Miljøprojekt, 1101 – Etablering af badevandsprofiler og varslingssystemer i henhold til EU's nye badevandsdirektiv

Etablering af badevandsprofiler og varslingssystemer i henhold til EU's nye badevandsdirektiv

1 Indledning

Det nye badevandsdirektiv angiver at ’... Formålet med dette direktiv er at bevare, beskytte og forbedre miljøkvaliteten og beskytte menneskers sundhed ...( artikel 1, stk. 2)’ og direktivteksten viser klart, at man ønsker at gå fra et relativt passivt og tilbageskuende system til et fremadrettet system, der i langt højere grad forpligter de lokale myndigheder til at tage højde for aktuelle forureninger samt aktivt at informere borgerne om badevandskvaliteten.

’... Medlemsstaterne sørger for, at der træffes rettidige og passende forvaltningsforanstaltninger, når de bliver opmærksomme på uventede situationer, som har eller med rimelighed kan forventes at få negativ påvirkning af badevandskvaliteten eller af de badenes sundhed. Sådanne foranstaltninger omfatter information af offentligheden og om nødvendigt et midlertidigt badeforbud ...( artikel 7)’

Informationen forventes at ske ved brug af forskellige medier: ’... Medlemsstaterne gør brug af passende medier og teknologi, herunder Internettet, ...( artikel 12, stk. 2)’

Desuden lægges der stor vægt på at informere borgerne generelt om de fysiske rammer for badevandet (badevandsprofiler) og om den generelle badevandskvalitet. Sidstnævnte skal angives ved at klassificere badevandet. Specielt har forekomsten af kortvarige forureningssituationer med forhøjede bakteriemålinger betydning for, hvilken klasse badevandet tilhører.

’... Badevand klassificeres som værende ”tilfredsstillende/godt/udmærket”

hvis percentilværdierne for de mikrobiologiske tællinger i datasættet for badevandskvaliteten for sidste vurderingsperiode er lig med eller bedre end værdien ”udmærket/godt/tilfredsstillende” (Bilag I)
hvis badevandet er ramt af kortvarig forurening, forudsat at
1. der træffes passende forvaltningsforanstaltninger, herunder overvågning, tidlig varsling og kontrol for at forhindre, at badende udsættes for forurening, ved at udstede en advarsel eller, om nødvendigt, et badeforbud...(Bilag II)’

Det bemærkes, at man skal angive det forventede antal dage, hvor badevandet vil have en forringet kvalitet, samt hvad der er årsag til forringelsen.

Udover denne mere aktive badevandsforvaltning opererer det ny Direktiv med to parametre til bestemmelse af vandets kvalitet, E. coli og Enterokokker (Bilag 1 i direktivet). E. coli og Enterokokker forekommer talrigt i tarmen hos varmblodede dyr og mennesker og anvendes som indikatorer for fækal forurening og deraf følgende risiko for infektion.

De vigtigste kilder til bakteriel forurening blev undersøgt af Hasling et. al (2003), der for Miljøstyrelsen analyserede, hvilke forhold der har størst betydning for badevandskvaliteten i Danmark med henblik på at kunne tilrettelægge en målrettet indsats mod disse faktorer. Undersøgelsen viser, at kvaliteten af badevandet er tydeligt ringere under og efter regn, og at det især er nærliggende vandløb, der giver en negativ effekt. Dette skyldes dels overløb til vandløbene og dels, at bakterier resuspenderes fra sedimentet, hvor de kan overleve i længere perioder. Andre betydningsfulde, direkte kilder er udledning af regnvand, overløb fra kloakker og udledning fra renseanlæg.

I forbindelse med varsling er det nødvendigt at vide, hvor store bakteriekoncentrationer der normalt forekommer i de nævnte kilder. I nærværende rapport gives erfaringstal for koncentrationer af E. coli og Enterokokker i forskellige forureningskilder.

I artikel 6 i det nye badevandsdirektiv er det angivet, at der skal udarbejdes badevandsprofiler for de enkelte badesteder. En badevandsprofil er en beskrivelse af den enkelte badestrand med angivelse af udstrækning, potentielle kilder til forurening (kortvarig eller langvarig), muligheder for algepåvirkninger etc.

I direktivet fastsættes en række krav til, hvad en badevandsprofil skal omfatte. De væsentligste emner er:

Fysisk, geografisk og hydrologisk karakteristik af badevandet og af andre overfladevande i oplandet til badestranden, hvis disse kan være kilde til forringet badevandskvalitet
Identifikation og vurdering af mulige forureningskilder, herunder hvorfor kilden kan skabe forurening, med hvilken frekvens og hvilken varighed, hvilke administrative muligheder der er for at begrænse forureningen, og hvem der gør hvad i forbindelse med hændelser.
En vurdering af risikoen for udvikling af giftige alger (cyanobakterier)
En vurdering af muligheden for masseforekomst af andet fytoplankton og tang
En overvågningskalender, der angiver, hvor og hvornår der tages badevandsprøver

Med indførelse af badevandsprofiler åbnes der op for, at badevande, der ligger i forlængelse af hinanden eller på samme kyststrækning, kan slås sammen under én badevandsprofil; ’... Den enkelte badevandsprofil kan omfatte et enkelt badevand eller flere sammenhængende badevande ...( artikel 6, stk. 1)’. Dette giver mulighed for at administrere flere strande under ét, men artiklen medfører også, at der er mulighed for at reducere antallet af målestationer.

