Miljøprojekt, 1101 – Etablering af badevandsprofiler og varslingssystemer i henhold til EU's nye badevandsdirektiv

Etablering af badevandsprofiler og varslingssystemer i henhold til EU's nye badevandsdirektiv

2 Etablering af Badevandsprofiler

2.1 Direktivets krav til badevandsprofiler

Ifølge det nye badevandsdirektiv, som det ser ud i starten af år 2005, skal medlemslandene gennemføre en registrering af samtlige badevande og udarbejde en badevandsprofil. Udarbejdelsen skal ske iflg. direktivets bilag III og skal omfatte følgende punkter:

Ovenstående skal således udarbejdes for hvert registreret badevand. Men der er lagt op til, at badevande, der ligger i forlængelse af hinanden kan sammenfattes i én badevandsprofil, hvis de er ensartede;

’... Medlemsstaterne kan underopdele eller sammenlægge eksisterende badevande på baggrund af vurderingerne af badevandskvaliteten. De må kun sammenlægge eksisterende badevand, hvis disse:

Nedenstående diagram giver en skematisk oversigt over de vigtigste trin i udarbejdelsen af en badevandsprofil:

2.1.1 Kriterier for badevandsprofiler

For at sikre en vis ensartethed bør der opstilles retningslinier/krav, der uddyber direktivets krav (se ovenfor). Specielt vigtigt er det at have fælles retningslinier for, hvilke kyststrækninger der kan inkluderes i én badevandsprofil. I det efterfølgende er der givet eksempler på, hvad man skal være opmærksom på og beskrevet muligheder for, hvordan problemstillingerne kan håndteres.

Den mest oplagte tilgang er at slå badevande, der ligger på samme kyststrækning, sammen i én profil. De overordnede krav er, at de badevandsområder, der indgår i en profil, skal ligge i forlængelse af hinanden, men derudover skal de have indgået i badevandsovervågningen over en række år. Sidstnævnte skal sikre, at indsamlede data for de enkelte stationer kan bruges til at vurdere deres ensartethed.

Med hensyn til afstand mellem badevandsområderne vil det fra et administrativt synspunkt være ønskeligt, at direktivet tolkes pragmatisk, således at det tillades, at eksisterende badevande slås sammen i én profil, uanset de er adskilt af kortere kyststrækninger, der ikke bruges til badning forudsat, at disse ikke er forurenede. Dette forudsætter selvfølgelig stadig, at de inkluderede badevande er ensartede mht. fysiske forhold og forureningskilder.

Det foreslås derfor, at ’i forlængelse af’ tolkes som, at de velafgrænsede badevandsområder ikke bør ligge længere fra hinanden end f.eks. 10 km. De 10 km er valgt arbitrært for at sikre, at der er en vis sammenhæng mellem strandene. På visse kyststrækninger med et homogent kystprofil kan man sikkert øge denne afstand, hvorimod strande på kyststrækninger med meget heterogene områder i højere grad bør betragtes som selvstændige strande, der ikke nødvendigvis, kan slås sammen i et fælles profil. Eksempler på danske områder, hvor 10-km reglen kan overvejes taget i anvendelse, er badevandene langs den jyske vestkyst (se nedenfor) og langs Nordsjællands kyster. Omvendt bør strande nok ligge tættere ved hinanden, hvis der f.eks. er tale om strækninger i de meget bugtede kystområder i Limfjorden.

I mange områder – marine og ferske – er kysten imidlertid mere kompleks, og flere faktorer skal indgå i vurderingen af, hvor store områder der kan inkluderes i én badevandsprofil. Byer vil for eksempel naturligt medføre en opdeling i flere badevandsprofiler. Udløb fra større spildevandsbelastede vandløb eller renseanlæg både på og mellem de inkluderede badevande kan ligeledes give behov for opdeling i flere profiler. De morfologiske forhold som dybdeforhold, eksponering, til- og afløb fra søer skal også indgå i vurderingen.

