Etablering af badevandsprofiler og varslingssystemer i henhold til EU's nye badevandsdirektiv

Bilag A

1 Mikrobiologidata

1.1 Erfaringstal for koncentrationer af indikatorbakterier

1.1.1 E. coli, Enterokokker og deres analyse

Gennem de seneste årtier har der været anvendt forskellige metoder og forskellige termer for indikatorbakterier. Det medfører, at det kan være vanskeligt at lave sammenligninger på tværs af undersøgelser og lande, og i det følgende er de forskellige metoder og deres indbyrdes forhold beskrevet kort.

Coliforme bakterier inkluderer en række aerobe og fakultativt anaerobe gram-negative, ikke-sporedannende bakterier, der fermenterer laktose og danner luft i løbet af 24 timer ved 35°C til 37°C. Mange af disse er af fækal oprindelse, men nogle er i stand til at vokse i miljøet. En del af disse kan fermentere laktose, danne luft ved 44 °C og er samtidig indolpositive. Disse har været kaldt fækale eller termotolerente coliforme bakterier, og består hovedsageligt af arter af Escherichia, Citrobacter, Klebsiella,og Enterobacter. De fækale coliforme bakterier er bedre indikatorer for fækal forurening end de coliforme bakterier, men nogle af dem, især Klebsiella, kan opformeres i miljøet. Den eneste coliforme bakterie, der meget sjældent opformeres i miljøet, er E. coli. (WHO 2004). I dag anvendes ISO 9308-1 til bestemmelse af E. coli. Her defineres E. coli som bakterier, der fermenterer laktose i et selektivt medium, er oxidase negative, og som er indolpositive ved 44 °C. I ISO 9308-3 defineres E. coli efter et andet princip, nemlig som bakterier, der er ß-D-glucoronidase-positive i et selektivt medium ved 44°C.

I badevand har ”fækale streptokokker” været anvendt som indikator for fækal forurening. Taksonomien for denne gruppe af bakterier har været ændret især op igennem 1990erne. Gruppen indeholder 2 slægter: Enterokokkus og Streptococcus. I den gældende standard (ISO 7899-2) defineres Enterokokker som bakterier, der kan reducere 2,3,5-triphenyltetrazolium klorid til formazan og hydrolysere æskulin ved 44 °C i selektivt medium. Metoden medtager hovedsageligt E. fæcalis, E. fæcium, E. durans og E. hirae, men andre Enterokokker og nogle Streptokokker kan også give positivt respons. I ISO 7899-1 defineres intestinale enterokokker som bakterier, der kan vokse aerobt ved 44 °C i selektive medium og hydrolysere 4-methylbelliferyl-ß-D-gluciside (MUD).

1.1.2 Erfaringstal for koncentration af indikatorbakterier i vand

En af de faktorer, der begrænser kvaliteten af forudsigelser af badevandskvaliteten, er kendskabet til, hvor mange E. coli eller Enterokokker der udledes. I specifikke situationer er det optimale at gennemføre måleserier i forbindelse med aktuelle forureningssituationer, f.eks. overløb fra kloakker og som nævnt tidligere gerne mere end én undersøgelse, da der kan forekomme store spredninger på målingerne. Hvis originale måledata ikke er tilgængelige, er det næstbedste at anvende erfaringer fra andre undersøgelser.

Litteraturen viser, at koncentrationen af indikatorbakterier i vand varierer 2 til 3 logenheder eller mere. Det giver stor usikkerhed på fastsættelse af koncentrationer til modelleringen ud fra erfaringstal. For at være på den sikre side er det valgt at anlægge et konservativt skøn. I det omfang, det er muligt, anvendes 95%-percentilen af de data, der er fundet. I tilfælde, hvor det ikke er muligt at bestemme 95%- percentilen, vurderes data individuelt på en måde, så der fremkommer et konservativt skøn. I det omfang det er muligt, er baggrunden for data beskrevet, således at det i nogle tilfælde vil være muligt for læseren at foretage et mere nuanceret og præcist skøn. Hvis der f.eks. er tale om et vandløb, der har opland i et naturområde, skønnes koncentrationen af indikatorbakterier at være lavere, end hvis der er tale om et vandløb, der løber gennem et spildevandspåvirket opland.

