligen skyldes ofte utætheder i vægge mellem boliger samt luftoverføring via ventilationsanlæg eller vinduer og udeluftventiler. Byggevarer kan også være væsentlige kilder til forurening af indeluften. Lugtgenerne fra nye gulvbelægninger og malervarer er dog blevet mindre gennem de sidste 10 år pga. producenternes øgede opmærksomhed på problemet.

Byggetekniske forhold

Bygninger har ofte en holdbarhed over 100 år, men dele af bygningerne holder kortere og skal udskiftes når behovet opstår. Uhensigtsmæssig eller utilstrækkelig drift og vedligeholdelse af bygninger kan føre til accelererende bygningsskader og utilfredsstillende indeklimaforhold.

Fugt

Der er en markant sammenhæng mellem fugtskader i bygninger og risiko for helbredseffekter, såsom hivende/hvæsende vejrtrækning, hoste og astma. Årsagerne til fugtrelaterede helbredsproblemer i boligen er dog komplekse. En del af helbredsproblemerne kan hænge sammen med at husstøvmider, skimmelsvampe og andre mikroorganismer trives bedst i fugtige omgivelser.

Fugt kan desuden føre til en øget nedbrydning af byggevarer som fx. vinylbelægninger på vægge eller gulve med deraf følgende øget udsættelse for kemiske komponenter, der frigøres under nedbrydningen af disse belægninger.

Massive fugtproblemer skyldes ofte manglende eller forkert vedligeholdelse. Fugtskader i ældre ejendomme kan skyldes skader og nedslidte konstruktioner, opstigende grundfugt og dårlig isolering, som kan medføre kondens på indvendige overflader. Fugtproblemer kan også skyldes utætheder i vand- og varmeanlæg. Mange fugtproblemer i ældre boliger skyldes endvidere forkert udført efterisolering eller utilstrækkelig ventilering, bl.a. efter tætningsarbejder eller vinduesudskiftninger. Lave indendørstemperaturer kan desuden forøge risikoen for kondens på overfladerne.

Fugtskader kan ikke helt undgås. Derfor er det vigtigt at styrke beredskabet for hurtig afhjælpning af de skader, der opstår. Desuden bør tilstrækkelige isoleringslag findes og kuldebroer i konstruktionerne bør undgås. Samtidig må man forsøge at begrænse risikoadfærd, fx reduceret udluftning, manglende brug af emhætte ved madlavning og tørring af tøj i opholdsrum.

Ventilation

Udluftning og ventilation beskytter mod fugt, lugt, kemiske forbindelser, partikler, allergener og mikroorganismer ved at fortynde de uheldige komponenter. Ventilationsanlægget kræver dog særlig opmærksomhed under projektering og drift, hvis de skal fungere hensigtsmæssigt. Manglende rengøring af filtre og dårlig vedligeholdelse kan nemlig medføre gener og symptomer hos bygningsbrugerne.

Smitte med infektionssygdomme kan i nogen grad forebygges ved effektiv ventilation og gode pladsforhold.

Konstruktioner og bygningsdele

Bygningens klimaskærm (tag, kælder og ydervægge) skal varmeisolere og sikre, at der ikke trænger fugt ind udefra. Loftkonstruktionen skal også være tæt, så der ikke trænger varm, fugtig luft op, som kan give kondensproblemer i en uopvarmet tagkonstruktion. Ofte ses uheldigt udført varmeisolering uden dampspærre på den varme side af isoleringen. Det kan give problemer med fugt og skimmelsvampe.

I ældre bygninger kan man reducere opstigende grundfugt ved at forbedre ventilationen i kælderen, etablere fugtspærre i kældermure og -gulve og evt. ved at øge opvarmningen af kælderen. Det er også vigtigt at sikre mod radonindtrængning ved at tætne gulvet. Man kan evt. også etablere sug under gulvet og sørge for god ventilation inden døre.

Ældre vinduesruder er ofte kolde og kan dermed give anledning til kondens på ruderne, hvis indeluften er fugtig. Nyere energiruder får kun kondens ved meget høj luftfugtighed. Kondens på traditionelle tolagsruder er et tegn på, at man bør lufte ud. Ved renovering og udskiftning af vinduer bør man sikre sig, at der er tilstrækkelig ventilation, fx ved at etablere spalteventiler i de nye vinduesrammer.

Mange nye materialer bliver taget i brug på et utilstrækkeligt viden- og erfaringsgrundlag, fx med hensyn til deres holdbarhed og levetid.

Forskellige bygningsdele og materialer har forskellig levetid. En vedligeholdelsesplan for en bygning kan bidrage til at sikre sundheden og sikkerheden af bygningen.

Adfærd

Bygningsbrugerne har gennem deres adfærd et meget stort ansvar for kvaliteten af indeklimaet. Gode gamle dyder som udluftning med gennemtræk, hovedrengøring og tøjtørring udendørs (eller i moderne tørretumblere) er stadig nødvendige forudsætninger for et godt indeklima i de fleste bygninger.

Bygningsbrugernes aktiviteter introducerer en lang række forureningskilder i indemiljøer, fx brug af rengøringsmidler, tryksager, elektriske apparater, hobbyvirksomhed og lignende, samt via madlavning, brug af brændeovne og afbrænding af stearinlys. Tobaksrygning er desuden en meget alvorlig forureningskilde, som påfører mennesker unødvendige gener og sundhedsfarer.

Mange uheldige påvirkninger kan mindskes betydeligt ved rettidige indgreb og justeringer, der foretages af bygningsbrugerne. Det er vigtigt, at brugerne har kendskab til hvilke justeringsmuligheder, de har i et givet rum. Driftspersonale og projekterende bør vide, at personer med direkte indflydelse på eget indeklima oftest er langt mere tilfredse med kvaliteten af deres indeklima.

Anbefalede tværgående analyser

Reelle kvalitetsforbedringer på indeklimaområdet kan prioriteres på baggrund af udbygget viden om indeklima og sundhed på nedennævnte områder. Områderne er valgt, fordi de i særlig grad byder på muligheder for at nå reelle forbedringer, fordi der ikke er dækkende viden på området, og fordi de repræsenterer områder, der er under udvikling.

  • Boligforhold
  • Ventilation
  • Partikler
  • Astma og allergi
  • Fugt
  • Storrumskontorer
  • Skoler
  • Daginstitutioner

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 August 2006, © Miljøstyrelsen.