En vigtig problemstilling i denne diskussion er, hvorvidt en badevandsprofil kan omfatte kortere strækninger, hvor badning er forbudt pga. stor risiko for forurening. Accept af dette kan lette etableringen af badevandsprofilerne og sikre en større overensstemmelse med den nuværende administration. Kilder til mulig forurening skal under alle omstændigheder kortlægges og beskrives som del af badevandsprofilen. Det vil kræve et godt kendskab til forureningskilden og den risiko, den udgør. Desuden taler Vandramme-direktivet for at acceptere denne strategi, idet denne type forureninger ideelt set forsvinder med implementeringen af dette direktiv. Indtil da er en forudsætning for denne strategi, at man tydeligt afgrænser denne problematiske del af profilet og erklærer det uegnet til badning, og at der etableres målestationer på begge sider af udledningsstedet for at sikre viden om belastningen.

For vandløb, der løber ud over en strand, gælder i princippet, at de ikke må bruges til badning, medmindre vandløbet overvåges i lighed med andre badeområder. Afhængigt af resultatet af denne overvågning kan der oprettes et permanent badeforbud på en del af stranden, eller modsat kan åen oprettes som egnet badevand. De fleste vandløb egner sig imidlertid ikke til badning, og i sådanne tilfælde bør et område omkring et vandløbsudløb over stranden afgrænses tydeligt med skilte, der forbyder badning.

Med hensyn til badevandsprofiler er det muligt at oprette profiler henover kommunegrænser. Såfremt en badevandsprofil krydser en kommunegrænse, er et væsentligt kriterium for at kunne slå badevand sammen imidlertid, at det bliver fastlagt, hvem der er den ansvarlige myndighed.

Som en del af badevandsprofilen skal der udarbejdes en såkaldt badevandskalender, der angiver, hvor og hvornår badevandskvaliteten kontrolleres. Ved sammenlægning af badevande kan det forventes, at det er muligt at reducere antallet af badevandsstationer. Det vil dog helt afhænge af de lokale forhold, da stationerne skal give et repræsentativt billede af vandkvaliteten i hele profilen. Som beskrevet ovenfor vil udløb fra spildevandsbelastede åer og renseanlæg medføre krav om flere stationer. Som rettesnor bør en badevandsprofil som minimum, medmindre den er lille, have 2 stationer, der er placeret således, at stranden er dækket. Den præcise placering af disse stationer må så afgøres efter de aktuelle forhold.

2.1.2 Problemstillinger ved oprettelse af Badevandsprofiler.

2.1.2.1 A. Marine områder

Figur 2.1 Badestrande på vestkysten i Viborg Amt. (Fra Viborg Amts hjemmeside)

På illustrationen til venstre ses et udsnit af Viborg Amts badevandskort. På vestkysten ligger en lang række strande (9 med skilte), der sandsynligvis ville kunne grupperes i 2-3 Badevandsprofiler. Et kunne dække strandene nord for Hanstholm, et andet strandene syd for Hanstholm.

Hvis man ser på kysterne ind mod Limfjorden, ligger badestrandene tæt ved hinanden, men her vil det være nødvendigt med en mere dybdegående analyse af de enkelte badevandsstationer for at se, om de lever op til kravene for at kunne slå områder sammen.

For at kunne foretage potentielle sammenlægninger – både på vestkysten og på Limfjordskysten - er det nødvendigt at have informationer om å-udløb og spildevandsudløb. Den type af informationer er vist i figur 2.2. Her kan man se, at udløbene til vestkysten er stærkt begrænsede og primært består af små vandløb og spildevand fra Hanstholm. På Limfjordskysten findes derimod en række større og mindre udløb fra vandløb og fra spildevandsanlæg. Her må man ned på detaljeplanet for at kunne afgøre, om strandene kan slås sammen.

Figur 2.2 Kort over vandløb og renseanlæg (prikker) i en del af Viborg Amt (Fra Viborg Amts hjemmeside).

Principielt er der intet i direktivet, der hindrer, at udstrækningen af en badevandsprofil bestemmes af de administrative grænser, det vil i Danmark sige kommunegrænserne. I det viste tilfælde vil dette dog ikke være afgørende, idet de tre nuværende kommuner efter strukturreformen (som den ser ud i starten af år 2005) går sammen i én kommune.

Figur 2.3 Placering af de eksisterende badevandsstationer på vestkysten og i Limfjorden i Viborg Amt (2004).

Figur 2.3 viser et eksempel på nuværende badevandsstationer. Som nævnt ovenfor bør en badevandsprofil som minimum have 2 stationer, men hvis lange kyststrækninger slås sammen i én profil, kan det være nødvendigt med flere stationer således, at hele strækningen er dækket ind.