Data vedrørende Enterokokker er ofte få eller manglende. I disse tilfælde anvendes i henhold til badevandsdirektivet et forhold mellem E. coli og Enterokokker på 2,5:1, eller koncentrationen vurderes ud fra andre kriterier som f.eks. rensningsgrad i forbindelse med sandfiltrering af spildevand.

I dette afsnit er erfaringer fra andre undersøgelser gengivet, til brug for forudsigelse, når man i specifikke tilfælde ikke har originale måleserier. Typiske koncentrationer af E. coli og Enterokokker i urenset råspildevand, overløb fra kloakker, regnvandsudledning fra befæstede arealer, renset spildevand, og vandløb er beskrevet. Der er så vidt muligt hentet data fra danske undersøgelser, men i de undersøgelser, hvor der er data til rådighed fra både danske og udenlandske undersøgelser, er der umiddelbart ingen væsentlig variation. Detaljeret datamateriale ses i bilag B.

Råspildevand

Herunder er der samlet data fra 8 danske renseanlæg fra perioden 1990 til 2002. Data er taget fra en række Miljøstyrelsesrapporter (se bilag B). I alle tilfælde er E. coli målt som termotolerante coliforme bakterier ved DS 2255, og ”Enterokokker” er målt ved membranfiltrering efter ISO 7899-2.

Figur A-1: Fordeling af termotolerante coliforme bakterier i råspildevand målt i tilløbet til 8 danske renseanlæg.

Figur A-1: Fordeling af termotolerante coliforme bakterier i råspildevand målt i tilløbet til 8 danske renseanlæg.

Figur A-1 viser fordelingen af resultater af analyser af termotolerante coliforme bakterier i spildevand i tilløbet til 8 danske renseanlæg. Koncentrationen af termotolerante coliforme bakterier i spildevandet varierer 2 størrelsesordner mellem 1,1 · 106 og 1,3 · 108 per 100 ml. Hovedparten af resultaterne ligger mellem cirka 1 · 106 og 8 · 106 per 100 ml med en median værdi på 4,9 · 106 pr. 100 ml og en 95% percentil på 4,5 · 107 pr. 100 ml.

På figur A-2 ses fordelingen af Enterokokker målt i tilløbet til 5 forskellige renseanlæg. Koncentrationen af Enterokokker i spildevandet varierer 2 størrelsesordner mellem 3,6 · 104 og 3,6 · 106 per 100 ml. Hovedparten af resultaterne ligger mellem cirka 3,6 · 104 og 8 · 105 per 100 ml med en median værdi på 7,0 · 105 per 100 ml, og en 95% percentil på 3,4 · 106 pr. 100 ml.

Antallet af Enterokokker i fæces er cirka 10% af antallet af ”E. coli” (WHO 2004). Det stemmer fint overens med de koncentrationer, der er fundet i tilløbet til danske renseanlæg, idet der er knap en faktor ti mellem medianværdierne.

Figur A-2: Fordeling af <em>Enterokokker</em> i råspildevand målt i tilløbet til 5 danske renseanlæg.

Figur A-2: Fordeling af Enterokokker i råspildevand målt i tilløbet til 5 danske renseanlæg.