Den hidtidige praksis har været, at der skulle oprettes en målestation for hvert badevandsområde. Antallet af badevandsområder i Danmark har langt hen ad vejen været styret af de nuværende administrative grænser. Samlet har det betydet, at Danmark har særdeles meget badevand med målestationer. Set i lyset af det nye direktiv og kommunalreformen er det sandsynligt, at antallet af stationer kan nedbringes.

En reduktion af stationer er specielt oplagt for en lang række af de eksisterende badevandsstationer ud mod de større marine områder, hvor man i årevis har taget prøver uden at have en eneste overskridelse. Her vil der kunne spares ressourcer uden at det går ud over overvågningen af badevandet.

En forudsætning for at slå badevandsområder sammen er, at en række krav er opfyldt. Proceduren for oprettelse af badevandsprofiler samt eventuelle sammenlægninger af badevandsstationer er yderligere beskrevet i kapitel 2.

Desuden kan det nævnes, at der er åbnet op for muligheden for at se bort fra enkelte målinger, der overskrider badevandskravene i beregningerne af den årlige badevandsstatistik, hvis der i samme periode har været et badeforbud, ’... Prøver taget under kortvarig forurening kan lades ud af betragtning. De erstattes af prøver, der er taget i henhold til bilag IV. ...( artikel 3, stk. 6)’

’... Ved kortvarige forureningshændelser tages der én supplerende prøve for at bekræfte, at hændelsen er ophørt. Denne prøve skal ikke indgå i datasættet for badevandskvaliteten. Såfremt der er nødvendigt at erstatte en prøve, der er ladt ude af betragtning, tages en supplerende prøve syv dage efter, at den kortvarige forurening er ophørt ...(Bilag IV)’

En skærpelse i forhold til det tidligere badevandsdirektiv er, at der skal etableres varslingssystemer for badevande, hvor der har været eller er konstateret kortvarig forringet badevandskvalitet. Varslingen skal forudsige, hvornår kvaliteten af badevandet vil blive forringet som følge af kraftige regnskyl, overløb fra kloaksystemer m.v., samt hvornår badevandskvaliteten igen er acceptabel. Etableringen af varslingssystemer skal sikre, at de badende beskyttes mod infektioner og dårlig badevandskvalitet generelt.

Varsling af forurening og hurtig informering af brugerne udgør derfor en vigtig del af den nye aktive badevandsadministration. I kapitel 3 gennemgås forskellige varslingssystemer til varsling af korttidsforurening, hvilket vil sige forureninger, der typisk har en varighed på mindre end 72 timer (EUs badevandsdirektiv). Denne type af forurening vil i Danmark typisk stamme fra regnvandsbetingede overløb direkte til badevandet eller via vandløb, som i kombination med aktuelle strømforhold i recipienten resulterer i badevand, der ikke overholder de fastsatte bakteriekrav til godt badevand.

Derfor er fokus i denne rapport på badevandsvarslinger i forbindelse med overløb og i mindre grad på andre typer af korttidsforureninger som eksempelvis mindre olieudslip, potentielt giftige alger med mere. I rapporten beskrives de grundforudsætninger, der skal være til stede for at kunne foretage varslinger, samt hvilke antagelse der kan benyttes, hvis ikke alle forudsætninger er til stede.

Det har ikke været hensigten at dække samtlige typer og kombinationer af badevandsvarslinger men at vejlede de ansvarlige myndigheder i, hvilke overvejelser de bør gøre sig, når de skal implementere informations- og varslingssystemer.

De varslingssystemer, som diskuteres, har til formål at forhindre badegæster i at bade i forurenet badevand (fersk- som saltvand). Enhver varsling vil være behæftet med usikkerheder, og i denne rapport er der gjort konservative antagelser om usikkerhederne for at sikre, at badende aldrig udsættes for risikoen for forurenet vand. Det er naturligvis frit for de ansvarlige myndigheder at fortolke og ændre på disse antagelser. Valget af acceptabel usikkerhed afhænger af kendskabet til badevandets generelle tilstand og til de forhold, der påvirker badevandet.

Uanset valg af badevandsvarslingssystem vil myndighederne under alle omstændigheder have en forpligtelse til at informere potentielle badegæster i forbindelse med forurening. Der stilles også krav om, at badevandsanalyser taget i forbindelse med rutineovervågningen er offentligt tilgængelige inden for en uge. ’... Offentligheden bør have korrekte og rettidige oplysninger om resultaterne af kontrolovervågningen af badevandskvaliteten og om foranstaltninger til risikohåndtering med henblik på at forebygge sundhedsrisici, navnlig i forbindelse med forudsigelig kortvarig forurening eller unormale situationer. ...((recital 8))’.

I kapitel 4 er der kort omtalt nogle redskaber, der kan anvendes ved information.

Afslutningsvis skal det nævnes, at det nye direktiv forventes vedtaget i starten af 2006. På nuværende tidspunkt er der opnået politisk enighed i Rådet for den Europæiske Union, mens den endelige godkendelse i Europa-Parlamentet endnu ikke foreligger.

Endelig skal det nævnes, at det nye badevandsdirektiv er et datterdirektiv til Vandrammedirektivet (2000/60/EC), og Vandrammedirektivet nævnes direkte i badevandsdirektivet. Ved gennemførelsen af Vandrammedirektivet vil en række af de nuværende udledninger, som kan forårsage dårlig badevandstilstand, forsvinde, idet de selvsamme udledninger i de fleste tilfælde også vil forhindre opfyldelsen af kravene i Vandrammedirektivet.