Forestiller man sig, at strækningen fra Agger tange i syd til Hanstholm i nord oprettes som én badevandsprofil, kan man ud fra badevandsdata fra de 7 stationer (se figur 2.3) analysere, om de enkelte stationer er ensartede. Såfremt stationerne er ensartede og samtidigt udviser gode forhold, vil man efterfølgende kunne reducere antallet af stationer, således at man har én i hver ende og 1-2 stationer fordelt inden for profilen, f.eks. i forbindelse med de større å-udløb, der er på strækningen. Den præcise placering af disse stationer må afgøres efter de aktuelle forhold.

2.1.2.2 B. Ferskvand

For badevandsprofiler i ferske søer bør de samme kriterier tages i anvendelse. Dog skal det tilføjes, at der kun er meget få søer, hvor der er flere badestrande. Hvorvidt disse kan slås sammen under en profil vil i meget høj grad blive bestemt af de lokale forhold: Hvor er tilledningerne til søen? Hvor er søens afløb? Hvad er der af aktivitet på søens bredområder (landbrug, kvægbrug etc.)?

I nedenstående eksempel er vist de 5 badevandsstationer i Furesøen. Administrativt ligger de 5 stationer i dag (2005) i 5 forskellige kommuner. Yderligere er Furesøen inddelt i et lavvandet bassin (gennemsnitsdybde 3-4 m, længst mod nordøst) og et dybvandet bassin (storsøen, op til 37 m dybt). De eneste to stationer, der nok med rimelighed kan slås sammen, er de to i det lave bassin. De tre andre stationer ligger i storsøen, hvor forholdene er mere forskellige. Den sydligste station ligger ved søens udløb til Mølleå-systemet og bør under ingen omstændigheder kædes sammen med de andre.

2.1.3 Opsummering af kriterier for sammenlægning

Ud fra ovenstående diskussion foreslås følgende kriterier opstillet for sammenlægning af Badevandsprofiler:

Ovenstående kriterier vil sikre, at de nye badevandsprofiler bliver dannet på et ensartet grundlag, samt at en badevandsprofil kommer til at ligge på en kyststrækning med relativt ens forhold mht. forurening og fysisk-morfolgisk kyststrækning. Det sidste skal sikre, at man ved reduktion af målestationer fortsat har et repræsentativt billede af vandkvaliteten inden for profilen. Kan dette ikke sikres, må der nødvendigvis oprettes flere målestationer.

Som nævnt i indledningen inddeles badevand (dvs. badevandsprofilen) efter Direktivet i 4 klasser; ”udmærket/godt/tilfredsstillende/ringe”. Hvorvidt man vil acceptere at inkludere en station med en dårligere klassificering inden for en profil må være op til de faktiske forhold. Man skal dog være opmærksom på, at det kan have indflydelse på, hvilken samlet klasse badevandsprofilen kommer til at tilhøre. Hvis enkeltliggende badevande, der på nuværende tidspunkt adskiller sig fra de omkringliggende ved at have en dårligere vandkvalitet, holdes uden for profilen, er der mulighed for senere at indlemme området i en samlet badevandsprofil, når dette skal revideres.

2.1.4 Revision af Badevandsprofiler

I det nye direktiv (Bilag III) fremføres det, at der skal ske en opdatering af badevandsprofilerne mindst hvert 2.-4. år for kvaliteterne ”God”, ”Tilfredsstillende” og ”Ringe”. For stationer med kvaliteten ”Udmærket” er der ingen krav til revision, medmindre der sker et kvalitetsskift.

Revision af badevandsprofilerne skal jfr. direktivets bilag III omhandle samme punkter, som indgik i udarbejdelsen af badevandprofilen (se afsnit 5.1.1).

Det er vigtigt, at der ved den periodiske revision tages hensyn til alle de tiltag og ændringer, der er sket i oplandet til badevandsprofilen. Dette omfatter f.eks. ændringer i belastningsforholdene fra den spredte bebyggelse, nye tilladelser til husdyrhold, byudvikling, forbedret spildevandsrensning samt reduktion af belastning fra overløbsbygværker etc.

I direktivets bilag III er det endvidere angivet, at beskrivelsen af badevandsprofilen kan understøttes af kort, der viser de forskellige forhold i oplandet, der kan være årsag til en påvirkning af badevandskvaliteten. Her vil det være formålstjenligt, at der hos kommunerne trækkes på eksisterende oplysninger i GIS-format.