Overløb fra kloaker

Ved litteraturgennemgangen er der ikke fundet danske oplysninger om indikatorbakterier i regnvandsbetingede overløb fra kloakker. Koncentrationen kan tænkes at være lavere end i råspildevandet på grund af den fortynding, der sker som følge af regnen. Fortyndingsfaktoren vil variere fra lokalitet til lokalitet og fra overløb til overløb, men typiske fortyndingsfaktorer ligger mellem 1 og 10 (Ole Mark, pers komm). På den anden side kan koncentrationen også tænkes at være højere på grund af afrivning og opslemning af materiale fra kloaksystemet, som indeholder mange bakterier, såkaldt first-flush. Denne effekt kendes fra målinger af SS, COD og BOD (Chebbo et al., 2001) og har i det mindste førhen også været en almindelig antagelse for bakterier (EPA 1977), men der er endnu uklarhed på dette punkt (Makepeace et al., 1995). Gibson et al. (1998) analyserede 11 prøver fra 5 overløbshændelser og fandt mellem 3,0 · 10³ og 8,5 · 105 fækale coliforme bakterier pr 100 ml (median 2,6 · 104 pr. 100 ml, 95% percentil 8,5 · 105), hvilket er omkring 50 gange lavere, end det vi finder i danske spildevand.

En engelsk undersøgelse (Ellis og Yu, 1995) har fundet, at koncentrationen i forbindelse med overløb lå mellem 8,0 · 10² og 8,1 · 105 fækale coliforme bakterier pr 100 ml og mellem 4,0 · 101 og 4,5 · 105 fækale streptokokker pr. 100 ml (hvoraf Enterokokkerne udgør en væsentlig del), hvilket var væsentlig lavere end koncentrationen i råspildevandet under tørvejr. Det synes derfor mest rimeligt at antage, at koncentrationen af termotolerante coliforme bakterier og Enterokokker i regnvandsbetingede overløb er lavere end i "tørvejrs" spildevand pga. fortynding. Under antagelse af 5 gange fortynding og anvendelse af de beregnede 95%-percentiler for dansk spildevand anbefales det at anvende koncentrationer på 9,0 · 106 E. coli pr. 100 ml og 6,8 · 105 Enterokokker per 100 ml ved overløb fra kloakker.

Renset spildevand

Figur A-3 viser fordelingen af termotolerante coliforme bakterier i renset spildevand målt efter efterklaring i 7 danske renseanlæg. Koncentrationen af termotolerante coliforme bakterier i spildevandet varierer 2 størrelsesordner mellem 1,4 · 10³ og 4,9 · 105 per 100 ml. Hovedparten af resultaterne ligger mellem cirka 1,4 · 10³ og 6 · 104 per 100 ml med en median værdi på 3,3 · 104 per 100 ml og en 95% percentil på 3,0 · 105 pr. 100ml. Vurderet ud fra medianværdierne på råspildevand giver det en rensningsgrad på > 99%.

Figur A-3: Fordeling af termotolerante coliforme bakterier i renset spildevand målt efter efterklaring i 7 danske renseanlæg

Figur A-3: Fordeling af termotolerante coliforme bakterier i renset spildevand målt efter efterklaring i 7 danske renseanlæg

Figur A-4 viser fordeling af Enterokokker i renset spildevand målt efter efterklaring i 5 danske renseanlæg. Koncentrationen af Enterokokker i spildevandet varierer 3 størrelsesordner mellem 2,0 · 10² og 1,3 · 105 per 100 ml. Hovedparten af resultaterne ligger mellem cirka 2,0 · 10² og 2 · 104 per 100 ml med en median værdi på 4,4 · 10³ per 100 ml og en 95% percentil på 7,3 · 104 pr. 100ml. Vurderet ud fra medianværdierne på råspildevand giver det en rensningsgrad på > 99%.

Figur A-5 viser fordelingen af termotolerante coliforme bakterier i spildevand fra 4 renseanlæg, hvor der er efterbehandlet med sandfiltrering. Koncentrationen af termotolerante coliforme bakterier i spildevandet varierer 3 størrelsesordner mellem 2,0 · 10² og 2,4 · 105 per 100 ml. Hovedparten af resultaterne ligger mellem cirka 2,0 · 10² og 2,0 · 104 per 100 ml med en median værdi på 3,4 · 10³ per 100 ml og en 95% percentil på 9,8 · 104 pr. 100ml. Vurderet ud fra medianværdierne på råspildevand giver det en rensningsgrad på cirka 90%.

Der er kun fundet få data for koncentrationen af Enterokokker i spildevand, der er efterbehandlet med sandfiltrering. På Egå renseanlæg er der gennemført en undersøgelse med udtagning af 5 prøver i løbet af 4 timer før og efter sandfilteret. Prøverne blev analyseret for både termotolerante coliforme bakterier og Enterokokker. Resultaterne viste, at der ikke var signifikant forskel på fjernelse af termotolerante coliforme bakterier og Enterokokker. Man kan derfor med rimelighed antage, at også cirka 90% af Enterokokkerne fjernes ved sandfiltrering. I forhold til 95% percentilen af det rensede spildevand giver det 3,0 · 104 Enterokokker pr. 100 ml.

Figur A-4 : Fordeling af <em>Enterokokker</em> i renset spildevand målt efter efterklaring i  5 danske renseanlæg

Figur A-4 : Fordeling af Enterokokker i renset spildevand målt efter efterklaring i  5 danske renseanlæg

Figur A-5: Fordeling af termotolerante coliforme bakterier i spildevand, der er efterbehandlet med sandfiltrering. Data fra 4 danske renseanlæg.

Figur A-5: Fordeling af termotolerante coliforme bakterier i spildevand, der er efterbehandlet med sandfiltrering. Data fra 4 danske renseanlæg.

Bakterier i vand fra befæstede arealer

Forekomsten af bakterier i vand fra befæstede arealer er kun sparsomt undersøgt. I et review angiver Makepeace et al. (1995), at koncentrationen af fækale coliforme bakterier i ”storm water” ligger mellem 0,2 og 1,9 · 106 CFU/100 ml med middelværdier mellem 1,6 · 10² – 1,9 · 105 CFU/100 ml, og koncentrationen af Enterokokker mellem 1,2 · 10² og 3.4 · 105 CFU/100 ml.

I et litteraturstudium angives typiske middelkoncentrationer af E. coli over en hel hændelse i udledningen fra separatsystemer i Danmark til at ligge mellem 10³ og 104 pr. 100 ml. I en undersøgelse udført af DHI-Sverige for Halmstad Kommune på 12 lokaliteter i sommeren 2004 er der fundet mellem 310 og 21.000 E. coli pr. 100 ml med en median værdi på 3.800 CFU/100 ml og en 95% percentil på 13.000 CFU/ml (Karlsson og Ohlson, pers. comm. 2004).

De omtalte undersøgelser viser, at der kan være meget høje koncentrationer af indikatorbakterier i vand fra befæstede arealer, men også at der kan være store forskelle. På baggrund af de danske og svenske undersøgelser foreslås det at anvende koncentrationer på 2 · 104 E. coli pr. 100 ml og 0,8 · 104 Enterokokker pr. 100 ml.

Bakterier i vandløb

Koncentrationen af indikatorbakterier i vandløb er afhængig af aktiviteterne i oplandet til vandløbet. Jo større menneskelig påvirkning der er, jo højere koncentration af indikatorbakterier finder man i vandløbene. En undersøgelse har f.eks. vist, at et vandløb i en skov havde lavere koncentrationer af indikatorbakterier end et vandløb i et landbrugsområde og et spildevandspåvirket vandløb, som har de højeste koncentrationer (Kistemann et al., 2002). I landbrugsområderne ophobes indikatorbakterier i og på jorden fra dyrefæces og pga. spredning af møg. Herfra kan de transporteres til vandløbene. Har dyrene direkte adgang til vandløbene, kan de være væsentlige direkte kilder til forurening. Udledning af spildevand til vandløbene er årsag til en direkte forurening af vandet og medfører endvidere, at der sker en ophobning af bakterier i vandøbssedimenter. (McDonald et al., 1982, Rodgers et al., 2003, Collins og Rutherford, 2004).