2.2 Hvad siger myndighederne til Badevandsprofiler?

Direktivteksten lægger op til, at badevandsprofiler kan lægges sammen til én profil, men hvordan forholder de ansvarlige myndigheder sig til denne mulighed? Som et led i udredningsarbejdet til denne rapport blev der gennemført mundtlige/skriftlige interviews med en række kommuner for blandt andet at kortlægge deres holdninger til samt deres umiddelbare vurdering af behovet for at kunne slå badevand sammen og dermed opnå færre administrative badevandsområder.

I nedenstående boks opsummeres svarene til dette spørgsmål fra en række kommuner. Det skal dog siges, at for de fleste var det første gang, de stiftede bekendtskab med direktivforslaget og dets mulighed for at slå badevand sammen, hvorfor deres svar skal tages med et vist forbehold.

Som det fremgår af boksen, er meningerne delte, gående fra ingen interesse til, at det kunne være relevant på visse strækninger. Svarene afspejler også en klar viden om de lokale forhold og ikke mindst om, hvordan man indtil nu har administreret disse. Fra den mundtlige del af interviewet fremgik det, at en række stationer i dag ligger tæt ved f.eks. campingpladser, hvor lokale interesser har arbejdet for, at der er blevet oprettet en målestation. Her ville nedlæggelse af en målestation i forbindelse med en sammenlægning af en række strande måske betyde, at der lokalt ville komme protester. Men som nævnt er der sandsynligvis mest tale om en usikkerhed om konsekvenserne ved implementeringen af det nye direktiv, og desuden vil et effektivt varslingssystem måske kunne være et alternativ og opveje eventuelle protester.

Boks 1. Badevandsprofiler: Mulighed for sammenlægning af tætliggende badevande, der ikke er adskilt af betydende kilder: Kunne dette være relevant i din kommune?

Nej
Badestrandene hos os ligger ret isolerede, og med forskellige orienteringer nord, syd, øst vest, da vi ligger på en ø. Jeg har umiddelbart svært ved at se, at vi vil kunne lægge strande sammen. Stort set alle ligger i det åbne land. Afledninger til fjorden vil typisk være dræn og mindre vandløb.
Ja
Visse af vore strande kan lægges sammen
Ja, for de strande, der ikke er belastede med spildevand.
Både ja og nej, da vi er en kystkommune med ca. 25 km sammenhængende kyst.
Det kunne være meget relevant ved B-kysten, hvor vi har 6 målestationer, som 3 og 3 næsten har identiske måleresultater
Ved ikke – strandene ligger langt fra hinanden.
Ja, det kunne godt overvejes visse steder.

(Resultatet af spørgeskemaerne er yderligere behandlet i kapitel 4 og svarene givet i bilag C)

I det videre forløb bør man derfor se på, hvilke økonomiske eller lokalpolitiske konsekvenser det har, hvis man kan reducere antallet af stationer, men det er også vigtigt at vurdere, hvilke omkostninger der er forbundet med at udarbejde en badevandsprofil, samt at opdatere den i forhold til de foreslåede krav i direktivet.

2.3 Delkonklusion

Introduktion af badevandsprofiler vil i længden gavne tilsynsmyndighederne, da de giver et godt grundlag for at fastslå årsager til eventuel forurening af badevandet og for at udpege tiltag til at reducere uønskede forureninger. Det er klart, at vedtagelsen af det nye direktiv medfører en væsentlig opgave med at få oprettet samtlige profiler. Modsat giver muligheden for at kunne slå strande sammen i en fælles badevandsprofil en chance for at reducere antallet af målestationer, og dette vil sammen med badevandsprofilerne betyde en lettelse af den fremtidige badevandsforvaltning. Dertil kommer, at der vil være meget ”genbrug” i beskrivelserne af profilerne.

For at lette opgaven med at lave badevandsprofilerne bør der udvikles fælles standarder for disse, som uddyber og udvider de kriterier, der er nævnt ovenfor. Det vil ligeledes gøre det nemmere for myndighederne at lave sammenligninger og derved finde fælles retningslinier for indgreb, såfremt der konstateres forureningsproblemer.

^[1]Stk. 2, 3 og stk. 4, litra c) sætter standarder for, hvor badevandskvaliteten skal vurderes, hvor ofte den skal vurderes og på baggrund af hvor mange målinger.