På grund af ophobningen af indikatorbakterier i jord og vandløbssedimenter kan kraftig regn medføre en stigning i koncentrationen af indikatorbakterier i vandløbene på 10 til 100 gange, dels på grund af overfladeafstrømning og dels på grund af at den øgede vandføring, som hvirvler sedimentet op i vandet. Undersøgelser, hvor vandføringen er øget ved at udlede vand fra opstrøms reservoirs, viser, at især de bakterier, der er ophobet i vandløbssedimenter, er årsag til stigningen i bakteriekoncentrationen (Crowther at al. 2002, Kistemann et al., 2002, McDonald et al., 1982, Muirhead et al., 2004, Nagels et al 2002, Rodgers et al., 2003). Mængden af indikatorbakterier i vandløbssedimentet er begrænset, typisk 108 til 109 E. coli pr. m² (Muirhead et al., 2004, Collins og Rutherford, 2004). Det medfører, at udvaskningen aftager efterhånden, som puljen af bakterier i sedimentet bliver udtømt.  Det giver sig bl.a. udslag i, at koncentrationen af indikatorbakterier er højere, mens vandstanden stiger, end når den falder igen, og at udvaskningen vil være mindre, jo kortere tid der går mellem hændelser med høj vandføring (Rodgers et al., 2003, Muirhead et al., 2004, Nagels et al., 2002). I nedenstående tabel er angivet typiske koncentrationer af indikatorbakterier i forbindelse med kraftig regn eller undersøgelser, hvor vandføringen er øget ved hjælp af opstrøms reservoirs.

Tabel A-1

Opland E. coli
(CFU/100 ml)
  Enterokokker
(CFU/100 ml)
  Kilde
  Høj vandføring Normal vandføring Høj vandføring Normal vandføring  
Græsnings-arealer med direkte adgang til vandløbet 15.500
13.000
ca 100     Muirhead et al., 2004
Ukendt opland 3.200
700
ca 100     McDonald et al., 1982
Græsnings-arealer 10³ til 104 50 – 1000     Collins og Rutherford, 2004
Mest græsnings-arealer med spredt bebyggelse 140.000
110.000
6200
3100
*95000
*16000
*1600
*260
Crowter et al., 2002
Græsningsarealer til mælke-produktion 40.000
13.000
100
100
    Nagels et al., 2002
Skov 190 22 **130 **8 Kistemann et al., 2002
Landbrug 1300 130 **540 **54 Kistemann et al., 2002
Spildevandspå-virket 13.700 490 **13600 **130 Kistemann et al., 2002

*Presumptive streptokokker. **Fækale streptokokker. Enterokokker udgør en delmængde af disse.

I forbindelse med overvågning af vandmiljøet har Fyns Amt analyseret den hygiejniske kvalitet i 15 vandløb månedligt i perioden 1976 til 2003 (Fyns Amt 2004a). Siden slutningen af firserne har medianen af årsmiddelkoncentrationerne ligget på omkring 2 · 10³ E. coli per 100 ml, mens 90% fraktilen ligger omkring 5 · 10³ E. coli pr. 100 ml. De data, Fyns Amt har præsenteret, giver ikke umiddelbart mulighed for at vurdere koncentrationen af indikatorbakterier i forbindelse med kraftig regn, men sammenligner man data for tørvejrskoncentrationer i tabel 3.1 ses det, at vandløbene har relativt høje årsmiddelkoncentrationer. Det tyder på en ikke uventet jævnlig påvirkning af vandløbene med indikatorbakterier fra aktiviteter i oplandene. Dermed er det sandsynligt, at der ophobes indikatorbakterier i vandløbssedimenterne, hvilket igen vil give meget høje bakteriekoncentrationer i forbindelse med kraftige regnhændelser.

Et studie af Odense å i perioden 1993 – 2003 (Fyns Amt 2004b) viser, at Odense by påvirker åens hygiejniske kvalitet voldsomt, formentlig på grund af de mange overløbsbygværker. Påvirkningen er særlig udtalt på dage med regn. Koncentrationen af E. coli opstrøms for Odense ligger mellem 50 og 104 pr. 100 ml i prøver udtaget på dage med tørvejr. Nedstrøms var koncentrationerne typisk 1 logenhed højere. På dage med regnvejr blev der nedstrøms for Odense ofte konstateret væsentligt højere koncentrationer, op til 106 E. coli pr. 100 ml. Opstrøms for Odense var der også tendens til forhøjede koncentrationer på regnvejrsdage, men ikke i samme omfang som nedstrøms.

I forbindelse med modellering af vandløbs påvirkning af badevandskvalitet vil det være relevant at skelne mellem tørvejs- og regnvejrssituationer og tage hensyn til vandløbenes oplande i det omfang, det er muligt. Ifølge studierne på Fyn er 5·10³ E. coli pr. 100 ml et kvalificeret konservativt gæt på E. coli koncentrationer i tørvejr. Spildevandspåvirkede vandløb ligger, jævnfør Odense Å, højere, omkring 104 E. coli pr. 100 ml. Under kraftig regn må det forventes, at koncentrationerne ligger omkring 10 gange højere. Da der ikke er fundet danske erfaringer med Enterokokker i vandløb, anbefales det, at anvende koncentrationer svarende til 40 % (svarende til et forhold på 2.5:1) af koncentrationerne for E. coli.

1.2 Erfaringstal for henfaldsrater for indikatorbakterier i ferskvand og saltvand

1.2.1 Studier af henfald i ferskvand og saltvand

De fleste af de refererede undersøgelser er gennemført med coliforme bakterier eller fækale/termotolerente coliforme bakterier. De kommende kvalitetskrav for badevand kommer til at gælde for E. coli og Enterokokker, men ikke coliforme eller fækale coliforme bakterier. Da der ikke er sikkerhed for, at henfaldet af coliforme bakterier, fækale coliforme bakterier og E. coli er ens, giver det en generel usikkerhed. Det er ikke muligt at vurdere betydningen af denne usikkerhed, men for overhovedet at kunne beskrive erfaringer af bakterielt henfald i vand er det valgt at se bort fra denne usikkerhed. Se i øvrigt afsnit 1.1.1.

Chamberlin and Michell (1978) har gennemgået litteraturen og fundet, at henfaldsraterne for coliforme bakterier udviser variation. Gennemgang af 87 feltstudier i havvand viste, at 95% af henfaldsraterne ligger mellem 0,3 pr. time og 4,0 per time (t90% = 8 – 0,6 timer). Resultaterne syntes at være log-normal fordelte med et geometrisk gennemsnit på 1,1 pr. time. I modsætning hertil blev det fundet, at henfaldet i ferskvand lå mellem 0,015 og 0,020 pr. time (t90% = 150 til 115 timer), bestemt ud fra longitudinale koncentrationsprofiler i vandløb. De konkluderede endvidere, at i havvand er lyset den faktor, der har størst betydning for henfaldet.

Mancini (1978) har ligeledes gennemgået en række data fra litteraturen, foruden at de har gennemført forsøg. Han har i overensstemmelse med Chamberlin and Michell (1978) fundet henfaldsrater i saltvand fra 0,01 til 4,2 pr. time. Mancini finder endvidere, at temperatur, salinitet og lys er de styrende faktorer, men bemærker samtidig, at der ikke er et datagrundlag for at etablere sammenhængen mellem henfald af coliforme bakterier og lys i ferskvand.

På baggrund af data fra Gameson (1984,1986) og Gameson and Gould (1985), som har undersøgt henfald af fækale colibakterier i havvand, beskriver Jensen (1990) henfaldskonstanten som funktion af lysintensitet, temperatur og salinitet. Her er opstillet en model, der deler henfaldskonstanten op i en mørkedel (km) og en lysdel (kl). Modellen bekræfter Chamberlin and Michell’s konklusion om, at lyset er den mest betydende faktor.

Det bør nævnes, at de tre ovennævnte undersøgelser delvist er baseret på de samme data samt, at hverken Mancini (1978) eller Chamberlin and Michell (1978) skelner mellem coliforme bakterier og fækale coliforme bakterier, hvilket giver en vis usikkerhed i tolkningen.

I en undersøgelse af henfald i søvand undersøgte Auer et al. (1993) størrelsen af mørkehenfaldet og betydningen af sedimentation og lys for henfaldet af fækale coliforme i søvand.  De fandt et mørkehenfald km = 0,03 pr. time. De fandt også en tydelig sammenhæng mellem henfald og lysintensiteten i epilimnion. På basis af deres data kan lyshenfaldet af fækale coliforme bakterier tæt ved overfladen midt på en gennemsnitssommer i Danmak (500 W/m²) beregnes til 0,35 pr. time, hvilket er noget højere end de data, som Chamberlin and Michell (1978) har præsenteret for vandløb. En mulig forklaring på denne forskel kan være større uklarhed i vandløbene, så lysets effekt ikke bliver så stor. Auer et al. (1993) fandt ikke sammenhæng mellem henfald og temperatur. I en gennemgang af litteraturen fandt de modstridende resultater, hvad temperatursammenhængen angår, idet nogle undersøgelser viser sammenhæng, mens andre ikke gør det.

Oplysningerne om henfald af Enterokokker er sparsomme set i forhold til dem, der findes om coliforme bakterier.

Bartram and Rees (2000) har samlet litteraturdata for henfald af E. coli og Enterokokker. De refererede henfaldsrater for E. coli ligger mellem 0,04 og 0,02 pr. time (t90% = 6,3 – 2,7 dage) i ferskvand og mellem 0,12 og 0,14 pr. time i saltvand ((t90% = 0,7 – 0,8 dage). Sammenlignet med data præsenteret af Chamberlin and Michell (1978) ligger disse lavt. For Enterokokker fandt de, at henfaldsraterne ligger på cirka 0,03 pr. time i ferskvand og cirka 0,04 i saltvand. Disse data tyder på, at henfaldsraterne ligger noget lavere for Enterokokker end for E. coli.

Davies-Colley et al. (1994) har undersøgt henfaldet af fækale coliforme of Enterokokker i havvand ved en række in-situ forsøg omfattende både forsøg med nedsænkede flasker og forsøg, hvor spildevand blev udledt sammen med en konservativ tracer. På baggrund af målinger af lysintensiteten har de bestemt hvor stor dosis, der skal til for at inaktivere 90% af organismerne. Resultaterne viste, at S90% var cirka 2,5 MJ/m² for fækal coliforme bakterier og  5,8 MJ/m² for Enterokokker. Dvs. at der skal cirka 2,3 gange så meget lys til at inaktivere Enterokokker end de fækal coliforme bakterier. Ved en lysintensitet 500 W/m², svarende til en dansk middelsommerindstråling midt på dagen, giver det en t90% på 1,4 timer for fækal coliforme bakterier, svarende til en 1st-ordens henfaldskonstant på 1,65 pr. time, og en t90% på 3,2 timer for Enterokkokker. Davies-Colley et al. (1994) noterer også, at henfaldet af Enterokokker ikke følger almindelig 1st-ordens kinetik, men at henfaldet har en skulder (se rapport afsnit 3.4.2), således at man har behov for to parametre, en for skulderens bredde og en for det efterfølgende 1st-ordens henfald.

Evison (1988) undersøgte henfald af E. coli, fækale streptokokker fra spildevand i laboratoriestudier med havvand og flodvand. Undersøgelserne viste, at overlevelsen var længere i ferskvand end i havvand, og at de fækale streptokokker havde længere overlevelse end E. coli, når de var under påvirkning af lys, og bekræfter resultaterne fra Davies-Colley et al. (1994).

Laboratorieundersøgelser udført med bakteriekulturer og kunstigt sollys i sterilt havvand fra Nordsøen viste kun marginale forskelle mellem henfaldet af E. coli og Enterokokker (Alkan et al., 1995).

Laboratoriestudier med spildevand fra afløbet af en ”Waste Stabilisation Pond” viste, at henfaldet af Enterokokker var hurtigere end henfaldet af E. coli (Davies-Colley et al. 1997, Sinton et al., 2002), et resultat, der er i modstrid med Davies-Colley et al. (1994).

 



Version 1.0 August 2006, © Miljøstyrelsen.